Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
1  af  17Næste

1. Aftaler og budgetter for 2001


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
  • Den kommunale sektors budgetter for 2001 indeholder et niveau for serviceudgifterne, der er 1,5 mia.kr. højere end forudsat på aftaletidspunktet.
  • Den gennemsnitlige udskrivningspct. for hele landet stiger med 0,44 pct.point fra 32,04 pct. til 32,48 pct. fra 2000 til 2001. Der var aftalt en stigning på 0,1 pct.point. >
  • Primærkommunerne budgetterer med en vækst i service-udgifterne på 1,2 pct., mens der var aftalt en vækst på 1 pct. Dermed er udgiftsaftalen stort set overholdt. Endvidere budgetteres med en skattestigning på 0,14 pct.point, hvor der var aftalt uændret skat.
  • Amterne har med en stigning i udskrivningsprocenten på 0,3 pct.point ikke holdt skatteaftalen, der gav plads til en stigning på 0,1 pct.point. Merprovenuet fra denne skattestigning er kun delvist blevet udmøntet i merudgifter til sygehusene.

      Den kommunale budgetoversigt omhandler kommunernes og amternes budgetter for 2001. Budgetterne vurderes i forhold til aftalerne fra juni.

      Aftalerne for 2001 har været en videreførelse af de senere års aftaler, som har været kendetegnet ved målsætningen om, at væksten i det samlede offentlige forbrug ikke må overstige 1 pct. om året.

      Aftalen med Kommunernes Landsforening er en videreførelse af flerårsaftalen for 1999-2002.

      Amternes aftale var en bekræftelse og videreudbygning af den flerårige sundhedsaftale gældende fra 2000 samt en etårig økonomiaftale for 2001.

      Aftalerne for 2001 indeholdt en gennemsnitlig vækst på 1,2 pct. i forhold til 2000.

      Endvidere indebar aftalerne fra i sommer, at der afsattes midler til ekstraordinære anlægs- og apparaturinvesteringer på 2,3 mia.kr.

      Den 8. september blev der indgået aftale om supplerende elementer til KL-aftalen, som bl.a. havde til formål at sikre kommunerne mod underfinansiering af de ikke-styrbare udgifter til overførsler. Både aftalen fra juni og den supplerende aftale fra september opsummeres i kapitel 2.

      Udover at aftalerne indeholder nogle klare målsætninger for den økonomiske udvikling, indeholder de også prioriteringer af de offentlige velfærdsopgaver. Prioriteringerne er gjort på baggrund af en samlet vurdering, hvori også er indgået indtrykket fra forårets folkehøringer, hvor der blev givet mange bud på, hvordan ældreplejen, sundhedsområdet, børne- og familieområdet, og det rummelige arbejdsmarked fortsat udvikles i en positiv retning.

      I aftalerne udmøntes en række konkrete tiltag som direkte opfølgning på folkehøringerne, idet der især på ældreområdet er enighed om at gennemføre en række initiativer til forbedring af indsatsen. Endvidere blev der i aftalen afsat midler til forbedring af de fysiske rammer i folkeskolen.

      Hertil kommer, at der i aftalen med KL indgår en henstilling til kommunerne om at etablere en lokal politik og handlingsplan for et mere rummeligt arbejdsmarked. Heri indgår blandt andet, at : ”indsatsen gøres mere individuel og differentieret, samt at den i højere grad målrettes virksomhederne og de muligheder, som findes på det private arbejdsmarked.”

      Målsætningerne bag det rummelige arbejdsmarked er at flytte personer fra passiv til aktiv forsørgelse ved at øge mulighederne for den gruppe af personer, som har behov for hjælp for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed vil disse personer få en højere livskvalitet samtidig med, at presset på de offentlige udgifter vil mindskes og presset på arbejdsudbuddet aftage.

      Med aftalen om en førtidspensionsreform, som blev indgået den 8. december 2000, bliver indfrielsen af målsætningerne for det rummelige arbejdsmarked yderligere nødvendig. En stor del af førtidspensionsreformens succes kommer til at afhænge af evnen til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt bl.a. med etableringen af fleksjob. Kommunerne spiller i den sammenhæng en afgørende rolle, idet de har ansvaret for den pågældende målgruppe og varetager kontakten til virksomhederne. De lokale handlingsplaner kan blive et helt afgørende instrument i kommunernes indsats.

      For så vidt angår de økonomiske forudsætninger i aftalerne, kan budgetterne anvendes til at måle, hvorvidt de er opfyldte. Det er straks mere vanskeligt at vurdere, hvordan den lokale prioritering stemmer overens med de politiske målsætninger – som f.eks. på det rummelige arbejdsmarked.

      Et hjørne af kommunernes indsats på det rummelige arbejdsmarked kan dog måles i opgørelserne over støttet beskæftigelse, men det er bare én af vejene til at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Udviklingen belyses nærmere i kapitel 4.

