17. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Regeringen lægger vægt på en helhedsorienteret fødevarepolitik til gavn for producenter, forarbejdningsindustri, handel og forbrugere. Dansk fødevareproduktion skal have en forbrugerprofil baseret på sunde og sikre fødevarer samt et højt informationsniveau.

Indsatsen for forbedret kvalitet, sikkerhed og sundhed på fødevareområdet videreføres i de kommende år. Forskning er i den forbindelse af afgørende betydning.

Fødevaresikkerhed og fødevarekontrol – forbrugeren i centrum
Danmark markerer sig stærkt som foregangsland inden for fødevaresikkerhed. Indsatsen vedrørende sygdomsfremkaldende bakterier (zoonoser) har eksempelvis sikret, at Danmark er blandt de lande i EU, der har den laveste forekomst af sådanne bakterier. Det høje niveau er primært opnået gennem forskning, overvågning og laboratoriekontrol af sygdomsfremkaldende bakterier, kemiske forureninger og genmodificerede organismer.

Regeringen vil deltage aktivt og målrettet i arbejdet for en generel styrkelse af fødevaresikkerhed på EU plan, som Kommissionen igangsatte i januar 2000 med fremlæggelsen af en ny Hvidbog om Fødevaresikkerhed.

Forbrugerne skal have mest mulig information om fødevarernes tilblivelse og indhold for at kunne træffe et oplyst valg. Forbrugerne skal have øget indsigt i fødevarernes kvalitet og sundhed. Viden skal derfor formidles til forbrugerne på linie med de oplysninger om fødevareproduktionen, der offentliggøres i form af kontrolresultater.

Fødevarekontrollen skal garantere, at fødevarelovgivningen bliver overholdt og skal styrke forbrugernes tillid til fødevareproduktionen.

Fødevaredirektoratet er styrket i 2000 og 2001 med hensyn til etablering og drift af regionerne samt EU-kontrollen på kødområdet. Der gennemføres i efteråret en budgetanalyse af bevillingsniveauet for 2001.

Styrkelse af forskningen på landbrugsområdetspolitik
Der er indgået aftale med landbrugets organisationer om en ændret tilbageføring af CO2-midler til blandt andet en række forskningsområder. Hermed sker en styrkelse af forskningsområdet, ikke mindst for at sikre et niveau, så forskningsinstitutionerne fortsat kan bidrage til grundlaget for politiske beslutninger.

Veterinære forhold
Den voksende internationale kontakt på mange niveauer øger behovet for overvågning og dokumentation af husdyrsygdommenes status. Dette er baggrunden for et BSE-overvågningsprogram (kogalskab), som Fødevareministeriet har sat i værk.

Ændret tilbageføring af CO2-midler inden for landbruget finansierer BSE-overvågningsprogrammmet og andre aktiviteter vedr. rådgivning og anden sundhedsovervågning. Omlægningen af CO2-tilbageførslen indebærer, at gebyrer genindføres på en række kontrolområder, der hidtil har været finansieret af CO2-midler. Endvidere overgår mastitisbekæmpelse hos kvæg til erhvervsfinansiering.

Erhvervspolitik
Fødevareerhvervet står over for en række udfordringer og krav. Større liberalisering af verdenshandlen betyder, at erhvervet i fremtiden skal kunne konkurrere på globale vilkår, hvor der stilles øgede

• forbrugerkrav til fødevaresikkerhed og – kvalitet
• krav til miljøvenlige produktionsmetoder og arbejdsmiljø.

En helhedsorienteret erhvervspolitik forudsætter gode betingelser for innovation hos producenter og forarbejdningsindustri. I den nye innovationslov målrettes det offentliges indsats mod små og mellemstore virksomheder, og det offentligt-private samspil styrkes.

I 2001 sættes regeringens landdistriktsprogram for 2000-2006, som EU-Kommissionen støtter med knap 2,6 mia.kr., for alvor i gang. Programmet bidrager til en bæredygtig udvikling på miljøområdet med støtte til miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologi, og med støtte til investeringer i bedrifter og forarbejdningsvirksomheder, der forbedrer arbejdsmiljø og produktionsforhold. Endvidere bidrager programmet til udvikling af landdistrikterne, for eksempel ved tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne og ved fremme af aktiviteter inden for håndværk og turisme.

Erhvervsstøtte til jordbruget og fiskeriet vil blive reduceret og målrettet. Inden for ordningen om støtte til jordbrugets strukturudvikling vil der ske en prioritering af indsatsen ved en målretning mod tilskud til investeringer i staldsystemer i svinesektoren. Endvidere ydes der ikke længere tilskud til læplantning.

På fiskeriområdet er der lagt vægt på, at støtten fortsat kan være med til at fremme den nødvendige udvikling, omstilling og strukturtilpasning inden for erhvervet.

Kvalitet i administrationen
Udviklingen af fødevareerhvervsområdet er med etableringen af Direktoratet for FødevareErhverv samlet under én administrativ enhed. Samlingen skal sikre en effektiv, koordineret og målrettet gennemførelse af erhvervspolitikken ikke mindst i relation til EU. Direktoratet er samtidig styrket på drifts- og IT-området fra 2001.

Der søges etableret brugerfinansiering af ansøgninger om eksportstøtte. Baggrunden er, at en stor del af ansøgningerne vedrører så små beløb, at administrationsomkostningerne er større end udbetalingerne. Hjemmel til brugerfinansiering vil blive indarbejdet i bemyndigelsesloven, der fastlægger reglerne om administration og kontrol med EU's forordninger og markedsordninger for landbrugsvarer mv.

Kvalitetssikring på fiskerikontrolområdet
For at sikre opgavevaretagelsen på fiskerikontrolområdet anskaffes to nye inspektionsskibe til Fiskeridirektoratets inspektions- og redningsopgaver. Dette vil muliggøre, at direktoratets tre ældste skibe udgår af direktoratets flåde og at hver enkelt skib fremover udnyttes optimalt.

Samtidig styrkes Fiskeridirektoratet fra 2001 for at kvalitetssikre den fysiske kontrolindsats og gennemføre påkrævede udviklingsopgaver på IT-området til opfyldelse af EU-krav.