3. Nye eller ændrede dispositioner i finansåret

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

3.1. Behovet for nye eller ændrede dispositioner

Der kan i løbet af et finansår opstå behov for at gennemføre nye eller ændrede dispositioner i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven, fordi:

• en disposition ikke har været forud­set eller ikke har kunnet forud­ses under finanslovens udarbejdel­se,
  
  
  
  
• de forud­sætninger, hvorunder en bevilling er givet, æn­dres, eller
  
  
  
  
• de nødvendige op­lys­nin­ger om en forudset disposi­tion ikke eller kun delvis har kun­net foreligge under ud­arbej­delsen af finanslo­ven.

I visse tilfælde er der hjemmel til at foretage nye eller ændrede dispositioner i løbet af et finansår, jf. punkt 3.2.

Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, må bevillingsmæssig hjemmel tilvejebringes, jf. herved punkt 2.2.2. om kravet om forudgående hjemmel. Dette gælder både adgangen til at modtage indtægter og afholde udgifter og påføre staten andre økonomiske forpligtelser som statsgarantier og flerårige forpligtelser. Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i løbet af finansåret behandles i punkt 3.3.

Samme procedure anvendes, hvor der er givet en bevil­ling, hvis an­vend­else er betinget af særskilt forelæggelse for Finansudvalget.­

3.2. Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er gi­vet

I visse tilfælde er der i bevillingsreglerne hjemmel til at foretage nye eller ændrede dispositioner i løbet af et finansår i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven.

Inden for givne bevillinger:

• Merudgifter der afholdes af videreførselsbeløb, jf. punkt 2.2.11. Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.
  
  
  
  
• Merudgifter der modsvares af merindtægter på nettobevillinger, jf. punkt 2.2.5. Brutto- og nettobevillinger, eller har hjemmel i anmærkningerne, jf. punkt 2.10.2. Bruttobevilling (under reservationsbevillinger) og 2.11.2 Bruttobevilling (under anden bevilling).
  
  
  
  
• Omdisponeringer inden for en rammebevilling, jf. punkt 2.2.7. Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne.

Uden for givne bevillinger:

• Overførsler mellem hovedkonti, jf. punkt 2.2.8.
• Udgifter der følger af ny lovgivning, der er vedtaget eller vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret (B‑året) til udløbet af finansåret, jf. punkt 2.2.14. Bevillingsparagraffen.
• Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter, jf. punkt 2.4.1.
• Udgifter til indfrielse af garantier, jf. punkt 2.4.2.
• Udgifter pålagt ved dom, jf. punkt 2.4.3.
• Udgifter i forbindelse med statens selvforsikringsordning, jf. punkt 2.4.4.
• Udgifter til bevarelse af statsaktiver, jf. punkt 2.4.5.
• Udgifter til afskrivning og nedskrivning, jf. punkt 2.4.6.
• Indtægter ved ekspropriation, jf. punkt 2.8.6.
• Ejendomsskøb og -salg hvor købs- hhv. salgssummen maksimalt udgør 5 mill.kr , jf. punkt 2.8.6.
• Statslige ejendomsvirksomheders ejendomskøb og -salg, hvor købs- hhv.hen­holds­vis salgssummen udgør under 50 mill.kr., jf. punkt 2.8.7.
• Lovbundne udgifter, jf. punkt 2.9.2.

3.3. Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løb­­et af finansåret

3.3.1. Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning

Hvor der ikke i finansloven, budgetvejledningens kapitel 2 eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at gennemføre en disposition, skal der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel forud for dispositionens gennemførelse.

Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til nye eller ændrede dispositioner i finansåret sker i praksis ved at opnå Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevillingsansøgning (aktstykke).

Dette gælder også, hvis det er nødvendigt at gennemføre dispositioner som har eller kan få udgiftsmæssige eller indtægtsmæssige konsekvenser i et senere finansår, og hvortil der ikke foreligger hjemmel, jf. punkt 2.2.9. Flerårige dispositioner.

