9. Case: Forsvaret

Forsvaret — opkvalificering af medarbejdergrupper

• Opkvalificering og civil kompetencegivning for kontorhjælpere og forsyningseksperter

Baggrund

Med baggrund i Finansministeriets og Økonomistyrelsens undersøgelse fra 1996: "Når Staten Uddanner", fandt Forsvarskommandoen det hensigtsmæssigt at tilslutte sig de i rapporten givne anbefalinger om tilpasning af interne uddannelsesforløb. Fokus var, at ansatte medarbejdere i videst muligt omfang skulle tilegne sig kvalifikationer, der har en generel værdi på arbejdsmarkedet og ikke kun i forsvaret. De relevante uddannelser der i forvejen var at finde i det civile uddannelsessystem eller som med få justeringer kunne tilpasses forsvarets behov, herunder uddannelser i AMU-systemet, skulle så vidt muligt skulle gennemføres i civilt regi.

I foråret 1998 blev det besluttet at gennemføre kompetenceafklaringsforløb for alle hærens kontorhjælpere (KTHJ) i samarbejde med Næstved, Kolding og Skive Handelsskole og for alle hærens forsyningseksperter (FEKS) med Mommark Handelskostskole på Sydals.

Det var Forsvarskommandoens holdning, at behovet for efteruddannelse i første omgang skulle være tjenstligt begrundet. Desuden skulle efteruddannelse gennemføres under ens vilkår, hvilket i i princippet vil sige under AMU-systemets regler, hvorunder der bl.a. ydes lønrefusion samt tilskud til transport, kost og logi fra enten A-kasse eller Arbejdsformidling.

Indledende proces

I foråret 1998 samt i august/september måned blev kompetenceafklaringsforløbene gennemført for i alt 147 KTHJ og 35 FEKS fra en bred vifte af hærens regimenter. Der blev herved skabt et samlet overblik over, hvor meget uddannelse den enkelte kunne få godskrevet merit for, og dermed skabt basis for planlægning og tilrettelæggelse af et opkvalificerende efteruddannelsesforløb m.h.p. hel eller delvis civil kompetencegivning.

Hærens Operative Kommando (HOK) blev bedt om at opgøre behovet for efteruddannelse af det berørte personel. Med baggrund heri opstillede Forsvarskommandoen (FKO) en slags prioriteret liste over personel, der under kompetenceafklaringen havde fået godskrevet relativt meget meritgivende uddannelse (over 100 dage), og som derfor kun manglede et forholdsvis kortvarigt efteruddannelsesforløb (mindre end 40 uddannelsesdage) for opnåelse af en fuld civilt kompetencegivende uddannelse. Samtidig hermed tilbød respektive handelsskoler gennemførelse af såvel individuelt som holdvist aftalte efteruddannelsesforløb for berørt personel. Individuelt aftalte forløb skulle således være for det personel, der enten manglede meget uddannelse (f.eks. grundfag og områdefag) eller kun manglede lidt (f.eks. specialfag og fagprøve).

HOK blev derefter anmodet om at iværksætte tilmelding af berørt personel til respektive handelsskoler. Alt afhængig af, om der var et tjenstligt behov eller et personligt ønske om efteruddannelse, blev der lagt op til, at AMU-systemets regler blev anvendt eller at efteruddannelse blev gennemført under anvendelse af optjent Civiluddannelse, optjent frihed eller i f.m. orlov (f.eks. Statens Uddannelsesorlov).

Hvad har man gjort?

Uddannelsesforløbene for KTHJ og FEKS blev tilrettelagt således, at den enkelte kursist sideløbende med gennemgang af sin opkvalificerende uddannelse til henholdsvis kontorassistent og engroshandelsassistent kunne varetage sit job i forsvaret. Dermed blev den enkelte arbejdsplads kun i begrænset omfang berørt af det fravær, der var forbundet med uddannelsen. Den modtagne lønrefusion var med til at sikre, at vikarhjælp kunne ansættes efter behov. Samtidig blev det med sådanne modulopbyggede og periodevise uddannelsesforløb sikret, at den uddannelsesmæssige belastning blev spredt, og fravær fra hjemmet blev minimeret. Frem til 1. april 2000 har i alt 16 KTHJ færdiggjort deres uddannelse som kontorassistenter og andre 22 FEKS forventes færdige som engroshandelsassistenter medio juni 2000. Desuden er der indgået en række individuelle uddannelsesaftaler for KTHJ og FEKS.

Processen igennem har FKO nøje fulgt uddannelsesforløbene, dels gennem jævnlige koordinationsmøder med såvel ESU som respektive handelsskoler, dels ved kontakt til Hærens Operative Kommando (vedr. KTHJ), Hærens Materielkommando (vedr. FEKS), de enkelte tjenestesteder og de enkelte uddannelseshold. Kontakten og den indbyrdes koordination er holdt vedlige gennem skrivelser og mundtlig kommunikation.

For at kunne måle effekt og udnyttelsesgrad m.v. har det været nødvendigt at gennemføre undersøgelser ved de respektive tjenestesteder samt at styre økonomien og sikre at givne procedurer blev overholdt.

Effekt/status

Forsvaret har endnu ikke kunne mærke effekten af den gennemførte opkvalificerende uddannelse, hverken hos berørt personel eller ved den arbejdsplads, hvor den enkelte gør tjeneste. Det er hensigten i den kommende tid at gennemføre en omfattende justering af berørte tjenesteområder og de funktions- og stillingsbeskrivelser, der er tilknyttet, så at der for den enkelte opnås overensstemmelse mellem kompetence og jobindhold samt overensstemmelse mellem job og løn. Det er desuden hensigten at udvikle/igangsætte tilsvarende opkvalificerende uddannelsesforløb for andre af forsvarets ufaglærte faggrupper, bl.a. inden for sundhedsområdet, både i forhold til udvikling af den enkelte og den enkeltes job og for at sikre en lettere overgang til et eventuelt fremtidigt civilt job.

Gode råd og erfaringer

• Det har vist sig umådelig svært at opnå accept af og forståelse for nødvendigheden af, at meritforløbene for såvel kontorhjælpere som forsyningsekspedienter ikke kun kom den enkelte til gode, men at det også på sigt ville være en fordel for det enkelte tjenestested og dermed et aktiv for forsvaret som helhed, ved at berørte medarbejdere/medarbejdergrupper blev opkvalificeret på respektive fagområder. I en institution som forsvaret er der langt fra top til bund, og der skal stedse tages hensyn til såvel det enkelte tjenestested som helhedens interesser.
• Ligeledes viste det sig svært at styre hvem, hvor og hvornår uddannelsesforløb skulle gennemføres, og under hvilke vilkår og betingelser dette skulle foregår. Det viste sig derfor nødvendigt til stadighed centralt at følge op, koordinere og kontrollere igangsatte uddannelsesforløb, herunder også at erholdte udgifter blev anvendt og bogført iht. givne retningslinier. Forsvarskommandoen har haft stor nytte af at kunne gennemføre de her omtalte meritforløb i et tæt samarbejde med såvel underlagte myndigheder, faglige organisationer som stedlige handelsskoler i rammen af ESU (AMU-Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Uddannede).