1. Finanslovsforslaget 2001

Siden 1993 har der været kraftig vækst i den danske økonomi. Fremgangen har bidraget til såvel udbygning af de centrale velfærdsområder som konsolidering af de offentlige finanser.

Der er opnået en historisk lav ledighed, overskud på de offentlige finanser og nedbringelse af den offentlige gæld. Baggrunden for denne fremgang har været en stabiliseringsorienteret økonomisk politik og forbedringer af strukturerne på især arbejdsmarkedet.

Overordnet set er udsigterne for den danske økonomi fortsat gode. Der er udsigt til stabil vækst, overskud på såvel de offentlige finanser og på betalingsbalancen samt fortsat lav ledighed.

Finanspolitikken skal sikre, at den gunstige økonomiske udvikling holdes på sporet, og at de opnåede resultater ikke sættes over styr. Herudover skal overskuddet på de offentlige budgetter fastholdes, således at den offentlige gæld nedbringes yderligere for herigennem at bidrage til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund.

Med finanslovforlaget for 2001 er der for femte år i træk overskud på statens budget. Overskuddet skønnes i 2001 at blive på ca. 12,6 mia.kr.

Finanslovforslaget for 2001 indebærer en svagt ekspansiv finanspolitik, hvor det begrænsede råderum til øgede offentlige udgifter er prioriteret til de kommunale serviceområder.

Regeringens prioriteter i 2001
Regeringen vil i de kommende år sætte yderligere fokus på nogle af de centrale velfærdsområder: ældreomsorg, sundhed og sygehuse, skole og uddannelse, rummelighed på arbejdsmarkedet.

Der er allerede aftalt en række konkrete forbedringer i forbindelse med kommuneaftalerne på især sundheds- og skoleområdet.

Aftalen med kommunerne og amterne for 2001 indebærer således, at der kan anvendes op til 2,4 mia.kr. mere i kommunerne til især sygehusene og skoleområdet. Herudover kan amter og kommuner investere op til 2,3 mia.kr. i skoler og apparaturinvestringer på sygehusene.

Der er ligeledes taget initiativer til en styrkelse af det rummelige arbejdsmarked i såvel kommuneaftalen som på finanslovforslaget. Regeringen vil i løbet af efteråret søge at udvide det rummelige arbejdsmarked yderligere gennem indgåelse af aftaler med de involverede parter.

I forhold til regeringens målsætninger om forbedringer af de centrale velfærdsydelser udestår især forbedring af forholdene for de ældre til finanslovsforhandlingerne.

På finanslovforslaget er der afsat en udisponeret pulje på 1 mia.kr. til nye initiativer. Puljen vil blive søgt udmøntet under efterårets finanslovsforhandlinger sammen med de af Folketingets partier, som vil bidrage til at finde den fornødne finansiering.

Til forhandlingerne om udmøntningen af puljen vil regeringen især prioritere følgende områder:

• Forbedring af forholdene for ældre.
• Gunstigere vilkår for forskningen og de videregående uddannelser.
• Styrkelse af vilkårene for dansk erhvervslivs overgang til vidensøkonomi, jf. den erhvervspolitiske strategi .dk.21.

Forholdene for de ældre skal forbedres. Regeringen vil især forbedre forholdene for de dårligst stillede pensionister. I forlængelse af folkehøringerne vil regeringen endvidere arbejde for at styrke brugerindflydelsen på og kommunalbestyrelsernes tilsyn med ældreområdet samt fremme efter- og videreuddannelse af plejepersonale i plejesektoren.

Regeringen vil sikre gunstigere vilkår for forskningen og de videregående uddannelser. Dette skal ske gennem de kommende forhandlinger med Folketingets partier om en flerårsaftale, der skal etablere gode og stabile rammer for forskningen og de videregående uddannelser i de kommende år.

Vilkårene for dansk erhvervslivs overgang til vidensøkonomi skal styrkes. I den nye erhvervsstrategi .dk21 er der opstillet et idekatalog over mulige initiativer, som kan bidrage til at lette dansk erhvervslivs overgang til vidensøkonomi. Regeringen prioriterer, at en del af puljen anvendes til iværksættelse af en række af disse initiativer.

På skatteområdet vil regeringen endvidere fremsætte et forslag til en erhvervsskattereform. Reformen skal tilpasse de skattemæssige rammevilkår for erhvervslivet, så de ikke indeholder unødige barrierer for tilpasningen af erhvervsstrukturen. Det er sigtet at skabe mere ensartede skattemæssige rammevilkår for alle typer af virksomheder.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2001 er der taget en række initiativer for at sikre en bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. Det sker gennem effektivisering af de statslige indkøb, øget anvendelse af udbud og gennem bedre arbejdstilrettelæggelse i staten.

Der er bl.a. iværksat en række konkrete initiativer til effektivisering af offentlige indkøb, hvor øget koordinering af indkøb, indgåelse af indkøbsaftaler for hele staten og øget anvendelse af elektronisk handel mv. skal sikre billigere priser ved køb af telefoni, teleudstyr, flyrejser, benzin og andre produkter.

Et andet tværgående budgetforbedringstema på finanslovforslaget har været det statslige tilskudsområde, der er blevet gennemgået kritisk for afklare, om der var eksempler på dobbeltdækning mellem tilskud eller tilskud med lav effekt osv.

Finanslovforslagets hovedlinier på de enkelte ministerområder gennemgås i de efterfølgende afsnit.