1. Videre- og efteruddannelse i staten (VEU)

Videre- og efteruddannelsen af de statsansatte er et vigtigt middel i den langsigtede fornyelse af de statslige arbejdspladser. Efteruddannelsesindsatsen over for statens ansatte er en afgørende forudsætning for, at statens institutioner løbende kan forny og udvikle sig, og at en professionel og fleksibel opgavehåndtering sikres. Den efteruddannelsesindsats, som i dag finder sted på de statslige arbejdspladser, skal derfor fortsat suppleres med mere grundlæggende og ofte også længerevarende uddannelsesforløb.

Videre- og efteruddannelse af medarbejdere i staten har traditionelt været ansættelsesmyndighedens ansvar. Ifølge cirkulærer m.v. fra 1971, 1988 og 1990 har ansættelsesmyndigheden hjemmel til at bevilge tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål, samt til at yde tilskud til hel eller delvis dækning af rimelige kursusafgifter og udgifter til befordring. Vægten er i alle tilfælde lagt på den decentrale afgørelse af, om ansættelsesmyndigheden ønsker at bevilge selve tjenestefriheden og/eller hel eller delvis løn.

Dette princip videreføres, men mulighederne for at give de statsansatte videre- og efteruddannelse er forøget med indførelse af den statslige uddannelsesorlov med løn ved overenskomstforhandlingerne i 1993. Ordningen blev videreført og udbygget ved overenskomstforhandlingerne i 1995 og 1997 og er nu fastholdt ved overenskomstforhandlingerne i 1999.

Det er samtidig besluttet at videreføre Efteruddannelsesudvalget for Statsligt uddannede (ESU) og Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede (ELU), der blev nedsat i henholdsvis 1994 og 1995. Herudover er det besluttet, at etablere "Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK), som starter sit virke pr. 1. april 2000, og der blev indgået aftale om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner med virkning fra 1. april 1999.

Ved overenskomstforhandlingerne 1993 blev der mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgået aftale om statslig uddannelsesorlov med løn som en overbygning på uddannelsesorlov efter lov om orlov.

Aftalen gav mulighed for gennemførelse af i alt 27.000 uddannelsesuger, der blev fordelt forholdsmæssigt efter antal ansatte til ministeriernes disposition.

Ved overenskomstforhandlingerne i 1995 og 1997 blev det besluttet at videreføre og udbygge ordningen i overenskomstperioderne 1995-97 og 1997-99.

Ordningen blev udbygget dels med en udvidelse af antallet af uger, dels ved at ordningen også kunne anvendes uden for de forudsætninger, der gælder for uddannelsesorlov efter Lov om orlov.

Det blev dermed muligt at anvende statslige uddannelsesorlovsuger til uddannelser, som ikke er omfattet af den "positivliste", der er knyttet til lov om orlov, ligesom det blev muligt for statsansatte, der ikke er dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, at få del i ugerne.

Ordningen gav mulighed for en fleksibilitet i valg af uddannelse, idet det blev muligt at sammensætte mere individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Kravet til et sådant forløb er, at uddannelsesaktiviteterne skal være målfastsatte og led i en udviklings- og/eller uddannelsesplan for medarbejderen. En uddannelsesaktivitet kan være et individuelt tilrettelagt forløb, f.eks. bestående af en kombination af udstationering (nationalt som internationalt), studieture, studieophold, selvstudium og/eller individuel supervision samt evt. kurser.

Erfaringerne fra Statslig uddannelsesorlov med løn har vist, at der er et stort behov for efteruddannelsestilbud, som tilgodeser behovet for, at medarbejderne i staten kan få nye kvalifikationer, og at denne ordning har været et godt supplement til den traditionelle efteruddannelse af de statsansatte.

Det blev derfor ved overenskomstforhandlingerne i 1999 besluttet at videreføre ordningen.

Ordningen videreføres med i alt 70.500 uger til rådighed i den 3-årige periode 1999-2002.

