Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige3  af  13Næste

3. Hvornår optjener man særlige feriefritimer?


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Optjeningen sker for hver hele kalendermåneds uafbrudt beskæftigelse.

Optjening pr. måned

Der regnes i hele kalendermåneder. Det betyder, at der ikke sker en forholdsmæssig optjening ved ansættelse i dele af en kalendermåned.

En medarbejder, der ansættes f.eks. den 10. marts, påbegynder således først optjeningen pr. 1. april, og tilsvarende vil en medarbejder, der fratræder den 15. august, ikke optjene særlige feriefritimer i august måned. Se dog kap. 7 for så vidt angår jobskifte inden for aftalens område.

Uafbrudt beskæftigelse

Optjeningen af særlige feriefritimer forudsætter, at der er tale om uafbrudt beskæftigelse i den pågældende kalendermåned.

Herved forstås, at medarbejderen som udgangspunkt skal oppebære hel eller delvis løn for hele måneden.

Fraværsperioder, der indgår i optjeningen:
a) Fraværsperioder med hel eller delvis løn afbryder ikke optjeningen. Det betyder, at der f.eks. optjenes særlige feriefritimer under:

  • sygefravær
  • barsels- og adoptionsorlov
  • ferie med løn
  • uddannelsesorlov med løn
  • tjenestefrihed med hel eller delvis løn [1]
  • suspension efter tjenestemandsloven [2].

b) Det følger endvidere af aftalen om særlige feriefridage, at der optjenes feriefritimer under fravær uden løn som følge af:

  • Børnepasningsorlov for så vidt angår den del, som den ansatte har ret til, jf. orlovslovens § 11, stk. 1 [3]. Med virkning fra 1. april 2001 gælder det samme for aftalt børnepasningsorlov, jf. orlovslovens § 12 [4].

c) Herudover er det ved cirkulæret om administration af aftalen om særlige feriefridage, jf. bilag 3, fastsat, at der med virkning fra 1. januar 2000 optjenes særlige feriefritimer under fravær uden løn som følge af:

  • Ferie uden løn, dvs. i de tilfælde, hvor medarbejderen
  • har valgt 12 pct. feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, jf. ferielovens § 14, stk. 2 [5]
  • afholder ferie med feriegodtgørelse optjent hos en anden arbejdsgiver
  • afholder ikke optjent ferie, jf. ferielovens § 6 a5.
  • Tjenestefrihed uden løn i op til 24 dage pr. kalenderår i tilfælde, hvor tjenestefriheden gives med henblik på en tillidsrepræsentants varetagelse af organisationsarbejde. Hvis tillidsrepræsentanten kun fungerer i dele af et kalenderår, nedsættes de 24 dage forholdsmæssigt. Ved en tillidsrepræsentants eventuelle fratræden inden udgangen af et kalenderår foretages der ikke efterregulering af de optjente feriefritimer, hvis antallet af allerede afviklede dage med tjenestefrihed overstiger den forholdsmæssige andel af de 24 dage.
  • Kortvarig tjenestefrihed uden løn til andre formål, hvis ansættelsesmyndigheden godkender det efter en konkret vurdering.

Fraværsperioder, der ikke indgår i optjeningen:
Der optjenes ikke særlige feriefritimer i kalendermåneder, hvor der i øvrigt forekommer ulønnede perioder, f.eks. som følge af:

  • tjenestefrihed uden løn, jf. dog undtagelserne ovenfor
  • arbejdsnedlæggelser
  • ulovlig udeblivelse
  • ferie uden løn indtil 31. december 1999
  • aftalt børnepasningsorlov indtil 31. marts 2001.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke optjenes særlige feriefritimer i perioder, hvor en tjenestemand oppebærer rådighedsløn eller ventepenge.

Fodnoter

[1] Se kap. 6 vedrørende optjeningen af feriefritimer under tjenestefrihed.

[2] Der optjenes feriefritimer som under normal beskæftigelse, uanset at der ydes 2/3 løn.

[3] Efter § 11, stk. 1, i lov om orlov, jf. Lbekg. nr. 6 af 5/1 2000, har en ansat ret til orlov til pasning af børn i alderen 0 – 8 år i en sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Hvis barnet ikke er fyldt 1 år, når orloven påbegyndes, udstrækkes retten til 26 uger.

[4] Efter § 12 i lov om orlov, jf. Lbekg. nr. 6 af 5/1 2000, har en ansat – ud over orlovsretten efter § 11, stk. 1 – adgang til at aftale yderligere orlov i sammenhængende perioder på mindst 8 uger.

[5] Se Lbekg. nr. 538 af 25/6 1999. Fra 1/1 2001 se lov nr. 396 af 31/5 2000 (§ 23, stk. 5, og § 8, jf. § 48, stk. 4).

Forrige3  af  13Næste