Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
3.1. Indledning
Anvendelse af naturressourcer er nødvendig for et samfund. Dette skyldes, at mennesker som minimum skal bruge ressourcer – i form af føde og materialer til bolig – for at overleve. Naturressourcer anvendes som input i produktion og forbrug. I forbindelse hermed vil der opstå strømme af materialer i form af f.eks. emission og affald.
Opgørelsen af ressource- og materialestrømme kan ske i værdier (i kroner) eller fysiske enheder (i ton).
Værdien af økonomisk aktivitet er belyst via f.eks. nationalregnskabet, der giver indblik i, hvordan værdien af ressourcer anvendes i samfundet. Opgørelse af værdistrømme er hensigtsmæssig i forbindelse med ressourcespørgsmål, fordi prisen på en vare siger noget om (den markedsmæssige) knaphed og omkostning ved at anvende ressourcen. Endvidere, vil omkostninger som følge af miljøregulering og miljøbeskyttelse delvis indgå i prisen på en vare eller service.
I modsætning til værdistrømme har en mængdemæssig opgørelse af materialestrømme kun i begrænset omfang været i fokus. Kapitlet belyser materialestrømme målt som vægten af ressourcen. Denne "fysiske" tilgangsvinkel er i de senere år foreslået som supplement til værdiopgørelsen i det traditionelle nationalregnskab. [1]
Opgørelsen i kapitlet viser, at omfanget af materialestrømme i Danmark er forholdsvis lavt sammenlignet med opgørelser for andre industrilande. Dette skyldes blandt andet, at Danmarks erhvervsstruktur i mindre omfang omfatter sværindustri. Endelig ses en relativ afkobling mellem træk på ressourcer og økonomisk vækst.
Opgørelser af størrelsesordenen af materialeforbrug kan bidrage til at belyse relationer mellem ressourcetræk og produktion/forbrug. Opgørelser af aggregerede fysiske indikatorer er dog forbundet med en række problemer.
Opgørelser sammenvejet i ton tager ikke højde for, at koblingen mellem forbrug af ressourcer og miljøbelastning varierer afhængig af ressource og anvendelse. Der tages samtidig ikke hensyn til udvikling af renere teknologi og miljøforbedrende tiltag. Trækket på ressourcer giver derved ikke umiddelbart en indikation af den reelle miljømæssige belastning og tilstand. [2]
Derudover kan et fald i materialestrømme ikke nødvendigvis betegnes som positivt, da et fald kan dække over, at samfundet har forskudt sit forbrug over mod et mere miljøbelastende ressourceforbrug eller teknologi.
Samlet set konkluderer kapitlet, at informationsværdien af aggregerede fysis-ke indikatorer er begrænset, og at der i stedet bør fokuseres på analyser på et mere disaggregeret niveau – hvor der stadig er mulighed for at bevare overblikket over arten af miljøbelastningen. Mere disaggregerede analyser vil ligeledes kunne anvendes til at prioritere mellem indsatsområder således, at der sikres størst mulig miljøeffekt for afsatte midler.
3.2. Naturressourcer
Naturressourcer kan opdeles i reproducerbare (fornybare) og ikke-reproducerbare (ikke-fornybare) ressourcer, jf. boks 3.1.
Opgørelsen af ressourcestrømme kan belyse, i hvor høj grad samfundets forbrug er baseret på reproducerbare eller ikke-reproducerbare ressourcer.
Den samlede ressourcebeholdning af en naturressource er generelt ikke kendt. F.eks. kan en naturressource, som i dag er knap, vise sig at være mere rigelig end først antaget ved fund af nye forekomster af ressourcen. Samtidig kan den teknologiske udvikling betyde, at det vil blive stadig lettere at erstatte ressourcer med hinanden. Ressourcer, som i dag er knappe, behøver således ikke nødvendigvis at være knappe i fremtiden.
Boks 3.1. Reproducerbare og ikke-reproducerbare naturressourcer Reproducerbare naturressourcer omfatter ressourcer, som kan reproducere sig selv inden for en overskuelig tidshorisont. Disse ressourcer omfatter f.eks. vegetabilsk- og animalsk landbrugsproduktion. Mængden af en fornybar ressource kan således være konstant eller voksende på trods af forbrug af ressourcen. Dette er tilfældet, hvis forbruget er lig med eller mindre end den vækstrate, hvormed ressourcen reproducerer sig selv.
Ikke-reproducerbare ressourcer omfatter ressourcer, som ikke inden for en overskuelig tidshorisont kan reproducere sig selv. Disse omfatter f.eks. fossile brændsler. Her vil forbrug af ressourcen betyde en reduktion af den samlede ressourcebeholdning.
Kategorisering af materialestrømme
Under processen fra naturressource til produkt vil der – ved udvinding samt under produktionsprocessen – ske en påvirkning af andre ressourcer end de, som indgår/benyttes i slutproduktet.
