2. Statslig uddannelsesorlov efter 1. april 1999
|
| ||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||
|
Uddannelsesorlov med løn for statsansatte er dels en overbygning på den almindelige mulighed for orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov dels et generelt tilbud til alle statsansatte, idet ordningen også kan benyttes til uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af lov om orlov. Ordningen er sat i værk efter aftale mellem Finansministeriet og CFU og er således et tilbud til alle statsansatte under StK's, CO II's, AC's, LC's og OC's forhandlingsområder. Den statslige uddannelsesorlov er en selvstændig mulighed for støtte til uddannelse af statsansatte. Statslig uddannelsesorlov skal ikke erstatte eller udelukke muligheden for hel eller delvis tjenestefrihed med løn til uddannelsesformål efter gældende regler og aftaler. Man kan ikke få statslig uddannelsesorlov til en institutions interne kurser. Se bilagsfortegnelse side 53. Medarbejdere, der benytter den statslige uddannelsesorlov, har tjenestefrihed med løn under orloven. Der skal indgås en aftale om vilkår for orloven. Se bilag 11. Institutionen skal ansætte en afløser i orlovsperioden. Institutionerne får refunderet udgifterne til afløserens løn under forudsætning af, at uddannelsesorloven er omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om voksenuddannelsesstøtte. I modsat fald skal institutionen selv afholde en udgift svarende til orlovsydelsen, AMU- eller VUS-godtgørelsen og får i dette tilfælde kun refunderet forskellen mellem orlovs- ydelsen/godtgørelsen og afløserens overenskomstmæssige løn. Ordningen betales af en central pulje, som blev afsat ved overenskomstforhandlingerne i 1999. Hvert enkelt ministerområde har fået besked om, hvor mange uddannelsesuger det råder over. Det er således det enkelte ministerområde, der udmelder den endelige fordeling af uddannelsesuger mellem ministeriernes institutioner. Aftaler om statslig uddannelsesorlov skal være indgået senest den 31. december 2001, og orloven skal være påbegyndt senest den 31. marts 2002. Frivillighed Ordningen er frivillig. Medarbejderen og institutionen skal være enige om at benytte den. Medarbejderen har således ikke krav på uddannelsesorlov og kan ikke beordres til at tage orlov. Hvilke medarbejdere er omfattet? Alle medarbejdere - under CFU's forhandlingsområde - er omfattet af ordningen. De betingelser, som medarbejderne skal opfylde, er afhængig af, om der er tale om en uddannelse inden for eller uden for lov om orlov.
For at være omfattet af lov om orlov skal man søge orlov til godkendte offentlige uddannelser, jf. kap 2.3. Ud over almindelige studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser er der mulighed for at følge undervisning på daghøjskoler, folkehøjskoler, voksenuddannelsescentre m.m. De uddannelsesaktiviteter, der udbydes af Forvaltningshøjskolen og den Kommunale Højskole, vil også være omfattet, forudsat at ansøgeren ikke har en forudgående uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau. Det forudsættes, at den uddannelse, der søges orlov til, enten har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer, er normeret som heltidsundervisning eller er godkendt som en uddannelse, der berettiger til statens uddannelsesstøtte. Kravet om 20 ugentlige undervisningstimer kan opfyldes ved at sammensætte flere uddannelser. Uden for