Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
7.1. Indledning
Ressortministerierne skal, i henhold til Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, gennemføre miljøkonsekvensvurderinger af alle nye regeringsinitiativer.
Det gælder for:
- Lovforslag
- Nye anlægsprojekter fremsat som lovforslag
- Statslige planer og redegørelser til Folketinget, hvor miljøet berøres
Ressortministerierne skal således have foretaget en miljøvurdering af initiativerne inden de fremlægges. Miljøvurderingen af finanslovforslaget vil derfor ikke indeholde en ny miljøkonsekvensvurdering af de lovforslag og andre regeringsforslag, der årligt optages på finanslovforslaget.
Der gives i miljøvurderingen af finanslovforslaget i stedet en oversigt over erfaringerne med miljøkonsekvensvurderinger af regeringsforslag og andre initiativer. Der er i den forbindelse udarbejdet en oversigt over den miljømæssige vurdering af indeværende samlings regeringsforslag. Oversigten er tilgængelig på Finansministeriets internetside på adressen .
Mens der således med miljøkonsekvensvurderingerne af materielle lovforslag foretages en forudgående vurdering af miljøeffekterne ved lovforslag, indeholder miljøvurderingen af finanslovforslaget en vurdering af virkningerne på miljøet af de offentlige initiativer efter, at lovinitiativerne er gennemført. Hermed tilstræbes en sammenhængende, strategisk miljøkonsekvensvurdering af de initiativer, der årligt besluttes.
7.2. Regler for miljøkonsekvensvurdering af lovforslag
I 1993 udsendte Statsministeriet et revideret cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag. Ifølge cirkulæret skal alle ministerier tage stilling til, og i givet fald udarbejde en beskrivelse af, blandt andet de miljømæssige konsekvenser af forslag. Cirkulæret er senest ændret ved Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998.
Sigtet med cirkulæret er at give regering og Folketing mulighed for at vurdere de miljømæssige virkninger af lovforslag på linie med forslagenes øvrige konsekvenser. Der lægges derfor op til en fast procedure for integration af miljøovervejelser i beslutningsprocessen.
Som udgangspunkt skal alle lovforslag og andre regeringsforslag underkastes en vurdering af forslagets påvirkning af miljøet. Bemærkningerne til lovforslag og andre regeringsforslag bør ifølge cirkulæret indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis forslaget ud fra ressortministeriets begrundede vurdering skønnes at få væsentlige miljømæssige konsekvenser. Hvis forslaget ud fra ressortministeriets vurdering ikke har miljømæssige konsekvenser, bør dette også fremgå af bemærkningerne. I boks 7.1. er angivet publikationer, hvor der findes vejledning i udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger.
Boks 7.1. Råd og vejledninger i udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger
Det daværende Miljøministerium udgav i 1993 publikationen Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag. Publikationen indeholder en checkliste, der kan anvendes til at identificere, hvilke miljøkonsekvenser et lovforslag kan have, og om de er af en sådan karakter, at de bør undersøges nærmere.
I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet Miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - Eksempelsamling, der indeholder en række eksempler og en mere detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden ved miljøkonsekvensvurdering.
Ligeledes bistår Miljø- og Energiministeriet ministerierne med råd og vejledning ved udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingerne.
Derudover findes der en række publikationer, der er udarbejdet til brug for beslutningsprocessen ved iværksættelse af projekter med samfundsøkonomiske konsekvenser. Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er udgivet af Finansministeriet i 1999 og Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter af Miljø- og Energiministeriet i 2000.
7.3. Status for miljøkonsekvensvurdering af lovforslag
Samtlige forslag fremlagt for Folketinget i samlingerne 1993/1994 til 1999/2000 er opgjort i tabel 7.1.
Tabel 7.1. Antal fremlagte forslag, 1993/1994-1999/2000
| Forslag |
93/94 |
94/95 |
95/96 |
96/97 |
97/98 |
98/99 |
99/00 |
| Lovforslag |
230 |
234 |
230 |
235 |
265 |
216 |
265 |
| Beslutningsforslag |
14 |
8 |
14 |
7 |
15 |
11 |
6 |
| Redegørelser |
17 |
12 |
20 |
31 |
20 |
19 |
17 |
| Forslag i alt |
261 |
254 |
264 |
273 |
300 |
246 |
288 |
Kilde: Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet.
Betragtes antallet af miljøkonsekvensvurderinger af regeringsforslag, er der siden 1993 sket en udvikling i retning af, at stadig flere forslag indeholder bemærkninger om miljømæssige konsekvenser, jf. figur 7.1. Ud fra en overordnet betragtning er der således kommet større fokus på de miljømæssige aspekter af regeringsforslag.