I litteraturen om materialestrømme anvendes en række betegnelser og definitioner for sådanne påvirkninger. Den mest brugte betegnelse er de skjulte materialestrømme. Disse defineres som: "den andel af det totale materialetræk [som påvirkes ved menneskelig aktivitet] men aldrig indføres i økonomien". [3] Der tænkes på f.eks. fjernelse af overjord i forbindelse med udvinding af ressourcer, flytning af jord ved bygge- og anlægsarbejde samt jorderosion, som følger af skovbrug og landbrugsproduktion. Skjulte ressourcer vil således typisk ikke forbruges – derimod vil der oftest være tale om, at ressourcer fysisk flyttes.
I EUROSTAT-regi er der nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejder retningslinier for definitioner samt opgørelsesmetoder af materialestrømme i EU. På denne baggrund er der udarbejdet et forslag til en række mere stringente definitioner samt anbefalinger til opgørelsesmetoder. [4] Disse vil danne ramme for kapitlet.
Overordnet findes der to typer naturressourcetræk – de naturressourcer som direkte benyttes (svarende til ressourceinput), samt de naturressourcer der påvirkes, men ikke direkte benyttes (svarende til ikke-benyttede ressourcer). Ikke-benyttede ressourcer er stort set sammenfaldende med begrebet skjulte materialestrømme, jf. boks 3.2.
Boks 3.2. Benyttede og ikke-benyttede ressourcer
Ressourceinput er klassificeret som de materialer i fast, flydende eller gasform, der anvendes/benyttes i økonomien enten i produktion eller forbrugsprocessen. (Ressourceinput er for Danmark opgjort til 123,6 mill. ton i 1990, jf. tabel 3.1.)
De ikke-benyttede ressourcer dækker over de ressourcer, som påvirkes ved menneskelig aktivitet på trods af, at de ikke benyttes. EUROSTAT lægger op til, at det f.eks. skal være frivilligt om begrebet omfatter jorderosion. [5] Jorderosion er i økonomisk terminologi betegnet som en negativ eksternalitet. Det er i kapitlet valgt ikke at inkludere jorderosion i opgørelsen. (Ikke-benyttede ressourcer forbundet med dansk forbrug er opgjort til 117,4 mill. ton i 1990, jf. tabel 3.2.)
Endelig defineres begrebet indirekte strømme, som den andel af ressourcetrækket, der er tilknyttet import/eksport – men som aldrig indføres/udføres fysisk ved handel med en vare.
3.3. Materialestrømme
Materialer tilføres økonomien – i form af nationale eller importerede naturressourcer – som input til produktion, jf. boks 3.3. Pilene angiver retningen af materialestrømmene.
Boks 3.3. Materialestrømme
Note: Forskelle mellem input og output kan tilskrives genbrug af affald, vand tilført produkter, akkumulering og lagerændringer, jf. tabel 3.1.
Landbruget, skovbruget og energi- og råstofudvinding bidrager med materialeinput. Gennem forarbejdning og industrielle processer kan input anvendes til at producere varer og service. Disse produkter kan efterfølgende eksporteres eller anvendes indenlandsk. Under produktion og forbrug returneres materialerne til naturen i form af f.eks. affald og emission.
Materialestrømme giver en indikation af det samlede træk på ressourcer og kan derved identificere hvilke områder, der er ressourceintensive, jf. boks 3.4. Endelig synliggøres materialernes fordeling på affaldsprodukter.
Boks 3.4. Input-output tabeller og balanceprincippet
Ressourcestrømme kan opgøres i monetære enheder eller beskrives ved vægten af ressourcen.
Til opgørelsen af ressourcestrømme kan der anvendes input-output tabeller. De input-output tabeller, som danner grundlag for de data, der er anvendt i kapitlet er stykket sammen af oplysninger om 2.900 varer og tjenester, som produceres af 117 erhverv.
Traditionelle input-output tabeller (nationalregnskabet) beskriver de pengestrømme, der er forbundet med udveksling af varer og tjenester i økonomien – altså de værdier (input), som tilføres et erhverv og den produktion (output), som efterfølgende indgår i anden produktion og forbrug.
Værdibaseret balanceprincip
Et værdibaseret balanceprincip bygger på, at der er balance mellem værdien af input (af danske ressourcer, importerede varer, produktskatter, moms mv., aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktion og blandet indkomst) og værdien af output i form af forbrug i produktionen og endelig anvendelse (privat og offentligt forbrug, investeringer, eksport, lagerændringer og investeringer).
Vægtbaseret materialebalanceprincip – fysiske input-output tabeller
Et vægtbaseret materialebalanceprinci bygger på termodynamikkens 1. lov, der siger, at materialer og energi bevares, uanset hvilken fysisk form grundstoffer og energi videreføres i. Indgår der en fysisk strøm af input til f.eks. produktion, vil der tilsvarende udgå output i form af energi eller materialer i samme størrelsesorden. Materialebalanceprincippet vil således for fysiske input-output tabeller betyde, at materiale- og energistrømme bevares.
I kapitlet er materialestrømme opgjort i ton. Materialestrømme opgjort ved input-output tabeller kan bidrage til at belyse materialernes vej fra input til output. Opgørelsen kan derfor klarlægge f.eks. hvilke aktiviteter, som kræver flytning af store mængder naturressourcer.
De fysiske input-output tabeller kan anvendes som basis for beregninger af forskellige indikatorer for materialestrømme, da de angiver vægten af de materialestrømme, der er forbundet med produktion, import og eksport.
