Eksempler på individuelle kompetenceudviklingsmål

Det indgår bl.a. i aftalen om systematisk kompetenceudvikling, at der ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler opstilles og følges op på konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder.

I det følgende er der givet en række eksempler på konkrete udviklingsmål for forskellige medarbejdere i statens institutioner:

Udviklingsmål for postbud

Jens har været ansat som postbud siden han forlod folkeskolen efter 9. klasse for 20 år siden. Jens har ikke nogen yderligere boglig baggrund, men har været aktiv i foreningslivet i sin by igennem mange år.

Jens har gennem alle årene været omdeler, og har som sådan betjent stort set alle kunder i postkontorets dækningsområde i kortere eller længere perioder, og har derfor et indgående kendskab til områdets geografi og topografi.

Post Danmark er i gang med at ændre ledelsesstrategien hen mod selvbærende teams, og Jens kunne godt tænke sig en koordinatorfunktion i sin produktionsgruppe, enten som bemandingsplanlægger eller ruteudlægger og -vedligeholder.

Under en medarbejdersamtale aftales det, at postkontoret skal satse på Jens som bemandingsplanlægger. Som følge heraf skal Jens indvies i de postale IT-systemer, som er knyttet til planlægningen. Udviklingsmålet er, at Jens er i stand til at arbejde med såvel prognoseværktøjer, planlægningsværktøjer samt individuelle normopgørelser og tjenestetilrettelæggelser.

For at nå målet aftales det, at Jens i en periode følger sin distributionsleder, for at erfare, hvordan han egentlig takler opgaverne, samt at han i første omgang direkte overtager nogle få planlægningsopgaver, herunder ferieafvikling.

Desuden skal Jens gennem nogle EDB-uddannelsesforløb for at kunne løfte opgaven. Det aftales bl.a., at Jens skal tage et PC-kørekort (som ekstern uddannelse) med henblik på at skabe fortrolighed omkring anvendelsen af EDB.

Dernæst gives Jens indsigt i alle til jobbet relaterede værktøjer, dels ved at følge lederen i dagligdagen, dels ved et uddannelsesforløb, tilrettelagt af Post Danmark. Målet er, at Jens senest efter 1 år kan klare opgaven alene.

Efter 1 år skal forløbet evalueres, og eventuel opfølgning og/eller yderligere udvikling aftales.

Gevinst for Post Danmark: Planlægning af opgaveløsninger forestås af en, der selv er med til at løse opgaven, og dermed forventes bedre dialog med øvrige medarbejdere samt mere optimale løsninger og smidigere forretningsgange.

Gevinst for Jens: Større indsigt og indflydelse på egen arbejdssituation, nyt jobindhold, generelt bedre kendskab til det moderne IT-samfund og mulighederne i det.

Fra rengøringsassistent til serviceassistent

Jeanette har været ansat som rengøringsassistent på en kaserne i 16 år.

Jeanette har afgangseksamen fra Folkeskolens 10. klasse og blev udlært smørrebrødsjomfru i 1974. Jeanette har udover den almene uddannelse deltaget i en række brancherelaterede AMU-kurser inden for rengøring.

Det er imidlertid nu et ønske fra både arbejdspladsen og Jeanette selv, at hun skal opkvalificeres til faglært niveau.

I forbindelse med en medarbejdersamtale aftales det derfor, at hun skal gennemføre erhvervsuddannelsen: Serviceassistent med speciale i virksomheder og institutioner.

Serviceassistentuddannelse er en bred erhvervsuddannelse, der kvalificerer til en række servicefunktioner inden for rengøring, kantine, depot, kontor m.m.

Serviceassistentuddannelse findes i to varianter, som ungdomsuddannelse, hvor uddannelsen varer i 2 år og som voksenerhvervsuddannelse på 1 år. For at tage voksenerhvervsuddannelsen er der krav om, at man er over 25 år og har minimum 2 års beskæftigelse inden for servicesektoren.

Jeanettes erhvervserfaring gør, at hun opfylder betingelserne for at tage uddannelsen som en erhvervsuddannelse.

Kasernen bliver godkendt som praktiksted og indgår uddannelsesaftale med Jeanette.

