2. Dispositioner i henhold til givne bevillinger

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

2.1. Indledning

I kapitel 2 fastsættes:

• de almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner,
• disponeringsregler om personale og personaleudgifter og
• særlige disponeringsregler for de enkelte bevillingstyper.

Disponeringsreglerne for de enkelte bevillingstyper er knyttet til følgende seks bevillingstyper:

• Driftsbevilling
• Statsvirksomhed
• Anlægsbevilling
• Lovbunden bevilling
• Reservationsbevilling
• Anden bevilling

Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevilling er henført under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkontobetegnelsen. Hvis ingen bevillingstype er anført, er der tale om en bevilling af typen anden bevilling.

De almindelige disponeringsregler gælder for alle seks bevillingstyper, med de fra­vigelser, der gælder for den pågældende bevillingstype.

2.2. Generelle regler

2.2.1. Bevillingsbegrebet

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.

Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov eller ved tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger anses for givet.

Finansministeren kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes normalt som cirkulærer.

Hvor en administrativledelsehar dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at der ved tjenestebefaling af den pågældende minister kan fastsættes yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

2.2.2. Forudgående hjemmel

Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en disposition.

Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter og udgifter i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjemmel for en disposition tilvejebringes ved en bevilling på finansloven.

I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositioner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdelsen af finanslovforslaget. Ny bevillingsmæssig hjemmel må i så fald tilvejebringes inden dispositionens gennemførelse, jf. punkt 3.3. Tilvejebringelse af nye bevillingsmæssige hjemler i løbet af finansåret.

I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre sådanne dispositioner, jf. punkt 3.2. Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.

2.2.3. Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger

Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.

2.2.4. Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering

En bevilling er en bemyndigelse til at af­holde udgifter el­ler modtage indtægter, dvs. til at disponere med udgifts- eller ind­tægts­mæssige kon­sekvenser i bevillingsperioden.

Dispositionen kan opdeles i tre led:

På udgiftssiden:

• Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)
• Udgiftens afholdelse
• Udbetaling

På indtægtssiden:

• Skabelse af fordring
• Indtægtens modtagelse
• Indbetaling

Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition. Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en række tilfælde til opfyldelse af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.

Det er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen, at en udgifts eller indtægt registre­res, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende (rets­­­erhvervelsesprincippet).

En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et arbejde er udført.

På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser er effektueret.

Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Som eksempler på sådanne udgifter og indtægter kan nævnes lovbundne udgifter, skatter og afgifter.

For tilsagn om tilskud og udlån anses en udgift for afholdt, når staten meddeler et bindende tilsagn og derved påtager sig en forpligtelse, uanset om udbetalingen vil ske i indeværende eller et senere finansår, jf. nærmere punkt 2.2.10. Tilsagn om tilskud. Udgiftsførte tilsagn, der ikke kommer til udbetaling, indtægtsføres når tilsagnet er udløbet, uden at udbetalingsbetingelserne forinden er blevet opfyldt. For tilskudsordninger med EU-refusion anses indtægter for modtaget samtidig med afgivelsen af tilsagnet, idet de indtægtsførte beløb modsvarer EU's forventede andel af tilskuddet baseret på refusionsbetingelser mv. fra indeværende programperiode.

Projektindtægter m.v.mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.

Ved offentligt-privat samspil, som indebærer finansiel leasing, anses den del af leasingudgifterne, der erstatter køb eller anlæg, som afholdt i det år, hvor udgiften til købet eller anlægget alternativt skulle have været afholdt, jf. punkt 2.6.10. Leje og leasing i øvrigt.

Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn, og således at korrektion af udgiften foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter samme principper, som ligger til grund for bevillingen.

2.2.5. Brutto- og nettobevillinger

Bevillinger gives som bruttobevillinger eller nettobevillinger.

For bruttobevillinger gives særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modtagelse af indtægter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvisning til merindtægter i forhold til den givne indtægtsbevilling.

For nettobevillinger gives bevilling til nettoudgifterne, det vil sige forskellen mellem udgifter og indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merindtægter og tilsvarende skal reduceres svarende til mindreindtægter.

Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed gives som nettobevilling, mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives som bruttobevilling. Der kan i anmærkningerne fastsættes regler om adgang til afholdelse af merudgifter som følge af merindtægter, f.eks. i forbindelse med EU-tilskud.

2.2.6. Betingede bevillinger

I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositioner forudgående godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betingede bevillinger kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Der henvises til punkt 3.3. Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.

2.2.7. Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne

Anmærkningerne til finanslovens enkelte konti er en del af de forudsætninger hvorunder bevillingen er givet, og har som sådan karakter af fortolkningsbidrag bl.a.blandt andet til forståelsen af bevillingsformålet, og hvorfor bevillingen er fastsat til en given størrelse.

Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponere inden for bevillingen i overensstemmelse med hovedkontoens formål. Den angivne specifikation på underkonti og standardkonti er således ikke bindende. Driftsbevilling og statsvirksomhed er opført som rammebevillinger, jf. dog punkt 2.6.3. Lønbevilling, 2.6.6. Indtægtsdækket virksomhed, 2.6.7. Tilskudsfinansierede aktiviteter og 2.6.8. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Øvrige bevillinger kan disponeres som rammebevillinger, hvor dette følger af bevillingens formål.

Dette indebærer bl.a.blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i anmærkningerne til finanslovens enkelte hovedkonti som udgangspunkt er af orienterende karakter, jf. dog punkt 2.6.4. Rationaliseringer og ændringer i forudsat aktivitet.

Hvor anmærkningerne har karakter af bindende bevillingsforudsætninger anføres dette særskilt i anmærkningerne.

2.2.8. Overførsel mellem hovedkonti

Der er som hovedregel ikke adgang til at overføre bevillingsbeløb fra en hovedkonto til en anden.

Der kan dog i anmærkningerne være givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb mellem hovedkonti. En sådan hjemmel, der anføres i indledningen i anmærkningerne til de relevante aktivitetsområder, giver mulighed for at overføre en andel af det bevillgede beløb fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dog således, at der ikke herved kan ske forøgelse af den samlede lønbevilling. En sådan overførselsadgang omfatter ikke bevillinger vedrørende særskilt forudsatte aktiviteter, der i finansårets løb er givet ved aktstykke.

Der er altid adgang til at overføre bevillingsbeløb til dækning af selvforsikringsskader fra én hovedkonto til en anden, jf. punkt 2.4.4. Selv­for­sikrings­ud­gifter.

Ressortomlægninger og opsplitning eller sammenlægning af aktiviteter kan tillige ske ved overførsel mellem hovedkonti.

Overførsler mellem hovedkonti skal optages på tillægsbevillingsloven.

2.2.9. Flerårige dispositioner

Dispositioner, der indebærer indgåelse af forpligtelser eller skabelse af fordringer med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår, kræver særlig hjemmel.

Hjemlen kan foreligge i særlig lov, der ff.eks. fastsætter regler for afgivelse af garantier, andre forpligtelser eller for pålæggelse af skatter og afgifter.

Hjemlen kan også gives i tekstanmærkning til finanslov for det finansår, hvor forpligtelsen indgås eller fordringen skabes.

Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senere finansår fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillinger til bygge- og anlægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, at der kan indgås aftaler, der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift for projektet ikke overskrides. De samme forudsætninger gælder tillige ofte for driftsbevillinger i forbindelse med IT-projekter, indgåelse af lejemål, antagelse af personale eller lignende.

Endelig kan hjemlen til i et finansår at indgå forpligtelser med udgiftsvirkning i senere finansår skabes ved Finansudvalgets tilslutning til forpligtelsens indgåelse.Der skal optages en tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling, såfremt den tilsvarende hjemmel på finansloven ville have fordret en tekstanmærkning.

Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i et senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det finansår, hvor den afholdes.

2.2.10. Tilsagn om tilskud

Ved afgivelse af tilsagn om tilskud udgiftsføres hele beløbet i det år, hvor tilsagnet gives, uanset at en del af udbetalingen eventuelt falder i senere år.

Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger af udviklingen i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grundlag af et skøn ud fra langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statens forpligtelse.

Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagers finansiering af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivelsen af tilsagnet og den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, udgifts- eller indtægtsføres ændringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af denne kan opgøres og senest i forbindelse med den endelige finansiering.

