Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige2  af  17Næste

2. De kommunale udgifter


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.2. De kommunale udgifter
  • Den kommunale sektors samlede serviceudgifter udgør i budget 2001 ca. 207 mia.kr. Dette er en stigning i forhold til 2000 på 3,7 mia.kr.
  • De samlede kommunale serviceudgifter udgør 1,4 mia.kr. mere end det forudsatte niveau i aftalerne med de kommunale parter.
  • Den kommunale sektors samlede skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør 11,1 mia.kr. Dette er en stigning i forhold til 2000 på 1,1 mia.kr.
  • Primærkommunernes serviceudgifter udgør 114,1 mia.kr. svarende til en realvækst på 1,2 pct. i forhold til budget 2000.
  • Amternes nettodriftsudgifter (ekskl. medicinudgifter) udgør 68,5 mia.kr i 2001.
2.1. Indledning

I juni blev der indgået aftale om økonomien i den kommunale sektor i 2001.

Flerårsaftalen om kommunernes økonomi og service for 1999-2002 mellem Kommunernes Landsforening og regeringen videreføres i 2001. Aftalen med Amtsrådsforeningen bekræfter flerårsaftalen for sundhedsvæsenets udvikling 2000-2002, mens aftalen om amternes økonomi for 2001 er et-årig.

Til grund for aftalerne med de kommunale parter ligger en forudsætning om en vækst i de samlede kommunale serviceudgifter på 2,4 mia.kr. svarende til 1,2 pct. fra 2000 til 2001. Især folkeskolen og sundhedsvæsenet blev tydeligt prioriteret i aftalerne med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Budgettet for 2001 indeholder en samlet vækst i serviceudgifterne på 3,7 mia.kr., jf. tabel 2.1. Dette er 1,4 mia.kr. mere end forudsat ved aftaleindgåelsen.

Tabel 2.1. Udgifter i budget 2000-2001 for den samlede kommunale sektor
Mia.kr. Budget
2000
Budget
2001
vækst
(mia.kr.)
vækst
(pct.)
Driftsudgifter
- Serviceudgifter
- Nettodriftudgifter
203,5
224,1
207,2
228,2
3,7
4,1
1,8
1,8
Anlægsudgifter
- Bruttoanlægsudgifter
- Nettoanlægsudgifter
16,7
9,9
17,3
11,1
0,6
1,1
3,6
11,4
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

De samlede bruttoanlægsudgifter udgør i budget 2001 17,3 mia.kr. De samlede skattefinansierede nettoanlægsinvesteringer udgør ca. 11,1 mia.kr.

Stigningen i de kommunale serviceudgifter sker især på undervisnings- og kulturområdet, sundhedsvæsenet samt de tunge sociale områder. De budgetterede udgifter til undervisning mv. stiger samlet 1,2 mia.kr. i forhold til 2000. De budgetterede udgifter til sundhedsvæsenet stiger samlet 1,1 mia.kr., og de budgetterede udgifter til det sociale område stiger samlet 1,3 mia.kr., jf. tabel 2,2.

Tabel 2.2. Udviklingen i udvalgte serviceområder i budget 2000-2001
Mia.kr. Budget 2000 Budget 2001 vækst (mia.kr.) vækst (pct.)
Sundhedsvæsen 41,3 42,4 1,1 2,8
Undervisning mv. 45,6 46,8 1,2 2,7
Socialvæsen
- heraf tunge sociale områder
71,3
22,2
72,6
23,1
1,3
0,9
1,8
4,1
Øvrige 45,3 45,4 0,1 0,2
I alt 203,5 207,2 3,7 1,8
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau. Budgetterne undervurderer væksten på serviceområderne, idet der er indbudgetteret puljer under økonomiudvalgene, som endnu ikke er udmøntet.

Ud af den samlede vækst på det sociale område skønnes væksten på sociale foranstaltninger for børn og unge, handicappede, sindslidende mv. at udgøre 0,9 mia.kr. Væksten på disse områder udgør dermed ¼ af den samlede vækst i den kommunale sektor. Udgifterne på det tunge sociale område omfattet af den delte finansiering skønnes at udgøre ca. 23,1 mia.kr. i budget 2001.

Udgifterne til sociale foranstaltninger omfattet af delt finansiering er steget de senere år. Denne stigning dækker over dels en stigning i antallet af indskrevne i offentlige tilbud dels en stigning i enhedsomkostningerne forbundet med tilvejebringelsen af ydelserne.

Den delte finansiering indebærer, at der ikke er entydig sammenhæng mellem finansieringen og driftsansvaret for serviceopgaverne, jf. boks 2.1.

Boks 2.1. Den delte finansiering og grundtakstmodellen

Delt finansiering blev indført i 1985 og 1987, hvor en række offentlige serviceområder overgik til fuld kommunal og amtskommunal finansiering. Allerede dengang var man opmærksom på, at delt finansiering ikke var nogen optimal løsning, og at denne finansieringsform indebærer alvorlige ulemper – herunder en uklar ansvarsfordeling mellem amt og kommune og manglende styringsmuligheder for begge parter.

