11. Sundhedsministeriet

Sundhedsvæsenet er en væsentlig del af velfærdssamfundet. Regeringens politik er et moderne og brugerorienteret sundhedsvæsen, der kan yde høj kvalitet og en god individuel service. Der er stadig behov for forbedringer i sygehusvæsenet og regeringen arbejder for at indfri de nye krav og forventninger, der er til sundhedsvæsenet.

Senest har regeringen indgået en aftale om amternes økonomi, der muliggør en realvækst på sundhedsområdet på ca. 2 pct. Herunder har regeringen særligt prioriteret en styrkelse af kræftområdet.

Regeringen har desuden gennemført en række folkehøringer, der peger på, at information, kommunikation og sammenhæng i patientforløb er centrale elementer i borgernes vurdering af sundhedsvæsenet. En styrket udvikling på disse områder er centrale elementer i regeringens sygehusaftale for 2000-2002 med amterne.

En særlig udfordring ligger i at sikre de borgere, der ikke selv stiller krav til et godt og sammenhængende behandlingsforløb, hvor det er patienten, der er i centrum.

Forbedring af den lægelige videreuddannelse
God service og kvalitet kræver et veluddannet personale. Speciallægekommissionens forslag til omlægning af og forbedring af den lægelige videreuddannelse vil sikre at der kommer flere og "bedre" læger ud i sundhedssektoren.

Regeringen har i aftalen med amterne afsat penge til, at kommissionens anbefalinger føres ud i livet.

Regeringen vil samtidig med finansloven styrke den centrale indsats for, at Speciallægekommissionens forslag gennemføres. Det sker blandt andet ved at styrke Sundhedsstyrelsen, der skal stå for udarbejdelse af de organisatoriske rammer for det lægelige videreuddannelsessystem, udformningen af nye uddannelsesbestemmelser og målbeskrivelser samt revidere en række vejledninger og bekendtgørelser.

Der er endvidere afsat ekstra ressourcer i både aftalen med amterne og på finansloven til videreuddannelse af læger, jf. Speciallægekommissionens betænkning om indførelse af obligatoriske kurser i kommunikation, ledelse og administration, pædagogik og forskningsmetodologi.

Regeringen vil sikre at flere læger bliver uddannet til at efterkomme efterspørgslen efter fremtidens sundhedsydelser. Det sker blandt andet ved at øge uddannelseskapaciteten for både læger og tandlæger.

Embedslægevæsenet
Efter afslutning af opgavekommissionen, der fastholdt embedslægevæsenet som en statslig opgave er det nødvendigt at få foretaget en gennemgang af, om embedslægerne i dag har de opgaver, som de skal have set i lyset af udviklingen på det amtskommunale område, og embedslægevæsenets struktur/organisering. De eventuelle konsekvenser af gennemgangen af embedslægevæsenet vil kunne få effekt fra år 2002, hvorved der kan skabes en glidende tilpasning til embedslægevæsenets økonomiske rammer. Der er herunder indgået aftale med Københavns kommune om overførsel af Stadslægeembedet til Sundhedsministeriets ressort fra 1. oktober 2000.

Styrkelse af Sundhedsstyrelsen
Der er tilført Sundhedsstyrelsen midler til styrkelse af styrelsens opgavevaretagelse, specielt med henblik på register- og IT-området. Det sker blandt andet som led i regeringens samlede IT-strategi for sundhedssektoren, hvor det er meningen at elektronisk kommunikation skal fremme servicen og behandlingskvaliteten for den enkelte patient. Samtidig vil en prioritering af IT-området, der også er skabt mulighed for i aftalen om amternes økonomi, være med til at sikre en bedre kommunikation mellem den praktiserende læge og sygehusene og mellem sygehusene og de kommunale plejetilbud.

Modernisering af apotekervæsenet
Der er indbudgetteret en forventet besparelse på medicinmorådet i år 2001 og fremefter. Realiseringen af den indarbejdede budgetregulering sker blandt andet på baggrund af finanslovaftalen for 2000 om, at der gennemføres licitationer på medicinområdet, samt ved at der skal ske en modernisering af apotekervæsenet.