De ikke-benyttede ressourcer vil ikke indgå i de fysiske input-output tabeller, og opgørelsen af disse vil derfor kræve en særskilt opgørelse.
Endvidere vil evt. råstofinput anvendt i produktion, som – ved handel med varen – ikke fysisk krydser grænsen, ikke indgå i de fysiske input-output tabeller. Eksempler på sådanne råstofinput er foder mv. i den animalske landbrugsproduktion. Ved handel med kød vil dette foderforbrug indirekte importeres/eksporteres. Størrelsesordenen af dette råstofinput vil ikke figurere i handelstallene. En korrektion for ovenstående vil kræve en selvstændig opgørelse ved hjælp af f.eks. input-outputmodeller. [6]
Der foreligger en lang række definitioner af indikatorer, der på forskellig vis belyser materialestrømme. Arbejdsgruppen under EUROSTAT vurderer, at det endelige valg af indikatorer vil afhænge af, hvilket områder der fokuseres på samt de forskellige indikatorers praktiske anvendelighed i forbindelse med analyser. [7]
I kapitlet er udvalgt et antal materialestrømsindikatorer, hvoraf de konkrete definitioner fremgår af boks 3.5.
Boks 3.5. Indikatorer for materialestrømme
Materialestrømme kan opgøres ved at tage udgangspunkt i det benyttede nationale materialeforbrug DMC (Domestic material consumption), som delvis fremgår af f.eks. de fysiske input-output tabeller [8].
DMC = nationale materialeforbrug
= nationale ressourcer + import – eksport
DMCk vil i kapitlet blive karakteriseret som det nationale materialeforbrug korrigeret for evt. råstofinput, der ikke figurerer ved handelstallene, jf. tidligere afsnit
TMC = totale materialeforbrug
= DMCk + ikke-benyttede nationale ressourcer
+ ikke-benyttede ressourcer tilknyttet import
– ikke-benyttede ressourcer tilknyttet eksport
TMR = totale materialebehov
= TMC + eksport (korrigeret) + ikke-benyttede ressourcer tilknyttet eksport
DMCk (det national materialeforbrug) svarer til det (korrigerede) benyttede ressourcetræk, der anvendes til at tilvejebringe det nationale forbrug.
TMC (totale materialeforbrug) angiver det totale ressourcetræk – benyttede og ikke-benyttede ressourcer – som anvendes til at tilvejebringe det nationale forbrug.
Endelig angiver TMR (totale materialebehov) det totale ressourcetræk – benyttede og ikke-benyttede – der anvendes i den nationale produktion.
Det kan endvidere nævnes, at der i det seneste år er forsøgt opstillet andre aggregerede mål med udgangspunkt i materialestrømme, jf. boks 3.6.
Boks 3.6. Andre aggregerede fysiske indikatorer for ressourceanvendelse
Det økologiske fodspor
Det økologiske fodspor skal synliggøre det (biologiske produktive) areal, som er påkrævet for at frembringe landets eget forbrug samt optage mængden af affald. Et sådan mål er pædagogisk interessant, men reducerer mængden af information mere end nødvendigt, jf. Røpke (1999) [9].
Den økologiske rygsæk
Den økologiske rygsæk omfatter det materielle input, der ikke indgår i selve produktet – men alligevel påvirkes ved f.eks. udvinding, forarbejdning af råstoffer og forbrug. [10] Eksempler på sådanne påvirkninger kan være flytning af overjord i forbindelse med udvinding af naturressourcer. Disse strømme svarer til de skjulte materialestrømme.
Faktor 10 eller faktor 4
Faktor 10 eller faktor 4 er begreber, der tilkendegiver, at en global bæredygtig udvikling kræver, at den globale ikke-fornybare materialeomsætning skal reduceres. Gruppen af forskere mv., som står bag begreberne, er kommet frem til den konklusion, at det er nødvendigt og muligt at forøge ressourceproduktiviteten i verden med en faktor 4. Derved kan velfærden fordobles samtidig med, at vi trækker på halvt så mange ressourcer. Da forbruget pr. indbygger i OECD-landene er i størrelsesordenen fem gange større end forbruget i udviklingslandene, fremføres det, at et bæredygtigt niveau for materialestrømme kun kan opnås hvis materialeintensiteten i OECD-landene stiger med en faktor 10, jf. fodnote 10.
De forskellige indikatorer for ressourcetræk synes alle at have den svaghed, at de ikke siger noget om miljøbelastning eller miljøtilstand, da ressourcetrækket ikke er proportionalt med graden af belastning af naturen.
3.4. Opgørelse af fysiske indikatorer for Danmark
Opgørelsen af de fysiske indikatorer for Danmark følger de overordnede retningslinier, der er udstukket af EUROSTAT. Grunddata er hentet fra de fysiske input-output tabeller [11] fra Danmarks Statistik, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Materialebalance for Danmark, mill. ton, 1990
| Oprindelse/tilgang |
Destination/anvendelse |
| mill. ton |
mill. ton |
| Import |
38,3 |
Eksport |
25,2 |
| Danske ressourcer |
79,6 |
Akkumulering2) |
58,7 |
| Genbrug af affald1) |
2,4 |
Lagerændring |
-3,1 |
| Vand tilført produkter |
3,3 |
Residualer3) |
42,8 |
| I alt |
123,6 |
I alt |
123,6 |
1) Omfatter genbrug, der ikke er medtaget andetsteds som varestrøm internt i økonomien.
