Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige11  af  14Næste

Bilag 3


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

I nedenstående tabel gives en opgørelse af de marginale bevillingsændringer på miljøområdet fra 2000 til 2001. Opgørelsen tager udgangspunkt i udviklingen i bevillingsniveauet fra B- til F-året. Bevillingsændringerne omfatter derfor også konsekvenserne af den ændrede tilsagnsbudgettering på finanslovforslaget for 2001. Ved opgørelsen af bevillingsændringernes miljøeffekt på Miljø- og Energiministeriets område har ministeriet dog selv foretaget en beregning af de faktiske bevillingsændringer.

Der er som udgangspunkt anlagt en bagatelgrænse, så kun bevillingsændringer på mindst 10 mill.kr. eller 5 pct. er medtaget. Såfremt der er væsentlige miljøeffekter ved bevillingsændringer under den fastsatte bagatelgrænse, er disse konti medtaget i opgørelsen.

Miljøeffektvurderinger mv. er oplyst af ressortministerierne.

Oversigt over miljørelaterede bevillingsændringer fra 2000 til 2001
Ministerium Bevillingsændring
(mill.kr.)
Miljøeffekt
Udenrigsministeriet
06.11.16 Miljøindsatser i udviklingslande 354,0 Det har ikke været muligt at vurdere miljøeffekten af bevillingsændringen eksplicit. Det vurderes dog, at miljøeffekten er positiv.
06.34.05 Globale miljøprogrammer 24,0 Det har ikke været muligt at vurdere miljøeffekten af bevillingsændringen eksplicit. Det vurderes dog, at miljøeffekten er positiv.
Øvrige miljøprojekter under 6.3 "Bistand til ulandene" 162,0 Det har ikke været muligt at vurdere miljøeffekten af bevillingsændringen eksplicit. Det vurderes dog, at miljøeffekten er positiv.
Forskningsministeriet
19.24.10 Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole - 5,1 Ændringen skyldes det aktuelle forløb af et igangværende byggeprojekt vedrørende omlægning fra damp til fjernvarmevand. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole omlægger afkølingen af brugsvand. Endvidere udskiftes hovedforsyningsledningen til institutionen, der er udtjent og medfører varmetab. Reduceret varmetab vil have en positiv effekt på 1 luft.
19.51.02 Risø 10,4 Ændringen skyldes det aktuelle forløb af et igangsat byggeprojekt, Vindenergi Centret. Der er tale om et miljørelateret forskningsområde, udgiften forventes derfor at have en positiv effekt på 9 Forskning.
Miljø- og Energiministeriet
23.22.06 Afhjælpende foranstaltninger, værditabsloven -2,0 4 Grundvand og jord: Ændringen på –2,0 mill. kr. skyldes den bevillingstekninske omlægning. Ordningen beskæres i forhold til 2000 reelt med 7,6 mill. kr. Det forventes, at der vil være en venteliste på ordningen ultimo 2000. Bevillingsændringen indebærer, at ca. 5-10 ansøgninger færre kan imødekommes, hvorved oprydningstakten af forurenede grunde nedsættes og at der derfor er en negativ virkning af bevillingsændringen.
23.23.03 Tilskud til bortskaffelse af spildolie -14,5 3 Affald: Spildolieordningen nedlægges i sin nuværende form. Der etableres i stedet en ordning i privat regi, der finansieres ved et mindre gebyr på smøreolie, når det sælges. Det forventes, at overgangen til den private ordning vil have neutral virkning, idet indsamlingen vil blive lige så effektiv som hidtil. 4 Grundvand og jord: Ingen eller positiv virkning.