Finansudvalgets tilslutning skal endvid­ere indhentes til dis­positioner i henhold til en bevilling, der på finansloven er givet som en betinget bevilling, f.eks. ved forbehold om sær­skilt fore­læggelse for Finansudvalget. Det kan tillige ved lov eller tekstanmærk­ning være fore­skre­vet, at bestemte dispositioner kun kan gennemføres med Fi­nans­ud­valgets tilslut­ning, jf. punkt 2.2.6. Betingede bevillinger.

Endvidere skal følgende dispositioner forelægges:

• Modtagelse af gaver, hvortil der er knyttet særlige forpligtelser, jf. punkt 2.3.5.
  
  
  
  
• Selvforsikringsudgifter ved omfattende skader og totalskader, jf. punkt 2.4.4.
  
  
  
  
• Huslejekontrakter, der indgås af statsinstitutioner med en privat udlejer, hvortil der er knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, f.eks. særligt stort depositum eller anden forudbetaling eller hvis der skal afholdes større udgifter til indretning eller ombygning af det lejede, jf. punkt 2.6.9 Leje af fast ejendom.
  
  
  
  
• Huslejekontrakter, der indgås af statsinstitutioner inden for huslejeordningen med en privat udlejer, hvor den samlede forpligtelse udgør 50 mill.kr. eller derover i hele uopsigelighedsperioden, jf. punkt 2.6.9. Leje af fast ejendom.
  
  
  
  
• Huslejekontrakter, der indgås af institutioner uden for huslejeordningen, hvor uopsigelighedsperioden udgør 10 år eller derover, jf. punkt 2.6.9. Leje af fast ejendom.
  
  
  
  
• Leasing- og lejeaftaler med en samlet kontraktsum på 20 mill.kr. eller derover, jf. punkt 2.6.10. Leje- og leasing i øvrigt.
  
  
  
  
• IT-projekter, hvor den samlede udgift udgør 50 mill.kr. eller derover, jf. punkt 2.6.13. IT-projekter.
  
  
  
  
• Ændringer af IT-projekter på over 10 mill.kr., hvor udgiften forøges med 10 pct. eller med 10 mill.kr., jf. 2.6.13. IT-projekter.
  
  
  
  
• Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter uden særskilt hjemmel på finansloven, jf. punkt 2.6.15. Repræsentation.
  
  
  
  
• Bygge- og anlægsprojekter, hvor den samlede udgift udgør 10 mill.kr. eller derover, jf. punkt 2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter.
  
  
  
  
• Ændringer af bygge- og anlægsprojekter på over 10 mill.kr. hvor den samlede udgift forøges med 10 pct. eller med 10 mill.kr. , jf. punkt 2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter.
  
  
  
  
• Ejendomskøb og -salg, hvor købs- hhv.henholdsvis salgssummen omregnet til kontantsum overstiger 5 mill.kr., jf. punkt 2.8.4. Ejendomserhvervelse samt punkt 2.8.6 Ejendomskøb.
  
  
  
  
• Ejendomsvirksomheders ejendomskøb og -–salg, hvor købs- hhv.hen­holds­vis salgssummen udgør 50 mill.kr. eller derover, jf. punkt 2.8.7.2.

3.3.2. Mindre væsentlige dispositioner uden principiel be­tyd­ning

Finansministeriet kan efter omstændighederne give tilslutning til, at der på forventet efterbevilling foretages mindre væsentlige dispositioner, som er uden principiel betydning.

3.4. Fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillings­an­søg­­ning­er for Finansudvalget

Hvor en disposition efter reglerne i punkt 3.3.3.1. kræver for­ud­gående tilslutning fra Finansudvalget, forelægges den påtænkte disposi­tion for Finansudvalget ved et aktstykke fra vedkommen­de mini­ster.

Tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel ved tilslutning fra Folketingets Finansudvalg er et alternativ til tilvejebringelse af hjemmel ved bevillingslov. Forelæggelse for Finansudvalget vil derfor kunne erstattes af optagelse på finanslov, hvis dennes ikrafttræden kan afventes.

Finansudvalgets beretning om Finansudvalgets arbejdsform indeholder en nærmere beskrivelse af Finansudvalgets arbejde og de gældende procedurer i forbindelse med udvalgets arbejde.

