2. Case: Socialministeriet

Et typisk spørgsmål fra en nyansat er "Hvad kan jeg blive til her i huset?" Socialministeriet har derfor i lønpolitikken identificeret tre forskellige karriere-/udviklingsveje henholdsvis specialist-, generalist- eller ledervejen. En udviklingsvej er en beskrivelse af de forskellige faggruppers stillinger og funktioner.

Tanken bag udviklingsvejene har været at kortlægge alle medarbejderes udviklings- og karriere muligheder. Udviklingsvejene revideres løbende af lønudvalget, så de afspejler husets udvikling, hvis der oprettes eller nedlægges funktioner og stillinger. F.eks. er nogle af de nyeste stillinger: en sekretariatsleder til det Sociale Råd og en ministerchauffør-afløser.

Et eksempel på en udviklingsvej er generalistvejen for en AC’er, som indeholder en beskrivelse af følgende muligheder: fuldmægtig, projektleder/koordinator, ledelsessekretær, ministersekretærvikar og ministersekretær.

Selvfølgelig er der mulighed for at hoppe mellem vejene. En AC fuldmægtig med mange års erfaring og interesse for et særligt felt - f.eks. førtidspension vil kunne blive specialkonsulent og hoppe til "specialistvejen". Konkret bruges udviklingsvejene i medarbejdersamtaleskemaerne, hvor medarbejderen og kontorchefen under overskriften "kommende års opgaver" skal diskutere fremtidige opgaver i forhold til udviklingsvejene og kontorets resultatkontrakt. Hvis medarbejderen gerne vil udvikle sig til en bestemt stilling/funktion, f.eks. projektleder - så er det jo afgørende at vedkommende faktisk får nogle projektopgaver.

Socialministeriet har også et internt uddannelseskatalog, der er sammensat af nøje udvalgte kurser, som på konkrete områder forsøger at understøtte de enkelte udviklingsveje, men også dækker de strategiske kompetenceudviklingsbehov. Udviklingsvejene er således en meget konkret måde at arbejde både med ny løn og med kompetenceudvikling.