2) Akkumulering dækker over investeringer i hovedsagelig bygninger og anlæg.
3) Residualposten omfatter den del af de i året tilførte materialer, som ikke er akkumuleret i økonomien eller fraført til andre lande via eksport. Residualerne omfatter affald i sædvanlig forstand, men også udslip og restprodukter i bred forstand, der tilføres jord, luft og vand.
Kilde: Danmarks Statistik, Se fodnote 11.
Opgørelsen belyser danske vare- og materialestrømme i den forstand, at vægten af varer og materialer, der produceres og bruges i Danmark, er kvantificeret og belyst med hensyn til oprindelse og anvendelse i 1990.
Input (tilgang) af ressourcer omfatter input i form af import, udvinding af danske ressourcer og genbrug af affald. En væsentlig del af det samlede træk på dansk ressourceudvinding omfatter ressourceinput til bygge- og anlægsbrancen i form af sand, jord mv. Outputsiden omfatter eksport, akkumulering af investeringer, lagerændringer og residualer.
Det nationale materialeforbrug DMC
Det nationale ressourceforbrug DMC kan ud fra de fysiske input-output tabeller opgøres til i alt 92,7 mill. ton [12] svarende til ca. 18 ton pr. indbygger.
Ovenstående opgørelse tager ikke højde for den mængde råstofinput, som indirekte importeres/eksporteres ved handel med varer. Ved hjælp af blandt andet input-output tabeller for Danmark [13], er der derfor foretaget en beregning af den andel af ressourcer i dansk produktion, som indirekte eksporteres. Da der ikke foreligger tilsvarende oplysninger for den samlede danske import, har det været nødvendigt at anvende de danske data til at estimere råstofinputtet i importen [14]. Under denne antagelse vil den samlede korrektion for indirekte eksporteret råstofinput i 1990 være i alt ca. 1 mill. ton større end korrektionen for indirekte importeret råstofinput - svarende til en korrektion på ca. 0,2 ton pr. indbygger. Det korrigerede nationale materialeforbrug DMCk kan således også opgøres til ca. 18 ton pr. indbygger.
DMCk retter fokus på kilden til miljøbelastning – og derved på forbruget af ressourcer. Miljøbelastning kan dog ligeledes reduceres ved at benytte mere miljøvenlige produktionsformer, hvorved miljøbelastningen for et givet ressourceforbrug begrænses. Alt afhængig af hvilket miljøproblem, der er tale om, vil en af disse metoder eller en kombination af begge tilgange være den optimale. Ved anvendelse af materialestrømme som indikator er der risiko for, at der fokuseres ensidigt på at begrænse miljøbelastning ved kilden.
Et andet problem knytter sig til opgørelsesmetoden. 1 ton pesticider indgår med samme vægt som materialer som f.eks. sand og jord. Derved vægtes ressourcerne ikke i forhold til miljøbelastning ved forbruget af ressourcer. Endvidere inddrages anvendelse af renere teknologi ikke.
Endelig, differentieres der ikke mellem om ressourcer er knappe eller ej – dette skyldes, at der ikke i måleenheden ton ligger en mekanisme, der afvejer knapheden. Det kræves således, at målene kobles til den samlede ressourcebeholdning for at belyse i hvor høj grad ressourceforbruget på sigt er et problem.
Fodnoter
[1] Se blandt andet Resource Flows, The material basis of industrial economies, World Resources Institute, Wuppertal Institute, Netherlands Ministry of Housing, Spatial Planning and Environment, National Institute for Environmental studies, 1997.
[2] Jf. Interim Report, Three year project on sustainable development, OECD, 1999.
[3] Resource Flows, The material basis of industrial economies, se fodnote 1.
[4] A methodological guide, Economy wide materialflow accounts and balances with derived resource use indicators, draft 14 June 2000, Eurostat B1. Oplæg til et arbejdsgruppemøde 26. juni 2000.
[5] EURSTAT's argumentet for ikke at inkludere jorderosion er, at det ikke direkte skyldes pres fra økonomien, men en følgevirkning af den menneskelige aktivitet.
[6] Ved opgørelse af nationale materialestrømme vil en korrektion for de indirekte strømme af råstofinput ved import/eksport sikre en mere korrekt opgørelse af det nationale forbrug/træk på ressourcer. De indirekte strømme af råstofinput til varer, som ikke handles, vil allerede indgå i den nationale opgørelse på inputsiden.
[7] A methodological guide, draft 14 Juni 2000, Eurostat, jf. fodnote 4.
[8] Anvendelsen (input i hvilke erhverv) er baseret på omregning af værdien af en ressource til mængden i vægt under forudsætning af en enhedspris pr. kg.
[9] I.Røpke, Debat og kommentarer om bæredygtig økonomi, Nationaløkonomisk tidsskrift, bd. 137. nr. 1/ April, 1999.