23.23.04 Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler 63,2 3 Affald: Indsamlingsordningerne sigter mod størst mulig genanvendelse af de genanvendelige materialer i dæk, blyakkumulatorer og biler. Ændringen på finansloven skyldes etableringen af den nye ordning for biler. Den forventes at have en positiv virkning, idet der med ordningen indføres regler om miljøbehandlingen af biler, der skal sikre, at alle farlige stoffer mv. fjernes før shreddingen. Endvidere indføres en pligt og et økonomisk incitament til at aflevere bilen hos en certificeret virksomhed. Den positive virkning er færre biler, henstillet i naturen. Udvidelse af den eksisterende dækordning til at omfatte dæk med større dimensioner (dæk fra lastbiler, busser, traktorer mv.). De indsamlede dæk oparbejdes til gummipulver, hvilket er det miljømæssigt mest hensigtsmæssige.
23.27.03 Den grønne Jobpulje -32,2 9 Andet: Ifølge evalueringen af ordningen har de støttede projekter en væsentlig positiv miljøeffekt, der imidlertid ikke kan opgøres samlet, da der er tale om projekter vedrørende hele spektret af miljø og naturproblemer. Når ordningen foreslås nedlagt, er det således ikke af miljømæssige årsager, men fordi sigtet med ordningen - at sammenkæde løsningen af miljø- og arbejdsløshedsproblemer - i dag er mindre relevant på grund af udviklingen i beskæftigelsen. Der bør derfor fremover i stedet satses på mere miljømæssigt målrettede tilskudsordninger
23.27.04 Den grønne Fond -42,3 9 Andet: Ordningen sigter mod at fremme befolkningens engagement i en bæredygtig udvikling, hvilket især har betydning for reduktion af husholdningernes miljøbelastning. Reduktionen er begrundet i, at der ikke afsættes midler til yderligere forlængelse af grøn guide ordningen. Denne forudsættes i et vist omgang overtaget af kommunerne selv, hvorved den negative miljøeffekt af reduktionen forventes at være begrænset
23.28.02 Støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologisk omstilling 21,7 4 Grundvand og jord: Ordningen beskæres i forhold til 2000 med 28,1 mill. kr. på grund af manglende afløb. Beskæringen forventes ikke at føre til reduktion i antallet af tilsagn om støtte til forureningstruede vandindvindinger og har derfor ikke nogen negativ miljømæssig effekt.
23.26.11 Miljøstøtte til østlandene 205,2 1 Luft: Yderligere styrkelse af indsatser til forebyggelse og begrænsning af luftforurening. 2 Spildevand: Yderligere styrkelse af indsatser til forbedring af spildevandshåndtering. 3 Affald: Yderligere styrkelse af indsatser til forbedring af affaldshåndtering. 4 Grundvand og jord: Yderligere styrkelse af indsatser til forebyggelse og begrænsning af jord- og grundvandsforurening. 6 Natur, fredning og biodiversitet: Yderligere styrkelse af indsatser til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og naturbevarelse.
23.26.12 Miljøbistand til udviklingslande 260,7 1 Luft: Yderligere styrkelse af indsatser til forebyggelse og begrænsning af luftforurening. 2 Spildevand: Yderligere styrkelse af indsatser til forbedring af spildevandshåndtering. 3 Affald: Yderligere styrkelse af indsatser til forbedring af affaldshåndtering. 4 Grundvand og jord: Yderligere styrkelse af indsatser til forebyggelse og begrænsning af jord- og grundvandsforurening. 6 Natur, fredning og biodiversitet: Yderligere styrkelse af indsatser til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og naturbevarelse.
23.26.13 Miljøbistand til Arktis 14,2 1 Luft: forventet reduktion af luftforurening fra især affaldsforbrænding i Grønland. 3 Affald: forventet forbedrede systemer til affaldshåndtering i Grønland og dermed en reduktion af miljøproblemer som følge af affaldsproduktion. 4 Grundvand og jord: markant effekt forventet. 6 Natur, fredning og biodiversitet: forventet forbedrede administrative systemer til håndtering af bevarelse af natur og miljø, dermed forventes positiv effekt på længere sigt.