For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansieret af tilskudsmodtageren – eksempelvis tilskud til renter og afdrag – udgiftsføres der svarende til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidige betalinger tilbagediskonteres med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres en årlig opskrivning af tilsagnet, der modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsudgiften).

For international miljøbistand og sektorprogrammer i Central- og Østeuropa anses et tilsagn for givet, når der er indgået kontrakt om et konkret projekt, eller når der med samarbejdslandet er indgået en regeringsaftale om støtte til et projekt inden for en angiven beløbsramme.

Bistand til udviklingslande udgiftsføres som hovedregel på betalings­tidspunktet. Dog udgiftsføres afgivelse af bindende tilsagn om støtte til internationale udviklingsbanker mv., såkaldte statsforskrivninger, på tidspunktet for udstedelsen af den pågældende statsforskrivning.

2.2.11. Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år

Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper.

Hvor der efter de bestemmelser, der er gældende for de enkelte bevillingstyper, eller i øvrigt er adgang til videreførsel, gælder, at adgangen til videreførsel bortfalder, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en konto, og heller ikke er blevet regnskabsført på den pågældende konto.

I statsregnskabet foretages en bevillingsafregning, hvoraf bl.a.blandt andet fremgår størrelsen af den videreførte bevilling, der kan disponeres i finansåret ud over finanslovens bevilling.

Den akkumulerede videreførsel angives i finanslovanmærkningerne og vil således indgå i den budgetmæssige vurdering af forbrugsmulighederne på den pågældende konto.

2.2.12. Forudbetaling eller betalingshenstand

Hvis der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel for forudbetaling eller betalingshenstand, bør det tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger mellem det tidspunkt, hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, og mellem det tidspunkt, hvor en indtægt modtages, og indbetalingen.

2.2.13. Udlæg

Hvor der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel, kan der kun foretages udlæg i relation til anden statslig eller kommunal myndighed.

2.2.14. Bevillingsparagraffen

Finanslovens § 45 – den såkaldte bevillingsparagraf – indeholder en bemyndigelse til i finansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love, der er vedtaget eller vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret.

Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lovforslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af de pågældende folketingsudvalg.

Forøgelse af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover kan dog kun ske med Finansministeriets forudgående tilslutning, jf. punkt 2.5.3. Finansministeriets stillingskontrol.

2.3. Særligt om indtægter

2.3.1. Fastsættelse af afgifter og gebyrer

Afgifter og gebyrer kan kun opkræves med hjemmel i eller i henhold til lov eller tekstanmærkning.

2.3.1.1. Taksten for afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter

Hvor afgifter og gebyrer er fastsat således, at der opnås overdækning i forhold til de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, skal taksten også fremgå af loven.

2.3.1.2. Taksten for andre afgifter og gebyrer

Taksten for andre afgifter og gebyrer skal, medmindre andet er bestemt, fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, og således at der tilstræbes en balance over en 4-årig periode. En nærmere beskrivelse af de elementer, der bør indgå i takstfastsættelsen, findes i vejledning om priskalkulation i Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).

2.3.2. Priser ved salg af varer og ydelser

For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at der ved prisfastsættelsen skal opnås dækning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger i forbindelse med salget. Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde. Dette gælder områder, hvor en fuldt dækkende prisfastsættelse ville hindre formålet med ydelsen, og hvor f.eks. sociale, miljømæssige eller lignende hensyn konkret tilsiger en lavere omkostningsdækning. En nærmere beskrivelse af de elementer, der bør indgå i omkostningsberegningen, findes i vejledning om priskalkulation i Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).

2.3.3. Leje og forpagtningsafgifter

Lejeindtægter og forpagtningsafgifter skal under hensyn til de gældende lovbestemmelser om lejeregulering og lignende fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske resultat opnås. Det skal i denne forbindelse påses, at leje- og forpagtningsafgifter løbende reguleres i overensstemmelse med ændringerne på markedet, og lejereguleringer skal løbende gennemføres, hvor lejelovgivning og lignende giver mulighed for det.

Direktoratet for FødevareErhverv (Fødevareministeriet) kan rådgive om bortforpagtning af landbrugsarealer.

Vejledning om fastsættelse af leje og vilkår for lejemål i øvrigt kan søges hos Slots- og Ejendomsstyrelsen (By- og Boligministeriet).

2.3.4. Salg af brugt materiel

For salg af brugt materiel gælder, at der skal søges opnået det størst mulige provenu. Dette kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det kan godtgøres, at prisen svarer til markedsprisen, f.eks. ved at der foreligger et kontrolbud.

2.3.5. Modtagelse af gaver

Hvor der til modtagelsen af en gave er knyttet vilkår, som pålægger institutionen særlige forpligtelser i relation til disponeringen over udgiftsbevillingen, eller hvor gaven har en værdi på 2 mill.kr. eller derover og udgør mere end 5 pct. af institutionens budgetterede driftsudgifter under den almindelige virksomhed, skal der indhentes forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

Tilslutning til modtagelse af private gaver skal dog ikke søges for fuldt eksternt finansierede anskaffelser, eller hvor der på finansloven er hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. punkt 2.6.8.

2.4. Særligt om udgifter

2.4.1. Udgifter som følge af EU-retsakter

 Udgifter som følge af EU-retsak­ter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger. Finansudvalget orienteres om væsentlige merudgifter.

Modtages EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter ud over finanslo­vens bevillinger, kan indtægterne modtages og udgifterne afholdes ud over de givne bevillinger.

2.4.2. Indfrielse af garantier og statsforskrivninger

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter til indfrielse af garantier og stats­forskrivnin­ger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, bør Finansministeriet orie­n­­teres på det tidligst mulige tidspunkt.

2.4.3. Udgifter pålagt ved dom mv.

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som staten ved dom tilpligtes at betale, eller som det må anses for overvejende sandsynligt, eventuelt efter indhentet udtalelse fra kammeradvokaten, at staten i til­fælde af en retssag vil blive dømt til at betale.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, bør Finansministeriet or­i­en­­te­res på det tidligst mulige tidspunkt.

2.4.4. Selvforsikringsudgifter

Der kan afholdes uforudselige udgifter, der skyldes brand, tyveri, hærværk eller anden skade på bygninger, løsøre mv., hvor der som følge af statens selvforsikringsordning ikke er tegnet forsikring, jf. Finansministeriets cirkulære om statens selvforsikringsordning.

Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, er der adgang til overførsel fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, bør Finansministeriet or­ienteres på det tidligst mulige tidspunkt.

Er der i et finansår tale om skader inden for det samlede ministerområde af helt ekstraordinært omfang, kan merudgifterne søges finansieret af finanslovens generelle reserver.

Er der tale om totalskade, eller er skaden så omfattende, at der kan opstå spørgsmål om væsentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kun disponeres med særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget.

2.4.5. Bevarelse af statsaktiver

Som led i administrationen af statsaktiver kan det være nødvendigt at afholde udgifter til hel eller delvis bevarelse af aktiver, f.eks. udgifter, der afholdes med henblik på at hindre aktivets undergang, udgifter ved tvangsfuldbyrdelse af statslige krav (arrest og udlæg) eller udgifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af en ejendom, der er overtaget på tvangsauktion.

Hvor sådanne udgifter er uforudselige, kan de afholdes ud over de givne bevillinger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, bør Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt.

2.4.6. Afskrivning eller nedskrivning af fordringer

Finansstyrelsen inddriver statslige restancer uden for Told- og Skattestyrelsens samt politiets og domstolenes område, jf. Finansministeriets cirkulæreskrivelse om inddrivelse af statslige restancer i Finansstyrelsen.

Udgifter til afskrivning eller nedskrivning af en fordring kan afholdes, når fordringen er overdraget til Finansstyrelsen. For fordringer som ikke skal overdrages til Finansstyrelsen, kan udgifter afholdes, når det er konstateret, at inddrivelsen helt eller delvist er udelukket. Vedrørende afskrevne fordringer skal der med passende mellemrum og inden forældelsesfristens udløb indhentes oplysninger om debitors økonomi med henblik på eventuel genoptagelse af inddrivelsen. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter bør Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt.

2.4.7. Ikke-fradragsberettiget købsmoms

Udgifter til dansk købsmoms, som i henhold til momsloven ikke er fradragsberettiget, behandles bevillingsmæssigt således:

Bevillinger til drifts- og anlægsudgifter, gives uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Bevillinger til tilskud gives også uden medtagelse af udgifter til ikke-fra­drags­berettiget købsmoms i det omfang, tilskuddene anvendes til køb af varer og ydelser i institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillings­lov med fuld kontospecifikation i anmærkningerne.