Andelen af regeringsforslag, hvor miljømæssige konsekvenser er beskrevet, er siden samlingen 1994/1995 stabiliseret. Der er således for alle samlinger i tidsrummet 1994/1995 til 1999/2000 indeholdt bemærkninger om miljømæssige konsekvenser i 16 til 21 pct. af forslagene.
Der er i perioden fra 1993 sket et fald i andelen af regeringsforslag uden bemærkninger om miljømæssige konsekvenser. For samlingen 1999/2000 er andelen 6 pct., hvilket er et fald på 4 pct.point i forhold til samlingen 1998/1999.
Andelen af regeringsforslag med bemærkning om "Ingen miljømæssige konsekvenser” er steget fra 14 pct. i samlingen 1993/1994 til 77 pct. i samlingen 1999/2000.
Figur 7.1. Udvikling i regeringsforslags bemærkninger om miljømæssige konsekvenser
Kilde: Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet
7.4. Indhold af miljøkonsekvensvurderinger af lovforslag
I samlingen 1999/2000 er de miljømæssige konsekvenser beskrevet i 15 pct. af lovforslagene. Der er imidlertid stor variation i indholdet af de enkelte lovforslags miljøkonsekvensvurdering med hensyn til lovforslagenes effekter på miljøet.
En kvalitetsmæssig vurdering af miljøkonsekvensvurderingerne er vanskelig at gennemføre, idet et væsentligt kriterium for, hvorvidt kvaliteten er opfyldt, må være i hvilken grad oplysningerne tilgodeser Folketingets oplysningsbehov.
Derfor er det i lighed med tilgangen i Miljøvurdering af finanslovforslaget for 2000 valgt at opgøre lovforslagenes miljømæssige konsekvenser i tre grupper:
Folketingsdebatten viser, at beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser er mangelfuld.
Folketingsdebatten viser, at beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser ikke bliver taget op i debatten. Dette kan betyde, at de miljømæssige konsekvenser vurderes enten som tilstrækkelige, eller at de i forhold til lovforslagets egentlige/materielle indhold ikke har vejet tungt.
Folketingsdebatten viser, at beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser er indgået i debatten og er med til at kvalificere denne.
Landsplanafdelingen i Miljø- og Energiministeriet har vurderet førstebehandlingerne i Folketinget af de 41 forslag, hvor de miljømæssige konsekvenser er beskrevet, for at konstatere på hvilken måde miljøkonsekvensvurderingerne indgår i debatten, jf. tabel 7.2.
Tabel 7.2. Folketingets anvendelse af miljøvurderingerne
Anvendelse i Folketingsbe-
handlingen |
Kritik af de miljømæssige konsekvenser (mangelfulde) |
Diskussion uden inddragelse af de miljømæssige konsekvenser |
Diskussion med inddragelse af de miljømæssige konsekvenser |
I alt |
| Antal lovforslag |
0 |
7 |
34 |
41 |
Kilde: Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet.
Ved 34 af de 41 lovforslag er miljøvurderingerne således blevet inddraget i debatten af et eller flere folketingsmedlemmer. Det er derfor vurderingen, at miljøkonsekvensvurderingerne har været med til at kvalificere debatten.
Ingen forslag har medført kritik af miljøkonsekvensvurderingerne, som førte til uddybende forklaringer fra den pågældende minister.
Ved 7 af forslagene blev de miljømæssige vurderinger ikke taget op og indgår ikke i debatten. I disse tilfælde vurderes det, at de miljømæssige vurderinger enten har været tilstrækkelige, eller at de i forhold til lovforslaget ikke har været væsentlige.
Det kan således konstateres, at i de fleste tilfælde, hvor der er gennemført miljøkonsekvensvurdering af lovforslagene, indgår oplysningerne fra de miljømæssige konsekvenser i folketingsdebatten. Det kan endvidere konstateres, at folketingsmedlemmerne bruger oplysningerne om de miljømæssige konsekvenser i debatten.
En anden indikation på kvaliteten af vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af et lovforslag er, om vurderingen indeholder kvantitative opgørelser, dvs. i et antal personer, ton, liter, ha, mv.
For samlingen 1999/2000 er miljøkonsekvenserne opgjort kvantitativt i 9 tilfælde, hvilket svarer til 22 pct. af de lovforslag, hvor de miljømæssige konsekvenser opgøres. Der er ikke sket nogen væsentlig ændring på området i forhold til samlingen 1998/1999.