23.51.02 Anlæg, Skov- og Naturstyrelsen 5,0 Ejendomssalg. Neutral miljøeffekt.
23.52.01 Naturforvaltning m.v. -13,3 Neutral miljøeffekt.
23.52.02 Naturforvaltning m.v -7,7 Neutral miljøeffekt.
23.55.09 Gentilplantning 74,2 Positiv miljøeffekt. Gentilplantning i 2000 og frem af ca. 10.000 ha. af det mistede skovareal. Vil opveje noget af den mistede CO2-binding.
23.74.01.10 Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter 2,3 1 Luft: Der gives under ordningen bl.a. tilskud til solvarme, biomassefyring og varmepumpeanlæg.
23.72.14 Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen 1,3 1 Luft: Den direkte miljøeffekt kan ikke umiddelbart opgøres, da der under ordningen hovedsageligt gennemføres demonstrationsprojekter. Eftersom besparelsespotentialet i modtagerlandene er stort, kan det forventes, at den ekstra tilførsel af midler til ordningen på sigt vil give væsentlige miljøforbedringer mht. reducerede udslip fra energisektorerne.
23.74.01.30 Pulje til nye teknologier til vedvarende energi -18,0 8 Forskning og udvikling: Tilskudsordningens ophør vil forringe opnåelsen af det langsigtede mål for vedvarende energi i regeringens energihandlingsplan vedr. bølgekraft, brintenergi mv.
23.74.01.50 Tilskud til brintprogrammet 7,0 8 Forskning og udvikling: Er udskilt fra 23.74.01.30. Se derfor ovenfor.
23.74.12 Elsparefonden -35,0 1 Luft: Der gives tilskud til bl.a. elvarmekonvertering og kølefryseapparater. Nedsættelsen af tilsagnsrammen forventes samlet at resultere i et øget udslip på 33.250 tons CO2.
23.75.03 Tilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder -3,8 1 Luft: Faldet skyldes den bevillingstekniske omlægning. Reelt forventes udbetalingerne til energitunge virksomheder med energiaftale at stige med 36,2 mill. kr. Det forventes, at stigningen i de forventede udbetalinger resulterer i et fald på 14.500 tons CO2.
23.75.04 Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder -401,2 1 Luft: Nedsættelsen af tilsagnsrammen forventes samlet at resultere i et øget udslip på 182.800 tons CO2. Nedsættelsen er forudsat i Energipakken fra 1995.
23.75.05 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme -4,4 1 Luft: Nedsættelsen på –4,4 mill. kr. skyldes den bevillingstekniske omlægning. Reelt falder tilskudsrammen med 31,4 mill. kr. Nedsættelsen af tilsagnsrammen forventes samlet at resultere i et øget udslip på 4.700 tons CO2.
23.75.07 Tilskud til fremme af tilslutning til kraftvarme -9,2 1 Luft: Nedsættelsen af tilsagnsrammen forventes samlet at resultere i et øget udslip på 9.500 tons CO2.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
24.23.03.50 Læhegn -37,5 Konsekvens af overgangen til ny tilsagnsbudgettering samt ophør af ordning.
24.23.03.25 Landdistriktsaktivitet 34,9 En ny aktivitet under landdistriktsordningens nye programperiode. Kan evt. ses som afløser for en mål5b-ordning.
24.22.01.10 Tilskud til lønning af konsulenter inden for jordbruget -19,5 Reduktion i bevilling som følge af tidligere FL-aftaler
24.23.17.10 Produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter -146,5 Produktudvikling. Overgang til ny tilsagnsbudgettering samt udløb af særbevillinger.
24.23.17.40 Økologisk udviklingstilskud -73,2 Overgang til ny tilsagnsbudgettering samt flytning af midler til forskningstilskud
24.33.02 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning 33,1 Forskningstilskud. Midler fra økologiordningen samt omfordeling af CO2-midler
24.21.02 Forskellige tilskud 7,6 Indbudgettering af PHPII-konsekvenser. Under miljøvenlig jordbrugsproduktion indgår 4,3 mill.