Udgifter til købsmoms optages i disse tilfælde som refusionsberettiget, ikke-fradragsberettiget købsmoms på regnskabet.

Disse bestemmelser gælder ikke for varer og ydelser, der indkøbes til brug for produktion, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 13 eller tekstanmærkning på finansloven eller ifølge anden hjemmel kan afhændes uden opkrævning af salgsmoms, og som afhændes i konkurrence med private enheder. Udgifterne til denne kategori af ikke-fradrags­be­ret­tig­et købsmoms skal konteres på de relevante standardkonti, hvor pågældende køb af varer eller ydelser konteres.

For udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms i forbindelse med de formål, der er anført i momslovens § 42 gælder, at disse konteres på de relevante standardkonti. Dog gælder, jf. momslovens § 42, stk. 2, at 25 pct. af udgiften vedr. hotel- og restaurationsydelser (herunder repræsentation) kan optages på regnskabet som refusionsberettiget, ikke-fra­drags­be­ret­tiget købsmoms.

2.4.8. Tilskud til ikke-statslige institutioner

I forbindelse med, at der ydes tilskud til driften af ikke-statslige institutioner (selvejende institutioner (fonde), foreninger mv.), skal der af tilskuds­giveren stilles relevante krav til tilskudsmodtageren, der kan sikre en god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets art og formål.

Hvis tilskuddet udgør 1 mill.kr. eller derover og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, skal der stilles følgende krav:

•  Ressortmyndigheden skal godkende vedtægter og løbende orienteres om institutionens dispositionsberettigede personer.
  
  
  
  
• Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på over 10 år og anlægsudgiftslignende investeringer over 10 mill.kr. skal forelægges Finansudvalget efter reglerne i punkt 2.6.9. Leje af fast ejendom eller punkt 2.8.3. Bygge- og anlægsarbejder.
  
  
  
  
• Det kan efter forhandling mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet bestemmes, at tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de regler, der gælder for driftsbevillinger. I disse tilfælde henføres pågældende hovedkonto til bevillingstypen driftsbevilling, og i anmærkningerne specificeres på standardkonti.
  
  
  
  
• Regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Rigsrevisionen, Kommunernes Revisionsafdeling eller andet kommunalt revisionsorgan.
  
  
  
  
• Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet, Personalestyrelsen.
  
  
  
  
• Institutionen skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten eller til et godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.

De nævnte krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor. Hvor særlige hensyn f.eks. vedrørende opfyldelsen af formålet med en tilskudsordning, kan begrunde fravigelser fra ét eller flere krav, skal dette konkret aftales med Finansministeriet.

Eventuelle fravigelser fra ovennævnte krav, der ikke fremgår af anden lov, skal anføres i finanslovens anmærkninger.

2.5. Personale og personaleudgifter

Den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget omfatter styring af lønudgifter og stillinger.

2.5.1. Lønudgifter

Som lønudgift betragtes:

• Al betaling for personlige arbejdsydelser fra enkeltpersoner udført som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold.
  
  
  
  
• Arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres).
  
  
  
  
• Naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).
  
  
  
  
• Særskilt vederlæggelse, der omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd mv.
  
  
  
  
• Ikke-momsbelagte ydelser, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.
  
  
  
  
• Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udføres af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom.

Uden for lønudgifter falder:

• Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (moms­registreret) virksomhed, eller som af statsinstitutionen kan optages på standardkonto 19. Diverse driftsudgifter.

2.5.2. Lønbevilling

For driftsbevilling er der inden for den samlede bevilling fastsat en lønbevilling, der angiver et maksimum for lønudgifterne, jf. punkt 2.6. Driftsbevilling.

Lønudgifter under statsvirksomheder, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter samt lønudgifter til medarbejdere udlånt til statslige selskaber mv. mod lønrefusion, er ikke omfattet af lønbevillingen.

Lønbevillingen omfatter standardkonto 11. Lønninger, standardkonto 12. Lønrefusioner samt lønreserve opført på standardkonto 74. Reserver og budgetregulering.

For lønudgifter til institutionernes egne anlægsudgifter (anlægsløn) foretages fradrag på specifikation af standardkonto 19. Diverse driftsudgifter.

Såfremt der til en lønmodtager modtages (arbejdsgiver)refusion, lønkompensation, erstatning, løntilskud el. lign., registreres dette som en indtægt på standardkonto 12. Lønrefusioner. Lønudgiften for pågældende lønmodtager afholdes inden for de givne bevillinger. Tilsvarende gælder for lønudgiften til eventuelt erstatningspersonale (vikarer).

Lønbevillinger kan forhøjes, hvor der sker overførsel til dækning af administrationsudgifter, jf. punkt 2.6.3. Lønbevilling (under driftsbevilling), 2.10.5. Administrationsudgifter (under reservationsbevilling) og 2.11.4 Administrationsudgifter (under anden bevilling).

Lønudgifter budgetteres på finanslovforslaget så realistisk som muligt ud fra den forventede anciennitetssammensætning af personalet og forventet klassificering af nye stillinger.

For videreførsel af sparede lønmidler til efterfølgende finansår og for overførsel til andre hovedkonti gælder de almindelige regler herom, jf. punkt 2.2.8. Overførsel mellem hovedkonti og 2.2.11 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.

Lønbevillinger, der ønskes tilbageholdt med henblik på senere bevillingsansøgninger, opføres som reserver under ministerområdet.

Der kan for et ministerområde eller dele heraf opføres særlig dispositionsbevilling til konkret angivne formål, som af ministeriet kan overføres til nærmere angivne hovedkonti eller samtlige hovedkonti inden for ministerområdet. En dispositionsbevilling kan vedrøre bestemte formål eller lønudgifter til bestemte typer personaleforbrug, f.eks. til forskerrekruttering.

2.5.3. Finansministeriets stillingskontrol

Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at visse stillinger skal godkendes af Finansministeriet forud for oprettelse.

Stillingskontrollen omfatter:

• Tjenestemandsstillinger eller tjenestemandslignende stillinger klassi­fice­ret i lønrammerne 37 og derover.
  
  
  
  
• Overenskomststillinger, der ved klassificeringen klassificeres i lønram­me 37 og derover (jf. klassificeringsreglerne).
  
  
  
  
• Stillinger på individuelle lønvilkår, der er henført til lønramme 37 eller derover jf. punkt 2.5.4. Personalesammensætning og ansættelsesformer.

Forslag om oprettelse af nye stillinger, der er omfattet af stillingskontrollen skal sendes til Finansministeriet. Forslaget skal ledsages af følgende oplysninger til brug for behandlingen af forslaget samt til brug for klassificeringen:

• udviklingen i arbejdsopgaver, som begrunder ansøgningen,
• hvordan og hvor opgaverne evt. hidtil er blevet varetaget,
• organisationsbeskrivelse for hele virksomheden hidtil og efter ansøgningen,
• oplysninger om status for eventuelle ledige stillinger i henhold til Finansministeriets stillingsregister,
• placering i organisationsstrukturen,
• funktions- eller stillingsbeskrivelse, jf. Personaleadministrativ Vejledning og
• forslag til stillingsbetegnelse og lønramme.

Finansministeriet fører en oversigt over godkendte stillinger i lønramme 37 og derover, der efter ovenstående regler er oprettet under de enkelte ministerier. Hver oprettet stilling er i registeret anført med stillingsnummer, der meddeles af Finansministeriet. Dette nummer skal anvendes ved anvisning af løn til stillingsindehaveren, idet stillingen ellers vil fremstå i registeret som ubesat.

De enkelte ministerier har ansvaret for at meddele Finansministeriet eventuelle ændringer såsom omklassificeringer eller stillingsnedlæggelser, således at registeret til enhver tid udviser et retvisende billede af stillingsnormeringen. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets vejledning om stillingsnummer og stillingsregister.

En godkendt stilling i lønramme 37 eller derover kan altid anvendes i en lavere lønramme. Overførsel af stillinger mellem hovedkonti følger reglerne for overførsel af lønmidler, jf. punkt 2.2.8. Overførsel mellem hovedkonti.

2.5.4. Personalesammensætning og ansættelsesformer

Den disponerende administrative ledelse fastlægger personalesammensætningen inden for rammerne af den tildelte lønbevilling og det godkendte antal stillinger i lønramme 37 og derover.

