Forrige9  af  21Næste

9. By- og boligministeriet


§ 14. By- og Boligministeriet

Regeringens initiativer på by- og boligområdet markerer en fortsættelse af de senere års målrettede indsats for at fremme velfærden i alle byer og bydele og samtidig sikre den sociale balance på et boligmarked med et varieret udbud af boligtyper.

Styrket integrationsindsats
Med udmøntningen af regeringens integrationshandlingsplan er der skabt grundlag for en bedre og mere sammenhængende indsats for integration af indvandrere og flygtninge i det danske samfund.

På boligområdet markerer indsatsen en fortsættelse af Byudvalgets arbejde. Hovedsigtet er at skabe bedre, mere varierede og aktive boligområder, herunder gennem sikringen af en afbalanceret beboersammensætning og et konkurrencedygtigt pris-/lejeniveau.

Hovedinitiativerne er fleksible udlejningsregler i det almene byggeri samt en ny omprioriteringsordning ligeledes målrettet det almene byggeri. Kommuner og boligorganisationer kan med de fleksible udlejningsregler lokalt aftale udlejningskriterier, og dermed fastsætte reglerne ud fra de lokale behov. Med omprioriteringen skabes mulighed for huslejenedsættelser og renoverings-/forbedringsarbejder med henblik på at sikre et konkurrencedygtigt forhold mellem pris og kvalitet i problemramt byggeri. Ordningen finansieres fra 2004 fuldt ud af den almene sektor selv via opsamlede fondsmidler.

Herudover indføres mulighed for kommunal anvisningsret til støttede andelsboliger, og mulighed for kommuner og udlejere til at fastsætte et maksimum på 2 personer pr. beboelsesrum i lejeboliger. Endelig råder by- og boligministeren frem til 2003 over 25 mill.kr. årligt til integrationsindsats i bred forstand.

Mere byfornyelse for pengene
Der forventes i begyndelsen af den kommende folketingssamling fremsat lovforslag, der særligt skal bidrage til en forbedring af incitamentsstrukturen i byfornyelsen, så flere boliger kan byfornyes inden for den årlige byfornyelsesramme.

Der vil særligt blive lagt vægt på en forbedring af aktørernes tilskyndelse til at holde udgifterne nede, en øget vægt på basal renovering og fornyelse, inddragelse af flest mulige private midler i byfornyelsen, samt forenkling af gældende regler, herunder særligt for finansiering.

Det skønnes, at forslaget ved det nuværende aktivitetsniveau giver offentlige besparelser på 200 mill.kr. pr. tilsagnsårgang. Hertil kommer en engangsbesparelse på skønnet 150 mill.kr. ved konvertering af eksisterende støttede nominallån.

Flere midler til kvarterløfts-indsatsen
Indsatsen for at vende negative udviklingsspiraler i byområder styrkes. Der er således afsat 585 mill.kr. til igangsætning af nye kvarterløftprojekter. Ved kvarterløft forstås en helhedsorienteret indsats baseret på inddragelse af borgere og andre lokale kræfter. De hidtidige erfaringer med sådanne kvarterløft er positive.

Midlerne skal anvendes i byområder, der har betydelige problemer, og hvor der samtidig er lokale ressourcer, der kan bruges i en styrket indsats.

Styrket ejendomsadministration
Slots- og Ejendomsstyrelsen forestår administrationen af statens slotte og kontorejendomme. For at koncentrere styrelsens indsats på kerneområdet – drift og administration af kontorejendomme samt kulturforvaltning og drift og vedligeholdelse af slotte og haver – er styrelsens drifts- og serviceaktiviteter (teknisk drift, vagt og rengøring) i 2000 blevet solgt fra.

Samtidig er der som et led i reformen af statens ejendoms- og byggeadministration budgetteret med en samling af ejerskabet af statens administrationsejendomme i Slots- og Ejendomsstyrelsen, samt med, at alle de statslige brugere af ejendommene skal betale husleje efter erhvervslejelovens principper (markedsleje). Reformen af statens ejendoms- og byggeadministration skal sikre større dynamik og effektivitet i statslige institutioners lokaleanvendelse og en bedre overholdelse af statslige byggeprojekters tids- og budgetmæssige rammer.

Renovering af slotte
Der er over en 8-årig periode afsat anlægsbevillinger på 33 mill.kr. årligt til renovering af statens slotte. Af konkrete projekter vil der på Frederiksborg Slot blive foretaget en omlægning af tage, istandsættelse af vinduer og terrænarbejder. På Amalienborg Slot vil der blive gennemført nødvendige funderinger af sidebygninger og istandsættelse af vinduer og facader. På Christiansborg Slot vil de resterende kobbertage blive udskiftet og tårnets tag renoveret. Betonkonstruktionen gennemgås og udbedres, ligesom slottets facade afrenses.

Forrige9  af  21Næste