[10] E.Weizsäcker, A. B. Lovins and L. Hunter Lovins, Factor Four, Doubling wealth, halving resource use, 1998.
[11] En opgørelse af materialestrømmene for Danmark er publiceret i; Ole Gravgård Pedersen, Fysiske input-output tabeller for Danmark, Varer og materialer 1990. Energirelaterede emissioner til luft 1990-92, Danmarks Statistik, januar 1999.
[12] Ifølge EUROSTATS arbejdsgruppe inkluderes ikke genbrug af affald samt vand.
[13] Iben Kamp Nielsen og Ole Gravgård Pedersen, En mængdemæssig opgørelse af dansk produktion og udenrigshandel med fordeling på varetyper og brancher, 1981-1992, Danmarks Statistik, maj 2000 samt fodnote 11.
[14] Anvendelse af ens data for importvarer og eksportvarer svarer til at antage ens teknologi i udlandet og Danmark. Denne antagelse er i overensstemmelse med EUROSTATS arbejdsgruppes seneste anbefalinger.
Det totale materialeforbrug TMC
Tillægges det nationale materialeforbrug DMCk de tilhørende ikke-benyttede ressourcer, opnås det totale materialeforbrug TMC. Størrelsesordenen af de ikke-benyttede ressourcer er svær at opgøre, og en kortlægning vil oftest kræve omfattende analyser.
Opgørelsen af de ikke-benyttede ressourcer bygger primært på data fra Wuppertal Instituttet. Data er enten anvendt direkte eller tilpasset danske forhold i det omfang, det har været muligt. Endelig, er der områder, hvor der er fremskaffet specifikke danske tal. Opgørelsen [15] skal på baggrund af ovenstående ikke betragtes som en fuldstændig opgørelse af de ikke-benyttede ressourcer, men som et forsøg på at anskueliggøre betydningen af disse – på baggrund af det datamateriale, som det har været muligt at fremskaffe.
Opgørelsen af de ikke-benyttede ressourcer er afgrænset til at inkludere materialestrømme i forbindelse med malm, rene metaller samt halvfabrikata (karakteriseret som jern, stål og metalvarer). Endvidere inkluderes ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med fossile brændsler. For kul er opgørelsen differentieret mht. oprindelsesland, og derudover er der taget højde for nettoimporten af elektricitet. Endelig er de ikke-benyttede ressourcer for dansk ressourceudvinding samt jordtransport inkluderet. Denne afgrænsning omfatter de største bidragydere til ikke-benyttede ressourcer.
Tabel 3.2. Ikke-benyttede ressourcer forbundet med dansk forbrug (1990)
| Nettoimport, mill. ton: |
|
| Fossile brændsler1) |
68,3 |
| Malm, metaller og metalvarer2) |
27,9 |
| I alt |
96,2 |
| Nationale ressourcer, mill. ton: |
|
| Egne råstoffer |
12,4 |
| Jord3) |
8,8 |
| I alt |
21,2 |
| Ikke-benyttede ressourcer i alt |
117,4 |
| Ton pr. indbygger: |
|
| Ikke-benyttede ressourcer i alt |
23 |
1) Opgørelsen er eksklusiv den direkte import af kul osv. Kulforbruget er korrigeret for netto- elimport.
2) Ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med udvinding af metalholdige malme samt de anvendte fossile brændsler.
3) Flytning af jord ved f.eks. bygge og anlægsarbejder.
Anm: En mere detaljeret beskrivelse af data er dokumenteret i et særskilt notat, som kan rekvireres ved henvendelse til Finansministeriet.
Kilde: Fodnote 15 samt egne beregninger.
Forbrug af fossile brændsler er en afgørende faktor for niveauet af de ikke-benyttede ressourcer og derved de samlede materialestrømme, jf. tabel 3.2. Dette skyldes ikke kun, at fossile brændsler er en vigtig ressource for produktion og forbrug, men også fordi de ikke-benyttede ressourcer varierer betragteligt mellem forskellige typer fossile brændsler. Endvidere vil de ikke-benyttede ressourcer variere mellem kul, der udvindes forskellige steder i verden. Dette ses af, at gennemsnittet for ikke-benyttede ressourcer på verdensplan for kul ligger på ca. 5 ton pr. ton brudt kul, hvilket dækker over en variation fra 0,2-17,6 ton pr. ton brudt kul. [16]
Ovenstående beregninger synes at pege på to problemer ved at inkludere ikke-benyttede ressourcer. Det giver ikke selvstændig mening at tale om niveauet af ikke-benyttede ressourcer på nationalt plan. Ved at rette den danske efterspørgsel efter kul mod lande, der har et lavere træk på ikke-benyttede ressourcer, må det i teorien formodes, at kullet (fra lande med højere træk på ikke-benyttede ressourcer) i stedet vil blive solgt til andre lande. [17] Dette skyldes at kul er en international handlet vare. En reduktion af de ikke-benyttede ressourcer for Danmark, som følge af en ændring i oprindelsesland for importeret kul, vil således med stor sandsynlighed blot være en national reduktion, hvorimod der ikke sker ændringer på globalt plan.