I den mellemliggende periode har flere instanser løbende vurderet mulighederne for en finansieringsreform. I de senere år er der udviklet en model – grundtakstmodellen – der løser mange af de problemer, som er forbundet med delt finansiering, og som indebærer væsentlige socialpolitiske fordele. Grundtakstmodellen har været grundigt behandlet i en række fora, og blandt andet har et bredt flertal i Opgavekommissionen anbefalet en finansieringsomlægning.

I forlængelse af bl.a. Socialministeriets udvalg om den delte finansiering på det sociale område (rapport: maj 1999) har Grundtakstudvalget under Socialministeriet i en rapport fra september 2000 vurderet de socialfaglige konsekvenser af finansieringsreformen. Grundtakstudvalget bestod af repræsentanter fra en række ministerier, brugerorganisationer, faglige organisationer og de mest relevante personaleorganisationer. Udvalget anbefalede, at finansieringsreformen ledsages af en række supplerende forslag, der skal sikre brugerne mod risikoen for eventuelle negative konsekvenser af finansieringsreformen. Der var enighed om, at udvalgets forslag vil indebære en forøget kvalitet og udvikling på de berørte områder.

Grundtakstmodellen vil sikre, at det sociale område får en finansieringsform, der i højere grad svarer til de øvrige kommunale serviceområder. Modellen udbedrer en række af de ulemper, der er forbundet med delt finansiering – først og fremmest risikoen for skæv prioritering i forhold til eksempelvis sygehussektoren og de ældre. Herudover fastholder grundtakstmodellen mange af fordelene ved delt finansiering såsom fleksibel opgaveløsning og sikring af specialiserede tilbud.

Med grundtakstmodellen vil opgaveløsningen på det sociale område alt andet lige blive mere decentraliseret og mindre fokuseret på institutionsløsninger – med andre ord vil opgaveløsningen i højere grad tage udgangspunkt i klientens nærmiljø. Endelig vil modellen tilgodese de små kommuner i og med, at den etablerer en slags "forsikringsordning" mod ekstraordinært høje udgifter forbundet med de tungeste klienter.

Med finansloven for 2000 blev det aftalt mellem regeringen, CD og det Konservative Folkeparti at indføre grundtakstmodellen på det sociale område. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i januar 2001.

Realvæksten i kommunernes og amternes serviceudgifter forudsætter et øget personaleforbrug. Af Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse over det budgetterede personaleforbrug i den kommunale sektor fremgår, at der forventes en stigning på 3.090 fuldtidsbeskæftigede i forhold til 2000. Dette svarer til en stigning på 0,6 pct., jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3. Ændring i personaleforbruget fra budget 2000 til budget 2001
  Fuldtidsbeskæftigede
  Niveau 2001 Ændring
B2000-B2001
Pct.
Primærkommuner 322.367 2120 0,7
Amter 133.002 1666 1,3
København og Frederiksberg kommuner 45.405 -696 -1,5
I alt 500.774 3090 0,6
Kilde: Danmarks statistik, Nyt fra Danmarks statistik, 1. december 2000.
Anm.: En del af kommunernes budgetterede merudgifter er ikke direkte udmøntet i driften, men står som reserve ved budgetlægningen. Budgetterne er med andre ord ikke fuldt omsat til meransættelser. Udlicitering af driftsopgaver til selvstændige selskaber bevirker teknisk, at personaleforbruget i budgetterne falder. Dette siger dog ikke noget om, hvordan de tilknyttede udgifter udvikler sig.

Stigningen svarer til sidste års stigning og fordeler sig med flere beskæftigede i primærkommuner og amter, og et fald i København og Frederiksberg kommuner.

Det er især på folkeskoleområdet (herunder skolefritidsordningerne), at den største stigning i personaleforbruget findes. Personaleforbruget øges her med ca. 2.100 fuldtidsbeskæftigede. Også institutioner for ældre og handicappede oplever stigninger med ca. 1.600 fuldtidsbeskæftigede.

Det bemærkes dog, at stigningen i den samlede beskæftigelse er betydeligt lavere end den budgetterede vækst i serviceudgifterne. Der er i opgørelsen ikke medtaget medarbejdere i støttet beskæftigelse. Kommunernes brug af f.eks. service- og fleksjob forøger den service, der kan ydes indenfor den forudsatte serviceramme, fordi staten yder et løntilskud til aktiverede medarbejdere.

Der er i aftalerne med de kommunale parter sat fokus på anvendelsen af IT som en del af den kommunale opgavevaretagelse. IT kan give både effektiviserings- og kvalitetsgevinster for hele den kommunale sektor – og dermed bedre borgerbetjening for de samme penge.

Allerede i sidste års aftale blev der med den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet afsat ekstra ressourcer til ekstraordinære IT-investeringer på sygehusene. Det er tanken, at der med etableringen af digitale arbejdsgange på sygehusene på sigt kan realiseres betydelige effektiviseringsgevinster.

