7. Forsvarsministeriet

Med forsvarsforliget af 25. maj 1999 er grundlaget skabt for et moderniseret forvar med en skarp international profil.

Den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige omstillinger af dansk forsvar. Udviklingen giver mulighed for reduktioner af forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium, således at vægten i det danske forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker.

Hærens militære krigsstyrke fastsættes i henhold til forsvarsforliget til ca. 46.000 soldater primært organiseret i en sjællandsk og i en jysk kampgruppe under Danske Division. Den Danske Internationale Brigade (DIB'en) vil være et stærkt dansk bidrag til NATOs reaktionsstyrker.

Permanente strukturtilpasninger tager tid og forudsætter engangsudgifter, inden den fulde effekt opnås. Med henblik på at overholde forsvarsrammen i omstillingsperioden gennemføres en række midlertidige besparelser, herunder en reduktion i antallet af værnepligtige indkaldt til hæren og flyvevåbnet, et selektivt ansættelsesstop for stampersonel og civile samt besparelser på ordinær bygge- og anlægsvirksomhed og på materieldrift.

Fuldt implementeret betyder forsvarsforliget, at forsvarsrammen reduceres med ca. 2,5 pct. i forhold til rammen i 1999.

Strukturtilpasninger
De planlagte strukturtilpasninger indebærer, at der frigøres ressourcer til materielanskaffelser og drift. Herved sikres en nødvendig fornyelse af forsvarets materiel samtidig med, at der skabes balance mellem mål og midler, herunder træning og uddannelse af forsvarets personel.

Materielinvesteringerne i perioden 2000-2004 omfatter blandt andet:

• Hæren og Hjemmeværnet får nye geværer.
• DIB'en får materiel i form af kommunikationsmateriel, helikoptere, opdaterede Leopard–kampvogne og morterer samt infanterikampkøretøjer.
• Søværnet anskaffer 2 større og mere flexible støtteskibe.
• Søværnet vil herudover blandt andet anskaffe 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform til indsatsen i Nordatlanten.
• Flyvevåbnet vil blandt andet anskaffe redningshelikoptere og 4 transportfly, der vil øge forsvarets mobilitet.
• Hjemmeværnet anskaffer nye fartøjer.

Internationalt engagement
Forsvaret deltager i en række internationale fredsbevarende opgaver i blandt andet FN-, OSCE- og NATO-regi mange steder i Verden. Danmark er et af de lande, der i forhold til befolkningens størrelse har ydet den største indsats i det tidligere Jugoslavien.

På forslag til Finanslov for 2001 er der i henhold til forsvarsforliget afsat op mod 600 mill.kr. pr. år til merudgifter i forbindelse med internationale opgaver.

Forsvarets internationale indsats er ikke kun begrænset til fredsbevarende operationer, men indeholder også materielbistand til Øst- og Centraleuropa, herunder især Baltikum (Estland, Letland og Litauen). I foråret 2000 gav Folketinget tilslutning til at overdrage inspektionsskibet "Beskytteren" til Estland.