lov om orlov Til uddannelser, der ikke er omfattet af lov om orlov, stilles ingen formelle krav. Der kan herunder bevilges deltidsorlov, således at et uddannelsesforløb kan lægges på enkelte dage. Eksempelvis hver tirsdag (mindst 5 tirsdage i alt) i en given periode. Orlovsperiodens længde Statslig uddannelsesorlov kan udgøre mellem 5 dage og 52 uger. Normalt vil det dog ikke være hensigtsmæssigt at give uddannelsesorlov med løn i meget korte perioder ad gangen. Det skyldes hensynet til både institutionen, kollegerne og den afløser, der ansættes i orlovsperioden. Vilkår i forbindelse med orlov Statslig uddannelsesorlov med løn betragtes som tjenestefrihed med løn. Medarbejderen får derfor under orloven udbetalt sin normale løn dog uden særlige ydelser, overarbejdsbetaling mv. Medarbejderen optjener løn- og pensionsanciennitet samt ferie under statslig uddannelsesorlov med løn. Tjenestefriheden er betinget af, at den bruges til deltagelse i uddannelse inkl. sædvanlig og nødvendig forberedelsestid. Under en uddannelsesinstitutions egentlige ferielukninger kan medarbejderen enten afholde tilgodehavende ferie eller genoptage tjenesten. Hvis medarbejderen holder ferie under orloven, er institutionen ikke i ferieperioden berettiget til orlovsydelse og refusion fra VEU-fonden. Hvis det er aftalt, at medarbejderen genoptager tjenesten under en uddannelsesinstitutions egentlige ferielukning, er institutionen heller ikke i denne periode berettiget til orlovsydelse og refusion fra VEU-fonden. Forhold omkring ferie i orlovsperioden skal aftales inden uddannelsesorloven. Også medarbejdere med flere ansættelsesforhold vil kunne bruge ordningen, forudsat at de får orlov fra hver enkelt arbejdsgiver. En medarbejder, der er på statslig uddannelsesorlov, og hvis orlov er omfattet af Lov om orlov, må ikke have lønnet arbejde ved siden af. Dette er en indskrænkning i forhold til loven, men begrundelsen er, at enhver lønindtægt vil blive modregnet i refusionen til arbejdsgiveren. Der kan ikke aftales tjenestepligt i forbindelse med orloven. Medarbejderen kan altså ikke forpligtes til at forblive i tjenesten en vis tid efter gennemgået uddannelse. Genbesættelse af stillingen i orlovsperioden Det er et vigtigt formål med ordningen at skabe øget rotation på arbejdsmarkedet. Når en medarbejder går på statslig uddannelsesorlov, skal stillingen derfor genbesættes med en afløser. Den statslige uddannelsesorlov kan også anvendes i forbindelse med den særlige adgang til jobrotationsprojekter i lov om orlov, jf. bilag 2. Hvis det f.eks. på grund af specielle uddannelseskrav ikke er muligt at finde en egnet afløser til orlovsstillingen, er der mulighed for at ansætte afløseren til andre funktioner i institutionen. Har en institution flere medarbejdere, der søger orlov, er der mulighed for at slå orlovsperioderne sammen og ansætte én afløser for hele den samlede orlovsperiode. Institutionen skal selv finde en egnet afløser. Det kan eventuelt ske med hjælp fra Arbejdsformidlingen. Afbrydelser i forløbet: Hvis den medarbejder, der er på orlov, afbryder sin uddannelse, skal den pågældende umiddelbart herefter vende tilbage til arbejdspladsen. Afløseren fortsætter i stillingen i den aftalte periode, selvom orloven afbrydes. Hvis afløseren fratræder sin stilling inden udløbet af vikarperioden, skal stillingen besættes med en ny afløser for den resterende del af perioden.