I forlængelse af aftalerne med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen for 2001 blev det besluttet at nedsætte et fælles udvalg, som skal vurdere mulighederne for bedre og billigere borgerbetjening samt potentialerne i forbedrede arbejdsgange ved indførelsen af digital forvaltning.

2.2. Primærkommuner

Aftalen med Kommunernes Landsforening fra 1998 for perioden 1999-2002 indeholder en målsætning om en årlig realvækst i serviceudgifterne på 1 pct. 4-årsaftalen blev i juni suppleret med flere specifikke målsætninger for 2001, jf. boks 2.2.

Boks 2.2. Hovedpunkter i opfølgningen på 4-årsaftalen om kommunernes økonomi 1999-2002
  • Plads til realvækst i de kommunale serviceudgifter på 1 pct. samt øget anlægsaktivitet.
  • Folkeskolen skal især prioriteres højt, og der er forudsat en vækst i anlægsaktiviteten på området fra 2 til 3,5 mia.kr.
  • Kommunerne har mulighed for at lånefinansiere op til 50 pct. af anlægsaktiviteten på folkeskoleområdet.
  • Den ordinære lånepulje til kommuner med lav likviditet forhøjes fra 200 til 500 mill.kr.
  • Der gives generel låneadgang til grundkapital i almennyttigt byggeri.
  • Regelsættet for optagelse i dagtilbud justeres, således at kommuner med en pasningsgaranti efter serviceloven ikke er omfattet af anciennitetsreglerne.
  • Puljen til vanskeligt stillede kommuner forøges med godt 20 mill.kr.
  • Styrkelse af SOSU-uddannelsen for at styrke rekrutteringen.
  • Projekt Service & Velfærd fortsætter bl.a. med nedsættelsen af et udvalg om digital forvaltning.

Aftale om det rummelige arbejdsmarked, hvor hovedlinjerne er, at indsatsen gøres mere individuel og differentieret, samt at den i højere grad målrettes virksomhederne og de muligheder, som findes på det private arbejdsmarked. Førtidspensionsreformen bygger blandt andet på, at elementerne i aftalen om det rummelige arbejdsmarked realiseres. De væsentligste elementer i aftalen er:

  • at kommunerne opfordres til at udarbejde og vedtage en lokal politik og handlingsplan for den lokale indsats til fremme af det rummelige arbejdsmarked. Den lokale handlingsplan skal bygges op om følgende fem elementer:
    • - opstille mål for den lokale indsats
    • - målretning af indsatsen mod arbejdsmarkedet
    • - organisering og tilrettelæggelse af den lokale indsats
    • - en politik for anvendelsen af sociale klausuler
    • - en plan for opfølgning/ og overvågning af indsatsen
  • at mulighederne for en målrettet visitation af kontanthjælpsmodtagerne forbedres, og at rådighedsreglerne præciseres, så det bliver lettere for kommunerne at vurdere, hvornår der eksempelvis skal sanktioneres i forhold til udeblivelse.
  • at sociale klausuler ved udlicitering og tilskud anvendes som et redskab i udbredelsen af det rummelige arbejdsmarked.
  • at mulighederne for effektmåling af indsatsen til fremme af det rummelige arbejdsmarked forbedres.
  • at regeringen har tilkendegivet, at man overvejer at justere reglerne om sygedagpenge, så kommunernes mulighed for at foretage en tidlig og målrettet opfølgning forbedres.

Styrket indsats i omsorg og boliger for ældre, hvor de væsentligste elementer i aftalen er:

Ældreceområdet generelt:

  • Enighed om videreførsel af ”Fælles Sprog” (et samarbejde mellem KL og Socialministeriet om udviklingen af fælles styringsværktøjer på hjemmehjælpsområdet) som en permanent enhed i fællesskab mellem KL og Socialministeriet
  • Enighed om udvikling og etablering af modeller med henblik på at skabe synlighed og gennemsigtighed i kvaliteten af ældreomsorgen.
  • Opfordring til igangsættelse af mere systematiserede tilbud om videre- og efteruddannelse til personale i plejesektoren, herunder særligt fokus på kompetenceudvikling for det ledende personale på ældreområdet
  • Enighed om at styrke brugerindflydelsen samt kommunernes tilsyn med ældreområdet, herunder ift. plejehjem
  • Enighed om behovet for at etablere flere boliger og aflastningspladser for den plejekrævende del af de ældre, herunder demente. Muligheden for lån til grundkapital kan anvendes hertil.

    Indsats for demente og pårørende til demente:

  • Enighed om bedre samarbejde mellem kommuner og amter på demensområdet
  • Enighed om bedre samarbejde med de pårørende til demente

    · Opfordring til så tidligt som muligt at tilbyde information og vejledning til demente og pårørende

  • Opfordring til udbygget samarbejde med frivillige organisationer om forbedrede aflastningsmuligheder for pårørende til demente.

