Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige5  af  13Næste

5. Hvordan afvikler man særlige feriefridage/feriefritimer?


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen. 5.1 Hvor mange timer udgør en særlig feriefridag?

Feriefritimerne afvikles i form af hele fridage, medmindre ledelsen og medarbejderen aftaler, at afviklingen kan ske som halve dage eller enkeltstående timer.

Uanset om afviklingen sker som hele eller halve dage eller som enkeltstående timer, opgøres og registreres afviklingen i timer.

En særlig feriefridag udgør derfor et antal feriefritimer svarende til det antal arbejdstimer, som medarbejderen skulle have præsteret den pågældende dag.

De først optjente feriefritimer skal afvikles først. Hvis medarbejderen f. eks. har feriefritimer optjent i 1999 og i 2000, skal de feriefritimer, der er optjent i 1999, afvikles før de timer, der er optjent i 2000.

Eksempler:

En fuldtidsansat medarbejder har arbejdstiden jævnt fordelt på 5 dage pr. uge:

  • Når den pågældende holder en særlig feriefridag, afvikles der 7,4 feriefritimer.

En fuldtidsansat medarbejder har arbejdstiden jævnt fordelt på 6 dage pr. uge:

  • Når den pågældende holder en særlig feriefridag, afvikles der 6,17 feriefritimer.

En fuldtidsansat medarbejder arbejder 8 timer daglig mandag – torsdag og 5 timer om fredagen:

  • Hvis den pågældende placerer fridagen en onsdag, afvikles der 8 feriefritimer.
  • Hvis den pågældende placerer fridagen en fredag, afvikles der 5 feriefritimer.

En deltidsansat medarbejder arbejder 20 timer ugentlig fordelt på 4 arbejdsdage a 5 timer:

  • Når den pågældende holder en særlig feriefridag, afvikles der 5 feriefritimer.

En deltidsansat medarbejder arbejder 28 timer ugentlig med 6 timer pr. dag mandag, tirsdag, onsdag og 5 timer pr. dag torsdag og fredag:

  • Hvis den pågældende placerer feriefridagen en tirsdag, afvikles der 6 feriefritimer.
  • Hvis den pågældende placerer feriefridagen en torsdag, afvikles der 5 feriefritimer.

En fuldtidsansat medarbejder arbejder efter en 2-ugers turnus med 3 dage a 12 timer i den første uge og 4 dage a 9½ time i de anden uge:

  • Hvis den pågældende placerer feriefridagen i turnusperiodens første uge, afvikles der 12 feriefritimer, hvorimod der afvikles 9 ½ feriefritime, hvis feriefridagen placeres i turnusperiodens anden uge.

For medarbejdere, hvis arbejdstid ikke er fastsat som et bestemt antal ar-bejdstimer pr. dag – typisk medarbejdere uden højeste arbejdstid – udgør en særlig feriefridag 7,4 feriefritimer.

Hvis medarbejderen er omfattet af en flekstidsordning, afvikles der ved afholdelse af en særlig feriefridag et antal feriefritimer svarende til fikstiden i den pågældende ordning. I fleksregnskabet godskrives et timetal svarende til fikstiden.

Medarbejderen kan dog i stedet vælge at afvikle et større antal feriefritimer og få godskrevet et tilsvarende antal timer i fleksregnskabet – f.eks. for at undgå et eventuelt underskud på fleksregnskabet.

Eksempel:

En medarbejder er omfattet af en flekstidsordning med en daglig fikstid fra kl. 10.00 til kl. 15.00:

  • Den pågældende afholder en feriefridag og afvikler dermed 5 feriefritimer, der samtidig opføres på fleksregnskabet for den pågældende dag.
  • Den pågældende kan i stedet – for at undgå et evt. underskud på fleks-regnskabet – vælge at afvikle 7,4 feriefritimer, som samtidig opføres på fleksregnskabet for den pågældende dag.

Som det fremgår af de foregående eksempler, afhænger antallet af særlige feriefridage af arbejdstidens fordeling og feriefridagenes placering. Medarbejdere med arbejdstiden jævnt fordelt på 5 dage pr. uge optjener i 2000 2 – med virkning fra 2001 3 – særlige feriefridage årlig. For ansatte med en anden fordeling af arbejdstiden kan der blive tale om flere eller færre særlige feriefridage afhængig af arbejdstiden på de dage, hvor medarbejderen konkret vælger at placere feriefridagene.

5.2 Hvornår kan man begynde at afvikle de særlige feriefritimer?

Efter aftalen skal feriefritimerne afvikles som hele fridage, medmindre andet er aftalt.