For at sikre opfyldelsen af særlige formål, hvortil en bevilling måtte være givet, kan Finansministeriet bestemme, at der inden for givne bevillinger er pligt til at opretholde bestemte normeringer, som ikke må ændres til andre kategorier af personale eller friholdes. Dette kan f.eks. gælde lære-, elev- og praktikstillinger.

I anmærkningerne optages oplysninger om ministeriers og styrelsers samlede personaleforbrug opgjort i årsværk. Retningslinierne for udarbejdelsen af disse opgørelser findes i Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).

Overenskomstansatte, tjenestemænd og andre personalegrupper ansættes på løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat af Finansministeriet eller af de enkelte ministerier og styrelser efter bemyndigelse fra Finansministeriet.

Reglerne om anvendelse af ansættelsesformer fastsættes af finansministeren. Ansættelse som tjenestemand kan ske i det omfang, det er fastsat i Finansministeriets cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. I øvrigt anvendes overenskomstansættelse i det omfang, området er overenskomstdækket.

Ved ansættelse på individuelle lønvilkår skal løn- og ansættelsesvilkår godkendes af Finansministeriet, hvis den samlede løn svarer til eller overstiger lønnen for en tjenestemandsstilling i lønramme 37. Henføring til lønramme foretages af Finansministeriet i forbindelse med godkendelsen.

Det påhviler ministerierne at sikre, at der opretholdes den fornødne personalemæssige fleksibilitet under hensyn til:

• den mulige udvikling i opgavernes art og de heraf følgende krav til personalesammensætningen,
• den forventede udvikling i lønbevillingen som angivet i finanslovens anmærkninger, samt
• den forventede naturlige afgang og den mulige tilbagevenden af medarbejdere på orlov.

2.5.5. Udlån af medarbejdere 

Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde for en anden statslig styrelse som led i sit tjenstlige arbejde:

• Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Vederlagets størrelse fastsættes af "udlånsstyrelsen".
• Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres.
• Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet varetages, og "udlånsstyrelsen" ansætter kompenserende arbejdskraft.

Uanset valg af fremgangsmåde skal udlånsstyrelsen have refunderet den til udlånet knyttede merudgift fra hvervsstyrelsen.

2.5.6. Udgifter til kurser mv.

Til opbygning og vedligeholdelse af statsansat personales kvalifikationer kan anvendes midler af institutionernes driftsbevilling til kurser mv.

Der kan endvidere efter institutionsledelsens konkrete beslutning anvendes midler i henhold til Finansministeriets og Sundhedsministeriets vejledning "Kriseramte medarbejdere - et fælles ansvar. En vejledning om alkoholisme og psykisk krise".

2.6. Driftsbevilling

2.6.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed forbundne udgifter, herunder køb af varer og tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift af bygninger.

Mindre tilskud i nær tilknytning til driften kan optages under driftsbevillingen (eksempelvis medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskud til elevekskursioner).

Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæssige aktiviteter, afholdes de hermed forbundne udgifter og indtægter efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.

Hvor der i tilknytning til den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres ikke-kommercielle aktiviteter finansieret af gaver, royalties eller tilskud mv., afholdes de hermed forbundne udgifter og indtægter efter de særlige regler om tilskudsfinansierede aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

Hvor det mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet er aftalt, at tilskuddet til en ikke-statslig institution skal anvendes efter reglerne for driftsbevilling, henføres den pågældende hovedkonto til bevillingstypen driftsbevilling, jf. punkt 2.4.8. Tilskud til ikke-statslige institutioner.

Alle de under driftsbevilling opførte aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, henhører under institutionens budget- og regnskabsmæssige ledelse.

2.6.2. Nettobevilling

Driftsbevillingen gives som rammebevilling, jf. punkt 2.2.7. Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne. Den opføres som en nettoudgiftsbevilling, dvs. at merindtægter giver adgang til at afholde merudgifter, blot den på finansloven fastsatte nettoudgiftsbevilling ikke overskrides, jf. dog punkt 2.6.5. Videreførsel. Tilsvarende vil mindreindtægter indebære, at der skal udvises modsvarende mindreudgifter.

2.6.3. Lønbevilling

Under driftsbevillingen gives en særskilt lønbevilling. Der er således ikke adgang til at overføre fra øvrige driftskonti til lønkonti.

Der er dog adgang til at øge lønbevillingen inden for den givne driftsbevilling, hvor der afholdes lønudgifter i henhold til § 1 i Finansministeriets cirkulære om lønudgifter til udsendte danske embedsmænd som nationale eksperter til EU-kommissionen, samt hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen.

Hvor der i forbindelse indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret aktivitet eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed overføres bidrag til administration, fællesudgifter og lignende, kan indtil halvdelen anvendes som øget lønudgift.

2.6.4. Rationaliseringer og ændringer i forudsat aktivitet

Hvis aktiviteten inden for en driftsbevilling bliver mindre end forudsat, eller hvis der gennemføres rationaliseringer ud over det ved budgetteringen forudsatte, medfører dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentlige ydelser på det pågældende område.

2.6.5. Videreførsel 

Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling til efterfølgende finansår, jf. punkt 2.2.11. Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.

Der er endvidere adgang til at overskride driftsbevillingen med indtil 2 pct. – dog højst 10 mill.kr. – af den pågældende hovedkontos bruttodriftsudgifter under den almindelige virksomhed. Overskridelsen skal udlignes i det efterfølgende finansår ved et overskud af mindst samme størrelse.

Der skelnes mellem videreførsel af uforbrugte dele af lønbevilling og videreførsel af øvrige dele af driftsbevillingen. Kun videreførte beløb under lønbevilling kan anvendes til løn i efterfølgende finansår.

Såfremt der ved regnskabsårets afslutning er akkumuleret overskud på lønbevillingen og akkumuleret underskud på den øvrige del af driftsbevillingen, skal der ske en udligning, hvor den videreførte lønbevilling nedskrives og øvrig driftsbevilling opskrives, således at enten den videreførte lønbevilling eller øvrig driftsbevilling bliver nul.

2.6.6. Indtægtsdækket virksomhed

2.6.6.1. Anvendelse og hjemmel

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives til statsinstitutioner samt selvejende institutioner, der er opført på bevillingslovene med fuld standardkontospecifikation efter reglerne for driftsbevilling, når følgende betingelser er opfyldt:

• Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser.
  
  
  
  
• Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.
  
  
  
  
• De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed.

En statsinstitution skal udføre en opgave som indtægtsdækket virksomheder, hvis institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, jf. punkt 2.6.11. Udbud.

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget, idet dog indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbud kan oprettes direkte på tillægsbevillingslov. Indtægtsdækket virksomhed budgetteres på særskilt underkonto på den hovedkonto, hvorunder den hører.

2.6.6.2. Disponeringsregler

For indtægtsdækket virksomhed gælder disponeringsbestemmelserne for driftsbevilling, med de nedenfor beskrevne tilføjelser og undtagelser.

Ved indtægtsdækket virksomhed kan der afholdes udgifter svarende til indtægterne inden for et resultatkrav efter følgende regler.

• Det akkumulerede resultat i bevillingsregnskabet må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikke er opfyldt, skal Finansministeriet underrettes.
  
  
  
  
• Overskud eller underskud i et finansår kan videreføres til et sene­re finansår.
  
  
  
  
• Det akkumulerede resultat i den indtægtsdækkede virksomhed indgår i opgørelsen af den samlede videreførselsadgang for den hovedkonto, hvorunder den indtægtsdækkede virksomhed hører, jf. punkt 2.6.5. Videreførsel.

Såfremt den indtægtsdækkede virksomheds akkumulerede resultat er positivt, kan overskuddet overføres til forbrug under den almindelige virksom­hed.

Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønbevilling. Der gælder dog følgende begrænsninger vedrørende personaleforbrug:

Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, at udgifterne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede. Der kan ikke ansættes tje­nestemænd eller tjenestemandslignende personale med ret til rådig­heds­løn/ventepenge eller aktuel pension ved afskedigelse direkte til den ind­tægtsdækkede virksomhed Det personale, herunder overenskomstansatte chefer, der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for staten almindeligt gældende overenskomstvilkår for den pågældende personalekategori.

Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens almindelige virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse tilfælde ansættes erstatningspersonale ved den almindelige virksomhed i overensstemmelse med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.

Der kan i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed tegnes forsikring for produktansvar og professionelt ansvar.

