Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
4. Beskæftigelsen i den kommunale sektor
- Den kommunale sektors beskæftigelse er steget med 40.700 fuldtidsbeskæftigede fra 1994 til 2000.
- Heraf er den ordinære beskæftigelse steget med 48.900 fuldtidsbeskæftigede og den støttede beskæftigelse faldet med 8.300 fuldtidsbeskæftigede.
- Fra 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2000 er den kommunale sektors beskæftigelse steget med 7.100 fuldtidsbeskæftigede – heraf 3.700 i kommunerne og 3.400 i amterne.
- Børnepasningsområdet og folkeskolen tegner sig for hovedparten af væksten fra 1995 til budget 2001.
Danmarks Statistiks ATP-opgørelse viser, at der fra 1999 til 2000 har været en stigning i den kommunale sektors beskæftigelse på godt én pct. I den kommunale sektor er beskæftigelsen således steget med ca. 7.100 fuldtidsbeskæftigede fra første kvartal 1999 til første kvartal 2000, heraf tegner kommunerne og amterne sig for henholdsvis ca. 3.700 og ca. 3.400 fuldtidsbeskæftigede.
Den samlede beskæftigelse i kommuner og amter består af henholdsvis ordinær og støttet beskæftigelse. Den ordinære beskæftigelse i den kommunale sektor er fra 1999 til 2000 steget med ca. 8.900, heraf 5.400 i kommunerne og 3.500 i amterne. Den støttede beskæftigede er derimod faldet med ca. 1.800, ca. 1.650 i kommunerne og ca. 150 i amterne.
I perioden 1994-2000 steg den kommunale sektors beskæftigelse med ca. 40.700. Dette tal dækker over en stigning i den ordinære beskæftigelse på 48.900 fuldtidsbeskæftigede og et fald i den støttede beskæftigelse på ca. 8.300.
Kommunernes ordinære og støttede beskæftigelse
Stigningen i den samlede beskæftigelse i kommunerne i perioden 1994-2000 var på ca. 27.400 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 6,4 pct. Personalestigningen skete hovedsageligt i perioden 1996-1998. Den ordinære beskæftigelse steg i samme periode med ca. 34.800 fuldtidsbeskæftigede jf. figur 4.1.
Figur 4.1. Beskæftigelsen i kommunerne 1990-2000
Kilde: ATP-tal for den sæsonkorrigerede samlede beskæftigelse og AMFORA-tal for støttede beskæftigelse, der er opgjort siden 1994.
Anm.: 50 pct. af ”andre tjenesteydelser” i ATP-statistikken er fordelt forholdsmæssigt mellem sektorerne.
Kommunernes støttede beskæftigelse er faldet med ca. 7.500 fuldtidsbeskæftigede, svarende til 31,3 pct. Dette dækker over et fald i den støttede beskæftigelse på ca. 9.500 fuldtidsbeskæftigede i perioden 1. kvartal 1994 til 3. kvartal 1996. Derefter steg den støttede beskæftigelse med ca. 2.000 fuldtidsbeskæftigede og endte på ca. 16.300 fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 4.2.
Faldet i støttet beskæftigede skyldes primært bortfald af arbejdstilbud og et mindre fald i skånejob. Arbejdstilbud er fra 1994 blevet afløst af jobtræning på dagpenge, indførelsen af puljejob i slutningen af 1996 og oprettelsen af fleksjob fra 1997.
I den kommunale sektor 1. kvartal 2000 er der ca. 3.000 fuldtidsbeskæftigede i fleksjob og ca. 2.100 fuldtidsbeskæftigede i skåne job, udviklingen går i retning af flere fuldtidsbeskæftigede får et fleksjob og et mindre fald i antal fuldtidsbeskæftigede, der har et skånejob.
Figur 4.2. Kommunernes beskæftigelse fordelt på aktiverings-ordninger
Kilde: Danmarks Statistik & Center for ligebehandling af handicappede.
Anm.: Sæsonkorrigeret beskæftigelse. ATB: Arbejdstilbudsordningen. Der indgår kun støttede beskæftigelsesordninger, hvis de tælles med i ATP-tallene for opgørelse af den samlede beskæftigelse.
Amternes ordinære og støttede beskæftigelse
Beskæftigelsen i amterne steg i perioden 1994-2000 med ca. 13.300 svarende til 9,2 pct. fuldtidsbeskæftigede, hvoraf hovedparten af væksten fandt sted i perioden 1996-1998, jf. figur 4.3. Den ordinære beskæftigelse steg med ca. 14.100, mens den støttede beskæftigelse faldt med ca. 800 fuldtidsbeskæftigede.
Figur 4.3. Beskæftigelsen i amterne 1990-2000
Kilde: ATP-tal for den samlede sæsonkorrigerede beskæftigelse og AMFORA-tal for støttede beskæftigelse, der er opgjort siden 1994.
Anm.: 50% af ”andre tjenesteydelser” i ATP-statistikken er fordelt forholdsmæssigt mellem sektorerne.
Den støttede beskæftigelse i amterne er som i kommunerne skiftet fra arbejdstilbud til jobtræning på dagpenge, puljejob og fleksjob, således at niveauet for støttet beskæftigelse har været nogenlunde uændret i perioden 1995 – 2000.
Figur 4.4. Amternes støttede beskæftigelse fordelt på aktiveringsordninger
Kilde: Danmarks Statistik & Center for ligebehandling af handicappede.
Anm.: Sæsonkorrigeret beskæftigelse. ATB: Arbejdstilbudsordningen. Der indgår kun støttede beskæftigelsesordninger, hvis de tælles med i ATP-tallene for opgørelse af den samlede beskæftigelse.