3.4.1. Den ministerielle behandling

Aktstykket, der udarbejdes efter nedenstå­ende retningslinier, skal inden fremsendelsen til Finansudvalget i udkast forelægges for Finansministeriet. Når Finansmini­steriets til­slutning foreligger, sendes det af ministeren underskrevne aktstykke med tre gen­parter til Finansudvalget. Folketinget har fastsat særlige bestemmel­ser om elektronisk overførsel.

3.4.2. Fortrolighed

Hvor det undtagelsesvis efter dispositionens karakter er påkrævet, at aktstykket ikke offentliggøres, kan aktstykket betegnes som fortroligt. Baggrunden for fortroligheden bør angives i aktstykket, ligesom det så vidt muligt bør angives, om og i givet fald hvornår eller under hvilke omstændigheder ministeren vil tage skridt til at hæve fortroligheden.

3.4.3. Finansudvalgets møder og afleveringsfrister

I Folketingets mødeperioder holdes der normalt møde i Fi­nans­udvalget en gang ugentlig. Finansudvalgets se­kre­tariat giver meddelelse om mødedatoerne og fast­sætter en tids­frist forud for hvert møde for modtagelsen af aktstykker, der øns­kes behandlet i det på­gældende møde. Denne frist vil normalt være på mindst otte dage. Normalt holder Finans­udvalget møder ons­dage, og fristen for indleve­ring er normalt kl. 12.00 den foregående uges tirsdag. Aktstykkeudkast skal forelægges Finansmini­steriet til godkendelse senest en uge før afleveringsfristen til Finansudvalget.

Uden for Folketingets mødeperioder afholdes mød­erne med større mellem­rum.

Mødedatoerne og afleveringsfristerne kan ses i Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).

Uden for Folketingets mødeperioder bør der kun forelægges akt­styk­ker, som er absolut hasten­de, og som derfor ikke kan afvente den ordinære møderække i folketingsåret.

På grund af Finansudvalgets mulighed for at stille spørgsmål til ved­kommende minister, herunder kalde ministeren i samråd, bør aktstykker, i til­fælde hvor sagen ønskes afgjort inden finans­årets udløb, sendes i så god tid, at der er mulighed for besvarelse af spørgsmål og afholdelse af samråd. Det bemærkes i den forbindelse, at aktstykker, der vedrører dispositioner i et finansår, ikke kan tiltrædes i det efterfølgende finansår. Det betyder, at aktstykker, der ikke er tiltrådt senest den 31. december som hovedregel må betragtes som bortfaldet.

Eventuelle acceptfrister eller lignende i det forelagte forslag skal give en rimelig frist for Finansudvalgets behandling.

Et aktstykke, som Finansudvalget ikke har afgjort ved ud­lø­bet af en folketingssamling, betragtes som bortfaldet og må frem­sen­des på ny i den følgende samling, såfremt forslaget ønskes op­retholdt. Ved en eventuel fornyet fremsendelse gives notits til Finans­ministeriet.

I perioder, hvor regeringens forretninger midlertidig føres af et for­ret­nings­ministerium, vil aktstykker i almindelighed ikke kun­ne fore­lægges for Finansudvalget.

3.4.4. Nummerering

I Finansudvalgets sekretariat forsynes aktstykket med et aktstykke­nummer. Inden for hvert folketingsår nummereres aktstyk­kerne fort­løb­en­de.

Er et aktstykke betegnet som fortroligt, forsynes det ikke med aktstyk­ke­nummer, men litreres A, B, C, .. osv.

3.4.5. Finansudvalgets offentliggørelse af aktstykker

Aktstykker gøres - medmindre aktstykkerne er betegnet som fortrolige, jf. punkt 3.4.2 - tilgængelige for medlemmerne af Folketin­g­ets presseloge inden behandlingen i Fi­nans­udvalg­et. Denne offent­liggørelse sker normalt om man­dagen i den uge, hvor Finansud­valget behandler aktstykkerne.

Ifølge Finansudvalgets beretning om Finansudvalgets arbejdsform, bør udvalgets medlemmer undlade at give pressen oplysninger om indholdet af nye aktstykker før dette tidspunkt.