Placering ved tilbagevenden fra orlov Det skal fremgå af den aftale, der indgås mellem ledelse og medarbejder om vilkårene for uddannelsesorloven, hvilken placering i institutionen medarbejderen kan forvente at vende tilbage til. Det er naturligt, at medarbejderen efter endt uddannelsesorlov genindtræder i sit hidtidige arbejdsområde. Dog kan det tænkes, at medarbejderen skal tiltræde en anden stilling i institutionen. Det kan for eksempel være tilfældet i forbindelse med uddannelsesorlov af lidt længere varighed, hvor medarbejderen opnår kvalifikationer, der netop har til formål, at den pågældende skal varetage andre arbejdsfunktioner end hidtil. Betaling af kursusafgifter, kursusmaterialer mv. Undervisningsforløb medfører ofte udgifter dels til selve kurset dels til kursusmaterialer. Institutionen afgør selv, om den vil dække sådanne udgifter helt eller delvis. Udgiften skal afholdes inden for institutionens normale bevilling. Ved afgørelsen heraf kan institutionen lægge vægt på sin egeninteresse i, at medarbejderen deltager i den pågældende uddannelse. Af den aftale, der indgås mellem ledelse og medarbejder om vilkårene for uddannelsesorloven, skal det fremgå, om institutionen betaler sådanne udgifter helt eller delvis. Orlovsordninger kan kombineres Lov om orlov er en rammelov, der kan suppleres med aftaler. Uddannelsesorlov med løn for statsansatte er et sådant supplement. Den væsentligste forskel på de to ordninger er aflønningen i orlovsperioden. Efter den generelle orlovsordning får man som fuldtidsforsikret et beløb, der svarer til højeste arbejdsløshedsdagepenge. Efter den statslige ordning får man udbetalt sin normale løn. De to orlovsordninger kan bruges hver for sig, men de kan også kombineres. Det kan eksempelvis aftales, at en del af den samlede uddannelsesperiode afholdes som statslig uddannelsesorlov med løn og en del som almindelig uddannelsesorlov med orlovsydelse. Endvidere er der mulighed for at forlænge den samlede uddannelsesperiode ud over 52 uger ved at kombinere ordningerne. Den statslige orlovsordning indebærer som tidligere nævnt, at hvert enkelt ministerområde har en bestemt kvote af uddannelsesuger. Det kan derfor tænkes, at en institution får flere relevante ansøgninger om uddannelsesorlov, end man kan imødekomme. I den situation kan man vælge at kombinere den statslige ordning med den generelle. Refusion til arbejdsgiveren Orlov omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om voksenuddannelsesstøtte Arbejdsgiveren får refusion fra to kilder:
Refusion fra A-kassen, AMU- eller VUS-godtgørelse Orlovsydelsen er som nævnt for fuldtidsforsikrede et beløb der svarer til højeste arbejdsløshedsdagpenge. AMU- og VUS-godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Når arbejdsgiveren betaler orlovsansøgeren normal løn under orloven, og orloven er omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om voksenuddannelsesstøtte, udbetales orlovsydelsen, AMU- eller VUS-godtgørelsen som refusion direkte til arbejdsgiveren. Er orloven omfattet af lov om orlov, må en medarbejder, der er på statslig uddannelsesorlov, ikke under orloven have lønnet arbejde ved siden af, fordi enhver lønindtægt modregnes i refusionen til arbejdsgiveren.
Refusion fra central pulje Refusionen skal sikre, at arbejdsgiveren ikke får udgifter til løn, når der ansættes en afløser for den eller de medarbejdere, der har uddannelsesorlov med løn, og orloven er omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om voksenuddannelsesstøtte. Refusionen fastsættes som forskellen mellem orlovsydelsen, AMU- eller VUS-godtgørelse og afløserens overenskomstmæssige løn inkl. ATP, AER, arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge og evt. pensionsbidrag. Arbejdsgiveren ansøger om refusion af udgiften i VEU-fonden. Cirkulære om VEU-fonden er vedlagt som bilag 6. Bilag 9 viser et eksempel på, hvordan beregning af refusion til arbejdsgiveren foretages. Orlov, der ikke er omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om voksenuddannelsesstøtte Når arbejdsgiveren bevilger orlov, der ikke er omfattet af lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller lov om voksenuddannelsesstøtte, kan der ikke udbetales orlovsydelse, AMU- eller VUS-godtgørelse til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal selv finansiere et beløb, der svarer til orlovsydelse, AMU- eller VUS-godtgørelse. Arbejdsgiveren får derfor i dette tilfælde kun refusion fra ét sted:
Denne refusion udgør forskellen mellem orlovsydelse, AMU- eller VUS-godtgørelse og afløserens overenskomstmæssige løn, incl. ATP, AER, arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge og evt. pensionsbidrag. Bilag 10 viser et eksempel på, hvordan refusion til arbejdsgiveren foretages. 2.2 Behandling af orlovsansøgninger Den ved overenskomstforhandlingerne i 1999 afsatte pulje på i alt 70.500 uger til brug for statslig uddannelsesorlov er fordelt til samtlige departementer mv., der foretager den videre fordeling til institutioner, styrelser mv. Finansministeriet vil pr. 1. januar 2001 opgøre forbruget af orlovsuger inden for de enkelte ministerområder og vurdere ordningen som helhed. På baggrund heraf vil Finansministeriet og CFU drøfte, om der skal ske en omfordeling imellem ministerierne af eventuelle uforbrugte orlovsuger.