2.6.6.3. Prisfastsættelse af varer og ydelser

Ved indtægtsdækket virksomhed skal prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at de langsigtede gennemsnitsomkostninger dækkes.

Såfremt den indtægtsdækkede virksomhed har monopol eller befinder sig i en monopollignende situation, udgør den pris, der sikrer dækning af de langsigtede gennemsnitsomkostninger, samtidig et maksimum for prisfastsættelsen på den pågældende vare eller ydelse, når afsætningen sker i Danmark.

Hvor institutionen afsætter varer eller ydelser på et marked præget af konkurrence, kan indtægterne herved overstige de langsigtede gennemsnitsomkostninger.

Ved langsigtede gennemsnitsomkostninger forstås en beregning af de omkostninger, som i gennemsnit er forbundet med at producere en given vare eller ydelse. Til omkostningerne medregnes:

• direkte omkostninger, dvs. omkostninger der umiddelbart kan henføres til den enkelte vare eller tjenesteydelse (f.eks. løn, materialer og fremmede tjenesteydelser),
• indirekte omkostninger, dvs. omkostninger der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte vare eller tjenesteydelse, men som kan beregnes på grundlag af udgifter, der fremgår af institutionens budget i samme år (f.eks. lokaleudgifter, kontorudgifter, edb-udgifter og ledelse), samt
• an­d­re indirekte omkostninger, som kan beregnes på grundlag af udgifter, der fremgår af institutionens budget i et andet år.

2.6.6.4. Budget og regnskab

Den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres på finanslovsforslaget på grundlag af det forventede aktivitetsniveau, dog således at der er balance mellem indtægter og udgifter.

I anmærkningerne til finanslovsforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktiviteters art, forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.

Udgifter til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvis forbruges af den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteres under den almindelige og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med det faktiske forbrug.

Lønudgifterne til personale, der medvirker delvis ved indtægtsdækket virksomhed, konteres under den indtægtsdækkede virksomhed eller den almindelige virksomhed i overensstemmelse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.

Hvis den indtægtsdækkede virksomhed forbruger et aktiv, der er indkøbt af den almindelige virksomhed i et tidligere finansår, skal den indtægtsdækkede virksomhed betale en leje herfor til den almindelige virksomhed. Lejen opgøres som markedslejen for brugen af dette aktiv, dog mindst svarende til en rimelig forrentning og afskrivning af aktivets anskaffelsespris. Lejen kan afregnes én gang årligt.

Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter, udgifter til leje af aktiver og lignende skal ske ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den indtægtsdækkede virksomhed og den almindelige virksomhed.

Indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtig salg til andre institutioner inden for ministerområdet, kan på regnskabet optage de hertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under institutionens ordinære virksomhed.

 2.6.6.5. Systemeksport

Den indtægtsdækkede virksomhed kan gennemføre eksport af viden, systemer og tjenesteydelser (systemeksport), når dette sker efter Erhvervs­ministeriets regler om offentlige styrelsers deltagelse i eksport­forretninger.

Ved igangsætning af systemeksport indhentes vejledning i Udenrigs­ministeriet og i Erhvervsfremmestyrelsen. Ved system­eksport­for­ret­ning­er gælder der intet maksimum for prisfastsættelsen.

2.6.7. Tilskudsfinansierede aktiviteter

2.6.7.1. Anvendelse og hjemmel

Som tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres ikke-kommercielle aktiviteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv.

Tilskudsfinansierede aktiviteter kan efter godkendelse af Finansministeriet oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.6.7.2. Disponeringsregler

Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år. Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede aktivitetsområde.

For tilskudsfinansierede aktiviteter gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Såfremt der er tale om private midler, skal tilskuddet så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.

Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virksomhed.

Der kan til tilskudsfinansierede aktiviteter ansættes personale efter bestem­melserne om indtægtsdækket virksomhed.

Under den tilskudsfinansierede aktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som merudgift på regnskabet.

2.6.7.3. Budget og regnskab

Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede aktivitet, der udføres med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende sker ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den tilskudsfinansierede aktivitet og den almindelige virksomhed.

På finanslovforslaget budgetteres indtægter, udgifter og personaleforbrug efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter, jf. punkt 2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

2.6.8. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

2.6.8.1. Anvendelse og hjemmel

Ovenstående regler for tilskudsfinansierede aktiviteter gælder tillige for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed med de nedenfor beskrevne undtagelser. Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget. Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de alminde­­lige regler om indtægtsdækket virksomhed.

2.6.8.2. Disponeringsregler

Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig interesse heri. Institutionens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.

Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele projektudgiften.

For aktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skal der som grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgende retningslinjer:

De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herunder apparatur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag til fællesudgifter på 20 pct. af de direkte udgifter. Projektbudgettet, herunder bidraget til fællesudgifter, opdeles på institutionens andel (medfinansiering) og det ansøgte tilskud.

Projekter, der delvist forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksættes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens almindelige virksomhed.

2.6.8.3. Budget og regnskab

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed budgetteres adskilt fra andre tilskudsfinansierede aktiviteter på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

2.6.9. Leje af fast ejendom

Ved leje af fast ejendom skal det påses, at leje­målet har et passende niveau. Herunder indgår bl.a.blandt andet en afvejning af huslejens størrelse og lejemålets placering, omfang og kvalitet. Det skal særligt sikres, at huslejen ikke overstiger markedslejen.

Er der til lejemål med en privat udlejer knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, f.eks. særlig stort depositum eller anden forudbetaling, eller skal der afholdes større udgifter til indretning eller ombygning af det lejede (jf. også punkt. 2.6.10. Leasing og leje i øvrigt og punkt 2.8.7 Statslige ejendomsvirksomheder), skal indgåelsen af lejemålet forelægges for Finansudvalget.

Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om lejemål, der har karakter af finansiel leasing, jf. dog punkt 2.6.10. Leasing og leje i øvrigt. Lejemål vedrørende ejendomme, som ikke er opført, når lejekontrakten indgås, og som samtidigt indebærer et større omfang af specialindretning (”skræddersyet byggeri”), vil normalt have karakter af finansiel leasing.

Er bevillingen omfattet af den statslige huslejeordning, gælder i øvrigt punkkt. 2.6.9.1. Er det ikke tilfældes gælder i øvrigt punkt. 2.6.9.2. 

2.6.9.1. Bevillinger omfattet af huslejeordningen

Der indgås huslejekontrakt med en af de statslige ejendomsvirksomheder (Slots- og Ejendomsstyrelsen eller Byggedirektoratet) eller en privat udlejer. Indgåelse af lejemål for kontorer til centraladministrationen skal ske gennem Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Ved indgåelse af huslejekontrakt med en statslig ejendomsvirksomhed skal betingelserne for lejemålet så vidt muligt følge principperne i erhvervslejeloven. Hvor der for et lejemål ikke kan fastlægges en markedsbestemt leje, sammensættes lejen af drifts- og kapitalomkostningerne og reguleres årligt med de generelle pris- og lønforudsætninger i finansloven.

De statslige ejendomsvirksomheder kan ikke opsige statslige lejere.

Ved indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekontrakten indeholder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 50 mill.kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Finansudvalget.

2.6.9.2. Bevillinger uden for huslejeordningen

Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets tilslutning.

2.6.10. Leasing og leje i øvrigt

Aftaler om leasing eller leje kan indgås, hvis der er væsentlige og åbenbare fordele for staten ved leasing i stedet for køb. Sådanne aftaler (operationel leasing) kan indgås, selv om leasingperioden strækker sig ud over finansåret. Leasingaftaler med en samlet kontraktsum på 20 mill.kr. eller derover skal forelægges Finansudvalget.

Derimod kan aftaler om finansiel leasing, der reelt erstatter køb eller anlæg, som udgangspunkt ikke indgås, da dette forøger statens finansieringsudgifter.

Finansiel leasing er leasingaftaler, der overfører alle væsentlige ricisi og fordele, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, fra leasinggiver til leasingtager. Skønt ejendomsretten til det leasede aktiv ikke overgår til leasingtager i leasingperioden, er den økonomiske realitet ved finansiel leasing, at leasingtager erhverver de økonomiske fordele og ricisi ved brugen af det leasede aktiv i størstedelen af dets brugstid, mod at leasingtager forpligter sig til at betale et beløb, der nært svarer til aktivets handelsværdi og den tilhørende finansieringsudgift.