24.23.03.31 Reserve ad MVJ 59,3 Omfatter bl.a. det tilbageførte bloktiskud fra amterne.
24.23.03.35 Vådområder 38,0 Overgang til ny tilsagnsbudgettering.
24.23.05.10 Forbedringsordningen -167,6 Overgang til ny tilsagnsbudgettering plus nedsættelse af tilsagnsramme som følge af en prioritering af investeringer i staldyrsystemer i svinesektoren.
24.23.15.10 Mål 5b -54,7 Overgang til ny tilsagnsbudgettering samt afslutning af programperiode.
24.23.03.45 Økologisk arealtilskud -159,6 Overgang til ny tilsagnsbudgettering.
24.23.45.10 Miljøforbedrende investeringer -29,0 Overgang til ny tilsagnsbudgettering.
24.24.05.10 YJ-ordningen 15,9 Udvidelse/forhøjelse af ordningens satser.
24.24.51.16 CO2-tilbageførsel -15,6 Omlægning af ordning til bl.a. forskningstilskud.
24.26.30.11 Strukturforanstaltninger for fisk -159,6 Overgang til ny tilsagnsbudgettering samt reduktion.
24.21.05.10 Bygningsvedligeholdelse 14,6 Genopretning af konto.
Trafikministeriet
28.11.22 Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen 13,0 Positiv: Tilskud til miljøvenlig udvikling af transportområdet i Rusland (Skt. Petersborg), Estland, Letland og Litauen.
28.21.21 Anlæg til fremme af sikkerhed og miljø 22,0 Positiv: Hovedkontoen omfatter rådighedspuljer , der har til formål at forbedre de miljømæssige aspekter i forbindelse med vejtrafikken, herunder vejtrafikkens CO2-udslip, ulykker, trafikstøj, det visuelle miljø, dyrelivets levevilkår (faunapassager) mv.
Skatteministeriet (indtægter)
38.23.03.10 Registreringsafgift (ændrede regler for færdselsskade køretøjer) 250,0 1 Luft: Bilbestanden vil falde med knap 1.800 biler, når loven er indfaset. Som følge heraf reduceres CO2-udledningen med højest 0,06 pct., når loven er fuldt indfaset.
38.23.03.10 Registreringsafgift (mindsteavancen) 90,0 1 Luft: Bilbestanden vil falde med knap 5.500 biler, når loven er fuldt indfaset. Som følge heraf reduceres CO2-udledningen med ca. 0,3 pct., når loven er fuldt indfaset.
38.23.03.10 Registreringsafgift (sikkerhedsfradrag) 30,0 1 Luft: Bilbestanden vil falde med knap 8.000 biler. Som følge heraf reduceres CO2-udledningen med ca. 0,45 pct.
38.23.03.10 Registreringsafgift (forlængelse af afgiftsfritagelserne for el-biler, afgiftsfritagelser for udenlandske hyrevogne, justering af regler for campingbiler, græske lastbiler) 50,0 1 Luft: Ændringen vurderes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser. Det skyldes, at ændringen går ud på at justere og forlænge gældende regler
38.22.01.40 Naturgasafgift (forhøjelse af afgiftssats) 20,0 1 Luft: De miljømæssige konsekvenser vil være meget beskedne, da kun en mindre del af den foreslåede afgiftsforhøjelse vil medføre højere varmepriser og således en større tilskyndelse til at spare på varmeforbruget
38.24.01.77 Afgift af PVC og phathalater (ny afgift) 35,0 3 Affald: Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på phathalatindholdet i de udvalgte varegrupper på sigt vil reducere phathalatforbruget med 30 pct. inden for de udvalgte grupper. Det skønnes med stor usikkerhed, at der sker et fald i brugen af blød PVC som følge af afgiften på phathalater svarende til 5-10 pct. af det nuværende forbrug.
Forrige11  af  14Næste