ren.htm

Hovedlinier i finanslovforslaget 2002



Kolofon

Titel: Hovedlinier i finanslovforslaget 2002
Udgiver: Finansministeriet
Ansvarlig institution: Finansministeriet.
Copyright: Finansministeriet.
Emneord: Finanslov, Hovedlinier, Nye initiativer, Regeringen, Sundhed, Gæld, Folkeskole, Boligområde, Forskning, Erhvervspolitik

Resumé:
Hovedlinier i finanslovforslaget 2002 præsenterer regeringens væsentligste initiativer på de enkelte ministerområder.

Sprog: dansk
Oplag: 3.000
Pris: 50 kr. inkl. moms (trykt udgave)
Den elektroniske versions ISBN: 87-7856-464-6
Den trykte versions ISBN: 87-7856-463-8
Version: 1.0
URL: http://www.fm.dk/udgivelser/publikationer/hovedl02/index.htm
Dato: 2001-08-28
Format: html, gif, jpeg, pdf, css
Inventarliste: index.htm, indhold.htm, kolofon.htm, download.htm, kap01.htm, kap02.htm, kap03.htm, kap04.htm, kap05.htm, kap06.htm, kap07.htm, kap08.htm, kap09.htm, kap10.htm, kap11.htm, kap12.htm, kap13.htm, kap14.htm, kap15.htm, kap16.htm, kap17.htm, kap18.htm, kap19.htm, kap20.htm, hovedl02.pdf, publ.css, ren.htm, fors.jpg, getacro.gif, pub_logo.gif

Publikationen kan bestilles hos:
Schultz Information
Herstedvang 10-12,
2620 Albertslund
Telefon 43 63 23 00
E-mail: schultz@schultz.dk

eller hentes hos:

Schultz Erhvervsboghandel,
Vognmagergade 7,
1120 København V.

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1. kontor
1218 København K
Telf.: 33 92 33 33

Hovedlinier i finanslovforslaget 2002

Resumé:

Hovedlinier i finanslovforslaget 2002 præsenterer regeringens væsentligste initiativer på de enkelte ministerområder.

Indholdsfortegnelse

• 1. Indledning

• 2. Sundhedsministeriet

• 3. By- og boligministeriet

• 4. IT- og forskningsministeriet

• 5. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

• 6. Trafikministeriet

• 7. Erhvervsministeriet

• 8. Undervisningsministeriet

• 9. Miljø- og Energiministeriet

• 10. Kulturministeriet

• 11. Arbejdsministeriet

• 12. Socialministeriet

• 13. Indenrigsministeriet

• 14. Udenrigsministeriet

• 15. Forsvarsministeriet

• 16. Justitsministeriet

• 17. Kirkeministeriet

• 18. Skatteministeriet

• 19. Økonomiministeriet

• 20. Finansministeriet

Kolofon

Download

Download

Download publikationen i pdf-format [285 kB]

Download af PDF-version
PC: Klik på højre muse-knap, vælg 'Gem destination som...', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.
MAC: Hold muse-knappen nede, vælg 'Indlæs hyperlink på disk', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.

For at læse PDF-formatet kræves læseprogrammet Acrobat Reader, som gratis kan hentes hos firmaet Adobe Inc. Klik på nedenstående logo og hent Acrobat Reader

Indledning Finanslovforslaget for 2002

I En holdbar fremtid – Danmark 2010 fra januar 2001 har regeringen skitseret de økonomiske sigtepunkter for de kommende 10 år.

Regeringens sigtepunkter frem mod 2010 er bl.a.:

• En bedre offentlig sektor som gennem en begrænset vækst i ressourcerne, bedre arbejdstilrettelæggelse og øget vægt på kvalitet skal bidrage til en fortsat udbygning af velfærden
• At sikre et solidt finansieringsgrundlag for velfærdssamfundet.
• En betydelig nedbringelse af den offentlige gæld

Målene skal realiseres løbende frem mod 2010 i bl.a. de årlige aftaler om kommunernes økonomi og finanslovene.

Et bredt flertal i folketinget godkendte før sommer de bloktilskud til kommuner og amter, som blev aftalt med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om deres økonomi for 2002.

Med aftalerne fortsættes udbygningen af den offentlige velfærd på bl.a. folkeskoleområdet, boligområdet og ikke mindst sundhedsområdet, hvor indsatsen mod ventetider er forstærket og kræftområdet styrket.

Fremlæggelsen af det statslige budget i finanslovforslaget for 2002 er det første finanslovforslag, som regeringen fremlægger efter Danmark 2010.