Finansiel leasing vil normalt foreligge, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

• Aftalen overdrager ejendomsretten til leasingtageren ved slutningen af leasingperioden.
  
  
  
  
• Leasingtageren har option på at købe aktivet til en pris, som forventes at være så meget lavere end handelsværdien på tidspunktet, hvor optionen kan udnyttes, at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at optionen vil blive udnyttet.
  
  
  
  
• Leasingperioden dækker størstedelen af aktivets brugstid, i hvilken henseende det er uden betydning, om ejendomsretten overgår eller ikke overgår ved slutningen af perioden.
  
  
  
  
• Nutidsværdien af minimumsydelserne på tidspunktet for aftalens indgåelse er større end eller i det væsentlige lig med handelsværdien for det leasede aktiv. Det er i den forbindelse uden betydning, om ejendomsretten eventuelt overdrages ved slutningen af perioden. Ved beregning af nutidsværdien anvendes gennemsnittet af den 5-årige statsobligationsrente for de seneste tre kalenderår.

Anskaffelse af formuegodet skal i sådanne tilfælde ske ved køb, eventuelt som anlægsudgift.

Leje og andre former for offentligt-privat samspil, f.eks. hvor den private part bygger, driver og vedligeholder et anlæg i en årrække, inden det overdrages til staten, kan indebære effektiviseringsgevinster i forhold til en statslig organisering af anlægsprojektet i kraft af en mere hensigtsmæssig fordeling af risici mellem staten og den private part. En sådan organisering kan anvendes, såfremt den indebærer væsentlige økonomiske fordele for staten, dvs. at effektiviseringsgevinsterne overstiger ulemperne i form af højere finansieringsudgifter, jf. punkt 2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter. Aftaler om offentligt-privat samspil, som indebærer finansiel leasing, kan alene indgås efter forelæggelse for Finansudvalget.

Ved offentligt-privat samspil, som indebærer finansiel leasing, udgiftsføres den del af leasingudgifterne, der erstatter køb eller anlæg, i det år, hvor udgiften til købet eller anlægget alternativt skulle have været afholdt. Der udgiftsføres svarende til det skøn for anlægsudgiften der blev lagt til grund ved beslutningen, med fradrag af den nettogevinst, som er opnået. Den resterende del af udgiften, der vedrører drift, udgiftsføres efterhånden som den forfalder.

2.6.11. Udbud

Opgaver, som en statsinstitution udfører, og som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal med passende mellemrum underkastes en udbudsrunde og udliciteres, dersom det gennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten.

De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret).

Hvis en institutionen udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed, jf. punkt 2.6.6. Indtægtsdækket virksomhed.

2.6.12. Indkøb

Det skal ved tilrettelæggelse af statslige indkøb sikres, at disse foretages så effektivt og økonomisk fordelagtigt som muligt.

På en række områder er der centralt koordinerede indkøbsaftaler. Det gælder f.eks. køb af flyrejser og telefoni- og datakommunikationsydelser. Økonomistyrelsen har ansvaret for indgåelsen af disse aftaler.

Hvor der ikke er centralt koordinerede indkøbsaftaler, skal ministerierne handle som en koncern. Dette indebærer bl.a.blandt andet at ministerierne skal fastsætte procedurer, der sikrer en koordination af køb af varer og ydelser inden for ministerområdet.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære om statslige indkøb.

2.6.13. IT-projekter

2.6.13.1. Igangsættelse og forelæggelse

I forbindelse med foranalyse og projektering af et IT-projekt, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standardprogrammel, bør det overvejes, om projektet kan opdeles i flere delprojekter, der kan fungere selvstændigt. Anskaffelse af IT-udstyr og standardprogrammel følger reglerne om indkøb, jf. punkt 2.6.12.

IT-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 50 mill.kr. eller derover, kan først i gang­sættes efter tilslutning fra Finansudvalget. Der kan inden for en institutions driftsbevilling afholdes udgifter til projektering og udbud forud for forelæggelsen.

Væsentlige ændringer af IT-projekter skal forelægges for Finansudvalget. Dette gælder bl.a.blandt andet hvor de samlede udgifter til et projekt på over 50 mill.kr. forøges med 10 pct. eller derover, eller med 10 mill.kr. For projekter, der ikke forelægges Finansudvalget gælder også 10 mill.kr. grænsen for forelæggelse af ændringer.

2.6.13.2. Risikovurdering

Før forelæggelse og igangsætning af et IT-projekt skal der foretages en vurdering af væsentlige risikoelementer, som kan have betydning for projektets gennemførelse, herunder hvad der kan gøres for at minimere risikoen. Risikovurderingen skal bl.a.blandt andet omfatte en vurdering af sandsynligheden for overholdelsen af tidsplan og totaludgifter, hvilke risici der ud fra en teknisk vurdering er forbundet med projektet, organisationens parathed og leverandørens evne til at levere det bestilte.

I forbindelse med forelæggelsen skal der redegøres for denne risikovurdering, jf. punkt 3.5.2. Sagsfremstilling.

2.6.13.3. Evaluering af funktionalitet

For projekter, der har været forelagt for Finansudvalget i forbindelse med igangsætning eller væsentlige ændringer, skal der senest et år efter projektets afslutning ske orientering af Finansudvalget om IT-systemets drift, herunder den opnåede funktionalitet i forhold til den forudsatte.

2.6.14. Selvstændig likviditet

Et likviditetsområde omfatter en eller flere hovedkonti på finansloven.

Hovedkonti med driftsbevillinger og statsvirksomhedsbevillinger er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet, såfremt summen af øvrige driftsudgifter og indtægter for likviditetsområdet på finansloven overstiger 100 mill. kr., medmindre dispensation gives af Finansministeriet.

I finansårets løb tildeles henholdsvis trækkes et likviditetsområde hver måned på en af Finansministeriet nærmere fastsat dato for acontolikviditet på en tolvtedel af summen af områdets positive nettoudgiftsbevilling henholdsvis negative nettoudgiftsbevilling på finansloven.

Der foretages en årlig likviditetsregulering, når regnskabet foreligger. Denne udgør forskellen mellem likviditetsområdets nettoudgifter i henhold til regnskabet og finansloven.

Likviditetsområdet er forpligtet til i videst muligt omfang at have den likvide beholdning stående på en af Finansministeriet nærmere anvist konto.

Finansministeriet forrenter denne konto, idet ind- og udlånsrenten fastsættes med udgangspunkt i diskontoen. Renterne tilskrives kvartalsvis bagud.

Likviditetsordningens resultat opgøres årligt i form af nettorente­ind­tæg­ter til likviditetsområdet. Positive nettorenteindtægter henholdsvis negative nettorente­indtægter skal indregnes som henholdsvis en forøgelse henholdsvis formindskelse af videre­førselsbeløbet i det pågældende år.

Et likviditetsområdes formindskelse af videreførselsbeløbet som følge negative nettorenteindtægter kan maksimalt udgøre 4,0 promille af summen af områdets regnskabsførte udgifter og indtægter. Er de negative nettorenteindtægter større end den maksimalt fastsatte formindskelse, udlignes forskellen ved intern statslig overførsel.

De nærmere regler for ordningen om selvstændig likviditet er fastsat i Finansministeriets cirkulære om selvstændig likviditet.

2.6.15. Repræsentation

Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter bør ikke afholdes, uden at der er tilvejebragt særskilt hjemmel hertil, enten på finansloven eller ved særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

Der må ikke anvendes statsmidler til indkøb af tobaksvarer til brug ved møder eller til repræsentative formål.

2.6.16. Kantiner

Kantiner kan oprettes og drives i henhold til Finansministeriets cirkulære om personalekantiner mv.

Sådanne kantiner skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, men skal samtidig holde et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og offentlige kantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften for at opnå dette, kan udgiften hertil afholdes af institutionen efter cirkulærets regler.

2.6.17. Ministerbiler

Anskaffelse af ministerbiler sker i samråd med Finansministeriet.

2.7. Statsvirksomhed

2.7.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen statsvirksomhed anvendes, hvor der ønskes mulighed for en mere fleksibel tilpasning af aktiviteten, end det er muligt under en driftsbevilling, f.eks. hvor virksomheden har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskes givet virksomhedens ledelse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold.

2.7.2. Henvisning til reglerne for driftsbevilling

For statsvirksomhed gælder samme regler som for bevillingstypen driftsbevilling (afsnit punkt 2.6) med de nedenfor anførte undtagelser.

