Indledning
Det normative og retlige grundlag for forvaltningens virksomhed er bl.a. formuleret i Tjenestemandsloven, Offentlighedsloven, Forvaltningsloven og Ombudsmandens retningslinier for god forvaltningsskik. Disse kilder afspejler en række værdier, som bør være nærværende i forvaltningens og de offentligt ansattes dagligdag.
Men forandringer i samspillet med borgerne (f.eks. nye krav om direkte brugerindflydelse), i teknologi (øget anvendelse af IT), i organisationsformer (opblødning af klassisk hierarkiske principper) og i embedsværkets rolle (relationer til offentligheden og den politiske verden) kan medføre behov for at debattere regler og værdiers betydning under nye betingelser.
Bidragyderne til denne debatbog har hver deres indfaldsvinkel til ”ansvar, etik og værdier i den offentlige sektor”. Indlæggene kan læses hver for sig eller i sammenhæng. Samlet indeholder indlæggene en mangfoldighed af viden og holdninger, som på den enkelte arbejdsplads kan anvendes til at reflektere over og debattere dagligdagens problemstillinger.
Etik, ansvar og værdier er væsentlige elementer i forvaltningens samspil med borgerne. Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen beskriver de væsentlige elementer i ”god forvaltningsskik”, og professor Jørgen Goul Andersen skriver om borgernes forventninger til den offentlige sektor.
Samspillet mellem politikere og embedsmænd har ændret karakter de senere årtier, og det stille nye krav til både embedsmænd og politikere. Da samspillet ikke kan indfanges af håndfaste regler, bliver etik, ansvar og værdier væsentlige rettesnore i de situationer, hvor parterne bliver usikre på eller uenige om spillereglerne. Professorerne Jens Peter Christensen og Tim Knudsen ser fra hver deres synsvinkel på dette samspil.
Dansk forvaltningskultur præges af vores internationale omgivelser, herunder ikke mindst samarbejdet med EU-kommissionen og de øvrige medlemslande. EU-kommissær Poul Nielson beskriver dette samspil og de særlige træk ved EU-kommissionens forvaltningsnormer.
Traditionelt har Danmark kun i meget begrænset omfang anvendt private leverandører til at varetage væsentlige driftsfunktioner. Med øget brug af udbud og udlicitering bliver samspillet mellem offentlig og privat sektor intensiveret, hvilket kan give anledning til at 'genopfriske' en række etiske principper. Det er hvad forbundsformand Poul Winckler tager fat på i sit indlæg.
Nye organisationsformer baserer sig på ”flade strukturer”, projektorganisering og en udstrakt delegation af kompetence og ansvar. Ledelsen kan ikke generelt basere sig på regler eller håndfaste instrukser, men må sørge for, at medarbejdernes nyvundne handlingsrum anvendes på en forsvarlig måde. Ledelsens opgave bliver derfor i stigende grad at skabe engagement om de værdier og mål, som medarbejderne skal orientere sig efter, at gøre de etiske dilemmaer og principper klare samt at tydeliggøre det ansvar, som følger med øget dispositionsfrihed. Værdibaseret ledelse er et af mange udtryk for denne nye ledelsesopgave.
Rigsrevisor Henrik Otbo beskriver ledelsens rolle i at skabe ”den gode cirkel” og opridser krav til god revisionsskik, herunder Rigsrevisionens eget værdigrundlag. Og professor Ole Fogh Kirkeby viser, hvordan der i debatten om værdibaseret ledelse kan hentes inspiration i antikkens lederdyder.
Men hvilke værdier indgår så konkret i offentlige organisationers værdigrundlag? Er de vidt forskellige eller er – og bør – der være en kerne af fælles værdier for offentlige organisationer på tværs af sektorer og niveauer. Professor Torben Beck Jørgensen beskriver med en række konkrete eksempler, hvordan forskellige typer af offentlige organisationer må fokusere på forskellige værdisæt.
De værdisæt, som medarbejderne hver især møder med på arbejde, påvirker arbejdspladsens samlede værdier og dermed det grundlag, hvorpå den offentlige sektor møder borgerne. For statens arbejdspladser er målene i den personalepolitiske redegørelse ”Fra ord til handling” (1998) formuleret som 'professionalisme, fleksibilitet og ansvarlighed'. Men bag disse formuleringer ligger en række antagelser om den enkeltes ansvar og pligter, som rækker udover de formelle regelsæt. Biskop Jan Lindhardt forfølger nogle af de historiske og kulturelle spor, der giver arbejdet den centrale betydning for moderne mennesker.
Internationalt kan der konstateres en bølge af 'etiske retningslinier og adfærdskodeks' for embedsmænd. OECD har anbefalet landene at gennemtænke det etiske 'regime' – uanset om dette primært er baseret på formelle regler og sanktioner eller på uformelle normer og værdier, og en af OECD's eksperter i offentlig etik Janos Bertok giver en oversigt over aktuelle tendenser i OECD-landenes initiativer på området.
Det vil være bedst i tråd med dansk kultur og tankegang at bygge videre på normer og værdier, men det forudsætter, at dette normsæt holdes levende og dermed reelt er i stand til at forebygge problemer af etisk karakter. Debatbogen skulle gerne medvirke til at genopfriske de værdier, der ellers kunne risikere at gå i glemmebogen.
