Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Igangsætnings- og ophørstidspunktet for et offentligt projekt er ikke uden betydning for den samlede netto-nutidsværdi. Det kan blandt andet have betydning, hvornår beslutningen om projektet træffes, hvornår selve projektet igangsættes, og i hvor lang tid projektet skal løbe.
Her fokuseres på igangsætnings- og ophørstidspunktet for selve projektet.
På offentlige projekter vil fordelene typisk afhænge af kalendertiden og ikke af, hvor mange år projektet har været i gang. Strømmen af potentielle nettoindtægter vil således være uafhængig af, hvornår projektet igangsættes.
Der kan således være basis for at undersøge det optimale igangsætningstidspunkt (t') for et projekt. I et simpelt eksempel vil det blot handle om at vente med at igangsætte projektet til den tidsperiode, hvor nettodriftsindtægterne er så høje, at de overstiger kapitalomkostningerne, jf. boks. F.1.
Boks F.1.
Antag at et givet offentligt projekt kan karakteriseres ved en anlægsinvestering på I og fremtidige driftsindtægter og –udgifter på henholdsvis Bt og Ct.
Projektets nutidsværdi, hvis det igangsættes i år t', kan beskrives som
Projektets nutidsværdi er altså lig med nutidsværdien af nettoindtægterne minus nutidsværdien af engangsinvesteringen, I.
Dette kan omskrives til
hvor rI er renteudgifterne i forbindelse med investeringen I.
Denne ligning viser, at projektets langsigtede samfundsøkonomiske værdi kan opgøres som nutidsværdien af de årlige overskud i projektets anvendelsesperiode. Hvis Bt er monotont stigende, og Ct og rI er konstante, vil det optimale igangsætningstidspunkt for projektet være det tidspunkt, hvor Bt første gang oversiger rI+ Ct.
Dette illustreres i figur F.1.
Figur F.1.
Som det ses af figur F.1., overstiger nettoindtægterne først renteudgifterne ved tidspunkt t', hvorfor man bør vente til dette tidspunkt med at igangsætte projektet.
Er Bt imidlertid ikke monotont stigende, vil det optimale igangsætningstidspunkt ikke nødvendigvis være det tidspunkt, hvor Bt første gang oversiger rI+Ct.
Figur F.2.
I ovenstående figur vil det ikke være optimalt at igangsætte investeringen på tidspunkt t, idet nutidsværdien af arealet D er mindre end nutidsværdien af arealet E. Det giver med andre ord et positivt bidrag til projektets samlede nutidsværdi at vente til t' med at igangsætte projektet.
Det er væsentligt at bemærke, at eksemplerne i figur F.1. og F.2. formentlig ville udvise en positiv netto-nutidsværdi for alle t<t'. Men netto-nutidsværdien ved at udskyde igangsætningen af projektet til t' vil være højere end netto-nutidsværdien, hvis projektet igangsættes i en tidligere periode.
Dette er således endnu et eksempel på, at en positiv nettonutidsværdi er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at et alternativ er samfundsøkonomisk rentabelt. Det er også en nødvendig betingelse, at alternativet har den største netto-nutidsværdi af alle alternativer.
Ud over at beregne det optimale igangsætningstidspunkt for et givet projekt, skal projektets optimale levetid ligeledes fastlægges. Fastlæggelsen af et tiltags optimale varighed bør foretages for alle de offentlige tiltag, der underkastes en samfundsøkonomisk vurdering. I det følgende vil der imidlertid blive fokuseret på offentlige tiltag, hvortil der er knyttet en anlægsinvestering.
På anlægsprojekter skelnes der mellem anlæggets tekniske og økonomiske levetid. Den tekniske levetid angiver det antal perioder, som anlægget rent teknisk kan fungere i, mens den økonomiske levetid er anlæggets optimale levetid. Såfremt et anlægsprojekts drifts- og vedligeholdelsesomkostninger stiger med anlæggets alder, er det sandsynligt, at anlæggets økonomiske levetid vil være forskellig fra den tekniske levetid.
Generelt bør en investering vare det antal perioder, som giver den største positive netto-nutidsværdi. Den varighed, der giver den højeste netto-nutidsværdi kaldes anlæggets økonomiske levetid.