2.7.3. Ikke omfattet af lønbevilling

Der gives ikke særskilt lønbevilling. Statsvirksomheder er således ikke omfattet af begrænsningen i dispositionsadgangen vedrørende overførsel fra øvrige driftskonti til lønkonti.

Statsvirksomheder er omfattet af de almindelige stillingskontrolregler for stillinger i lønramme 37 og derover.

2.7.4. Videreførsel – udsving

Der kan disponeres inden for et for hver statsvirksomhed fastsat udsving, dvs. en forskel mellem nettobevillingen og det på regnskabet opgjorte nettotal, efter følgende regler:

• De over årene akkumulerede udsving må ikke på noget tidspunkt overstige en for hver enkelt statsvirksomhed fastsat procent af de budgetterede bruttoudgifter. Der fastsættes en separat procent for positivt henholdsvis negativt udsving. Det tilladte udsving anføres i anmærkningerne.
  
  
  
  
• De akkumulerede udsving må ikke være negative fire år i træk.

2.8. Anlægsbevilling

2.8.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af bygninger og anlæg. Den anvendes endvidere i forbindelse med større vedligeholdelsesarbejder eller mindre vedligeholdelsesarbejder, der indgår som en del af en samlet bevilling til vedligeholdelsesarbejder og således styres som anlægsprojekter, samt hvor der ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og anlægsarbejder.

En anlægsbevilling specificeres enten til konkrete projekter eller som rådighedspulje til et angivet formål.

Det generelle regelsæt for disponering over anlægsbevillinger samt godkendelse af nye bygge- og anlægsprojekter i finansårets løb er anført i punkt 2.8.2. – 2.8.6. For de særlige statslige ejendomsvirksomheder (Slots- og Ejendomsstyrelsen og Byggedirektoratet) gælder for den del af deres virksomhed, der vedrører den statslige huslejeordning punkt 2.8.7.

2.8.2. Bruttobevilling

Anlægsbevillingen er en bruttobevilling. Dvs. at anlægsudgifter (bygge- og anlægsarbejder, ejendomserhvervelser mv.) og anlægsindtægter (salg af byg­ninger og anlæg) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Erstatninger og dagbøder, der modtages som kompensation for afholdte ekstraudgifter ved et konkret projekt, opføres dog netto under udgiftsbevillingen.

2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter

Bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, når der er givet bevilling hertil, og der foreligger en godkendelse af projektet og dets totaludgift. Godkendelse af et projekt og dets totaludgift kan altid ske i forbindelse med en ny finanslov. Tilsvarende gælder ved ændring af et allerede godkendt projekt. I anmærkningerne redegøres for de enkelte projekters totaludgift, årets forventede udgifter, restudgift og eventuelle ændringer. Oplysningerne kan eventuelt suppleres med oplysning om budgetteringssikkerhed. Der kan inden for en institutions driftsbevilling afholdes udgifter til projektering og udbud forud for forelæggelsen af projektet.

Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift ikke herved overskrides.

Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektets anlægs- og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutidsværdi. Herunder skal der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af byggeriet. Det skal i den forbindelse overvejes, om formålet kan opnås mere økonomisk fordelagtigt gennem lejemål eller gennem andre former for offentligt-privat samspil, f.eks. modeller hvor den private part bygger, driver og vedligeholder anlægget i en årrække, inden det overdrages til staten, jf. punkt 2.6.10. Leje og leasing i øvrigt.

Forelæggelse af anlægsarbejder for Finansudvalget i finansårets løb

 

Samlet projekt­udgift	Projektændring	Nyt projekt	Rådighedspulje
Under 10 mill.kr.	Forelægges ikke	Forelægges ikke	Forelægges ikke
10 mill.kr. og derover	Forelægges, hvis totaludgiften øges med 10 pct. eller 10 mill.kr	Forelægges (statslige ejendomsvirk­­somheder dog kun projekter på 50 mill.kr. eller derover)	Forelægges

2.8.3.1. Væsentlige ændringer af godkendte projekter

Hvor der i finansåret er behov for at gennemføre væsentlige ændringer af et bygge- eller anlægsprojekt eller dets totaludgift, kan der som hovedregel først disponeres efter forelæggelse af ændringen for Finansudvalget. Forelæggelse for Finansudvalget kan dog undlades, hvis ændringen vedrører et projekt, hvis totaludgift udgør under 10 mill.kr., eller hvis ændringen er mindre end 10 mill.kr. og samtidig udgør højst 10 pct. af totaludgiften.

Hvor et anlægsprojekt er vedtaget ved lov, og der i forbindelse hermed er forudsat en bestemt anlægsperiode, kan det angivne projektforløb kun ændres, såfremt der ikke herved sker en betydelig ændring af den forudsatte anlægsperiode.

2.8.3.2. Nye projekter i finansåret

For projekter, der i finansårets løb ønskes finansieret af den på en anlægsbevilling opførte bevilling, men som ikke har været opført i finanslovens anmærkninger til den pågældende bevilling, skal der ske forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsættelsen af projektet, hvis projektets totaludgift udgør 10 mill.kr. eller derover.

2.8.3.3. Projekter finansieret af rådighedspuljer

Der kan i anmærkningerne til en anlægsbevilling være afsat en del af be­vil­lingen som rådighedspulje til projekter inden for et nærmere angivet formål. Inden for en rådighedspulje kan projekter, hvis totaludgift ikke udgør 10 mill.kr. eller derover, igangsættes uden yderligere forelæggelse. Projekter, hvor totaludgiften udgør 10 mill.kr. eller derover, skal forelægges efter reglerne for nye projekter.

Bortset fra de særlige tilfælde, hvor det følger af bevillingsforudsætningerne for en rådighedspulje, at den kan forøges ved overførsel fra andre bevillinger, og bortset fra den forøgelse af rådighedspuljer, der skyldes videreførsel af uforbrugte beløb fra tidligere finansår, kan den i anmærkningerne specificerede størrelse af puljen ikke overskrides.

2.8.4. Ejendomserhvervelse

Hvor der under anlægsbevillingen er afsat midler til ejendomserhvervelser, kan der disponeres i overensstemmelse med forudsætningerne i an­mærk­ningerne.

Sker den enkelte erhvervelse ved ekspropriation, fastsættes erstatnings­be­løbet af ekspropriationsmyndigheden.

Sker erhvervelsen ved køb eller mageskifte, fastsættes købsprisen i samråd med Told- og Skattestyrelsen.

I øvrigt indhentes en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen om købsprisens størrelse og vilkårene for handlen.

Der skal endvidere rettes henvendelse til By- og Boligministeriets informationssystem for statens ejendomsforvaltning.

2.8.4.1. Konkrete ejendomserhvervelser

Ved bevilling til konkrete ejendomserhvervelser skal de nærmere vilkår være oplyst over for Folketinget. Dispositionen vil derfor som hovedregel skulle forelægges for Finansudvalget, medmindre købssummen udgør under 5 mill.kr.

Finder erhvervelse sted ved ekspropriation, kan det erstatningsbeløb, der fastsættes af ekspropriationsmyndigheden, afholdes, uanset om det bevilgede beløb herved overskrides. Merudgiften optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

I andre tilfælde kan det bevilgede beløb kun overskrides i det omfang, bevillingen er udtryk for et skøn, fordi dele af købsprisen er anslået (omkostninger ved købet eller lignende).

2.8.4.2. Rådighedspuljer til ejendomserhvervelser

Er de angivne midler afsat som en rådighedspulje til ejendomserhvervelser, kan midlerne anvendes i overensstemmelse med forudsætningerne i anmærkningerne om formål, art og geografisk område for erhvervelserne.

Den i anmærkningerne angivne størrelse af rådighedspuljen kan ikke overskrides uden forudgående godkendelse fra Finansudvalget.

2.8.5. Videreførsel

En eventuel uudnyttet del af en udgiftsbevilling til bygge- og anlægsarbejder - herunder også rådighedspuljer - kan videreføres til anvendelse i senere finansår i overensstemmelse med bevillingens formål. Dog kan det i bevillingsbestemmelserne for konkrete projekter være angivet, at mindreforbrug i forhold til den godkendte totaludgift, der opstår ved projektets afslutning, ikke kan videreføres.

Mindreforbrug ved konkrete bevillinger til ejendomserhvervelser kan normalt ikke videreføres.