Det anføres i beretningen, at det for at opnå hensigten med denne ordning er en forudsætning, at der heller ikke før dette tidspunkt fra ministeriernes side gives oplysninger om nye aktstykker til pressen.

Eventuelle bilag til aktstykker optrykkes normalt ikke i de ugent­lige aktstykkehæfter.

3.4.6. Finansudvalgets afgørelse

Finansudvalgets afgørelse meddeles umid­delbart efter hvert møde ved­kommende ministerium ved påtegning på aktstykket, i­det genpart heraf samtidig sendes til Finansministeriet.

Telefoniske forespørgsler vedrørende akt­stykker må ind­skræn­kes til kun at omfatte sager, hvor det er af afgørende be­tyd­ning at få hurtigt kendskab til resultatet af Finansudvalgets be­handling. Der kan ikke med bindende virkning disponeres på grund­lag af telefo­nisk indhentede oplysninger om Finansudvalgets stil­lingta­gen til aktstykker­ne, men vedkommende ministerium må af­vente fremkom­sten af den skriftlige bekræft­else på, at det på­­­gæld­ende aktstykke er til­trådt.

Efter hvert møde offentliggøres en liste over de foretagne påtegninger på Folketingets Informationssystem (www.folketinget.dk) under Finans­ud­valg­ets udvalgsbilag - almindelig del. Listen er tilgængelig dagen efter det pågældende finansudvalgsmøde.

Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har mulighed for at anmode om at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.

Dette vil i almindelighed føre til, at Finansudvalgets behandling af aktstykket sættes i bero, til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted, jf. Finansudvalgets beretning om Finansudvalgets arbejdsform.

3.4.7. Retsvirkningerne af Finansudvalgets tilslutning

Er Finansudvalgets tilslutning til en foreslået disposition opnået, er ved­kom­mende minister stillet, som om bevilling var givet, jf. punkt 1.1.2. Bevillingsændringer.

For gennemførelsen af dispositionen gælder be­stemmelser­ne i kapitel 2 samt eventuelle særlige begrænsninger, som af Fi­nans­udvalget er knyttet til tiltrædelsen.

3.4.8. Orienterende aktstykker

En minister kan orientere Finansudvalget om en sag ved et orienterende aktstykke. En sådan orientering vil også kunne ske ved brev. Der er ingen materiel forskel på de to orienteringsformer.

Finansudvalget vil dog kvittere for orientering ved aktstykke ved en påtegning, hvorefter det orienterende aktstykke er taget til efterretning.

Valget mellem søgende og orienterende aktstykker afhænger af, om der er tale om en disposition, der beror på Finansudvalgets afgørelse.

Orienterende aktstykker opstilles på samme måde som aktstykker, hvorved der søges bevilling, jf. punkt 3.5. Udarbejdelse af aktstykker. Dog indeholder orienterende aktstykker ikke noget e-stykke.

3.5. Udarbejdelsen af aktstykker

Aktstykker opstilles i følgende punkter:

a.   Indledning (punkt 3.5.1)

b.  Sagsfremstilling (punkt 3.5.2.)

c.   Motivering for forelæggelsen (punkt 3.5.3)

d.  Tilslutning fra andre myndigheder (punkt 3.5.4)

e.   Forslaget (punkt 3.5.5)

f.   Finansministeriets tilslutning (punkt 3.5.6).

De anvendte litra skal angives i aktstykkets venstre mar­gin.

3.5.1. Indledning (punkt a)

Indledningen (punkt a) skal i kortfattet form indeholde op­lys­ninger om, hvilket ministe­rium der stiller forslaget, karakteren af den foreslåede dis­position, de samlede udgifter el­ler udgifterne på årsbasis ved dispositionen samt den eventuelle udgift i fi­nans­året. Hvor dis­positionen vedrører indtægter, oplyses til­svarende de samlede ind­tægter eller indtægten på års­basis ved dispositio­nen samt indtægten i finansåret.

Der skal ikke i indledningen gives oplys­ning om kontering el­ler om for­delingen på finans­år af eventuelle udgifter ud over finans­året.

Hvor forslaget omfatter flere disposition­er, vil det være hen­sigts­mæssigt, at oplysninger­ne gives for hver af dispositionerne for sig. Der kan ofte med fordel anvendes en punktopstilling.