Feriefritimer kan aldrig afvikles på forskud.

Der er ikke i feriefridagsaftalen fastsat – og der kan heller ikke ved lokalaftaler indføres – regler om, at feriefridagene først kan afvikles efter et givent tidspunkt.

Medarbejderen har derfor ret til at begynde afviklingen, når der er optjent et antal feriefritimer svarende til det antal arbejdstimer, der skulle være præsteret den dag, hvor den særlige feriefridag ønskes placeret.

Hvis ledelsen og den enkelte medarbejder aftaler, at feriefritimerne også kan afvikles i form af halve fridage eller som enkeltstående timer – f. eks. således at den ansatte en dag går 2 timer tidligere end normalt – kan afviklingen ske, før der er optjent timer svarende til en hel arbejdsdag.

Sådanne aftaler kan udformes enten som en generel adgang for den pågældende til at afvikle i halve dage/timer eller som en konkret tilladelse, der knytter sig til en enkeltstående afviklingssituation.

Adgangen til at afvikle feriefritimer i form af halve dage eller enkelttimer vil også kunne fastlægges i en lokalaftale indgået mellem ledelsen og den/de pågældende tillidsrepræsentant(er) gældende for en medarbejdergruppe/alle medarbejdere.

5.3 Hvordan fastlægges feriefridagenes placering?

Efter feriefridagsaftalen skal de særlige feriefridage placeres i overensstemmelse med den enkelte medarbejders ønske.

Ledelsen kan dog afvise et ønske om en placering, der er uforenelig med tjenesten. Ledelsen kan derimod ikke ensidigt fastlægge fridagsplaceringen ved på forhånd at fastsætte bestemte datoer eller bestemte perioder, inden for hvilke feriefridagene skal afvikles.

Der kan heller ikke indgås kollektive aftaler mellem ledelsen og den/de pågældende tillidsrepræsentant(er) om fridagenes placering.

Medarbejderen skal så tidligt som muligt meddele ledelsen, hvornår en feriefridag ønskes afholdt. Der er ikke fastsat en bestemt varslingsfrist, men jo tidligere varslet afgives, jo større er mulighederne for, at den ønskede fridagsplacering kan forenes med tjenestetilrettelæggelsen.

Inden for områder, hvor eksempelvis driftsforhold, hensyn til publikums-betjening eller vagtordninger stiller særlige krav til bemandingsforholdene, og hvor det derfor er nødvendigt i videst muligt omfang at tage højde for personalets fravær i forbindelse med tjenestetilrettelæggelsen, vil det ofte være hensigtsmæssigt at drøfte retningslinier for feriefridagsafviklingen i SU eller andre samarbejdsfora.

5.4 Hvad sker der, hvis medarbejderen bliver syg på en planlagt feriefridag?

De særlige feriefritimer betragtes ikke som afholdt, hvis medarbejderen bliver syg, før afviklingen er påbegyndt.

Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at afviklingen er påbegyndt, betragtes feriefritimerne som afholdt i det varslede omfang.

Hvornår afviklingen af en særlig feriefridag skal anses for påbegyndt, afgøres efter tilsvarende principper, som er fastsat i den til enhver tid gældende ferielov.

5.5 Hvornår skal feriefritimerne senest være afviklet?

Efter feriefridagsaftalen skal der fastlægges en frist for, hvornår feriefritimerne senest skal være afviklet.

Denne frist fastlægges ved en lokal aftale mellem ledelsen og de respektive tillidsrepræsentanter for den/de berørte personalegruppe(r).

Hvis der ikke indgås/kan opnås enighed om at indgå en sådan lokalaftale, gælder bestemmelsen i aftalens § 3, stk. 2, som indebærer, at feriefritimerne skal være afviklet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori de er optjent.

Eksempler:

Der er i en institution ikke indgået en lokalaftale om afviklingsfrist:

  • En medarbejder, der har været fuldtidsansat i hele perioden fra 1. januar til 31. december 2000, har i 2000 optjent 14,8 feriefritimer. Disse skal være afviklet senest 31. december 2001.

Der er i en institution indgået en lokalaftale om, at feriefritimer skal være afviklet inden ½ år efter udgangen af det kalenderår, hvori de er optjent:

  • En medarbejder, som har været fuldtidsansat i hele perioden fra 1. januar til 31. december 2000, har i 2000 optjent 14,8 feriefritimer. Disse skal være afviklet senest 30. juni 2001.