Udvinding af malm samt oparbejdning af metaller bidrager til ressourcetrækket på ikke-benyttede ressourcer ved f.eks. fjernelse af overjord i forbindelse med brydning. Endvidere anvendes der en ikke ubetydelig mængde fossile brændsler (med tilknyttede ikke-benyttede ressourcer) til oparbejdning af malm til metaller, hvilket der i et vist omfang korrigeres for ved import/eksport af metaller. Dette peger på et andet problem ved de indikatorer, der inkluderer ikke-benyttede materialestrømme. Ved at tillægge ikke-benyttede ressourcer tages der ikke højde for, at miljøbelastningen oftest er forskellig for benyttede og ikke-benyttede ressourcer – altså, at miljøbelastningen ved fjernelse af overjord er forskellig fra miljøbelastningen ved anvendelse af kul.
Ud over udvinding af naturgas og olie trækkes der på danske ressourcer i form af blandt andet sten, sand og grus, hvilket ligeledes betyder påvirkninger af ikke-benyttede ressourcer. Endvidere, transporteres der jord svarende til ca. 8,8 mill. ton i 1990, jf. tabel 3.2.
På baggrund af ovenstående opgørelse af de ikke-benyttede ressourcer kan det totale danske materialeforbrug TMC opgøres, jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3. TMC for dansk økonomi 1990
| mill. ton |
|
|
| |
DMCk |
92,7 |
| + |
Ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med dansk forbrug |
117,4 |
| = |
TMC |
210,1 |
| ton pr. indb. |
|
|
| |
DMCk |
18 |
| + |
Ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med dansk forbrug |
23 |
| = |
TMC |
41 |
Kilde: Danmarks Statistik, Wuppertal Instituttet, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Skov- og naturstyrelsen samt egne beregninger.
Anm: Det skal bemærkes, at hvor der i ovenstående data generelt er taget højde for indirekte råstofinput for import-/eksportvarer, har det kun været muligt at inkludere de ikke-benyttede ressourcer i det omfang, der har foreligget internationale data, eller det har været muligt at rekvirere danske tal.
Det har i ovenstående opgørelse kun delvist været muligt at inkludere ikke-benyttede ressourcer på grund af mangel på data. F.eks. er der kun i begrænset omfang inkluderet ikke-benyttede ressourcer for halv- og helfabrikata. Dette vil for Danmarks vedkommende betyde, at der vil være en tendens til at undervurdere størrelsen af de ikke-benyttede ressourcer og derved TMC. Dette skyldes, at Danmark er karakteriseret ved forholdsvis lidt sværindustri. Undervurderingen af niveauet opstår ved, at der f.eks. ved import af jern- og metalfærdigvarer ikke i tilstrækkelig omfang medregnes de tilknyttede ikke-benyttede ressourcer til produkterne.
Det totale materialebehov TMR
Det totale materialebehov TMR er den materialestrømsindikator, som oftest findes i litteraturen. TMR er defineret som de ressourcer – benyttede og ikke-benyttede – der anvendes i den samlede produktion inklusiv benyttede og ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med import. Derved inkluderes import, hvorimod dansk eksport ikke fratrækkes. Ud fra opgørelsen af DMCk samt de respektive værdier for importen, kan TMR for Danmark opgøres til ca. 51 ton pr. indbygger.
Ved sammenligning mellem to lande, vil den indbyrdes handel figurere to steder – nemlig under eksportlandets produktion samt importlandets import – på trods af, at ressourcen kun er anvendt en gang. Sammenligninger mellem lande synes derved problematiske. Der foreligger opgørelser for TMR for USA, Tyskland, Holland og Japan, jf. figur 3.1.
Figur 3.1. TMR i forskellige lande
Anm: Data fra USA, Japan, Tyskland og Holland er fra 1991. Data fra Danmark er fra 1990. Det bør tilføjes, at de enkelte opgørelser bærer præg af, at der for hvert land givet begrænsninger med hensyn til datatilgængelighed, er inddraget så mange materialestrømme som muligt. Alle tal er eksklusiv jorderosion. I den danske opgørelse er der foretaget en generel korrektion af de indirekte råstofinput ved import- og eksportvarer, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige lande.
Kilde: Resource flows, se fodnote 1, Danmarks Statistik mfl. samt egne beregninger.
Det totale materialebehov TMR er opgjort til ca. 46 ton pr. indbygger i Japan, ca. 69 ton pr. indbygger i USA og ca. 84 ton pr. indbygger i Tyskland og Holland [18]. Danmark ligger således med et TMR på ca. 51 ton pr. indbygger lidt over niveauet for Japan.
Det relative høje niveau for TMR for USA, Tyskland og Holland forklares blandt andet af et relativt stort forbrug af fossile brændsler. I Danmark og Japan bidrager fossile brændsler ligeledes til de ikke-benyttede ressourcer, men begge lande har et relativt lavere energiforbrug pr. indbygger.
Holland fungerer som transitland for import af varer til Europa. Der er delvist korrigeret for størrelsesordenen af transitvarer [19]. Opgørelsen af TMR vil generelt være følsom for om der er korrigeret for transitvarer samt – i tilfælde hvor korrektionen er gennemført – af kvaliteten af data for transitvarer.