Et eksempel på et lovforslag, hvor miljøkonsekvensvurderingen indeholder konkrete kvantitative mål for miljøet er Skatteministeriets forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (L 89). Lovforslaget omfatter en forhøjelse af dieselafgiften samt en nedsættelse af udligningsafgiften. I miljøkonsekvensvurderingen vurderes det, at en forhøjelse af dieselafgiften på ca. 5 pct. vil føre til et fald i forbruget på 0,5 pct. svarende til ca. 9,5 mill. liter diesel. Dette vil resultere i et fald i transportsektorens CO2 -udslip på ca. 0,02 mill. ton, hvilket svarer til omkring 0,1 pct. af transportsektorens eller 0,03 pct. af hele Danmarks udledninger af CO2 . Ydermere vurderes det, at en forhøjelse af dieselafgiften vil øge incitamentet til at skifte fra dieselbiler til benzinbiler. Et sådan skifte vil henholdsvis medføre et øget CO2 -udslip og et mindre udslip af partikler og andre mere lokalmiljøbelastende udslip. Nedsættelsen af udligningsafgiften vil neutralisere incitamentet til at skifte fra dieselbiler til benzinbiler, og miljøbelastningen vil derfor ikke ændres på grund af et skift i brændstof.
At miljøkonsekvenserne af lovforslag i en række tilfælde ikke er kvantificeret skyldes blandt andet den store usikkerhed forbundet med at opgøre de miljømæssige effekter konkret.
Som eksempel kan nævnes Forskningsministeriets forslag til lov om elektroniske signaturer (L 229). Lovens formål er at fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation gennem fastsættelse af krav til visse elektroniske signaturer. De miljømæssige effekter af lovforslaget vurderes at være positive – i form af et mindre ressourceforbrug til transport af meddelelser og besparelser i papirforbrug – i takt med at lovforslagets muligheder udnyttes. Effekterne af forslaget er imidlertid indirekte og fremtidige, hvorfor det er vanskeligt præcist at opgøre virkningerne på miljøet.
I en række andre tilfælde kan de miljømæssige konsekvenser ikke opgøres ved et konkret reduktionsmål.
Til eksempel kan nævnes Erhvervsministeriets forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder (L 66). Lovforslaget er begrundet i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Det skønnes i miljøkonsekvensvurderingen, at lovforslaget ikke vil få væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dog vil forskning inden for bioteknologi kunne bidrage til frembringelsen af mere miljøvenlige produkter inden for blandt andet landbrugssektoren. Effekterne af forslaget er således usikre og fremtidige, hvorfor det ikke er muligt at opgøre et konkret reduktionsmål.
I enkelte tilfælde vurderes det, at miljøkonsekvensvurderingen burde have indeholdt mere konkrete kvantitative reduktionsmål. I stedet beskrives miljøeffekterne i generelle vendinger, hvorved informationsværdien begrænses.
I lyset af de administrative og datamæssige muligheder og begrænsninger er det generelt set vurderingen, at de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af lovforslag bidrager til en belysning af lovforslagets miljøeffekter. Kvaliteten bør på sigt hæves betragteligt, for at øge anvendeligheden og kvalificere debatten på området yderligere.
7.5. Initiativer til forbedringer af miljøvurderinger
Det er det ressortministerium, som udarbejder et regeringsforslag, der har ansvar for, at en miljøkonsekvensvurdering gennemføres. Indsatsen for at forbedre miljøkonsekvensvurderinger skal derfor ske i de enkelte ministerier.
For at støtte denne proces er Miljø- og Energiministeriet i færd med at revidere den eksisterende vejledning om miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag. Den nye vejledning vil præcisere kravene til en miljøkonsekvensvurdering, herunder bringe eksempler på miljøkonsekvensvurderinger af lovforslag. I forbindelse med udgivelsen af vejledningen er det blandt andet hensigten at gennemføre kurser for medarbejdere i ministerierne.
I marts 2000 opnåede EU's ministerråd fælles holdning til EU-kommissionens forslag til direktiv for strategiske miljøvurderinger (SMV-direktiv; ændret forslag til rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet. KOM (99) 73 endelige udgave). Den fælles holdning er det første af flere led i den fælles beslutningsproces med Europa-parlamentet.
Der må i forbindelse med den eventuelle implementering af direktivforslaget blandt andet overvejes en præcisering af procedurerne i relation til Statsministeriets cirkulære med hensyn til statslige planer og programmer.