Der er i en institution indgået en lokalaftale om, at feriefritimer skal være afviklet senest 2 år efter udgangen af det kalenderår, hvori de er optjent:

  • En medarbejder, som har været fuldtidsansat i hele perioden fra 1. januar til 31. december 2000, har i 2000 optjent 14,8 feriefritimer. Timerne skal være afviklet senest 31. december 2002.

Der er i en institution indgået en lokalaftale om, at feriefritimer skal være afviklet inden udgangen af det første hele ferieår, der følger efter det kalenderår, hvori de er optjent:

  • En medarbejder, som har været fuldtidsansat i hele perioden fra 1. januar til 31. december 2000, har i 2000 optjent 14,8 feriefritimer. Timerne skal være afviklet inden 2. maj 2002.
5.6 Hvad sker der, hvis de særlige feriefritimer ikke er afviklet inden fristens udløb?

Efter feriefridagsaftalen overføres feriefritimer, der ikke er afholdt inden afviklingsfristens udløb, til den efterfølgende afviklingsperiode.

Ledelsen og den pågældende medarbejder kan imidlertid aftale, at de ikke-afviklede feriefritimer i stedet afregnes med en kontant godtgørelse. Udbetaling kan dog aldrig finde sted før afviklingsfristens udløb.

Ledelsen kan således ikke ensidigt bestemme, at feriefritimerne skal godtgøres kontant, og der kan heller ikke indgås en kollektiv lokalaftale herom.

Hvis de overførte feriefritimer fortsat ikke er afviklet ved udløbet af den efterfølgende afviklingsperiode, konverteres timerne efter feriefridagsaftalen til en kontant godtgørelse.

Ledelsen og den pågældende medarbejder kan dog aftale, at afviklingen udskydes til den efterfølgende afviklingsperiode. En sådan aftale kan indgås flere år i træk. Der er ikke i feriefridagsaftalen fastsat noget maksimum for, hvor mange særlige feriefritimer der kan "opspares".

Eksempel:

Ved en institution følger man reglen om, at afviklingen skal ske inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori feriefritimerne er optjent.

En medarbejder har i 2000 optjent 14,8 feriefritimer. Pr. 31. december 2001 har den pågældende afviklet 8,8 af disse timer.

  • Der resterer herefter 6 timer, som skulle have været afviklet inden udgangen af 2001. Hvis ikke andet aftales med medarbejderen, overføres disse 6 timer til afvikling i kalenderåret 2002.
  • Hvis de 6 timer (eller nogle af disse) fortsat ikke er afviklet pr. 31. december 2002, skal timerne honoreres kontant. Medarbejderen og ledelsen kan dog aftale, at afviklingsfristen udskydes til 31. december 2003.

De følgende eksempler illustrerer forskellige variationer med hensyn til afvikling, godtgørelse samt anvendelse af mulighederne for at indgå individuelle aftaler om overførsel/kontant honorering

Eksempel:

En medarbejder har været fuldtidsansat siden 1. oktober 1998.

Institutionen følger reglen om, at afvikling skal ske inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori feriefritimerne er optjent.

1999: Der optjenes 1 feriefridag, som ikke afvikles i 1999.
2000: Der optjenes 2 feriefridage, og der afvikles 2 feriefridage (feriefridagen fra 1999 samt den ene af de 2 dage optjent i 2000).
2001: Der optjenes 3 feriefridage og afvikles ingen. Ved årets udgang har medarbejderen 4 feriefridage, 1 optjent i 2000 og 3 optjent i 2001. Der indgås ikke aftale om kontant godtgørelse for den i 2000 optjente feriefridag.
2002: Der optjenes 3 feriefridage, og der afvikles 2 feriefridage (feriefridagen optjent i 2000 og 1 af de 3 feriefridage optjent i 2001). Ved årets udgang har medarbejderen herefter 5 feriefridage, 2 optjent i 2001 og 3 optjent i 2002. Der indgås ikke aftale om kontant godtgørelse for de 2 feriefridage optjent i 2001.
2003: Der optjenes 3 feriefridage og afvikles ingen. Ved årets udgang har medarbejderen 8 feriefridage, 2 optjent i 2001, 3 optjent i 2002 og 3 optjent i 2003. Ledelsen og medarbejderen indgår aftale om, at de i 2001 optjente feriefridage udskydes til afvikling i 2004.
2004: Der optjenes 3 feriefridage, og medarbejderen afvikler 10 feriefridage i form af 2 ugers efterårsferie. Ved årets udgang har medarbejderen 1 feriefridag optjent i 2004.