For at uddannelsesmulighederne skal kunne udnyttes bedst muligt, må der arbejdes målrettet med uddannelsesplanlægning. Det er et fælles mål for medarbejdere og ledelse i institutionerne at sikre, at samarbejdsudvalgene gennemfører en systematisk indsats for at skabe sammenhæng mellem arbejdspladsernes strategi og behovene for kompetenceudvikling. Det bør samtidig hermed sikres, at medarbejdernes individuelle uddannelsesbehov tilgodeses, jf. aftale om systematisk kompetenceudvikling (bilag 7).

Ordningen skal derfor behandles i samarbejdsudvalget med henblik på at fastsætte generelle retningsliner for ordningens anvendelse på arbejdspladsen.

De offentligt ansatte har - på lige fod med privatansatte - adgang til at deltage i efter- og videreuddannelsesaktiviteter udbudt inden for AMU, VUS og Åben Uddannelse. Desuden har Lov om orlov og i tilknytning hertil den statslige uddannelsesorlov med løn givet de enkelte institutioner gode muligheder for at tilrettelægge en optimal efteruddannelsesindsats. AMU-systemet med tilhørende efteruddannelsesudvalg for statsansatte er beskrevet nærmere i kapitel 4.

Ved overenskomstforhandlingerne i 1995 blev det besluttet at nedsætte et efteruddannelsesudvalg for længerevarende uddannede i staten (ELU) for at styrke udbuddet af videre- og efteruddannelse for denne gruppe statsligt ansatte. Udvalget har bl.a. til opgave at følge udviklingen i de statslige institutioners opgaver og deraf følgende efteruddannelsesbehov. I forbindelse hermed skal udvalget sikre, at de uddannelsestilbud, som allerede findes til medarbejdere med en længerevarende uddannelse, mere effektivt kommer til at indgå i de enkelte institutioners uddannelsesplanlægning.

Samtidig skal udvalget medvirke til at etablere relevante - nye - uddannelsestilbud ved bl.a. at tage kontakt til universiteter, højere læreanstalter og private kursusudbydere mv. for at indgå aftaler om udbud af relevant videre- og efteruddannelse rettet mod de statsansatte. Efteruddannelsesudvalget er beskrevet nærmere i kapitel 3.

Til yderligere støtte for det samlede fælles arbejde etablerer Finansministeriet og CFU "Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Centret, der i daglig tale vil blive kaldt SCKK, vil blive etableret med virkning fra 1. april 2000.

Centret vil danne "paraply" for Finansministeriets og CFU's aktiviteter vedrørende kompetence- og kvalitetsudvikling.

I tilknytning til centret oprettes et eksternt korps af konsulenter, der skal rådgive og vejlede statens institutioner og statens forskellige medarbejdergrupper i forbindelse med kompetenceudvikling, herunder uddannelsesplanlægning.

Udviklings- og omstillingsfonden, Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Uddannede og Efteruddannelsesudvalget for Længerevarende Uddannede vil bl.a. blive placeret i det nye center.

I samarbejde med det nye center skal Finansministeriet og CFU endvidere i løbet af år 2000 gennemføre et projekt om lederens rolle som personaleleder &emdash; specielt med vægt på medarbejderens kompetenceudvikling &emdash; og lederens egen kompetenceudvikling.

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev der indgået aftale om systematisk kompetenceudvikling med virkning fra 1. april 1999.

Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere ledelse en øget kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Aftalen indebærer, at der på den enkelte institution foretages systematisk kompetenceudvikling, herunder uddannelsesplanlægning for alle medarbejdere, og at der ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler opstilles og følges op på konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder.

Det fremgår bl.a. af aftalen

• at indsatsen skal omfatte alle medarbejdere
• at kompetenceudviklingen skal sikre både institutionens behov og medarbejderens individuelle og faglige udvikling
• at almen kvalificering indgår i uddannelsesplanlægningen

Samarbejdsudvalget er i aftalen tillagt en vigtig rolle. Samarbejdsudvalget skal drøfte og fastsætte principper for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen.