Oversigt over bilag
Oversigt over bilag
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om orlov Bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1999 af lov om orlov (hentes eksterns fra www.retsinfo.dk) Bilag 2 Bekendtgørelse om orlov til uddannelse Bekendtgørelse nr. 984 af 17. december 1998 (hentes eksterns fra www.retsinfo.dk) Bilag 3 Bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse Bekendtgørelse nr. 92 af 9. februar 1998 (hentes eksterns fra www.retsinfo.dk) Bilag 4 Vejledning til bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse Vejledning nr. 31 af 27. februar 1998 til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 9. februar 1998 (hentes eksterns fra www.retsinfo.dk) Bilag 5 1999 Cirkulære om Aftale om videreførsel af statslig uddannelsesorlov CIRKULÆRE OM AFTALE OM VIDEREFØRSEL AF STATSLIG UDDANNELSESORLOV (Til samtlige ministerier mv.) 1. Det meddeles herved, at der mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation den 28. maj 1999 er indgået aftale om videreførsel af aftalen om statslig uddannelsesorlov. Aftalen er optrykt som bilag. Aftalens parter er enige om at udarbejde en fælles vejledning om ordningen. 2. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1999. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 10. juni 1997 om aftale om en styrket videre- og efteruddannelsesindsats i staten (aftale om statslig uddannelsesorlov) (Fmst.nr. 39/97). Finansministeriet Den 9. juni 1999 Peter Friis AFTALE OM VIDEREFØRELSE AF STATSLIG UDDANNELSESORLOV MED LØN Videre- og efteruddannelsen af de statsansatte er et vigtigt middel i den langsigtede fornyelse af de statslige arbejdspladser. Den hidtidige efteruddannelsesindsats, der især har været koncentreret om korte, meget specifikke og ofte meget snævre faglige uddannelsesforløb, vil ikke i længden være tilstrækkeligt til at sikre en gennemgribende fornyelse af den offentlige sektor. Den efteruddannelsesindsats, som i dag finder sted på de statslige arbejdspladser, bør derfor suppleres med mere grundlæggende og ofte også længerevarende uddannelsesforløb. Erfaringerne med statslig uddannelsesorlov viser, at der er et stort behov for efteruddannelsestilbud, som tilgodeser en grundlæggende og længerevarende opkvalificering af medarbejderne, og som samtidigt sikrer en større jobrotation ved besættelsen af de ledige stillinger. Der er derfor aftalt at: § 1. Der afsættes 38 mill. kr. hvert af årene til videre- og efteruddannelse (VEU-midler). VEU-midler anvendes til lønopfyldning under videre- og efteruddannelse af mere end 5 dages varighed. § 2. VEU-midler kan således anvendes til at supplere den ydelse, som medarbejdere oppebærer under uddannelse/uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om voksenuddannelsesstøtte. Stk. 2. Er der enighed om at anvende VEU-midler til uddannelse/uddannelsesaktiviteter, hvor medarbejderen ikke oppebærer godtgørelse, forudsættes det, at ansættelsesmyndigheden yder et beløb svarende til godtgørelsen. I den forbindelse kan uddannelsesaktiviteterne defineres bredere end konkrete kurser og uddannelsesforløb. Kravet er, at uddannelsesaktiviteterne skal være målfastsatte og led i en udviklings- og/eller uddannelsesplan for medarbejderen. En uddannelsesaktivitet kan være et individuelt tilrettelagt forløb, f.eks. bestående af en kombination af udstationering (nationalt som internationalt), studieture, studieophold, selvstudium og/eller individuel supervision, samt evt. kurser. § 3. Det er et krav for at anvende VEU-midler, at der ansættes en afløser. Stk. 2. Udgangspunktet er, at afløseren erstatter den person, der er på orlov. Der er dog mulighed for at fravige dette, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for institutionens drift. Stk. 3. Det er dog en forudsætning, at der sker en genbesættelse i et omfang svarende til det antal uger, en medarbejder har haft orlov. § 4. VEU-midler kan ikke anvendes i forbindelse med afholdelse af virksomhedsinterne kurser og lignende. § 5. VEU-midler bruges således, at medarbejderen sikres normal løn (herunder optjening af pensions- og lønanciennitet) under uddannelse/uddannelsesorlov. En bevilling af VEU-midler svarer således til forskellen mellem orlovsydelse/uddannelsesgodtgørelse og den pågældendes normale løn, det vil sige ekskl. særlige ydelser, overarbejdsbetaling mv. § 6. Når VEU-midlerne anvendes på uddannelsesforløb, hvor medarbejderen kan opnå godtgørelse, får de statslige institutioner dækket sine fulde merudgifter. For uddannelsesforløb hvor medarbejderne ikke kan opnå godtgørelse, dækkes et beløb svarende til forskellen mellem merudgiften og den gældende godtgørelse. § 7. For hvert ministerområde udmeldes en maksimumsgrænse for antallet af VEU-uger i perioden. Maksimumsgrænsen for samtlige ministerområder vil i overenskomstperioden svare til 70.500 uger (svarende til 114 mio. kr., jf. pkt. 1). Stk. 2. Ordningen skal behandles i samarbejdsudvalget med henblik på at fastsætte generelle retningslinier for ordningens anvendelse på arbejdspladsen. § 8. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Finansministeriet, som inden udgangen af april måned 1999 fastlægger de overordnede retningslinier for anvendelse af VEU-midler. Stk. 2. Arbejdsgruppen har endvidere til opgave at sikre god information om ordningen til medarbejdere og ledere i staten, samt følge brugen af ordningen. Stk. 3. Arbejdsgruppen udarbejder en vejledning om ordningen. Vejledningen skal bl.a. tage hensyn til revideret lovgivning på området, herunder særlig § 10 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 984 af 17. december 1998. § 9. CFU har fuld indsigt i VEU-midlernes anvendelse og mulighed for indsigelse, såfremt der fremkommer utilsigtet brug af midlerne. § 10. VEU-midler afsættes som en midlertidig ordning, der løber til og med udgangen af finansåret 2001. Det vil sige, at aftaler om brug af VEU-midler skal være indgået senest den 31. december 2001, og orloven skal være påbegyndt den 31. marts 2002. Stk. 2. Såfremt der i perioden ændres i love og bekendtgørelser på området, tages følgevirkningerne af dette op til drøftelse mellem parterne.
Bilag 6 1999 Cirkulære om Videre- og efteruddannelsesfonden CIRKULÆRE OM VIDERE- OG EFTERUDDANNELSES FONDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Ved overenskomstforhandlingerne i 1995,1997 og 1999 blev der ved aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg afsat en pulje til videre- og efteruddannelse (statslig uddannelsesorlov) i overenskomstperioderne. Puljerne anvendes til lønopfyldning for vikarer under orlovsperioder, hvor statsansatte har statslig uddannelsesorlov med løn. 2. På finansloven for 1999 er der afsat midler på § 07.19.02. videre- og efteruddannelsesfonden, hvorfra institutionerne kan få refunderet merudgifter ved vikaransættelser under statslig uddannelsesorlov med løn. 3. Institutioner mv. skal under en medarbejders statslige uddannelsesorlov ansætte en vikar og kan fra fonden få udbetalt et beløb, der er fastsat som vikarens løn med fradrag af orlovsydelse, AMU- eller VUS-godtgørelse eller et beløb svarende hertil. Som refusionsberettiget løn betragtes i denne sammenhæng den normale faste løn inkl. fast påregnelige tillæg, feriegodtgørelse, ATP, AER, arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle pensionsbidrag men ikke overarbejdsbetaling, tilfældigt forekommende ulempetillæg mv. Refusion kan først søges i fonden, når orlovsperioden er afsluttet, og samtlige orlovsydelser, AMU- eller VUS-godtgørelser er modtaget. 4. Ved anmodning om udbetaling fra fonden udfyldes "Anmodning om refusion fra videre- og efteruddannelsesfonden" optrykt som bilag II. Blanketten findes tillige på Økonomistyrelsens hjemmeside. Anmodning sendes til: Økonomistyrelsen Anmodning om refusion for 1999 kan indsendes henholdsvis 12. juli, 10. oktober og 5. januar 1998. Anmodning om refusion for kommende år kan indsendes henholdsvis 10. april, 10. juli, 10. oktober og 5. januar. Institutionen er ansvarlig for, at det beregnede refusionsbeløb er korrekt. For institutioner, der anvender SCL-systemet, kan der blive udskrevet et månedligt uddata til brug for beregning af de refusionsberettigede udgifter. Dette uddata kan anvendes som led i udarbejdelse af refusionsanmodning. Der henvises i øvrigt til særskilt SCL-brugervejledning fra Økonomistyrelsen. 5. For så vidt angår den regnskabsmæssige registrering for de institutioner, der følger statens regnskabsregler (Statens Konto- plan), henvises til vedlagte bilag I. 6. Henvendelse vedrørende refusionsordningen kan rettes til Økonomistyrelsens Forhandlingskontor. 7. Cirkulæret træder i kraft 17. juni 1999. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 63 af 23. maj 1997 om videre- og efteruddannelsesfonden (Fmst.nr. 28/97). Finansministeriet Den 16. juni 1999 P.M.V. Peter Friis
Bilag I Regnskabsmæssig behandling af krav om udbetaling fra fonden, jf. cirkulærets punkt 5 (For institutioner som er omfattet af statens regnskabsvæsen mv., herunder Statens Kontoplan) På basis af reglerne i dette cirkulære opgør institutionen, hvor stort et beløb institutionen er berettiget til at få udbetalt fra videre- og efteruddannelsesfonden. På basis af denne opgørelse udfærdiger institutionen:
Når refusionsanmodningen afsendes, skal der samtidig ske en bogføring af refusionskravet. Dette gøres ved, at institutionen i sit eget regnskab bogfører: - en indtægt på regnskabskonto 12.58 (kredit) I denne forbindelse bør det bemærkes, at der ikke er noget krav om at benytte SCL-systemet i forbindelse med opgørelse af refusionsbeløb, og registrering/kontering på konto 12.4x. kan foretages direkte i regnskabssystemet. Såfremt der registreres direkte i regnskabssystemet, medfører dette, at der ikke automatisk gernereres oplysninger om de bevillingstimer/årsværk, der knytter sig til denne form for refusion. Personaleoplysningsskemaerne på finanslovsforslaget skal derfor manuelt tilrettes. Når Økonomistyrelsen har godkendt refusionsanmodningen, sker udbetalingen af refusionsbeløbet. Posteringsgangen afhænger af udbetalingsformen:
