14. Undervisningsministeriet

Med regeringens initiativer på uddannelsesområdet gennemføres der omlægninger af sektoren, der vil få afgørende betydning langt ud over opfyldelsen af regeringens uddannelsespolitiske målsætninger. Uddannelsespolitikken vil som kulturbærende og identitetsskabende for den enkelte og for fællesskabet også være et centralt omdrejningspunkt for regeringens overordnede strukturpolitiske strategi.

Uddannelsespolitikken skal aktivt understøtte regeringens mål inden for blandt andet sundheds- og ældrepolitikken, socialpolitikken, erhvervspolitikken og indsatsen for det rummelige arbejdsmarked.

Omlægningerne gennemføres inden for en relativ beskeden vækst i det samlede udgiftstryk. Uddannelsessektorens bidrag til regeringens ansvarlige økonomiske linie, og dermed til en robust udvikling for hele den offentlige sektor og velfærdssamfundet, er blevet udmøntet ved løbende krav om produktivitetsforbedringer og effektiviseringer i sektoren. Samtidig er der skabt økonomisk råderum til omprioritering.

Uddannelsespolitikken i centrum
En god folkeskole og fleksible og attraktive ungdomsuddannelser er grundstenene for undervisningssektorens bidrag til opfyldelse af regeringens mål for den samlede strukturpolitik.

Kvalitetsudviklingen af folkeskolen er afgørende for den enkeltes udvikling fra barn til borger i videnssamfundet og for demokratiets fornyelse. Dette stiller store krav til udvikling og omstilling af blandt andet organisering, pædagogik, undervisning, fysiske rammer, undervisningsmiljø, undervisningsmaterialer og anvendelsen af IT. Regeringen har taget hul på den vældige omstilling, således er der indgået aftale om, at puljen til helhedsskoleforsøg skal anvendes til IT og medier i folkeskolen.

Især befolkningsudviklingen, der betyder stigende elevtal og kapacitetspres i sektoren, stiller store krav til den offentlige involvering. Med aftalerne om kommunernes økonomi er lånerammen derfor væsentlig forhøjet.

Regeringens mål er samlet at styrke de erhvervsrettede uddannelser for unge og voksne til gavn for såvel den enkelte uddannelsessøgende som for erhvervslivet og samfundet i bred forstand. Dette er udmøntet dels ved en reform af erhvervsuddannelserne, der er under implementering, dels ved, at regeringen ved forhandlingerne om amternes og kommunernes økonomi for 2001 har aftalt ændringer af de ordinære social- og sundhedsuddannelser med de kommunale parter.

For de gymnasiale uddannelser er der igangsat et udviklingsprogram, der skal bidrage til at forny hele uddannelsesområdet for at tilgodese det moderne samfunds behov for bl.a. fleksible uddannelser og bedre sammenhæng og overgang mellem uddannelser.

Et bredt og højt kompetenceniveau i hele befolkningen er nødvendigt, og der vil i stigende grad blive stillet nye og øgede krav til den pædagogiske forskning. Etableringen af Danmarks Pædagogiske Universitet foventes at bidrage til et væsentligt kvalitetsløft af dansk forskning i pædagogik og læring. Universitetet skal ligge kvalitetsmæssigt i front, og forskningen skal kunne måle sig med den bedste danske og udenlandske forskning inden for området.

Kvalitetsforbedringer af uddannelser på sundheds- og ældreområdet
Med den kommende nyordning af sosu-uddannelserne sigtes på at forbedre kvalifikationerne hos medarbejderne i social- og sundhedssektoren og dermed højne kvaliteten i ydelserne til den enkelte borger.

En succesfuld ældre- og sundhedspolitik er en politik, hvor tryghed, omsorg og forståelse for den enkeltes behov er i højsædet. En god og tidssvarende uddannelse, der kan tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til sektoren er afgørende for en vellykket fremtidssikring af den ældre- og sundhedspolitik, der i årene fremover vil opleve et voldsomt kapacitetspres.

Udviklingen på sundheds- og ældreområdet understøttes endvidere af arbejdet med at forny de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser. Målet er at højne kvaliteten og at ensarte strukturen på dette uddannelsesområde for herigennem af opnå større samspil og samarbejde mellem de færdiguddannede på arbejdsmarkedet.

Det rummelige arbejdsmarked
Sigtet med Voksenuddannelsesreformen, der nu skal implementeres, er at målrette den store offentlige efteruddannelsesindssats mod de kortuddannede og erhvervskompetencegivende uddannelse. Det sker blandt andet gennem etablering af en ny erhvervsrettet grunduddannelse for voksne. En væsentlig udfordring for denne nye uddannelse er at opnå det ønskede samvirke mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Mere attraktive uddannelser for erhvervslivet
Med reformen af erhvervsuddannelserne og reformerne af de korte og de mellemlange videregående uddannelser er uddannelserne gjort mere overskuelige og attraktive for erhvervslivet. Omdrejningspunktet for omlægningerne har været at styrke uddannelsernes identitet og indhold med henblik på at sikre den enkelte og aftagerne, herunder erhvervslivet, solide uddannelsestilbud.

Med reformen af de korte videregående uddannelser er der tilstræbt et mere overskueligt uddannelsesbillede med færre og bredere uddannelser rettet mod især den private sektor.

Regeringen har med Voksenuddannelsesreformen fastlagt rammerne for livslang læring. Udfordringen i de kommende år består i at implementere reformen og give rammerne indhold, så der vil være kompetencegivende voksenuddannelsestilbud til alle.

Regionale uddannelsescentre
Med lov om Centre for Videregående Uddannelse (CVU) har regeringen skabt rammerne for stærke, lokalt forankrede, selvstændige og profilerede uddannelsesmiljøer for de mellemlange videregående uddannelser.

Med den netop fremsatte institutionsredegørelse for erhvervsskolerne understreges de regionalpolitiske konsekvenser af uddannelsespolitikken yderligere gennem en styrkelse af skolerne som regionale og lokale kraftcentre for uddannelse, erhvervsliv og innovation, blandt andet udmøntet gennem et styrket samarbejde mellem skolerne og TIC.