Hvor der ikke er sammenhæng mellem dispositionerne, bør der ud­fær­diges aktstykke for hver enkelt disposition.

Hvor forslaget angår en disposition, der medfører en mer­ud­gift i finansåret, anføres det tillige, om merudgiften modsvares af en kompen­serende besparelse eller afholdes af reserver. Der an­vendes en af følgende formuleringer:

• "Udgiften i (finansåret) modsvares af en be­sparelse på den på fi­nans­loven opførte bevilling til ."
• "Udgiften i (finansåret) afholdes af de på .ministeriet op­før­te reserver."
• Forelægges et forslag, der vedrører et reserveforbrug i det kommende fi­nans­året inden vedtagelsen af finansloven for finansåret, bruges dog formule­ringen:
• "Udgiften i (det kommende finansår) påregnes afholdt af de reserver, som måt­te blive fastsat på .­ministeriets paragraf."

Hvis forslaget vedrører en disposition, der ikke medfører mer­udgifter i finansåret, an­gives, om udgifterne afholdes inden for en given bevilling, eller om dispositionen er uden udgifts­mæs­sige virk­ninger i finansåret. Der anvendes følgende for­mulerin­ger:

• "Udgiften i (finansåret) afholdes af den på finansloven opførte be­villing på kr. . til ."
• "Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret."

Hvis forslaget vedrører salg af fast ejen­dom, anvendes følg­en­de formulering:

•  "Nettoindtægten med fradrag af direkte salgsomkostninger overføres til fi­nanslovens generelle re­ser­ver."

3.5.2. Sagsfremstilling (punkt b)

Sagsfremstillingen (punkt b) skal i kort­fattet form angive be­grundelsen for den fore­slåede disposition og redegøre for dis­po­sition­ens enkeltheder. Sagsfremstillingen har samme funktion og betydning som anmærkningerne til et bevillingsforslag på fi­nans­loven, og frem­stil­lingen skal derfor indeholde de op­lys­nin­ger, der skal fremgå af anmærkningerne, jf. Økonomi-Administrativ Vejledning (www.oav.dk).

Angår forslaget en sag, der tidligere har været forelagt sær­skilt for Finansudvalget, an­føres dette med angivelse af aktstyk­ke­nummer og dato for Finansudvalgets afgørelse.

Indebærer den foreslåede disposition ud­gifter i senere fi­nans­år, redegøres for den for­ventede fordeling af udgiften på de enkel­te fi­nansår.

Hvor udgiften i finansåret foreslås mod­svaret af besparelser, gives som sidste led i sags­fremstillingen en redegørelse for de om­stæn­digheder, der har muliggjort den kompenserende be­spar­el­se.

Afholdes udgiften af en betinget be­vil­­ling, der ikke udnyttes fuldt ud ved disposi­tionen, medtages oplysning om det resterende be­løb.

Der skal i sagsfremstillingens slutning optages en spe­ci­fi­ka­tion på under- og standard­konti af udgifterne i finans­året.

3.5.2.1. IT-projekter

I aktstykker om IT-projekter skal der redegøres for den foretagne risikovurdering af projektet. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste risikoelementer (jf. punkt 2.6.13. IT-projekter).

Endvidere skal detDet skal angives, hvad der gøres for at minimere risikoen, samt hvorledes der er taget højde for risikovurderingen ved budgetteringen af udgifterne til anskaffelser, udvikling m.v.mv.

Sagsfremstillingen skal endvidere indeholde et skøn over de eventuelle virkninger, IT-projektets gennemførelse vil få for vedkommende institutions driftsbevilling mv.

3.5.2.2. Bygge- og anlægsprojekter

Ved forslag om byggeri skal der redegøres for den gennemførte totaløkonomiske vurdering af projektet, herunder alternative muligheder for organiseringen af byggeriet, jf. punkt 2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter. Sagsfremstillingen skal indeholde et skøn over de virk­ninger, som byggeriets gennem­førelse vil få for vedkommen­de institutions driftsbe­villing mv. Dette gælder også for forslag om indgåelse af lejemål samt køb af fast ejendom

Forslag vedrørende byggeri kan eventuelt ledsages af hoved­teg­nin­ger og beskrivelsesmateriale. Sådant materiale vedlægges i givet fald kun i ét ek­semplar.