Kriterier og fremgangsmåde Statslig uddannelsesorlov skal behandles i samarbejdsudvalget med henblik på at fastsætte generelle retningslinier for ordningens anvendelse på arbejdspladsen. Når dette er sket, og medarbejderne er blevet informeret herom, kan interesserede medarbejdere indgive orlovsansøgninger. Det er vigtigt at understrege, at uddannelsesorlov er et tilbud til medarbejderne. Det er dog ledelsen, der efter en konkret vurdering træffer beslutning om, hvilke medarbejdere der kan få uddannelsesorlov. Beslutningen træffes på baggrund af de kriterier, der er opstillet af samarbejdsudvalget. Hvis institutionen ikke har tilstrækkeligt mange orlovsuger, er der mulighed for at kombinere den statslige uddannelsesorlov med såvel den generelle ordning om orlov til uddannelse som med øvrige muligheder for efteruddannelse. Afslag på ønsker om uddannelsesorlov skal begrundes skriftligt. Aftale om vilkår for statslig uddannelsesorlov Når institutionen har godkendt en medarbejders orlovsansøgning, skal der laves en skriftlig aftale mellem ledelsen og medarbejderen. Aftalen skal som minimum fastlægge følgende:
Det skal også fremgå af aftalen, at medarbejderen ikke må have eller påtage sig lønnet arbejde under orloven, såfremt orloven er omfattet af lov om orlov. Endvidere skal det fremgå af aftalen, om der afholdes tilgodehavende ferie, eller om medarbejderen genoptager arbejdet under en uddannelsesinstitutions ferielukning. Bilag 11 viser, hvordan en sådan aftale kan være opbygget. Afløseren Institutionen skal herefter finde en afløser. Fremgangsmåden er beskrevet i kapitel 2.4. Oplysningsblanket Finansministeriet vil i januar 2001 henvende sig til ressortministerierne for at indhente en samlet oversigt over forbrug af uger. Finansministeriet vil i denne forbindelse med henblik på at foretage en eventuel omfordeling undersøge, om der er ministerområder, der ikke har brugt eller planlagt brug af en tildelt kvote uger. Til dokumentation for hvordan ordningen bliver brugt, skal institutionen benytte oplysningsblanketten, der er vedlagt som bilag 12. Institutionen anmodes om selv at kopiere den. Når medarbejderen er sikret uddannelsesplads, og der er fundet en afløser, skal institutionen udfylde oplysningsblanketten og indsende den til Økonomistyrelsen, Forhandlingskontoret, Borgergade 18, Postboks 2193, 1017 København K. 2.3 Muligheder for uddannelse
Det anbefales, at man ikke giver statslig uddannelsesorlov med løn i alt for korte perioder. Anbefalingen er begrundet i to forhold. Dels får man derved en egentlig udvidelse af de sædvanlige muligheder for efteruddannelse. Dels er det vanskeligt at ansætte en afløser for en kortere periode. En meget kort orlovsperiode kan - alt andet lige - medføre en række ulemper for både institutionen, kollegerne og afløseren.