Størrelsen af det totale materialebehov TMR er afhængig af størrelsen af udenrigshandlen. Ved at tillægge import, der anvendes i national produktion og forbrug, men ikke tilsvarende fratrække mængden, der eksporteres, vil lande, som har en relativ stor udenrigshandel få et relativt højt TMR i forhold til lande, der i højere grad er selvforsynende. Graden af rigelighed samt et varieret udbud af nationale naturressourcer får således afgørende betydning for niveauet af TMR. Anvendelsesland for ressourcer vil, hvis der ses bort fra evt. transport, ikke påvirke ressourcens miljøbelastning – hvorved målets følsomhed over for oprindelsesland er problematisk. I tilfælde af, at der ønskes fokus på transportbehovet, vil det ikke kun være vægten, som afspejler belastningen, men også volumen af varen samt den afstand varen transporteres. Materialestrømme opgjort i ton afspejler således ikke den faktiske miljøbelastning ved transport.
Størrelsen af udenrigshandlens betydning for niveauet for TMR synes at mindske anvendeligheden af TMR. Størrelsen af udenrigshandlen kan ikke betegnes som en velegnet indikator for, om et land er mere miljøbelastenede end andre. En simpel ting som grænsedragning vil påvirke kategoriseringen væsentligt. F.eks. må opdelingen af såvel USSR som Tjekkoslovakiet have øget de respektive nye geografiske enheders TMR – på trods af, at der ikke er sket en ændring i de to enheders ressourcertræk og miljøbelastning.
3.5. Udviklingen i indikatorer for ressourcetræk
På baggrund af den overordnede opgørelse af tilgang af ressourcer og eksport er der foretaget en fremskrivning [20] af materialestrømmene for Danmark, jf. figur 3.2.
Figur 3.2. Materialestrømme i forhold til antal indbyggere
Kilde: Danmarks Statistik. Se fodnote 11 og 13 samt egne beregninger
Det ses, at der sker en svag stigning i det nationale materialeforbrug DMCk i løbet af perioden.
Der observeres endvidere et fald i det totale materialeforbrug TMC fra 1990 til 2000, hvorefter TMC stiger svagt i resten af perioden. Alt i alt er der dog tale om et fald i TMC over den samlede periode. Det samlede fald i TMC skyldes primært et fald i de ikke-benyttede ressourcer på grund af udfasningen af kul i energiproduktionen. Hvis det totale nationale forbrug af ressourcer – DMCk og TMC – betragtes som indikatorer for en bæredygtig udvikling, kan udviklingen betegnes som bæredygtig, da niveauet for 2010 stort set er uændret i forhold til 1990.
For TMR's vedkommende observeres en stigning i perioden. Denne stigning kan blandt andet tilskrives en stigning i den generelle handel – hvilket af definitoriske grunde slår ud i et højere TMR, jf. tidligere diskussion. F.eks. forventes der i fremskrivningsperioden en stigning i eksporten af elektricitet – og hermed de tilknyttede benyttede og ikke-benyttede ressourcer i forbindelse med det anvendt kul.
De store årlige udsving i TMC og TMR kan primært tilskrives variationer i ikke-benyttede ressourcer. Udover ændringer i forbrug af produkter har skift af oprindelsesland for importeret kul væsentlig betydning. Skift af oprindelsesland for kul kan både skyldes ændringer i priser på kul men også andre forhold. F.eks. blev der ikke importeret kul fra Sydafrika i starten af perioden.
Figur 3.3. Materialestrømme i forhold til BNP
Kilde: Som figur 3.2.
Udviklingen i materialestrømmene i forhold til BNP viser, at der sker en relativ afkobling mellem materialestrømme målt i ton og økonomisk vækst – uanset om der anvendes det nationale materialeforbrug DMCk, det totale materialeforbrug TMC eller det totale materialebehov TMR som indkator, jf. figur 3.3. For TMC og TMR observeres det største fald, hvilket skyldes et fald i de ikke-benyttede ressourcer. Udviklingen i TMC og TMR fluktuerer mere end DMCk. Årsagen er de forholdsvis store udsving i de ikke-benyttede ressourcer – hvor den væsentligste årsag er udviklingen i kulforbruget.
Udenlandske undersøgelser belyser perioden fra 1975 til 1992. En direkte sammenligning er således ikke mulig. Overordnet set kan det dog nævnes, at der i denne periode sker en konvergens landene imellem. Generelt set over perioden sker der ligeledes en relativ afkobling mellem trækket på materialestrømme og den økonomiske vækst.
Fremskrivningerne er baseret på den eksisterende teknologi. Dette betyder f.eks., at de ikke-benyttede ressourcer er fremskrevet med de tilhørende vækstrater for de respektive varegrupper eller sektorer. En teknologiske udvikling, hvor naturressourcer udnyttes stadig mere effektivt og således er påkrævet i mindre mængder, vil betyde, at der i fremskrivningen samlet set sker en overvurdering af ressourcetrækket.
