12. Arbejdsministeriet

Arbejdsmarkedspolitikkens overordnede formål er at sikre et velfungerende arbejdsmarked til gavn for både virksomheder og lønmodtagere. Der er igennem de senere år taget en række initiativer til styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken.

Det gælder især inden for den aktive arbejdsmarkedspolitik med den løbende fremrykning af ret- og pligtaktiveringen. I forlængelse heraf er der gennemført styringsmæssige ændringer i form af blandt andet samlingen af det finansieringsmæssige ansvar for indsatsen hos AF og indførelsen af kontraktstyring af AF.

Samtidig er der med reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) skabt en større målretning, harmonisering og kvalitetssikring af den samlede indsats, således at denne i højere grad rettes mod, at kortuddannede opnår formelle kompetencer på faglært niveau. Reformen indebærer samtidig, at de involverede parter gennem hovedorganisationer i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) får det overordnede ansvar for indsatsen.

Finanslovsforslaget for 2001 fortsætter og styrker indsatsen gennem blandt andet følgende tiltag:

Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøområdet er et højt prioriteret område. Der er således sat fokus på arbejdsmiljøområdet med handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005, som blev fremlagt i 1996. Senest har handlingsplanen for forbedring af arbejdsmiljøet fra 1999 yderligere styrket indsatsen.

Trods den stigende fokus og en større bevidsthed blandt virksomheder og lønmodtagere kan det konstateres, at udgifterne til sygedagpenge samt antallet af sager om erstatning fra arbejdsbetingede skader og mén har været stigende igennem de senere år. Dette er ikke tilfredsstillende og viser et behov for en fortsat styrkelse af indsatsen for et sundt arbejdsmiljø.

Regeringen stiller derfor forslag om at indføre incitamentsfremmende finansieringsformer på arbejdsmiljøområdet med henblik på en bedre sammenhæng mellem arbejdsmiljøbelastning og udgiftsbyrde i de enkelte virksomheder og dermed bidrage til en yderligere styrkelse af indsatsen til forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer. Også de økonomiske vismænd har peget på, at incitamentsfremmende arbejdsgiverafgifter på området vil kunne medvirke til at skabe et forbedret arbejdsmiljø.

Det skal i den forbindelse sikres, at enkeltvirksomheder med en særligt god arbejdsmiljøindsats kan fritages fra det særlige tilsyn og eventuelt den generelle afgift gennem en særlig certificeringsordning. På FFL 2001 er der indarbejdet en nettoindtægt på 300 mill. kr., der skal medgå til at finansiere Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats.

Arbejdsløshedsforsikring
Med den nuværende lave ledighed er det afgørende, at der sikres et stort effektivt arbejdsudbud. I modsat fald er der risko for flaskehalse og stigende lønpres på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne skal efter de gældende regler betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), hvis lønmodtageren er medlem af en a-kasse og bliver afskediget, hjemsendt eller lignende. Det betyder, at omfanget af helt korte ledighedsperioder er meget stort. For eksempel er sæsonudsvingene i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen større i Danmark end i Norge og Sverige, hvor man ellers skulle forvente, at de klimatiske forhold ville resultere i det omvendte billede.

Regeringen vil på den baggrund fremsætte lovforslag om udvidelse af antallet af G-dage fra 2 til 5 dage indfaset over de næste 2 år. Det vil have en strukturforbedrende effekt, således at en større andel af det samlede antal ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig skal forslaget ses på baggrund af, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 blev sikret en større udbetalingssikkerhed vedrørende G-dage.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på ca. 70 mill.kr. til arbejdsløshedsdagpenge, stigende til ca. 150 mill.kr. ved fuld realisering.

ATP-kompensationen til private arbejdsgivere
I dag kompenseres de private arbejdsgivere for deres udgifter til ATP-bidrag. En del af kompensationen finansierer forskellige lovfastsatte finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne, mens en andel del udbetales direkte til arbejdsgiverne.

Regeringen foreslår, at ordningen vedr. ATP-kompensation til de private arbejdsgivere omlægges fra og med 2001 med henblik på alene at finansiere forskellige arbejdsgiverbidrag. Bevillingen er på den baggrund reduceret med 575 mill.kr.

Princippet om, at forskellige arbejdsgiverbidrag finansieres af ATP-kompensationsbeløbet indebærer således fortsat, at den administrative belastning af arbejdsgiverne er minimal.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Introduktionen af en målrettet og behovsorienteret aktiveringsindsats med arbejdsmarkedsreformen i 1994 har været en centralt element i regeringens strategi for et bedre arbejdsmarked.

Succes'en hænger blandt andet sammen med, at der er foretaget løbende justeringer af arbejdsmarkedspolitikken i takt med, at den positive udvikling har medført nye behov. Senest blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 taget skridt i retning af mere fleksible styringsvilkår for de regionale arbejdsmarkedsråd og AF i gennemførelsen af arbejdsmarkedsindsatsen.

Der er behov for at gå længere ad denne vej og dermed sikre gode vilkår for den regionale planlægning og gennemførelse af indsatsen. Dermed tages maksimalt hensyn til de regionale vilkår, herunder blandt andet sammensætningen af ledigheden og virksomhedernes behov. Regeringen vil derfor fremsætte forslag i efteråret om visse tilpasninger i aktiveringsindsatsen i retning af større fleksibilitet mv. Grundlaget herfor vil blandt andet være erfaringer med lempede centrale styringsvilkår i 2 forsøgsregioner i år 2000 samt erfaringer med indførelsen af kontraktstyring af AF.

Med henblik på at styrke indsatsen for arbejdsmarkedsintegration af ledige med mangelfulde danskkundskaber er bevillingen til aktiv arbejdsmarkedspolitik samtidig forhøjet med 100 mill.kr. til en styrket danskundervisning i den tidlige indsats. Det skal ses på baggrund af handlingsplanen om integration, hvor det er en central målsætning, at alle forsikrede ledige med mangelfulde danskkundskaber skal have et tilbud om danskundervisning så tidligt som muligt i ledighedsforløbet.