13. Forskningsministeriet

På forskningsområdet finder regeringen sammen med de politiske partier bag aftalen om principper for forskningen, at der – inden for en helhed – skal gøres en styrket indsats for dansk forskning i de kommende år. Desuden skal en fortsat udvikling af netværkssamfundet være med til at lægge grundlaget for fremtidig velstand.

Regeringen fremlægger derfor et finanslovforslag på forsknings- og IT-området, der kan danne udgangspunkt for partiernes samlede prioritering og stillingtagen til det fremtidige udgiftsniveau og rækkefølgen i realiseringen af nye initiativer.

Politisk aftale om forskningen
På forskningsområdet er sigtet en politisk aftale om forskningen med fokus på tre centrale temaer: Rekruttering, fornyelse og kontinuitet. En prioritering af disse områder vil være en løftestang for udviklingen i dansk forskning og for, at resultaterne hurtigt kan blive til gavn for velfærd og økonomi.

Rekruttering
Fødekæden til den offentlige og private forskning skal sikres ved en styrkelse af forskeruddannelserne, ligesom generationsskiftet på universiteterne skal lettes gennem rekrutteringsstillinger for yngre forskere.

En prioritering af forskeruddannelserne skal både omfatte støtte til forskeruddannelse under Forskeruddannelsesrådet og til uddannelse af erhvervsforskere. Et øget antal rekrutteringsstillinger skal udbydes i fri og åben konkurrence og fordeles efter forskningsfaglige kriterier. De nye stillinger kan rettes mod særlige fagområder, og de skal medvirke til en høj grad af mobilitet på tværs af institutioner og sektorer.

Fornyelse
Grænsebrydende forskning skal stimuleres gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv, og intern omstilling på universiteterne skal fremmes via økonomiske incitamenter.

Der skal for det første sikres midler til fordel for større, tværgående forskergrupper. Midlerne udbydes i fri konkurrence og retter sig mod forskergrupper, der er samlet fra flere fagområder med henblik på at skabe ny forskningsbaseret viden på komplekse temaer og problemer.

For det andet skal der prioriteres midler til en udviklings- og ledelsespulje til universiteterne. Puljen skal ses i sammenhæng med det øgede ansvar for egen udvikling, som universiteterne har påtaget sig ved formuleringen af de mål, der indgår i udviklingskontrakterne. Rektorerne får det overordnede ansvar for midlernes fordeling på deres institution.

Kontinuitet
Kvalitetsforskning finansieret med tidsbegrænsede bevillinger skal kunne indlejres permanent på universiteterne. Derfor er der behov for stabile økonomiske rammer.

De senere års forskningsprogrammer har således skabt en række succesfulde forskningsmiljøer. Denne udvikling skal fortsat støttes.

De statslige forskningsråd skal have økonomisk råderum til også at iværksætte både langsigtede strukturelle initiativer. Konkurrenceprincippet i forskningen skal opretholdes.

Reform af ejendoms- og byggeadministrationen
Ejendoms- og byggeadministrationen på universitetsområdet reformeres fra 1. januar 2001. Bygningerne til universiteter og en række uddannelsesrelaterede institutioner under Kulturministeriet og Undervisningsministeriet overgår til Forskningsministeriets Byggedirektorat. Direktoratet omdannes herefter til en særlig statslig ejervirksomhed, der udlejer bygningerne til universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner.

Hermed skabes en markedslignende relation mellem ejer og lejer, der skal sikre universiteterne mv. incitamenter til at økonomisere med deres bygningsforbrug samt til en mere effektiv drift af bygningerne, herunder en bedre overholdelse af tids- og budgetrammer for fremtidige byggeprojekter.

IT og netværkssamfundet
Omstillingen til netværkssamfundet vil række mange år frem. Regeringen vil lægge vægt på billige og moderne infrastrukturer på teleområdet og på at skabe de grundlæggende IT-rettigheder og muligheder, borgerne har brug for i netværkssamfundet. Livslang læring og muligheden for at påvirke netværkssamfundet er nødvendige for at give netværkssamfundet de værdier, vi ønsker.

Nordjylland bliver Danmarks første netværkssamfund i fuld skala. Med regeringens initiativ om at gøre Nordjylland til et IT-fyrtårn vil hverdagslivet, den offentlige administration, uddannelserne og erhvervslivet i Nordjylland undergå væsentlige ændringer de kommende år. De erfaringer, som høstes i Nordjylland, kan resten af Danmark bruge i deres udbygning af netværkssamfundet.

Regeringen fremlagde sidste år en redegørelse til Folketinget med 37 konkrete initiativer inden for bl.a. uddannelse, e-handel og digital forvaltning. I de kommende måneder supplerer regeringen initiativerne med en netværksredegørelse.

Auktion over mobilfrekvenser
Regeringen har indgået en telepolitisk aftale om bortauktionering af radiofrekvenser til 3. generations mobilnet (UMTS) i 2001. Formålet er at sikre innovation og vækst, samt at alle danskere får adgang til de nye kommunikationsteknologier.

Provenuet fra en sådan auktion er meget usikkert, hvorfor det ikke er indbudgetteret på finanslovsforslaget for 2001.