Genoptræning:

  • Enighed med de kommunale organisationer om, at målet er at sikre en større sammenhæng i vedligeholdelses- og genoptræningsindsatsen, og at der ved udskrivning fra et sygehus foreligger en plan for en effektiv og hurtig genoptræning.

Personlige tillæg:

  • Enighed om, at tildelingen af personlige tillæg bør ske efter ensartede kriterier i landets kommuner efter behov. Det indebærer, at der fra og med 1. august 2000 bør anvendes en vejledende formuegrænse på minimum 50.000 kr. pr. husstand ved tildelingen af personlige tillæg.
  • Tilkendegivelse af, at regeringen overvejer ændringer i reglerne om personlige tillæg til medicin.

Der blev efter aftaleindgåelsen i juni afholdt nyt møde med Kommunernes Landsforening i september. Her blev der aftalt supplerende elementer, jf. boks 2.3.

Boks 2.3. Supplerende aftaleelementer Supplerende aftaleelementer til aftalen med KL:
  • Midtvejsregulering af de budgetgaranterede områder i 2001.
  • Den ordinære lånepulje forhøjes med et beløb svarende til de uforbrugte lånemidler til folkeskoleanlæg.

Primærkommunerne budgetterer i 2001 med en stigning i serviceudgifterne på 1,2 pct., jf. tabel 2.4. Primærkommunernes serviceudgifter ligger dermed 0,4 mia.kr. over det i aftalen forudsatte.

Det budgetmæssige udgangspunkt for primærkommunerne blev i forbindelse med aftalen for 2001 løftet med 0,6 mia.kr. som følge af et højere forventet udgiftsniveau i 2000 end budgetteret. Realvæksten i kommunerne før korrektion for niveauløftet udgør 1,8 pct.

Tabel 2.4. Primærkommuner - aftale og budget 2000-2001
  Budget 2000 Aftale 2001 Budget 2001 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.)
Serviceudgifter 112,8 113,7 114,1 1,4 1,2
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau. De kommunale serviceudgifter udgør 86 pct. af de kommunale nettodriftsudgifter. Serviceudgifterne findes ved at fratrække overførsler samt brugerfinansierede forsyningsområder fra de kommunale nettodriftsudgifter

I aftalen for 2001 var der enighed om at videreføre indsatsen på folkeskolen, børnepasningsområderne samt ældreomsorgen.

Driftsudgifterne til folkeskolen stiger med 0,7 mia.kr svarende til 2,7 pct. i forhold til 2000. Udgifterne til børnepasning stiger 0,2 mia.kr. svarende til 0,8 pct., mens udgifterne til ældreomsorg stiger med 0,8 pct., hvilket er en stigning på 0,2 mia.kr., jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5. Primærkommunernes serviceudgifter 2000-2001
Mia.kr. Budget 2000 Budget 2001 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.)
Byudvikling og miljøforanstaltninger 3,2 3,3 0,0 0,4
Trafik og infrastruktur 4,1 4,1 -0,1 -1,9
Undervisning og kultur
- heraf folkeskolen
34,8
26,4
35,9
27,1
1,1
0,7
3,2
2,7
Socialvæsen
- heraf ældreomsorg
- heraf børnepasning
51,8
23,2
20,2
52,3
23,4
20,4
0,5
0,2
0,2
1,0
0,7
0,8
Administration mv. 18,2 18,6 0,4 2,4
I alt 112,8 114,1 1,4 1,2
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

Indholdet i aftalen med Kommunernes Landsforening på ældreområdet viser, at forårets Service- og Velfærdshøringer om kvalitet i ældreplejen har haft en afsmittende virkning på prioriteringen af indsatsområder inden for ældreomsorgen.

Målsætningen med aftalen var, at der visse steder kan være behov for dels at styrke indsatsen i forhold til den enkelte, dels gøre borgernes møde med den kommunale ældrepleje mere individuelt tilpasset den enkeltes behov, samtidig med at ældres ret til et værdigt og tilstrækkeligt tilbud sikres.

Ydermere var det en målsætning i aftalen at opfordre til en højere grad af ledelsesmæssig styring samt øget indflydelse for brugere, interessenter og pårørende, jf. boks 2.4.

Boks 2.4. Målsætninger på ældreområdet

Bl.a. som en opfølgning på indholdet af kommuneaftalen for 2001 er der i finanslovsaftalen for 2001 aftalt en række initiativer på ældreområdet, som ligger i forlængelse af kommuneaftalen. Kommunerne kompenseres særskilt for disse initiativer i overensstemmelse med DUT-princippet. Det drejer sig bl.a. om følgende initiativer:

