Forrige20  af  23Næste

kap20.htm


Finansministeriet

Finansministeriets opgaver er centreret om analyser af den samfundsøkonomiske udvikling, finanslovarbejdet og løbende udgiftsanalyser, forhandlinger om de økonomiske rammer med kommuner og amter, administrationspolitik, der medvirker til at sikre effektive offentlige organisationer samt det løn-, pensions- og personalepolitiske område. På FFL2002 iværksætter Finansministeriet en række initiativer, der understøtter de primære opgaveområder.

Digitalisering af den offentlige sektor
Den offentlige sektors IT-anvendelse er af overordnet strategisk betydning for det danske samfunds fremtid. Således spiller den offentlige sektor en afgørende rolle, når det gælder om at gøre Danmark til verdens førende IT-nation. Digitalisering af forvaltningen bliver ligeledes et af de afgørende instrumenter til at nedbringe ressourceforbruget i de administrative funktioner og dermed skabe plads til vækst på en række vigtige serviceområder.

Erfaringerne med IT-anvendelse i den offentlige sektor skal nu anvendes mere strategisk og over en bredere kam. Der er derfor behov for at opstille fælles mål for IT-integrationen i forvaltningen og en samlet plan for, hvornår disse mål skal nås. Det kræver en strategi for digitaliseringen.

Som led heri oprettes sammen med bl.a. IT og Forskningsministeriet en statslig-kommunal bestyrelse, der kan fremme omstillingen til digital forvaltning i hele den offentlige sektor og skabe den nødvendige grad af strategisk perspektiv og målrettet indsats, herunder koordination mellem de mange aktører og interessenter. Samtidig oprettes der med fysisk placering i Finansministeriet en ”digitaliseringsenhed”, der skal arbejde med den organisatoriske side af omstillingen til digital forvaltning. Enheden skal undervejs lægge op til de nødvendige strategiske tilpasninger. Enheden refererer til en særlig bestyrelse.

Fornyelse af overenskomster og personalep personalepolitiske tiltag
litiske Personalestyrelsen har som statens arbejdsgiverorganisation en løbende dialog med ministerier, styrelser og personaleorganisationer. Den største opgave for Personalestyrelsen i 2002 bliver arbejdet med overenskomstfornyelser på det statslige område. Sideløbende hermed gennemføres en lang række projekter på det personale- og ledelsespolitiske område, ligesom der skal arbejdes med en videreudvikling af det løn-, pensions- og personalepolitiske område.

Genudlån til broselskaberne
Storebæltsforbindelsen A/S og A/S Øresundsforbindelsen gives adgang til genudlån, da det vil give selskaberne mulighed for lavere finansieringsomkostninger. Genudlånene finder sted på præcis samme vilkår som staten låner til og er derfor omkostningsfrit. Da Storebæltsforbindelsen A/S og A/S Øresundsforbindelsen er ejet af staten og deres gæld er garanteret af staten ændres statens risiko ikke.

Gennemførelse af finansieringsomlægning
ørelse Med FFL2002 fuldføres finansieringsomlægningen af Finansstyrelsens opgaver. Fremover vil opgavevaretagelsen være fuldt ud brugerfinansieret. Finansstyrelsen påbegyndte finansieringsomlægningen i 2000 med restanceområdet. I 2001 fulgte studiegældsområdet. Og endelig afsluttes omlægningen i 2002 med områderne for lån, garantier og tilskud. På de områder vil bevillingsfinansieringen i videst muligt omfang blive erstattet af takstbetaling fra de institutioner, som opgaverne løses for.

Effektivisering af de statslige indkøb
Økonomistyrelsens arbejde med at effektivisere de statslige indkøb intensiveres i 2002. Det indebærer bl.a. overgang til øget e-handel via den fælles offentlige indkøbsportal. Projektet vurderes at indeholde potentiale for ikke ubetydelige administrative besparelser samt bedre leverandørstyring og dermed bedre rabatter for staten som helhed. De forventede resultater afspejles i finanslovforslaget for 2002.

Modernisering af det nuværende lønsystem
I 2002 forventer Økonomistyrelsen at igangsætte implementeringen af Statens LønSystem (SLS), der er en modernisering af det nuværende lønsystem. SLS forventes medio 2003 være implementeret i alle institutioner, der i dag anvender det nuværende lønsystem SCL. Den erfaring og viden, der opsamles i forbindelse med implementeringen af Navision Stat, vil i videst mulige omfang blive brugt ved implementeringen af SLS.

Forrige20  af  23Næste