3.5.2.3. Ejendomsoverdragelser

I sager om ejendomser­hver­velser gives i sagsfremstil­lingen alle relevante op­lys­nin­ger om ejendommen, herunder om seneste ejendomsværdi samt den omtrent­lige størrelse af om­kostningerne ved er­hver­vel­sen. Så­dan­ne udgifter indregnes i købesummen, med­mindre ejen­doms­er­hvervelser er et fast led i en insti­tutions virk­somhed. Endvidere oplyses om størrelsen af istandsættelsesudgif­ter, såfremt disse er be­tyde­lige. Der skal oplyses om den foretagne totaløkonomiske vurdering af projektets anlægs- og driftsøkonomi og om vurderingen af muligheden for at organisere projektet som et offentligt-privat samspil, jf. punkt 2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter.

Ved overdragelse af ejendom fra en stats­institution til en anden søges Finansudvalgets tilslutning af den institution, til hvilken over­dragelsen sker. Er overdragelsen et led i en res­sort­om­læg­ning, sker overdragelsen dog regn­skabsmæssigt (til bogført vær­di) ved kapitalad­vis.

Sager om ejendomssalg, der skal fore­lægges Fi­nans­ud­valget, jf. herved punkt 2.8.6. og 2.8.7., skal inde­holde alle relevante oplysninger til bedøm­melse af sagen, herunder om ejendommens bogførte værdi, den omtrentlige stør­relse af salgsomkostnin­ger, som skal bæres af staten, samt om formen for udbud, der som hoved­regel skal være of­fent­lig, jf. Finansmini­steriet cirkulære om salg af statens faste ejendom­me.

Med hensyn til salg af landbrugsejendomme henvises til punkt 2.8.6.

3.5.3. Motivering for forelæggelsen (punkt c)

Motiveringen for forelæggelsen (punkt c) skal, hvor for­sla­get vedrører nye eller ændrede dispositioner, indeholde en rede­gør­else for år­sagerne til, at den foreslåede disposition ikke kan afvente bevilling på finansloven for et sen­ere finansår.

Hvor forelæggelse vedrører en disposi­tion, hvortil der på fi­nans­loven er givet en bevilling, hvis anvendelse er betinget af sær­skilt forelæggelse for Finansudvalget, anføres dette. Der an­ven­des følgende formulering:

• "Det er ved bevillingen til .. forud­sat, at den foreslåede dis­po­si­tion først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Fi­nans­udvalget."

Sker forelæggelsen i henhold til en be­stemmelse i lov eller tekst­an­mærk­ning, henvises hertil.

3.5.4. Tilslutning mv. fra andre myndigheder (punkt d)

Tilslutning mv. fra andre myndigheder (punkt d) skal indeholde oplysninger om, at foreskrevne godkendelser fra andre myndig­he­der. Under punktet anføres endvidere, hvilke myndigheder der evt. har været hørt over forslaget. Det skal fremgå, om der er tale om en egentlig tilslutning, eller om forslaget har været til udtalelse.

Som eksempler kan anføres:

Forudsætter gennemførelsen af en disposition forudgående godkendelse af Europa-Kommissionen, skal det anføres, om Kommissionens godkendelse foreligger eller vil blive indhentet, og i givet fald at dispositionen ikke vil blive gennemført, før godkendelsen foreligger.

Det anføres, hvis der i medfør af statsbyggeloven har været søgt bistand i By- og Bolig­mini­steriet i forbindelse med byggeopgaver.

I forbindelse med ejendomsoverdragelser anføres oplysninger om, Told- og Skatte­styrelsens godkendelse eller udtalelse om overdragelsessummens stør­relse og vil­kår­ene for handelen. Told- og Skattestyr­elsen vur­de­ring af ejen­dommens han­del­s­værdi an­føres.

Ved køb og salg af fast ejendom anføres, at der har været rettet henvendelse til By- og Boligministeriets informationssystem for statens ejendomsforvaltning og resultatet heraf.