  • Forbedrede og mere klare regler for tildeling af personlige tillæg til pensionister. Der indføres bl.a. et helbredstillæg, som sikrer, at økonomisk svagt stillede pensionister får dækket op til 85 pct. af deres nødvendige helbredsrelaterede udgifter. Kommunerne har mulighed for at supplere denne dækning op.
  • Med henblik på at øge tilskyndelsen til etableringen af flere plejeboliger med tilknyttede servicearealer til gavn for plejekrævende ældre, herunder demente, forbedres de statslige tilskud til servicearealer.
  • Der søges herudover en større sammenhæng i genoptræningsindsatsen overfor ældre m.v. Det er målsætningen, at ældre, der udsættes for sygdom eller ulykke uden dog at komme på hospitalet, får tilbud om genoptræning. Denne indsats skal ses i sammenhæng med den eksisterende vedligeholdelsestræning i kommunalt regi. Derudover søges en sikring af, at udskrevne patienter får en nøje tilrettelagt plan for genoptræning. Planen skal indeholde et træningsforløb og en vurdering af, hvilket funktionsniveau patienten vil opnå efter endt træning.
  • Der etableres en permanent enhed, der skal bidrage til at opkvalificere indsatsen hos medarbejdere og ledelse på ældre- og pensionsområdet med fokus på respekt og omsorg samt samvær og aktivitet med de ældre. I tilknytning til enheden etableres et permanent råd for ældretræning, hvis opgave er at styrke indsatsen for at forøge de ældres virke - såvel fysisk som psykisk - og derigennem forbedre ældres livsindhold.
  • Kommunerne opfordres til i højere grad at målrette nyinvesteringer på ældreområder mod opførelsen af akutstuer. Samtidig igangsættes et forsøg med selvvisitering til akutstuer i et mindre antal kommuner.
  • Kommunerne opfordres til i forlængelse af reformen af social og sundhedsuddannelserne at sætte større fokus på efteruddannelse af social og sundhedshjælpere med udvikling og opkvalificering for øje af det plejepersonale, der i dag er beskæftiget på ældreområdet i kommunerne, herunder det personale der arbejder med demente.

Folkeskoleområdet blev i aftalen med Kommunernes Landsforening også prioriteret højt. Den betydelige vækst i udgifterne på folkeskoleområdet dækker over en demografisk udvikling, hvor antallet af børn i alderen 6 til 17 år igennem de senere år er vokset – og vil fortsætte med at vokse - mens der for de yngste årgange forventes et fald i antallet af børn., jf. figur 2.2.

Figur 2.2. Antallet af børn og unge 1999-2010

Figur 2.2. Antallet af børn og unge 1999-2010

Fra 1985 til 1997 faldt elevtallet fra 640.000 elever i 1987 til 530.000 elever i 1997. Et fald svarende til 19 pct. I samme periode faldt nettodriftsudgifterne kun med 3 pct., hvilket resulterede i, at nettodriftsudgifterne pr. elev i perioden steg med 21 pct.

Denne udvikling skyldes dels, at personalemængde og bygningsfaciliteter ikke følger proportionalt med udviklingen i efterspørgslen, dels at folkeskolen i perioden oplevede en række ændringer, herunder opprioritering af IT-området, firdobling af de tosprogede elever og en udbygning af antallet af specialklasser.

Blandt andet som et resultat af aftalen med Kommunernes Landsforening er investeringer til fornyelse af folkeskolerne opprioriteret. Der er derudover sat fokus på anvendelse af IT som en integreret del af undervisningen. Dertil kommer, at de seneste overenskomstaftaler sikrede fleksibilitet i den daglige undervisning.

Dette betyder, at folkeskolen står ganske stærkt i forhold til den efterspørgselsvækst, som vil komme de følgende år.

Den afdæmpede vækst på 0,2 mia.kr. på børnepasningsområdet vidner om, at den prioriterede indsats på området i høj grad er lykkedes. Hovedparten af kommunerne tilbyder i dag borgerne pasningsgaranti.

Samtidigt medfører den demografiske udvikling, at der i de kommende år ikke forventes behov for øgede investeringer eller driftsmæssige rammer på området.

Antallet af indskrevne børn i daginstitutioner er steget med 41 pct. i perioden 1993 til 2000, så der i dag er indskrevet godt 0,5 mill. børn i offentlige dagtilbud. I den samme periode er antallet af børn på ventelister til dagtilbud faldet med 68 pct., jf. figur 2.3.

Figur 2.3. Udviklingen i antal børn i dagtilbud og på venteliste

Figur 2.3. Udviklingen i antal børn i dagtilbud og på venteliste

Det har de senere år dermed været muligt at leve op til de forventninger, borgerne rettede til den kommunale sektor vedr. større dækningsgrader på daginstitutionsområdet.

Anlæg
De skattefinansierede bruttoanlægsinvesteringer budgetteres i primærkommunerne i 2001 til 9,1 mia.kr, jf. tabel 2.6. Dette er 0,8 mia.kr. mere end niveauet for 2000. De skattefinansierede nettoanlægsinvesteringer udgør 7,0 mia.kr.

Tabel 2.6 Primærkommunernes anlægsudgifter 2000-2001
Mia.kr. Budget 2000 Budget 2001 Vækst B00-B01
Bruttoanlægsudgifter 8,3 9,1 0,8
Nettoanlægsudgifter 6,2 7,0 0,8
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

I aftalen med Kommunernes Landsforening var forudsat en vækst i anlægsinvesteringerne på folkeskoleområdet på 1,5 mia.kr. Niveauet for investeringer på folkeskoleområdet ville dermed udgøre 3,5 mia.kr., brutto i årene 2001 og 2002.