2.8.6. Ejendomssalg

Der er er umiddelbar adgang til at sælge fast ejendom, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill.kr. og forudsat, at handelsvilkårene er godkendt af Told- og Skattestyrelsen, samt at hovedreglen om offentligt udbud i Finansministeriets cirkulære om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme er fulgt.

I andre tilfælde forudsættes salget forelagt for Finansudvalget, jf. nærmere Finansministeriets cirkulære om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme.

I den forbindelse indhentes en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen om salgsprisen og vilkårene for handlen.

Indtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan dog modtages uden forelæggelse for Finansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling. Tilsvarende gælder, hvor et salg træder i stedet for ekspropriation.

Salgsudgifter ved ejendomssalg kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Efter fradrag af direkte salgsudgifter tilgår nettoindtægter vedrørende ejendomssalg, som går ud over det på finansloven forudsatte, de generelle reserver.

Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen, kan kun gennemføres i det omfang det ved bevillingen er forudsat at dele af salgsindtægten er anslået.

2.8.6.1. Ubenyttede ejendomme

Statsinstitutioner, som ikke anvender eller forventer ikke at anvende en ejendom til formål, som det påhviler den pågældende institution at varetage, skal på et så tidligt tidspunkt som muligt indberette dette til By- og Boligministeriets informationssystem for statens ejendomsforvaltning og overveje salg.

2.8.6.2. Salg af landbrugsejendomme mv.

Lov om landbrugsejendomme indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan anvendes til græsning m.v.mv., der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, og som ikke i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne skal afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme m.v.mv. Der er fastsat nærmere regler herom i Finansministeriets cirkulære om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme. Hvor der ikke på det pågældende ministerområde er erfaring inden for køb og salg af landbrugsejendomme, søges rådgivning hos Direktoratet for FødevareErhverv (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).

2.8.6.3. Overdragelser til en statsinstitution

Hvor overdragelse af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden ikke sker som led i en ressortomlægning, skal købesummen fastsættes til det beløb, som Told- og Skattestyrelsen skønner, at ejendommen på det pågældende tidspunkt vil kunne indbringe ved kontant salg til en ikke-stats­lig køber.

2.8.6.4. Vederlagsfri overdragelse

Ved vederlagsfri overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsættes, at staten skal tilbydes at overtage ejendommen på samme vilkår som den er overdraget, når modtageren ikke længere vil gøre brug af ejendommen.

2.8.7. Statslige ejendomsvirksomheder (huslejeord­ning­en)

Slots- og Ejendomsstyrelsen (By- og Boligministeriet) og Byggedirektoratet (Undervisningsministeriet) har status som særlige statslige ejendomsvirksomheder for den del af deres aktiviteter, der vedrører bygge- og anlægsvirksomhed mv. i forbindelse med udlejning under den statslige huslejeordning.

For disponering over disse anlægsbevillinger gælder de almindelige regler for anlægsbevilling med nedenstående undtagelser.

2.8.7.1. Bygge- og anlægsprojekter

Der er umiddelbar adgang til at afholde udgifter til bygge- og anlægsprojekter (ny-, om- og tilbygninger), når der foreligger en aftale med lejer, og hvis projektets totaludgift udgør under 50 mill.kr. Udgifter til bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 50 mill.kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projektforslaget er afklaret, og der foreligger en betinget huslejekontrakt mellem den pågældende statsinstitution og ejendomsvirksomheden.

Ændringer af bygge- og anlægsprojekter forelægges for Finansudvalget, hvis projektets totaludgift overskrides med 10 mill.kr. eller 10 pct.

Udgifter til bygge- og anlægsprojekter kan finansieres ved genudlån. Ejendomsvirksomhederne har ikke adgang til at foretage ekstern belåning af ejendommene.

2.8.7.2. Ejendomskøb og -salg

Ejendomskøb og -salg forelægges for Finansudvalget, hvis købs- henholdsvis salgs­summen udgør 50 mill.kr. eller derover.

Udgifterne til ejendomskøb kan finansieres ved genudlån. Ejendomsvirksomhederne har ikke adgang til at foretage ny ekstern belåning af ejendommene.

2.9. Lovbunden bevilling

2.9.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen lovbunden bevilling anvendes til lovbundne tilskud, herunder lovbundne investeringstilskud. Lovbundne tilskud omfatter tilskud, hvor modtagerkreds, samt tilskuddets størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat i lovgivningen.

Bevillingstypen vil også kunne anvendes for visse indtægter, der hænger sammen med lovbundne tilskud.

2.9.2. Sammenhængen mellem bevilling og lovgivning

For lovbundne udgifter gælder, at der kan afholdes merudgifter, der er en følge af, at de samlede tilskudsydelser i medfør af loven bliver større end skønnet ved budgetteringen.

2.9.3. Videreførsel

Der er ikke adgang til videreførsel af ikke forbrugte bevillinger.

2.10. Reservationsbevilling

2.10.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen reservationsbevilling anvendes, hvor der ønskes mulighed for at reservere beløb til bestemte formål eller projekter til anvendelse over flere finansår.

2.10.2. Bruttobevilling

En reservationsbevilling er en bruttobevilling. Det vil sige at udgifter (f.eks. tilskud) og indtægter (f.eks. refusioner) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Der kan i anmærkningerne fastsættes, at indtægter ud over de i finansloven budgetterede (f.eks. i form af EU-refusion) kan anvendes til en forøgelse af udgiftsbevillingen, eller at udgiftsbevillingen skal nedsættes ved mindreindtægt. I så fald skal der redegøres for konsekvenserne af mer- eller mindreindtægter i forbindelse med bevillingsafregningen.

2.10.3. Videreførsel

En reservationsbevilling indebærer, at det til et bestemt formål eller program afsatte beløb kan anvendes til dette formål eller program, selv om dette har tidsmæssig udstrækning over flere finansår. Der er med henblik herpå adgang til at videreføre ikke-forbrugte bevillinger til efterfølgende finansår.

Selv om bevillingsanvendelsen strækker sig over flere finansår, skal der ske regnskabsaflæggelse for hvert af de pågældende finansår i overensstemmelse med almindelig regnskabsmæssige periodiseringsprincipper, jf. punkt 2.2.4. Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering.

2.10.4. Flerårige dispositioner

Reservationsbevilling indebærer ikke en bemyndigelse til at disponere med virkning over forventede bevillinger for kommende finansår, jf. punkt 2.2.9. Flerårige dispositioner.

2.10.5. Administrationsudgifter

Der kan ikke af en reservationsbevilling afholdes lønudgifter. Der kan med hjemmel i anmærkningerne overføres midler til dækning af udgifter til administration, herunder løn. Overførslen sker som intern statslig overførsel.

2.11. Anden bevilling

2.11.1. Anvendelsesområde

Bevillingstypen andenbevilling anvendes i tilfælde, hvor bevillingsformålet søges tilgodeset gennem ydelse af tilskud, udlån mv., eller gennem opkrævning af indtægter, der ikke er naturligt knyttet til drifts- og anlægsvirksomhed. Generelt anvendes denne bevillingstype, hvor øvrige bevillingstyper ikke er hensigtsmæssige, herunder reserver (herunder lønreserver samt budgetreguleringskonti).

2.11.2. Bruttobevilling

Anden bevilling er en bruttobevilling. Det vil sige at udgifter og indtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Der kan i anmærkningerne gives adgang til, at indtægter ud over de i finansloven budgetterede kan anvendes til en forøgelse af udgiftsbevillingen. Hvor en sådan adgang findes, redegøres der for konsekvenserne af mer- eller mindreindtægter i forbindelse med bevillingsafregningen.

2.11.3. Videreførsel af tilsagn

Der er som hovedregel ikke adgang til videreførsel af ikke forbrugte bevillinger.

For bevillinger, hvor disponeringen sker ved afgivelse af tilsagn om tilskud, kan der dog i anmærkningerne gives hjemmel til at en uforbrugt del af bevillingen kan videreføres i et år og højst med et beløb svarende til modtagne ansøgninger, som ikke et blevet afgjort i finansåret. En sådan videreførsel kan kun disponeres på tilsagn om tilskud, hvor en ansøgning er modtaget i det finansår, hvor bevillingen oprindeligt er givet.

2.11.4. Administrationsudgifter

Der kan ikke af anden bevilling afholdes lønudgifter. Der kan med hjemmel i anmærkningerne overføres midler til dækning af udgifter til ad­mi­ni­stra­tion, herunder løn. Overførslen sker som intern statslig overførsel.