3.5.5. Forslaget (punkt e)

Forslaget (punkt e) skal angive den bevil­lingsmæssige for­ma­li­sering af den disposition, som der søges tilslutning til.

Hvor dispositionen skal optages på tillægsbevillingsloven, angives her­un­der det eller de bevil­lingsforslag, der vil blive søgt optaget på for­slag til lov om til­lægsbevilling, idet følgende formulering kan an­vendes:

• "Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at …, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for (finansåret) opføres følg­ende: (angivelse af hovedkonto, be­teg­nel­se og beløb - også for en even­tuel kompenserende be­sparel­se)."

Indebærer forslaget oprettelse af en ny bevilling anføres ef­ter an­givelsen af kontering­en: ”(ny konto)”.

Indebærer forslaget optagelse af en ny tekstanmærkning eller en æn­dring i en eksister­ende tekstanmærkning, angives den for­mu­le­ring, hvormed tekstanmærkningen vil blive søgt optag­et, samt den gruppe, hvortil tekst­anmærkningen henføres.

Hvor den disposition, der søges tilslut­ning til, ikke skal optages på tillægsbevillingsloven, angives, om dette er en følge af:

• at udgiften afholdes af en given (eventuelt be­tinget) be­vil­ling,
• at udgifterne/indtægterne vil bli­ve søgt på en senere be­vil­lings­lov, eller
• at dispositionen ikke medfører udgifter/indtægter.

Der anvendes følgende formulering:

• "Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at …"

Herefter anvendes én af følgende tilføjelser:

•  "… idet udgiften vil blive afholdt af den på finans­loven for (B‑året) under (hovedkonto og betegnelse) opførte be­villing på … kr.",
• " …idet udgiften/indtægten vil blive søgt bevilget på (angivel­se af bevillingslov og kontering, hvor dette er muligt)", eller
• "Forslaget medfører ikke udgift­er/indtægter."

I bilag 3 er givet eksempler på udform­ningen af punkt e i skriv­el­ser til Finansudvalg­et.

3.5.6. Finansministeriets tilslutning (punkt f)

Det angives at Finansministeriets tilslutning foreligger med for­mu­le­rin­gen:

• "Finansministeriets tilslutning foreligger."

3.6. Tillægsbevillingsloven

3.6.1 Egentlige bevillingsændringer

Ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner kræves tillægsbevilling i alle tilfælde, hvor der er tale om egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forud­sætninger.

Det indebærer, at finansloven og tillægsbevillingsloven tilsammen viser den samlede bevilling, der er blevet stillet til rådighed i det på­gældende finansår.

Statsregnskabet viser det forbrug, der har været på den pågældende hovedkonto. Af statsregnskabet vil således fremgå de afvigelser fra den vedtagne finanslov, som ikke kan anses for egentlige ændringer af bevillingerne.

På tillægsbevillingslovforslaget optages følgelig ikke afvigelser fra finansloven af nedenstående art:

• Positiv og negativ videreførsel, hvor der adgang til sådan videreførsel,
• Merudgifter, der modsvares af merindtægter på nettobevillinger, eller med hjemmel i anmærkningerne,
• Afvigelser fra de budgetterede lovbundne udgifter, som følge af ændrede skøn.
• Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Der udarbej­des hvert år forslag til tillægsbevillings­lov, som først frem­sættes og ved­tages efter finansårets udløb, og som derfor i det væsent­lige er en efter­bevil­lingslov.

3.6.2. Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget

De egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger, som optages på tillægsbevillingslovforslaget, kategoriseres således:

• Ny lovgivning. Finanslovens bevillingsparagraf hjemler, at der i finansåret kan dis­poneres på forventet efterbevilling med hensyn til udgifter og ind­tægter, der følger af ny lovgivning. Anvendelsen af bevillingsparagraffen forudsætter, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af den pågældende lovgivning eller på anden måde har været oplyst Folketin­get i forbindelse med behandlin­gen af lovforslagene. Bevillingsændringer, der således følger af vedtagne love, opføres under denne kategori.
  