De budgetterede investeringer på folkeskolen er noget mindre, og prioriteringen af de kommunale investeringer er mindre klar, end forudsat på aftaletidspunktet. Dette billede understøttes af, at der kun er udmøntet 1,2 mia.kr. af den ekstraordinære lånepulje på 1,5 mia.kr. til folkeskolen. Resten er overflyttet til den generelle lånepulje.

2.3. Amter

Aftalen med amterne er ét-årig. Aftalen bekræfter og supplerer den tre-årige udviklingsplan for sundhedsområdet 2000-2002. I aftalen med amterne indgår et øget økonomisk råderum, som målrettes sundhedsområdet.

I aftalen med Amtsrådsforeningen blev sygehusvæsenet således højt prioriteret, herunder især udmøntningen af kræfthandlingsplanen indenfor en real vækstramme på ca. 0,8 mia.kr. Hertil kommer 0,2 mia.kr., der allerede var afsat til styrket kræftbehandling i finanslovsaftalen for 2000, svarende til et øget råderum i aftalen på 2,5 pct. på sundhedsområdet (incl. sygesikring).

Aftalen med Amtsrådsforeningen forudsætter en realvækst på de øvrige amtslige områder på 1,0 pct. hvilket indebærer plads til en samlet real vækst i amternes driftsudgifter på 1,6 pct.

Aftalen indebærer desuden en række konkrete målsætninger for såvel sundhed som øvrige områder, jf. boks 2.5.

Boks 2.5. Hovedelementer i aftalen med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 2001

  • Råderummet i aftalen målrettes sundhedsområdet.
  • Det midlertidige bloktilskud for 2000 til apparaturinvesteringer på 500 mill.kr. permanentgøres. Herudover forhøjes bloktilskuddet med 200 mill.kr.
  • Den automatiske låneadgang til anlægsinvesteringer forhøjes fra 25 til 30 pct.
  • Der gennemføres en midtvejsregulering af garantien for vidtgående specialundervisning, børn- og ungeområdet samt medicin. Reguleringen af bloktilskuddet for så vidt angår medicin er permanent.
  • Den tre-årige sundhedsplan fra aftalen for 2000 bekræftes og udbygges:
  • Der er enighed om en styrkelse af SOSU-uddannelsen.
  • Projekt Service & Velfærd fortsætter bl.a. ved nedsættelsen af udvalg om digital forvaltning.

Med sygehusaftalen for 2000-2002 blev der skabt grundlag for bedre kvalitet og højere service i sygehusvæsenet. Med økonomiaftalerne for 2000 og 2001 er der desuden skabt økonomisk råderum til den konkrete udmøntning af sygehusaftalen.

Økonomiaftalen for 2001 indebærer konkret, at udbygningen på sundheds-området især målrettes kræftområdet, hvor der er enighed om at følge kræftstyregruppens anbefalinger ved at:

  • Udvide behandlingskapaciteten på kræftområdet
  • Udbygge strålekapaciteten og undersøgelseskapaciteten ved bl.a. indkøb af flere strålekanoner og flere skannere
  • Samle kræftbehandlingen på færre enheder for at sikre en mere specialiseret faglig kompetence og for at sikre en bedre anvendelse af de knappe personaleressourcer
  • Øget fokus på uddannelse, kvalitet og forebyggelse

Derudover er der aftalt en forbedring og effektivisering af den lægelige videreuddannelse, jf. Speciallægekommissionens anbefalinger. Desuden er der i lyset af den medicinske udvikling aftalt en styrket efteruddannelse af lægerne.

Det er aftalt at sikre en større sammenhæng mellem sygehusenes genoptræning og den efterfølgende kommunale indsats, jf. også finansloven for 2000.

På folkesundhedsområdet skal forebyggelsesindsatsen styrkes i amter og kommuner, jf. regeringens folkesundhedsprogram.

Der er enighed om at videreføre psykiatriaftalen i perioden 2000-2002 til en fortsat forbedring af forholdene på de psykiatriske afdelinger. Denne indsats ligger i forlængelse af finansloven for 2000.

Der følges løbende op på udviklingen på de enkelte aftalepunkter. Det er aftalt, at amterne udarbejder en detaljeret redegørelse for status på de enkelte temaer på sundhedsområdet foråret 2001.

Amternes realvækst i nettodriftsudgifterne (ekskl. medicin) udgør i budget 2001 1,6 mia.kr. svarende til 2,5 pct., jf. tabel 2.7. Amternes udgiftsvækst er således betydeligt højere end den forudsatte vækst i aftalen med Amtsrådsforeningen.