Eksempler på uddannelser og kurser inden for lov om orlov Der kan bevilges uddannelsesorlov og statslig uddannelsesløn til en række godkendte offentlige uddannelser. Ved godkendte offentlige uddannelser forstås:
De uddannelsesforløb, der ikke omfattes af Lov om orlov, er f.eks. uddannelsesaktiviteter, som ikke berettiger til Statens Uddannelsesstøtte, og som udbydes af private firmaer m.m. Korte videregående uddannelser Der kan opnås uddannelsesorlov efter lov om orlov og statslig uddannelsesløn til alle godkendte offentlige uddannelser og uddannelsesaktiviteter til og med niveauet for korte videregående uddannelser. Det drejer sig bl.a. om kurser på folkeskoleniveau, almen gymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt korte videregående uddannelser. Blandt de korte videregående uddannelser tæller især de tekniske uddannelser, såsom uddannelsen til byggetekniker, maskintekniker og miljøtekniker. Hertil kommer f.eks. laborantuddannelsen, visse erhvervssprogsuddannelser på handelshøjskoler, datamatikeruddannelsen, landbrugsuddannelser m.m. Der kan ikke opnås orlovsydelse efter lov om orlov til deltagelse i AMU-kurser og VUC-kurser, hvor der ydes anden godtgørelse. Arbejdsformidlingen kan rådgive om hvilke uddannelser, der kan anvendes i forbindelse med uddannelsesorlov omfattet af lov om orlov. Uddannelsesmuligheder i AMU-systemet for statsansatte Med AMU-reformen i 1994 blev der åbnet for, at ansatte i hele den offentlige sektor kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelserne på samme vilkår som de privatansatte. I kapitel 4 er en nærmere omtale af de nye muligheder, de statsansatte har fået i AMU-systemet. Mellemlange og lange videregående uddannelser Der kan som hovedregel ikke opnås orlovsydelse efter lov om orlov til mellemlange og lange videregående uddannelser, uanset inden for hvilket ministeriums lovgivning disse uddannelser er oprettet, og uanset på hvilken uddannelsesinstitution de udbydes. Kun i de tilfælde hvor uddannelsen udbydes efter lov om åben uddannelse (inden for Undervisningsministeriets område) eller på tilsvarende vilkår (hvilket kan være tilfældet inden for andre ministeriers område), vil det være muligt at anvende uddannelsesorlov efter lov om orlov til en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I tvivlstilfælde påhviler det ansøgeren selv at skaffe dokumentation - eventuelt ved uddannelsesstedets hjælp - for, at den ønskede uddannelse udbydes efter lov om åben uddannelse eller på tilsvarende vilkår. Et afgørende kriterium for, om der er tale om åben uddannelse el. lign., vil under alle omstændigheder være, at der ikke er deltagerbetaling knyttet til uddannelsen. Et andet kriterium vil være, at der er tale om en offentligt godkendt uddannelse i henhold til særlig lovgivning. Information om, hvilke uddannelser der udbydes under lov om åben uddannelse, kan bl.a. skaffes gennem de lokale AF-kontorer, A-kasser og fagforeninger. Orlov på enkeltdage - jobrotationsprojekt I § 10 i bekendtgørelse om orlov til uddannelse åbnes der mulighed for, at orlov kan afholdes på enkeltdage. Orloven skal sammenlagt være på mindst en uge. En betingelse for afholdelse af orlov på enkeltdage er, at orloven er et led i et jobrotationsprojekt, som det regionale arbejdsmarkedsråd har godkendt. Det skal være et defineret jobrotationsprojekt i Arbejdsformidlingsregi jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i en uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet er erstattet af en eller flere afløsere. Krav til afløser(e) er, at denne/disse umiddelbart forud for ansættelsen er registreret som ledige. Et eksempel kan være, at orlovstageren kan følge dele af uddannelser, der udbydes som heltidsuddannelser. Under den samlede orlov ansættes en ledig som vikar. Men stadig er betingelsen, at forløbet er defineret som et jobrotationsprojekt og godkendt i Arbejdsformidlingsregi. Uddannelser i udlandet Der kan som hovedregel opnås orlov til uddannelse med orlovsydelse efter lov om orlov i udlandet, hvis uddannelsen er oprettet ved lov i det pågældende land, eller som er anerkendt af det pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder. Uddannelser og kurser uden for lov om orlov Hvis arbejdsgiveren bevilger orlov til uddannelse/udviklingsakti- viteter, der ikke er omfattet af lov om orlov, er der ingen lovmæssige begrænsninger for, hvilke uddannelses- og/eller udviklingsaktiviteter medarbejderen kan deltage i. I denne situation skal arbejdsgiveren dog selv finansiere et beløb, der modsvarer orlovsydelsen. 2.4 Hvordan administreres statslig uddannelsesorlov? Statslig uddannelsesorlov omfattet af lov om orlov
Den rette papirgang er vigtig Der er seks parter involveret, når en medarbejder skal have statslig uddannelsesorlov med løn omfattet af lov om orlov:
Det er derfor vigtigt, at man nøje følger den fremgangsmåde, der er beskrevet herunder. • Fremgangsmåden, der følger af lovgivningen, har 7 trin. Det er det samme skemasæt, der bringes frem og tilbage et antal gange, nemlig "Ansøgning om orlov til uddannelse for forsikrede lønmodtagere". Forsiden af skemasættet, der fås hos Arbejdsformidlingen eller i A-kassen, er optrykt som bilag 8 til denne vejledning. Man skal være opmærksom på, at sagsbehandlingen kan tage nogen tid hvert enkelt sted.