Efter gennemførelse af uddannelsen får Jeanette en ny funktionsbeskrivelse, hvor hun bliver tilknyttet Servicecenteret på kasernen. Arbejdsopgaverne udvides til også at omfatte kopiering af forefaldende kontoropgaver, assistere ved udlevering og modtagelse af reglementer, kørselsopgaver og øvrige serviceopgaver.

Oprustning af sagsbehandler

Grete er uddannet cand.mag. og har i flere år arbejdet som sagsbehandler i en statslig styrelse. Gennem arbejdet har hun fået en stor konkret viden om regler for sagsbehandling m.m., men hun savner en grundlæggende teoretisk viden om de forvaltningsretlige regler.

Grete indgår en aftale med sin kontorchef om et uddannelsesforløb på 1/2 år. Forløbet skal bestå af deltagelse i nogle korte kurser i forvaltningsret, samt selvstudier i forvaltningsret under vejledning af en velkvalificeret jurist. Hun påtager sig at give Grete en række relevante eksamensopgaver fra jurastudiet og en pensumliste, sådan at hun kan arbejde hjemme med lærebøger og opgaver.

Udgifterne dækkes af arbejdspladsen som også giver Grete frihed med løn til de nødvendige selvstudier. Derudover må hun selv bruge en del af fritiden.

Efter gennemført studium forhøjes Gretes tillæg, men hun fortsætter i sit sædvanlige job.

Virksomhedens gevinst: Hurtigt opdatering af viden, ny relevant kompetence.

Gretes gevinst: Bedre indsigt i og forståelse for de regler hun arbejder med.

Lærer på friskole

Keld er uddannet tømrer, men har arbejdet som lærer på en friskole i 5 år.

Keld underviser i matematik, engelsk og sløjt.

Friskolen har som målsætning at foretage en faglig opkvalificering af skolens medarbejdere for at honorere stigende forældrekrav.

Der er derfor vedtaget en uddannelsesstrategi, der betyder, at lærere i løbet af 5 år skal efteruddannes, så alle underviser i fag, de er liniefagsuddannede i.

Som udløber af årets medarbejdersamtaler, sendes 4 ud af 12 lærere på linjefagsuddannelse i 2 år, samtidig med at der afsættes ressourcer til kollegasupervision og skoleudvikling.

Keld skal have linjefag i engelsk.

Der skal ske en løbende evaluering af efteruddannelsesstrategien bl.a. via skolens evalueringsplan og medarbejdersamtalerne. Der er indgået aftale om kvalifikationstillæg til de lærere, der gennemfører efteruddannelsesplanen.

Institutsekretær på universitet

Birthe har som de øvrige institutsekretærer på universitetet været ansat i mange år.

Birthes uddannelsesmæssige baggrund er en kontoruddannelse suppleret med en række efter- og videreuddannelser af forskellig art indenfor edb, sprog, regnskab m.v.

En ny Universitetslov for 6 år siden indebar imidlertid en anden ledelsesstruktur end tidligere.

Institutlederne fik nye og meget anderledes ledelsesbeføjelser, hvilket også kom til at påvirke institutsekretærernes arbejde meget.

Birthes hovedopgave har altid været at påtage sig ansvar og kompetence for den totale administrative drift af instituttet, men det har ikke indebåret et ledelsesansvar.

Ændringen i organisationen vil på sigt betyde, at Birthe skal indgå i en slags teamledelse med institutlederen, således at sekretæren forestår den administrative ledelse og institutlederen forestår den videnskabelige ledelse.

Med den ændrede struktur blev der behov for at give nye kvalifikationer og kompetencer til Birthe og de øvrige institutsekretærer — de skulle nu bringes til at se deres job i et nyt perspektiv.

Der blev derfor for ca. 4 år siden iværksat et udviklingsprojekt for Birthe og de øvrige institutsekretærer, som har indebåret, at de har været igennem 5 udviklingsmoduler i løbet af ca. 4 år.

Indholdet i modulerne har bl.a. været at se på situationen i dag, skabe et fremtidsbillede, arbejde med stillingsbeskrivelser, modstand, gennemslagskraft og magt, skabe indsigt i egne ressourcer, afprøve grænser, kommunikationstræning, konfliktløsning, forhandlingsøvelser, ledelsesteori og -roller, personaleledelse, følelsesmæssig intelligens og personlig udviklingsplan.