Udviklingen i støttet beskæftigelse i kommuner og amter skal ses i sammenhæng med udviklingen i de jobtræningskvoter, som udmeldes af Landsarbejdsrådet. Efter at jobtræningskvoten for kommunerne i midt-halvfemserne blev halveret til ca. 11.000 helårspersoner, er den i 2000 øget til 21.000. I 2001 forventes kvoten fastholdt på samme niveau.
Jobtræningskvoten for amterne blev afskaffet i 1996, men Landsarbejdsrådet anbefaler, at amterne opretholder – og om muligt udvider – antallet af jobtræningspladser.
Kommuners og amters rolle i det rummelige arbejdsmarked
Den støttede beskæftigelse, som er omtalt ovenfor, omfatter primært støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det vil sige, at der er tale om dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der som led i aktivering, har tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det vil fremover være nødvendigt, at kommuner og amter i højere grad sætter fokus på det rummelige arbejdsmarked. I en tid hvor der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, er det nødvendigt, at der skabes bedre plads til folk, der ikke af sig selv kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet bl.a. folk med nedsat arbejdsevne.
Det gælder også i kommuner og amter. Et mere rummeligt arbejdsmarked er nøglen både til at øge det økonomiske råderum og til at finde arbejdskraft til at løse de opgaver, der skal løses.
Kommuner og amter skal altså fremover rekruttere flere fra den del af arbejdsmarkedet, der består af personer med problemer ud over ledighed. Sammenhængen mellem det ordinære og det rummelige arbejdsmarked kan illustreres af figur 4.5., hvor de forskellige indsatsområder og støtteordninger er vist i forhold til ordinær beskæftigelse.
Figur 4.5 Det ordinære og det rummelige arbejdsmarked
Udfordringen for både kommuner og amter i de kommende år bliver således at gøre de kommunale og amtslige arbejdspladser mere rummelige.
Større rummelighed er ikke blot et spørgsmål om at oprette flere fleksjob. Det gælder også om at forhindre udstødning fra arbejdspladserne, og forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, så færre havner på sygedagpenge.
Herudover gælder det for amter og kommuner om at bidrage til, at der bliver bedre plads på arbejdspladserne til personer med anden etnisk baggrund, gruppen af ældre ledige, og personer med nedsat arbejdsevne som følge af handicap, sygdom eller lignende. Hvis der fortsat skal være vækst i beskæftigelsen i kommuner og amter i de kommende år, skal arbejdskraften især hentes fra det rummelige arbejdsmarked.
Kommunerne bærer et særligt ansvar, idet kommunerne ikke blot er arbejdsgivere, men også er ansvarlige for indsatsen for de ikke-forsikrede ledige. Det er kommunerne der skal sikre, at indsatsen er målrettet mod virksomhederne og mulighederne på arbejdsmarkedet.
Derfor havde indsatsen til fremme af det rummelige arbejdsmarked høj prioritet ved indgåelsen af økonomiaftalen for 2001 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Regeringen og KL henstiller i aftalen, at alle kommuner udarbejder handlingsplaner for den lokale indsats til fremme af det rummelige arbejdsmarked, jf. kapitel 2.
Den kommunale beskæftigelse fordelt på sektorer
Fra 1995 til budget 2001 er den kommunale sektors beskæftigelse på serviceområderne steget med ca. 63.500 fuldtidsbeskæftigede, svarende til en personalevækst på 9 pct [1] Udviklingen i beskæftigelsen på de forskellige serviceområder peger på, at størstedelen af væksten i den kommunale sektor skyldes væksten inden for børnepasningsområdet, undervisnings-området og handicapområdet, mens væksten indenfor ældre og sygehusområdet har været forholdsvis beskeden, jf. figur 4.6
Figur 4.6 Beskæftigelse i den kommunale sektor fordelt på serviceområder
Kilde: ATP-statistikken fordelt efter budgetteret personaleforbrug jf. Danmarks Statistik
Note: Folkeskolen er eksklusiv amternes personale. Børnepasning består af dagpleje og daginstitutioner, samt døgnpleje og døgninstitutioner. Sygehuse består af amternes personale på sygehuse minus Frederiksberg og København. Ældreplejen består af plejeforanstaltninger i hjemmet og boliger og institutioner for ældre.
Handicappede består af revalidering/institutioner for personer med sociale vanskeligheder, samt foranstaltninger for voksne handicappede.
Anm.: Sæsonkorrigeret beskæftigelse. Statistikken er omlagt for ældre og handicappede fra 1994.
2001 er udregnet ved at fremskrive med stigningen i personaleforbruget i 2000-2001 for alle områder. Personaleforbrug er eksklusiv personer i jobtræning, aktiverede kontanthjælpsmodtagere og aktiverede flygtninge/udlændige som modtager introduktionsydelse og puljejob.
Antallet af beskæftigede i sygehusvæsenet er steget med ca. 3 pct. i perioden 1992 til 1999 [2]. Det er især antallet af læger og sygeplejersker, der er steget. Antallet af læger er steget med ca. 14 pct., mens antallet af sygeplejersker er steget med ca. 12 pct. i perioden 1992 til 1999. Modsat er andelen af andet plejepersonale faldet med 14 pct. i samme periode. Samtidig er den forholdsvis lave personalevækst udtryk for stigende udlicitering af bl.a. rengøring.
Fodnoter
[1] Det budgetterede personale er opregnet til niveauet for ATP-beskæftigelsesstatistikken og kan derfor afvige fra opgørelsen i den kommende Budgetredegørelse 2000/2001 fra Finansministeriet, hvor personaleopgørelsen beregnes på baggrund af lønkonti i den offentlige sektor.
[2] Jf. den kommende Budgetredegørelse 2000/2001 fra Finansministeriet.