1. trin:
2. trin:
3. trin:
4. trin:
5. trin:
Afløseren Herefter skal institutionen finde en afløser. Statslig uddannelsesorlov har nemlig som betingelse, at der ansættes en afløser for den eller de personer, der er på uddannelsesorlov. Det er også en betingelse, at der ansættes en ny afløser, hvis afløseren holder op, inden den ansatte er færdig med uddannelsen. Arbejdsgiveren har frie hænder til selv at finde en afløser, og det kan ske på sædvanlig vis ved stillingsopslag. En midlertidig ansat hos arbejdsgiveren kan overføres direkte til orlovsstillingen. For eksempel kan en barselsvikar eller en nyudlært elev fortsætte som afløser under en periode med uddannelsesorlov. Hvis arbejdsgiveren ikke selv kan skaffe en afløser, kan Arbejdsformidlingen tilbyde at udvælge kvalificerede ledige til samtale hos arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren gennemfører herefter ansættelsessamtaler på normal vis og udvælger på baggrund heraf en kvalificeret afløser. Afløseren skal som hovedregel ansættes i orlovsstillingen eller i en lignende stilling inden for samme fagområde som orlovsstillingen. Hvis der p.g.a. specielle uddannelseskrav ikke kan findes en egnet afløser, er der dog mulighed for at ansætte afløseren i andre funktioner i institutionen. Har en institution flere medarbejdere, der søger orlov, er der mulighed for at slå orlovsperioderne sammen og ansætte én afløser for hele den samlede orlovsperiode. Afløseren skal aflønnes med overenskomstmæssig løn.
6. trin:
7. trin:
Mulighed for oplæringsperiode Hvis den, der ansættes som afløser i orlovsstillingen, er dagpengeberettiget ledigt medlem af en A-kasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode. Der kan under oplæringsperioden udbetales ydelse eller tilskud efter Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Afløseren skal også aflønnes med overenskomstmæssig løn i oplæringsperioden. Der kan ikke under oplæringsperioden ydes refusion fra den centrale pulje til statslig uddannelsesorlov med løn. Ordningen gælder også for deltidsbeskæftigede Statslig uddannelsesorlov kan også aftales for deltidsbeskæftigede. Hvis der aftales orlov til en deltidsbeskæftiget, skal arbejdsgiveren ansætte en afløser med mindst samme arbejdstid som orlovsansøgeren. Der kan udbetales supplerende dagpenge efter sædvanlige regler til en heltidsforsikret ledig, der ansættes i en deltidsstilling, som bliver ledig ved orlov. Tro- og love-erklæring Refusion til arbejdsgiveren (orlovsydelse) udbetales som nævnt fra orlovsansøgerens A-kasse. I forbindelse med udfyldelse af "Ansøgning om orlov til uddannelse for forsikrede lønmodtagere" underskriver medarbejderen på tro og love, at ændringer i de betingelser, der ligger til grund for orloven, skal meddeles Arbejdsformidlingen, der herefter underretter pågældendes A-kasse. Statslig uddannelsesorlov, der ikke er omfattet af lov om orlov Der er fire parter involveret, når en medarbejder skal have statslig uddannelsesorlov med løn, der ikke er omfattet af Lov om orlov:
Fremgangsmåden har 4 trin.
1. trin:
2. trin:
3. trin:
4. trin:
|