  
  
  
• Aktstykker. I tilfælde, hvor der i finansårets løb er søgt hjemmel til gennem­førel­sen af dispositioner (der ikke var hjemlet på finansloven) ved fore­læggelse af aktstykke for Finansudvalget, skal de ansøgte bevillings­ændringer opføres på tillægsbevillings­lovforslaget under denne kate­gori. Kategorien anvendes endvidere i forbindel­se med overførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen under Inden­rigsmini­steriet.
  
  
  
  
• Overførsel mellem ministerområder. Denne kategori omfatter både egentlige ressortomlægninger og andre bevillingsoverfør­sler mellem ministerområder. Hvor der ved kgl. resolution sker overførsel af et område fra et mini­sterium til et andet i løbet af finansåret ændres bevillingskonterin­gen som udgangspunkt ikke. I visse tilfælde, f.eks. ved opsplitning af en bevilling eller ved sam­menlægning af to aktiviteter, hvor regnskabsmæssig adskil­lelse ikke er mulig, kan det være hensigtsmæssigt alligevel at flytte bevillingskon­teringen. I sådanne tilfælde opføres bevillingsændringerne under denne kategori i tillægsbevillings­lovforslaget. Bevillingsændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet be­vægelse under et andet mini­steriu­m.
  
  
  
  
• Overførsel mellem hovedkonti. Denne kategori omfatter overfør­sler mellem hovedkonti inden for ministerområdet. Bevillings­ændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet be­vægelse andetsteds under ministerom­rådet.
  
  
  
  
• Dispositionsbegrænsninger. Denne kategorisering anvendes, hvor det er fore­skrevet i cirkulære eller lignende fra Finansmini­steriet.
  
  
  
  
• Direkte efterbevilling mv. Kategorien omfatter bevillingsforslag, der optages på tillægsbevillingslovforslaget som direkte efterbevilling med særlig hjemmel i anmærkninger eller tekstanmærkning eller efter budgetvejledningen, dvs.:
  
  
  
  
• Udgifter der følger af ny lovgivning, der er vedtaget eller vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret, jf. punkt 2.2.14. Bevillingsparagraffen.
• Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter, jf. punkt 2.4.1.
• Udgifter til indfrielse af garantier, jf. punkt 2.4.2.
• Udgifter pålagt ved dom, jf. punkt 2.4.3.
• Udgifter i forbindelse med statens selvforsikringsordning, som ikke finansieres ved overførsler inden for ministerområdet, jf. punkt 2.4.4.
• Udgifter til bevarelse af statsaktiver, jf. punkt 2.4.5.
• Udgifter til afskrivning og nedskrivning, jf. punkt 2.4.6.
• Indtægter ved ekspropriation, jf. punkt 2.8.6.
• Indtægter ved ejendomssalg, hvor salgssummen maksimalt udgør 5 mill.kr., jf. punkt 2.8.6.
• Ejendomsvirksomheders ejendomskøb og salg, hvor købs- hhv.hen­holds­vis salgssummen udgør under 50 mill.kr., jf. punkt 2.8.7.
• Andre bevillingsforslag. Bevillingsændringer, som ikke er omfattet af kate­gorier­ne ovenfor, anføres under denne kategori, herunder bevillingsforslag, der efter omstændighederne optages med tilslutning fra Finansministeriet, jf. punkt 3.3.2.

Der henvises i øvrigt til Økonomi-Administrativ Vejledning (www.­oav.­dk­)­.­

3.6.3. Tillægsbevillingslovforslagets opbygning

Forslaget til lov om tillægsbevilling består af to dele, tekst samt anmærkninger, og ud­arbejdes ligesom finans­lovfor­slaget af Fi­nans­ministeriet på grundlag af bi­drag fra de enkelte mini­ste­ri­er.

Finansministeriet gennemgår bidragene og påser blandt an­det, at de optagne forslag er i overensstemmelse med tid­ligere for­håndsgod­kendel­ser fra Finansudvalget eller Finans­ministeriet.

Forslaget til lov om tillægsbevilling frem­sættes først for Folketinget efter finansårets udløb. Rege­ringen frem­sæt­ter ikke ændringsforslag til tillægsbevillings­lovforslag­et.