3.6. Konklusion
Danmark har et nationalt materialeforbrug DMC på ca. 18 ton pr. indbygger. Endvidere er det samlede ikke-benyttede ressourceforbrug beregnet til ca. 23 ton pr. indbygger. Det totale materialeforbrug TMC udgør således i alt ca. 41 ton pr. indbygger. Det totale materialebehov TMR er for Danmark opgjort til ca. 51 ton pr. indbygger, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til opgørelser for andre lande.
Niveauet for det nationale materialeforbrug DMC samt det totale materialeforbrug TMC i 2010 er stort set uændret i forhold til 1990, jf. fremskrivningen. Hvis det nationale forbrug af ressourcer opfattes som en indikator for en bæredygtig udvikling, må udviklingen betegnes som bæredygtig. Det totale materialebehov TMR falder frem til 2000, hvorefter TMR vokser i fremskrivningsperioden. Stigningen kan tilskrives øget handel. Alle de udregnede materialestrømsindikatorer viser en relativ afkobling mellem ressourcetræk og økonomisk vækst.
Hvis opgørelserne af materialestrømme for det nationale forbrug DMC beregnes inden for rammen af input-output tabeller, kan en kobling til nationalregnskabet belyse sammenhængen mellem økonomisk aktivitet og resourceforbrug. Sådanne analyser på mere disaggregeret niveau er almindelige inden for f.eks. energiområdet (målt i energienheder) eller affaldsområdet, jf. f.eks. Miljøvurdering af Finanslovforslaget 2000. Det er i højere grad interessant at fokusere på de enkelte strømme af ressourcer end det totale materialeforbrug pr. indbygger. Dette skyldes, at man på et mere disaggregeret niveau stadig har mulighed for at bevare overblikket over arten af den miljøbelastning, som forbruget er forbundet med. Mere disaggregerede analyser vil ligeledes kunne anvendes til at prioritere mellem indsatsområder således, at der sikres størst mulig miljøeffekt for afsatte midler.
Ved inkludering af de ikke-benyttede ressourcer (svarende til indikatorerne TMC og TMR) bliver billedet mere broget. De ikke-benyttede ressourcer varierer betragteligt mellem oprindelseslande, hvilket betyder, at ændringer af nationale handelsstrømme vil få de ikke-benyttede ressourcer til at fluktuere nationalt, hvorimod der er stor sandsynlighed for, at der ikke sker en ændring på globalt plan.
Det totale materialebehov TMR synes at være et mere problematisk mål end det nationale materialeforbrug DMC og det totale materialeforbrug TMC. TMR's følsomhed over for størrelsen af udenrigshandlen synes at mindske informationsværdien af indikatoren. Ved sammenligning af TMR i to lande, vil indbyrdes handel figurere to steder – nemlig under eksportlandets produktion samt importlandets import – på trods af, at ressourcen kun er anvendt en gang.
Et fald i en indikator for ressourcetræk behøver endvidere ikke nødvendigvis at være positivt. Dette skyldes, at et fald kan dække over, at samfundet på trods af reduktionen af den samlede materialeanvendelse kan have forskudt sit forbrug over mod mere miljøbelastende ressourcer eller teknologier.
Opgørelser af materialestrømme bør ikke trække fokus væk fra miljøbelastning og naturtilstand. Opgørelsen inddrager ikke miljøforbedrende tiltag eller –teknologi og tager endvidere ikke højde for, at velfærdsudbyttet og miljøbelastningen varierer alt afhængig af typen af ressource – samt den måde ressourcen håndteres på.
Materialestrømme kan således udgøre et supplement til det traditionelle nationalregnskab, når det drejer sig om at give et overblik over f.eks. ressourceanvendelse, men vil ikke – i deres nuværende udformning – være velegnede til at belyse samfundets samlede træk på miljøressourcer.
Fodnoter
[15] Resource Flows, The material basis of industrial economies, se fodnote 1. S. Bringezu, Ressourcennutzung in Wirtschaftsräumen. Stoffstromanalysen für eine nachhaltige Raumentwicklung, Wuppertal Institut, Springer Verlag, s. 239, 2000.
Det danske datamateriale er hentet fra Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, samt egne beregninger.
[16] Resource Flows, The material basis of industrial economies, se fodnote 1.
[17] Da alle beregninger er tilknyttet det nationale niveau, er der ikke taget højde for de nationale ændringers effekt på det globale niveau.
[18] Det er oplyst af det hollandske Miljøministerium, at input af energireessourcer i den hollandske økonomi (og dermed TMR) har vist sig at være overvurderet.
[19] Transitvarer kan opdeles i to kategorier: direkte transit, der svarer til varer, der med det samme videresendes til andre lande samt indirekte transit, hvor varerne i en periode stilles på lager inden de videresendes. TMR for Holland er korrigeret mht. direkte transit – hvilket er den typiske transitform.
[20] Fremskrivningen er foretaget ved at anvende data om de fysiske materialestrømme opgjort af Danmarks Statistik, jf. fodnote 11 og 13. Ved at overføre den kategorisering til ADAM-termologi, har det været muligt at fremskrive materialestrømsindikatorene. De ikke-benyttede materialestrømme er fremskrevet med den – for den pågældende ressource – mest relevante vækstrate fra ADAM.
