18. Erhvervsministeriet

Danmark er på vej ind i en global videnøkonomi med nye udfordringer for virksomhederne og indretningen af de offentlige institutioner. Regeringens svar på de nye udfordringer er, at et holdbart velfærdssamfund og et stærkt erhvervsliv er hinandens forudsætninger. Regeringens vil derfor føre en erhvervspolitik, der sikrer Danmark en kombinationen af høj velstand, social retfærdighed og et godt miljø. Det kræver, at Danmark er blandt de mest konkurrencedygtige lande.

Derfor lancerede regeringen i februar i år en ny strategi for Danmarks erhvervspolitik - .dk21. Strategien indeholder en række nye initiativer udarbejdet i tæt dialog med erhvervslivet og andre interessenter. Initiativerne fordeler sig på de 6 fokusområder, som blev udvalgt i .dk21. 9 ministre har deltaget i arbejdet med .dk21, og en del af initiativerne vil derfor i finanslovssammenhæng optræde på andre ministerområder.

.dk21 er en ramme, der skal udfyldes i de kommende år. Regeringen opstiller i strategien en ideliste på knapt 80 initiativer, som skal bidrage til, at dansk erhvervsliv kan tage skridtet ind i den nye økonomi.

Regeringen tager nu de første skridt i at udmønte strategien. Der afsættes en reserve på 184 mill.kr. i budgetperioden. Heraf afsættes 52,5 mill.kr. til i 2001 at igangsætte de første initiativer på idelisten i .dk21. Derudover vil yderligere initiativer kunne iværksættes via udmøntningen af den omprioriteringspulje på 1 mia.kr., som regeringen har afsat til blandt andet at prioritere initiativer, der styrker vilkårene for dansk erhvervslivs overgang til videnøkonomi.

FFL01 afspejler også, at regeringen fortsat arbejder for at afskaffe ordninger, der primært har karakter af at være direkte tilskud til enkeltvirksomheder.

Innovation og iværksætterkultur
Virksomheder og nationer, der vil have succes, skal være gennemsyret af evne til tilegne sig ny viden og omsættet den til nye produkter og serviceydelser. Derfor sigter .dk21 mod at styrke og forny de offentlige videninstitutioners rolle. Det skal bl.a. ske ved at skabe en større tværgående forskningsindsats i Danmark, inddrage handelsskoler og tekniske skoler i regionale udviklingsprojekter og ved en indsats for at øge mobiliteten mellem forskningsverdenen og erhvervslivet. Derudover skal initiativerne bidrage til en bedre iværksætterkultur blandt andet gennem en fortsættelse af innovationsmiljøerne. Endelig vil initiativerne styrke virksomhedernes muligheder for at udvikle og anvende ny informationsteknologi.

Styrkelse af virksomhedernes globalisering
Det er regeringens mål, at Danmark de næste 10 år udvikler sig til et endnu mere internationalt samfund. Rammerne for de mindre og mellemstore virksomheders eksport og opbygning af internationale kontakter skal sikres, og virksomhedernes muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft skal forbedres.

Gennemskuelighed for forbrugerne, fair konkurrence
Velfungerende markeder er afgørende for udviklingen af et dynamisk erhvervsliv som både kan stå distancen i forhold til udenlandske konkurrenter og levere netop de ydelser og produkter, som forbrugerne efterspørger. Forbrugernes muligheder for at søge informationer om forbrugerspørgsmål vil derfor blive styrket, og der er afsat midler til sekretariatsbetjening af Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden og gennemførelse af et EU-direktiv om nedlæggelse af forbud. En god konkurrencekultur omfatter også, at konkurrencen mellem offentlige og private foretagender er fair og foregår på gennemskuelige vilkår. De foreslåede initiativer vil blandt andet sikre, at der udvikles nye servicekoncepter i samspil mellem offentlige institutioner og private virksomheder.

Færre administrative byrder
Danmark skal være i front med udnyttelsen af de mange nye muligheder som informationsteknologien giver for at lette virksomhedernes administrative byrder. Derfor gennemføres en markant satsning for at modernisere den offentlige administration gennem e-administration. Der skabes et nyt indberetningssystem kaldet letløn. Det vil gøre det muligt bedre at udnytte tidligere indsendte lønoplysninger på en sådan måde, at visse indberetninger helt vil kunne afskaffes og andre gøres lettere at håndtere for både virksomheder og offentlige institutioner.

Risikovillig og kompetent kapital
Et velfungerende marked for kapital er afgørende for dansk erhvervsliv. Men risikovillig og tålmodig kapital er ikke nok. Særligt for nye og mindre virksomheder er der behov for, at de der formidler kapital, samtidigt bidrager med viden om ledelse, teknologi, marked og samarbejdspartnere. For at fremme dette udvides bl.a. VækstFondens muligheder for at yde lån til særligt risikobetonede projekter (upside-lån) og til at skyde kapital i de såkaldte innovationsfonde. Forbedring af vilkårene for aflønning med aktier og aktieoptioner. Indledning af dialog med de institutionelle investorer om investeringer i små- og mellemstore virksomheder.

Socialt ansvar i virksomhederne
Erhvervslivet skal i højere grad inddrages i løsningen af en række af de udfordringer, som præger det danske samfund. Regeringen vil medvirke til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der påtager sig et samfundsmæssigt ansvar. Initiativerne vil skabe bedre muligheder for, at virksomheder kan synliggøre deres samfundsmæssige ansvar over for omverdenen, forbedre vilkårene for at integrere etniske minoriteter og fremme inddragelse af etiske hensyn i forbindelse med udvikling af genteknologi. Virksomhederne kan selv få gavn heraf bl.a. ved en øget tilgang af dygtige medarbejdere i en tid, hvor arbejdsstyrken ellers er stagnerende.

Tre tilskudsordninger ophører
Den gradvise omlægning af erhvervspolitikken fra tilskudsordninger til rammebetingelser medfører at tre tilskudsordninger ophører eller reduceres: Den kontraktbetingede driftsstøtte til værfterne, medfinansiering af EUREKA-projekter og tilskud til Tv-betjening af søfarende. Driftstøtten er etableret i henhold til L1009, der ophører d.31.21.2000. Det følger af, at EU-direktivet om driftstøtte til skibsbygning ophører med udgangen af 2000. Sammenlagt giver ophøret af de tre støtteordninger en budgetforbedring på 840 mill.kr., hvoraf ca. 800 mill.kr. vedrører driftsstøtten.