Finanslovsforslaget for 2002 og aftalerne om kommunernes økonomi er i god overensstemmelse med forudsætningerne i regeringens langsigtede målsætninger. Væksten i det offentlige forbrug er holdt på det forudsatte niveau på ca. 1 procent, jf. også Budgetoversigten fra august 2001.

Regeringens prioriteter i 2002
Det er regeringens målsætning, at det begrænsede økonomiske råderum skal prioriteres de offentlige opgaver nær på borgerne som uddannelse, sundhed og ældrepleje mv. I aftalerne om amternes og kommunernes økonomi for 2002 er der derfor givet plads til en fortsat forbedring af løsningen af de offentlige opgaver.

Det gælder en række fremadrettede velfærdsinitiativer vedrørende især:

• Flere midler til kortere ventetider og klar besked ved sygehusbehandling
• Udvidelse af behandlingsgaranti for livstruende sygdomme
• En koordineret indsats for ældre medicinske patienter
• Fremrykning af kræfthandlingsplanen
• Fortsat renovering og nybyggeri på folkeskoleområdet
• En indsats på boligområdet, som bl.a. gør det lettere for kommunerne at opføre almene boliger
• En styrkelse af vanskeligt stillede kommuners betingelser, bl.a. til løsning af boligsociale opgaver
• En forsat udbygning af det rummelige arbejdsmarked
• Fortsat fokus på de vanskeligt stillede børn og unge, herunder en styrkelse af børn- og ungepsykiatrien.

Samlet er der afsat ca. 4 mia.kr. til løsning af velfærdsopgaver mv. i kommuner og amter i 2002.

Den høje prioritering af opgaveløsninger nær på borgerne i kommuner og amter betyder, at der kun er begrænsede muligheder for også at prioritere statslige merudgifter i 2002. Der er imidlertid gennem omprioriteringer skabt muligheder for iværksættelsen af flere initiativer og øgede indsatser på en række områder. Disse initiativer gennemgås i de efterfølgende afsnit om de respektive ministerier.

Dertil kommer, at der er foretaget flere tværgående initiativer på det statslige område.

Som opfølgning på Redegø relsen om offentlige investeringer og Investeringer i Danmarks fremtid fra januar 2001 er der afsat midler på finanslovforslaget til første del af den trafikpakke, som der blev indgået aftale om i januar 2001. Pakken indeholder forbedringer af den statslige trafikale infrastruktur på såvel vej- som baneområdet.

Regeringen har fremlagt et forhandlingsudspil til en boligpakke. Boligpakken skal forbedre bl.a. de unges og de ældres muligheder på boligmarkedet og medvirke til at øge mobiliteten. Finansieringen af boligpakken – og pakkens præcise udformning – vil indgå i efterårets forhandlinger om finansloven for 2002.

Derudover er der på finanslovforslaget afsat en pulje på 1 mia.kr. til nye initiativer. Puljen vil blive søgt udmøntet under efterårets finanslovsforhandlinger sammen med de af Folketingets partier, som vil bidrage til den fornødne finansiering.

Til forhandlingerne om udmøntningen af puljen vil regeringen især prioritere følgende områder:

• Styrkelse af forskningsindsatsen og rammerne for dansk forskning, herunder den tværgående forskningsindsats.
• IT-initiativer, f.eks. udbredelse af digital forvaltning med henblik på øget effektivitet og bedre service for borgere og virksomheder, anvendelse af IT til bl.a. udbygning af de digitale kulturtilbud og på undervisningsområdet samt initiativer, der forbedrer rammebetingelserne for Danmark som førende IT-nation.
• Fortsat prioritering af Regeringens erhvervspolitik, .dk21., herunder den regionalpolitiske indsats for at skabe vækst og udvikling i alle dele af landet og styrke kompetenceudviklingen. Endvidere vil en langsigtet udviklingsplan for erhvervsskolerne bidrage hertil.
• Fortsatte forbedringer af indsatsen overfor de svageste grupper i samfundet.

Med henblik på at forbedre forholdene for børnefamilierne vil regeringen forhandle med de politiske partier om bl.a. en udvidelse af barselsorloven, herunder om udgifterne og deres finansiering i forhold til 2002 og årene frem.