Eksempel:

Samme situation som beskrevet i ovenstående eksempel til og med 2003

2004:

Der optjenes 3 feriefridage og afvikles ingen. Ved årets udgang har medarbejderen 11 feriefridage, 2 optjent i 2001, 3 optjent i 2002, 3 optjent i 2003 og 3 optjent i 2004.

Medarbejderen indgår aftale med ledelsen om, at de tilgodehavende feriefridage i størst muligt omfang skal godtgøres med kontant betaling.

Der udbetales herefter ved årets udgang kontant godtgørelse for i alt 8 dage (dvs. 8 x 7,4 timer = 59,2 timer).

Feriefridagene optjent i 2004 kan endnu ikke afregnes kontant, da afviklingsfristen først udløber med udgangen af kalenderåret 2005.


Eksempel:

En medarbejder har været fuldtidsansat siden 1. oktober 1998 og har ikke løbende afviklet feriefridagene.

Efter feriefridagsaftalen vil feriefridagene blive opsparet og afregnet som nedenfor beskrevet, hvis den pågældende ikke indgår særlig aftale med ledelsen.

1999: Der optjenes 1 feriefridag.
2000: Der optjenes yderligere 2 feriefridage, som sammenlagt med saldoen for 1999 giver i alt 3 feriefridage. Ved årets udgang overføres den i 1999 optjente feriefridag til den nye afviklingsperiode, dvs. 2001.
2001: Ved indgangen til 2001 har medarbejderen 3 feriefridage (den i 1999 optjente feriefridag, der er overført til afvikling i 2001, og de 2 feriefridage optjent i 2000). Der optjenes yderligere 3 feriefridage, hvorefter saldoen ved årets udgang udgør 6 feriefridage. Den i 1999 optjente feriefridag konverteres til en kontant godtgørelse. De 2 feriefridage optjent i 2000 overføres til afvikling i 2002.
2002: Ved indgangen til 2002 har medarbejderen 5 feriefridage (de 2 feriefridage optjent i 2000, der er overført til afvikling i 2002, og de 3 feriefridage optjent i 2001). Der optjenes yderligere 3 feriefridage, hvorefter saldoen ved årets udgang udgør 8 feriefridage. De 2 feriefridage optjent i 2000 konverteres til en kontant godtgørelse. De 3 feriefridage optjent i 2001 overføres til afvikling i 2003.
2003: Ved indgangen til 2003 har medarbejderen 6 feriefridage (de 3 feriefridage optjent i 2001, der er overført til afvikling i 2003, og de 3 feriefridage optjent i 2002 ). Der optjenes yderligere 3 feriefridage, hvorefter saldoen ved årets udgang udgør 9 feriefridage. De 3 feriefridage optjent i 2001 konverteres til en kontant godtgørelse. Saldoen udgør herefter 6 feriefridage.
2004 og flg. år: Svarende til 2003.

5.7 Hvilken løn udbetales der under afviklingen af feriefritimerne?

Under afviklingen af feriefritimerne får medarbejderen sin sædvanlige løn, dvs. den løn, som den pågældende på afviklingstidspunktet ville have fået under et tilsvarende antal timers sygefravær.

Det indebærer, at der indbetales sædvanligt eget- og arbejdsgiverpen-sionsbidrag, ligesom der udbetales fast påregnelige ydelser mv. i overensstemmelse med reglerne i cirkulære af 25. maj 1977, cirkulære af 2. maj 1978 samt cirkulære af 26. marts 1998 (PAV-bilag 26.2, 26.3 og 26.9).

Feriefridagene indgår i anciennitetsoptjeningen i ansættelsesforholdet, og den løn, der udbetales under afviklingen, indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse.

5.8 Hvordan beregnes den kontante godtgørelse for ikke-afviklede feriefritimer?

Den kontante godtgørelse beregnes som den ansattes nettotimeløn på udbetalingstidspunktet.

Ved nettolønnen forstås den ansattes faste løn, dvs. lønnen på det pågældende skalatrin/løntrin inkl. eventuelle varige og midlertidige tillæg.

Eventuelle timebaserede tillæg – f.eks. natpenge eller trucktillæg – medregnes derimod ikke. Dette gælder, uanset om de ydes med en sådan regelmæssighed, at de i relation til f. eks. syge- og feriefravær betragtes som fast påregnelige og derfor indgår i lønberegningen i disse situationer.

Ved nettolønnen forstås endvidere lønnen ekskl. såvel eget- som arbejdsgiverpensionsbidrag.

Ved kontant afregning af tilgodehavende feriefritimer foretages en oprunding af timetallet, således at det ved beregningen og indrapporteringen angives med 1 decimal.

Den kontante godtgørelse indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse.



Forrige5  af  13Næste