Udviklingsaktiviteterne for gruppen vil fortsætte i fremtiden, idet der vil skulle etableres overbygningsmoduler på den allerede iværksatte lederuddannelse."

Det indgår i aftale om systematisk kompetenceudvikling, at der ved de årlige medarbejdersamtaler opstilles og følges op på konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder.

Udviklingsmål for en politiassistent

Steen har været ansat i Politiet i 7 år. Han forlod folkeskolen efter 9 klasse og kom i lære som tømrer. Efter aftjent værnepligt var han i godt 2 år beskæftiget som faglært tømrer, hvorefter han søgte og fik ansættelse ved Politiet.

Efter endt grunduddannelse, der samlet forløb over godt 4 år - dels på Politiskolen og dels med praktisk tjeneste på en station i det storkøbenhavnske område - blev han efter gensidig aftale uansøgt forflyttet til Svendborg, hvor han i godt 2 år har været beskæftiget i almindelig omgangstjeneste.

I forbindelse med omstruktureringer og ændringer i den overordnede strategi for det fremtidige tryghedsskabende arbejde sammenholdt med en ændret lønstruktur, er der i Politiet et ønske om et højt "generalistniveau", med henblik på et større helhedssyn i opgaveløsningen.

Dette indebærer, at der er etableret en generel kvalificerende politiuddannelse, som den enkelte medarbejder efter endt grunduddannelse skal have afsluttet senest med udgangen af det 12. tjenesteår.

I forbindelse med medarbejdersamtalen bliver der fremlagt en uddannelsesstatus, der viser, at Steen frem mod udgangen af det 12. tjenesteår skal gennemgå forskellige relevante personaleudviklingstjenester - herunder 1 års tjeneste i kriminalpolitiet, minimum 3 måneders tjeneste i egentligt nærpolititjeneste og/eller kriminalpræventivt arbejde, samt minimum 3 måneders tjeneste i en sekretariats- og anklagefunktion.

Samtidig oplyser samtalelederene at, Steen’s tjenstlige og personlige kvalifikationer af politikredsens bedømmelsesudvalg er bedømt til at være af en karakter, der gør, at Steen vil være et muligt fremtidigt lederemne i Politiet. På den baggrund bliver det aftalt, at Steen snarest skal påbegynde udviklingstjenesten i kriminalpolitiet, og at man herefter i forbindelse med næste års medarbejdersamtale eventuelt overvejer at lade Steen indgå i et såkaldt "førlederforløb".

For Steen er der således givet mulighed for selv at være med til at tilrettelægge gennemførelsen af den generelle kvalificerende uddannelse. Ligesom han i god tid har fået mulighed for at gøre sig overvejelser om eventuelt at indgå i et 3-årigt førlederforløb, der udover forskellige praktiske tjenester indeholder gennemførelse af et selvstudie samt Politiet Forberedende Lederuddannelse.

Projekt "flere kvindelige ledere"

Anne er uddannet cand.scient.pol og har været ansat i et departement i 10 år i forskellige kontorer. Anne synes ikke hun kan komme så meget længere som sagsbehandler og har derfor tænkt på at søge lederstillinger. Det er der også andre kvinder i samme situation, som har overvejet. Samtidig ønsker arbejdspladsen som led i sin ligestillingspolitik at udvikle lederpotentialet hos de kvindelige ansatte.

Anne fremfører sine ønsker om et førlederkursus i sin MUS-samtale med kontorchefen.

Kontorchefen kobler Annes ønske sammen med andre kvindelige fuldmægtiges ønsker. I ledelsen på arbejdspladsen bliver man enige om i samarbejde med et konsulentfirma at udvikle et "før-lederkursus" for kvindelige AC’ere, som kunne tænke sig at afprøve deres lederevner. Kurset har til formål, for den enkelte, at skabe større klarhed over om man ønsker at bliver leder eller ej. Kurset består af både teoretiske dele og praktiske øvelser.

Kursisterne får på kurset afprøvet deres lederevner og får mulighed får at drøfte deres situation med kollegaer i samme situation.

Kursistens oplevelse indgår i den næste medarbejderudviklingssamtale.

Gennemført kursusforløb indebærer ikke noget løfte om en lederstilling eller højere løn.