Tabel 2.7. Amternes nettodriftsudgifter - aftale og budget 2000-2001
Mia.kr. Budget 2000 Aftale 2001 Budget 2001 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.)
Nettodriftsudgifter i alt 70,3   72,4 2,1 3,0
Nettodriftsudgifter i alt ekskl. Medicin 66,9 67,9 68,5 1,6 2,5
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

Udgifterne til sygehusvæsenet eksklusiv medicin og sygesikring forventes at udgøre 35,4 mia.kr. i 2001 svarende til en vækst på godt 1 mia.kr. eller 2,9 pct., jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8. Amternes serviceudgifter budget 2000-2001
Mia.kr Budget
2000
Budget
2001
Ændring
(mia.kr.)
Ændring
(pct.)
Byudvikling og miljø 0,6 0,6 0,0 1,7
Trafik og infrastruktur 1,7 1,9 0,2 9,9
Undervisning og kultur 7,5 7,5 0,0 0,5
Sygehusvæsen 34,4 35,4 1,0 2,9
Sygesikring ekskl. medicin 7,8 7,9 0,1 0,8
Socialområdet 10,1 10,7 0,6 6,4
Øvrige 4,9 4,6 -0,3 -5,8
I alt 66,9 68,5 1,6 2,5
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

De 0,2 mia.kr. til kræfthandlingsplanen fra Finansloven for 2000 indebærer et yderligere løft på 0,6 pct.point, svarende til en samlet vækst alene på sygehusområdet på 1,2 mia.kr. i 2001 - eller 3,5 pct.

Der er sket betydelige serviceudvidelser i sygehussektoren. De øgede bevillinger dækker over, at stadig flere patienter behandles. Aktiviteten i sygehusvæsenet er - opgjort som antal patientforløb - øget med godt 13 pct. i perioden 1995-1999, jf. fig. 2.4.

Figur 2.4. Antal patientforløb i sygehusvæsenet 1995-1999

Figur 2.4. Antal patientforløb i sygehusvæsenet 1995-1999

Kilde: Sundhedsministeriet.
Anm: Behandlingsforløb dækker over både indlæggelser og ambulante forløb. Flere udskrivninger eller ambulante besøg ved samme afdeling tæller kun som ét forløb.

Væksten i aktivitetsniveauet skyldes især, at antallet af ambulante behandlinger er øget markant i de senere år. Antallet af ambulante besøg er alene siden 1995 øget med ca. 25 pct.

Det indgår i finanslovaftalen for 2001, at Sundhedsministeriet snarest udmelder en national standard for elektroniske patientjournaler (EPJ). Der vil blive aftalt en plan med amterne for implementeringen af elektroniske patientjournaler. Indførslen og udbredelsen af elektroniske patient-journaler vil bl.a. sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene. Dette sker også som en forlængelse af den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet.

I aftalen om finansloven for 2001 er der sket en styrkelse af tandbehandlingen for sindslidende og handicappede mv. Denne styrkelse sker på baggrund af Amtstandplejeudvalgets rapport fra i sommer og vil foregå ved en udbygning af amtstandplejen.

Derudover nedsættes der som følge af finanslovaftalen et udvalg, som i starten af maj 2001 skal komme med et oplæg til bedre samspil på psykiatriområdet.

For at højne kvaliteten i sundhedsydelserne er det aftalt, at der gennemføres en reform af social- og sundhedsuddannelserne og af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Regeringen vil endvidere sammen med amterne sikre, at videreuddannelseskapaciteten for læger svarer til det eksisterende behov. På grundlag af speciallæge-kommissionens betænkning iværksættes en række tiltag til forbedring af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse.

Udover det generelle løft til sygehusområdet er der også de senere år sket en prioritering af en række særlige sygdomme og lidelser. Dette afspejler sig blandt andet i antallet af udførte hjerteindgreb, jf. figur 2.5. og boks 2.6.

Figur 2.5. Udførte hjerteindgreb

Figur 2.5. Udførte hjerteindgreb

Kilde: Sundhedsministeriet 2000. Boks 2.6. Behandling af brystkræft på danske sygehuse

EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) har lavet en rapport om brystkræftbehandling på de kirurgiske afdelinger i Danmark, som undersøger og opererer for brystkræft. Brystkræft er den alvorligste kræftform hos kvinder i Danmark. Hver 10. kvinde rammes i løbet af livet af brystkræft, og ca. 1.500 kvinder dør årligt af sygdommen. Dødeligheden af brystkræft er højere i Danmark end i Sverige og Norge.

Den europæiske ekspertgruppe vedr. kræft (EUSOMA) anbefaler, at patientunderlaget for enheder, der behandler brystkræft, bør være minimum 250.000 indbyggere. Det svarer til de anbefalinger om patientunderlag på det kirurgiske område, der indgår i sygehusaftalen med amterne for 2000-2002.

EUSOMA anbefaler, at afdelinger, der opererer brystkræftpatienter, har mindst 100 patienter årligt. 33 afdelinger opererer for brystkræft i Danmark. Knapt halvdelen af de danske brystkræftopererende afdelinger diagnosticerer færre end 100 nye tilfælde af brystkræft årligt og næsten hver tredje afdeling behandler færre end 50 nye brystkræftpatienter om året. ECS anbefaler, at afdelinger med færre end 30 nye brystkræftpatienter om året fremover enten tilføres flere patienter eller afgiver behandlingsopgaven, fordi specialiseringen ifølge evidensbaseret viden vil sikre den nødvendige erfaring hos de opererende læger og dermed det bedste behandlingsresultat for patienterne.