I efteråret 2002 varetager Danmark formandskabet for EU. Varetagelsen af formandskabet på et vigtigt tidspunkt i EU’s udvikling bliver en stor opgave for Danmark. Det bliver derfor nødvendigt for ministerierne gennem omprioriteringer at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til at varetage formandskabet. For de mest involverede ministerier er der dog afsat ekstra midler bl.a. til afholdelse af topmøder mellem EU-landenes stats- og regeringschefer og til den nødvendige sikkerhed ved topmøderne mv.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2002 er der taget en række tværgående initiativer for at sikre en bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. Det sker gennem krav om bedre ressourceudnyttelse i den statslige administration og gennem yderligere effektivisering af de statslige indkøb. Derudover er der bl.a. foretaget en generel målretning af de statslige tilskud generelt og af erhvervstilskud.

Der er indbudgetteret en række budgetforbedringer på indtægtsbudgettet vedrørende kuldioxid og cement. Derudover er der indbudgetteret en budgetforbedring som skal udmøntes til efteråret bl.a. vedrørende grønne afgifter.

Sundhedsministeriet

Sundhedsministeriet varetager overordnede opgaver vedrørende planlægning, samordning og udvikling af indsatsen i sundhedsvæsnet, sygehusvæsnet, den offentlige sygesikring, de primærkommunale sundhedsordninger, lægemidler, apoteksvæsnet, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, embedslægevæsen, patientrettigheder og etik mv.

Mere og bedre service på sundhedsområdet
I aftalen om amternes økonomi for 2002 mv. indgår 2,3 mia.kr. ekstra til sundhedsområdet. Heraf er 0,5 mia.kr. afsat til stigende udgifter til sygesikringsmedicin. Aftalens hovedpunkter er følgende:

• Forstærket indsats mod ventetiderne på sygehusbehandling, så ventetider på mere end 3 måneder afvikles. Dette vil ske over de næste tre år. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der som følge af denne indsats vil blive udført 120.000 ekstra behandlinger.
  
  
• Kræftområdet styrkes med 500 mill.kr., således at den allerede planlagte udbygning af området kan fremskyndes.
  
  
• Forbedret indsats over for gamle – herunder patienter med demens – og døende, således at sundhedsvæsnet kan tilbyde en mere værdig afslutning på tilværelsen. Der afsættes 150 mill.kr. til denne indsats.
  
  
• Aftalen indeholder derudover bl.a. en prioritering af udbygningen af elektroniske patientjournaler, en styrket indsats på hjerteområdet og flere midler til nye former for sygehusmedicin, uddannelse, psykiatri og traumatiserede flygtninge.

Etablering af centre i Sundhedsstyrelsen
Der er etableret et Forebyggelsescenter i Sundhedsstyrelsen og sket en samling af Evalueringscentret for sygehuse og Institut for medicinsk Teknologivurdering i Center for Evaluering og medicinsk Teknologivurdering under Sundhedsstyrelsen.

Formålet med at etablere et Forebyggelsescenter er at styrke indsatsen på det sundhedsfremmende og forebyggende område. Som led i etableringen af centret er endvidere forudsat en generel styrkelse af forebyggelsesindsatsen. Ved at samle indsatsen skabes bedre forudsætninger for et koordineret samarbejde mellem amter og kommuner. Centrets fremmeste opgave bliver at følge op på og medvirke ved udmøntningen af Folkesundhedsprogrammets mål, især på livsstilsområdet, både når det gælder den brede befolkning og over for særlige risikogrupper.

Målet med sammenlægningen af Evalueringscenter for sygehuse og Institut for Medicinsk Teknologivurdering er at styrke evalueringer af sygehuse og medicinsk teknologivurdering. Centret skal også styrke kvalitetsudviklingen og bidrage til en fortsat effektivisering af ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet samt fremme anvendelse af medicinsk teknologivurdering.

Tilsyn med plejehjem
Den nye lov om ændring af social service m.v. (tilsyn med indsatsen over for ældre) forpligter embedslægeinstitutionerne til fra 2002 at føre et aktivt, opsøgende sundhedsfagligt tilsyn på plejehjem. Ud over at omfatte kontrol med hygiejne og medicinhåndtering skal også sundhedsspørgsmål af mere generel karakter vurderes og behandles, dvs. at embedslægerne også kan inddrage andre forhold, som vurderes at kunne have betydning for beboernes sundhed og helbred. Det årlige tilsynsbesøg omfatter alle plejehjem mv., herunder også udliciterede kommunale plejehjem og selvejende institutioner.

Styrkelse af indsatsen omkring sygehushygiejne og antibioti antibiotikaresistens resistens
Sygehuserhvervede infektioner og infektioner med antibiotikaresistente bakterier spiller en stigende rolle både nationalt og internationalt. Sygehuserhvervede infektioner ramte i 2000 ca. 100.000 indlagte patienter. Antibiotikaresistens er et problem for den enkelte patient, men giver også anledning til store sygehushygiejniske problemer (isolering af patienter, øget hygiejne mv.).