      Aftalerne for 2001 afspejler en prioritering af de kommunale serviceområder, som dels imødekommer et stigende udgiftspres fra en aldrende befolkning og dels medvirker til, at den offentlige sektor ikke skal forstærke kampen om arbejdskraften.

      Aftalen for primærkommunerne indeholdt en vækst i serviceudgifterne på 1 pct. i forhold til et korrigeret budget 2000. For amterne indebar aftalerne, at der var sikret finansiering til en vækst i serviceudgifterne på 1,6 pct. For København og Frederiksberg kommuner er der ikke en eksplicit aftale vedrørende udgifterne, jf. tabel 1.1.

      Tabel 1.1. De kommunale budgetter og aftaler for 2001
      Mia.kr. Niveau
      2001
      Vækst
      mia.
      Vækst
      pct.
      Aftalefor-
      udsæt-
      ninger

      pct.



      Driftserviceudgifter        
      Kommuner 114,1 1,4 1,2 1,0
      Amter 68,5 1,6 2,5 1,6
      Kbh./Frederiksberg 24,5 0,7 3,0 1,0
      I alt 207,2 3,7 1,8 1,2
      Nettoanlægsudgifter, service        
      Kommuner 7,0 0,8 13,0 7,0 mia.kr.
      Amter 2,8 0,3 11,2 3,0 mia.kr.
      Kbh./Frederiksberg 1,3 0,1 5,0 1,0 mia.kr.
      I alt 11,1 1,1 11,4 10,9 mia.kr.
      Udskrivningspct. B 2000 B 2001   Aftalt 2001
      Kommuner 20,6 20,7   20,6
      Amter 11,5 11,8   11,6
      Kbh 31,7 32,3   31,7
      Frederiksberg 30,8 30,8   30,8
      I alt 32,0 32,5   32,1
      Anm.: Fed skrift markerer eksplicitte aftalepunkter, mens resten er underliggende forudsætninger bag aftalerne.

      Væksten i primærkommunernes serviceudgifter er 0,2 pct.point højere end den aftale vækst, mens den gennemsnitlige udskrivningspct. er forhøjet med 0,14 pct.point. Aftalen var uændret udskrivningspct.

      Amternes nettodriftsudgifter (ekskl. medicin) stiger i budget 2001 med 2,5 pct., hvor der til grund for aftalen lå en forudsætning om en vækst på 1,6 pct.. Merudgifterne er mere end finansieret ved, at amterne har hævet den gennemsnitlige udskrivnings-pct. med 0,3 pct.point, hvor der kun var aftalt en stigning på 0,1 pct.point.

      Udgiftsbudgetterne – og prioriteringen af de forskellige serviceområder uddybes nærmere i kapitel 2.

      Anlægsbudgetterne viser, at der i primærkommunerne er budgetteret som forudsat i aftalen. I amterne er budgettet 0,2 mia.kr. lavere end forudsat i aftalen. Dette kan i en vis udstrækning skyldes, at en del af apparaturinvesteringerne ikke konteres som anlægsudgifter men som driftsudgifter.

      Sammenholdes aftaler og budgetter for 2001 med de sidste 7 års udvikling, ses det, at den budgetterede vækst i primærkommunernes serviceudgifter ligger under gennemsnittet for hele perioden. Ligeledes er aftaleoverskridelsen også blandt de mindste i perioden, idet aftaleoverskridelsen i 2000 dog var mindre, jf. figur 1.1.

      Figur 1.1. Realvækst i kommunernes nettodrifts-/service-udgifter fra 1994 til 2001

      Figur 1.1. Realvækst i kommunernes nettodrifts-/service-udgifter fra 1994 til 2001

      Anm.: Opgavekorrigeret.

      Opgørelsen vedrører primærkommuner. Frem til 1998 indgik regeringen og de kommunale parter økonomiaftaler på baggrund af nettodriftsudgifterne. Fra 1999 og frem er aftalerne indgået for de kommunale serviceudgifter.

      For amterne gælder, at såvel aftaler som budgetter generelt har ligget højere end i primærkommunerne, jf. figur 1.2. Det skal dog bemærkes, at der ikke i alle årene er aftalt et eksplicit udgiftsniveau, hvorfor aftale-tallene mere er et udtryk for de forudsætninger, der lå bag den aftalte finansiering.

      Figur 1.2. Realvækst i amternes nettodriftsudgifter fra 1994 til 2001

      Figur 1.2. Realvækst i amternes nettodriftsudgifter fra 1994 til 2001

      Anm.: Opgavekorrigeret.
      Opgørelsen vedrører amternes nettodriftsudgifter. I 2000 er realvæksten opgjort ekskl. apparaturinvesteringer på sygehusområdet.
    • 1  af  17Næste