Kilde: Gerd Just Mikkelsen. Brystkræftbehandling på danske sygehuse. Rapport nr. 8. EvalueringsCenter for Sygehuse, 2000

Sygehusaftalen for 2000-2002 indeholder en række målsætninger om en forbedret sygehusstruktur, herunder at samle behandlingen på enheder med et større patientunderlag. Denne øgede lægelige specialisering vil indebære en højere behandlingskvalitet og en bedre anvendelse af personaleressourcerne.

På det sociale område er hovedparten af de amtslige opgaver knyttet til det tunge sociale område, herunder foranstaltninger for udsatte børn og unge, handicappede, sindslidende mv. Disse opgaver er alle omfattet af den delte finansiering. Der er i amternes budgetter afsat betydelige midler til imødegåelsen af udgiftsvæksten på disse områder. Udgiftsvæksten fra budget 2000 til budget 2001 er på 0,6 mia.kr. Heraf forventes dog en del allerede at være udmøntet i 2001.

Anlæg
På anlægs- og investeringssiden forøger aftalen med Amtsrådsforeningen amternes råderum med 0,7 mia.kr., hvoraf de 0,5 mia.kr. forudsættes indbudgetteret fornyede apparaturinvesteringer.

Det indgik i kræfthandlingsplanen, at der i de kommende år skal indkøbes flere og bedre skannere på sygehusene.

Det indgik i aftalen, at amternes mulighed for lånefinansiering hæves fra 25 pct. til 30 pct. af anlægsudgifterne i 2001 og 2002.

De amtslige nettoanlægsinvesteringer vokser med 0,3 mia.kr. til 2,8 mia.kr. i 2000, jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9. Amternes anlægsudgifter
Mia.kr. Budget 2000 Aftale 2001 Budget 2001 Vækst B00-B01
Nettoanlægsudgifter 2,5 3,0 2,8 0,3
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau. 2.4. Københavns og Frederiksberg kommuner

Budgetterne i Københavns og Frederiksberg kommuner indebærer samlede nettodriftsudgifter på 27,2 mia.kr. På serviceområderne er udgifterne i budget 2001 24,5 mia.kr.

Aftalerne med København og Frederiksberg indebærer ikke specifikke udgifts- eller skatteaftaler, men derimod en række indholdsmæssige målsætninger, jf. boks 2.7.

Boks 2.7. Aftalerne med København og Frederiksberg kommuner

Forhandlingsresultatet med Københavns Kommune

  • Københavns Kommunes gældafviklingspolitik fortsætter.
  • Københavns Kommune tilslutter sig sundhedsaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen.
  • Københavns Kommune tilslutter sig aftalen om det rummelige arbejdsmarked.
  • Projekt Service & Velfærd fortsætter bl.a. med nedsættelsen af udvalget om digital forvaltning.
  • Der arbejdes for, at der skal være frit valg af gymnasium på tværs af Øresund.
  • Etableringen af forskerparker i Øresundsregionen skal fremmes.
  • Der er enighed om en række initiativer på boligområdet til sikring af en bredere beboersammensætning.

Forhandlingsresultat med Frederiksberg Kommune

  • Frederiksberg Kommune tilslutter sig sundhedsaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen.
  • Frederiksberg Kommune kan lånefinansiere op til 50 pct. af anlægsaktiviteterne på skoleområdet.
  • Projekt Service & Velfærd fortsætter bl.a. med nedsættelsen af udvalget om digital forvaltning.
  • Frederiksberg Kommune kan få lånedispensation på maksimalt 36,5 mill.kr. (2000 p/l) til finansiering af kommunens andel af udgifter til Ringbanens forpladser.
  • Frederiksberg Kommune får dispensation for antallet af daginstitutioner, som kan udliciteres.

Udviklingen i kommunernes serviceudgifter ligger betydeligt over den vækst, der beregningsteknisk blev forudsat i forbindelse med aftalerne med de kommunale parter.

København og Frederiksberg kommuner tilsluttede sig begge aftalen på sundhedsområdet. Herunder også den prioriterede indsats i forhold til kræftbehandlingen.

På anlægsområdet budgetterer de to kommuner med en svag stigning i aktiviteten på 0,1 mia.kr. Niveauet for anlægsinvesteringerne bliver dermed 1,3 mia.kr. i 2001, jf. tabel 2.10.

Tabel 2.10. Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter i 2000 og 2001
Mia.kr Budget 2000 Budget 2001 Vækst ( i pct.)
Serviceudgifter 23,8 24,5 3,0
Nettoanlægsudgifter 1,2 1,3 5,0
Anm.: 2001 pris, løn og opgaveniveau.

Forrige2  af  17Næste