Såfremt Økonomistyrelsen ikke kan godkende refusionsanmodningen, vil institutionen blive kontaktet af Økonomistyrelsen. Ved meddelelse af et refusionsbeløb, der afviger fra det ansøgte, skal institutionen foretage en korrektion svarende hertil af den oprindelige postering på kontiene 12.58 og 95.82. Når refusionsbeløbet herefter modtages, forholdes som ovenfor anført. Bilag II
Bilag 7 Cirkulære om Aftale om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner Cirkulære om (Til samtlige ministerier mv.) 1. Det meddeles herved, at der mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomst-ansattes Centralorganisation den 25. juni 1999 er indgået aftale om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Aftalen er optrykt som bilag. 2. Aftalen har virkning i aftaleperioden 1. april 1999 &emdash; 31. marts 2002. 3. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1999. Finansministeriet P.M.V. Louise Pihl Aftale om kompetenceudvikling i statens institutioner
§ 1. Indledning Stk. 2. Finansministeriet og CFU finder det afgørende, at medarbejderne i den enkelte institution får mulighed for kompetenceudvikling både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Parterne er herunder enige om en målsætning om, at der opstilles strategiske udviklingsmål for alle medarbejdere. § 2. Anvendelsesområde § 3. Formål § 4. Udviklingsmål og uddannelsesplanlægning Stk. 2. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsmålene gennemføres. § 5. Almene kvalifikationer § 6. Samarbejdsudvalgets rolle § 7. Nedsættelse af underudvalg Stk. 2. Hvis en af de lokale parter fremsætter ønske herom, skal der etableres et sådant udvalg (efteruddannelsesudvalg) under SU. Stk. 3. Arbejdsopgaverne for et eventuelt underudvalg aftales lokalt på den enkelte institution. § 8. Råd og vejledning Stk. 2. Institutionerne kan desuden hente råd og vejledning om uddannelsesplanlægning i Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, der starter sin virksomhed pr. 1. april 2000. § 9. Uoverensstemmelser Stk. 2. Hvis Finansministeriet eller CFU skønner at ovennævnte bestemmelser ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for drøftelser mellem parterne. § 10. Følgegruppe § 11. Ikrafttræden og ophør
København den 25. juni 1999
Bilag 8 "Ansøgning om orlov til uddannelse for forsikrede lønmodtagere" Skemaet på næste side er en kopi af forsiden af det blanketsæt, der skal bruges når en medarbejder skal have orlov til uddannelse omfattet af lov om orlov. Blanketten få hos Arbejdsformidlingen og i A-kassen
Bilag 9 Eksempel på beregning af refusion til arbejdsgiveren - orlov omfattet af lov om orlov Regnestykket på næste side viser ved et eksempel, hvordan man beregner refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med, at en medarbejder har statslig uddannelsesorlov med løn - og orloven er omfattet af lov om orlov. Eksempel på beregning af refusion til arbejdsgiveren - orlov omfattet af Lov om orlov
Refusion til arbejdsgiveren Arbejdsgiveren får refusion fra to kilder
Bilag 10 Eksempel på beregning af refusion til arbejdsgiveren - orlov der ikke er omfattet af lov om orlov, AMU eller VUS Regnestykket på næste side viser ved et eksempel, hvordan man beregner refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med, at en medarbejder har statslig uddannelsesorlov med løn - og orloven ikke er omfattet af lov om orlov, AMU eller VUS. Eksempel på beregning af refusion til arbejdsgiveren - for orlov der ikke er omfattet af Lov om orlov, AMU eller VUC
Arbejdsgiveren får i dette tilfælde kun refusion fra ét sted refusion fra central pulje (statslig uddannelsesløn) via VEU-fonden.
Bilag 11 Aftale om vilkår for statslig uddannelsesorlov med løn Skemaet på næste side er et forslag til, hvordan man på den enkelte arbejdsplads kan udforme aftalen mellem institution og medarbejder om vilkår for statslig uddannelsesorlov med løn.
Bilag 12 Oplysningsblanket
|
|
|
|
|
