1  af  8Næste

Forord


 

 



 

Der stilles store krav til statsansattes færdigheder og viden. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere i staten løbende videre- og efteruddanneer sig og betydningen heraf for den enkelte medarbejders selvudfoldelse og muligheder på arbejdspladsen har længe været anerkendt.

Med videreførelsen ved 1999-overenskomstforhandlingerne af aftalen om statslig uddannelsesorlov har vi bevaret den særlige ordning med uddannelsesorlov har vi bevaret den særlige ordning med uddannelsesorlov med løn, som skaber gode betingelser for videre- og efteruddannelse i staten.

Ordningen videreføres med i alt 70.500 uddannelsesuger til rådighed i aftaleperioden 1999-2002. Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede (ELU) og efteruddannelsesudvalget for statsligt uddannede (ESU) videreføres ligeledes.

Det er præciseret i den nye aftale, at ordningen skal behandles i samarbejdsudvalgene med henblik på at fastsætte retningslinier for ordningens anvendelse på den enkelte arbejdsplads.

Der blev endvidere ved overenskomstforhandlingerne indgået aftale om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelsesindsats. Statslig uddannelsesorlov kan indgå som et vigtigt element heri.

Til yderligere støtte for det samlede fælles arbejde med kompetenceudvikling og kvalitet &emdash; herunder uddannelsesplanlægning &emdash; etablerer Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) "Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling". Centret, der i daglig vil blive kaldt SCKK, vil starte sit virke pr. 1. April 2000.

1  af  8Næste