Ved etableringen af et videnscenter er det Statens Serum Instituts mål gennem en koordineret indsats at opnå en 25 pct. reduktion i forekomsten af sygehuserhvervede infektioner i Danmark over en fireårig periode og at søge at forhindre yderligere udvikling af antibiotikaresistens.

By- og Boligministeriet

Regeringens initiativer på by-, bolig- og byggeområdet skal bidrage til gennem en socialt ansvarlig boligpolitik at sikre alle befolkningsgrupper mulighed for gode boligforhold. Målsætningen er at fremme velfærden i vores byer og bydele og sikre den sociale balance.

Flere boliger og øget mobilitet
Regeringen prioriterer sikringen af gode boligforhold for alle højt. Med regeringens boligpakke sigtes mod en afhjælpning af de aktuelle problemer for unge familier og studerende. Dette sikres ved et øget nybyggeri direkte målrettet disse grupper, samt ved øget mobilitet via byggeri, som primært er målrettet de ’unge’ ældre. Samtidig modvirkes den stigende opsplitning på boligmarkedet gennem introduktionen af ’medejerboligen’ i det almene byggeri. Og endelig gennemføres en række tiltag til fremme af konkurrencen og effektiviteten i byggesektoren.

Med boligpakken er der tale om et samlet indsats på bolig- og byggeområdet, som vil lette presset på boligmarkedet.

På FFL2002 er der afsat en reserve på henholdsvis 553, 559 og 571 mill.kr. i 2002-2004 til finansiering af boligpakken samt de boligpolitiske initiativer i kommuneaftalen for 2002. Den samlede boligpakke forudsættes finansieret ved efterårets finanslovsforhandlinger.

Med pakken sikres en bedre nytte og effekt af den offentlige støtte til nybyggeriet, bl.a. gennem indførelsen af almene medejerboliger og omlægning af støtten til andelsboliger. Den samlede boligpakke består af følgende elementer:

• Der sikres mulighed for oprettelse af byomdannelsesselskaber for at øge udbuddet af byggegrunde ved byggemodning af ledige industri- og havnearealer.
  
  
• Der iværksættes tiltag til fremme af konkurrence og effektivitet i bygge- og anlægssektoren, bl.a. gennem udbud af byggeprojekter.
  
  
• Der gennemføres en skattefritagelse for pensionskassers lejeboligbyggeri i en 3-årige periode 2002-2004 inden for en årlig ramme på 1 mia. kr. Det vil tilskynde til et øget privat lejeboligbyggeri. Kommunerne får anvisningsret til hver fjerde bolig, og det sikres dermed, at flere boligtyper inddrages i løsningen af de boligsociale opgaver.
  
  
• For at modvirke opsplitningen på boligmarkedet introduceres den almene ”medejerbolig”, hvor beboerne betaler et større beboerindskud og til gengæld får indflydelse på boligens indretning. Medejerboligen vil kunne tiltrække mere ressourcestærke grupper til det almene byggeri. Ved etablering af medejerboliger skal der mindst etableres et tilsvarende antal almindelige almene boliger. Dermed sikres boligområder/ bebyggelser med blandede ejerformer og en varieret beboersammensætning.
  
  
• I forbindelse med kommuneaftalen for 2002 er det aftalt, at det kommunale grundkapitalindskud ved byggeri af almene boliger reduceres fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen i perioden 2002- 2004 samt at den automatiske låneadgang til grundkapitalen videreføres i 2002. Det vil tilskynde kommunerne til at bygge flere almene boliger.
  
  
• Kvoten for andelsboliger hæves fra 1.000 til 1.800 boliger i årene 2002-2006. Samtidig reduceres og omlægges støtten, så der kommer mere byggeri pr. tilskudskrone. Andelsboliger er velegnet til familier og er samtidig meget efterspurgt af de ældre. De ældre vil dermed kunne frigøre ejerboliger til familierne og sikre øget mobilitet på boligmarkedet.
  
  
• Der introduceres en ny almen ungdomsboligform organiseret som bofællesskaber og uden kommunal grundkapital. Denne boligform vil være velegnet for studerende.

Boligpakken forventes at medføre et merbyggeri i de første 3 år på godt 2.400 boliger årligt i årene 2002-2004 og 1.300 boliger årligt fra 2005. For perioden 2002-2006 skønnes merbyggeriet at udgøre i alt knap 10.000 boliger.

IT- og Forskningsministeriet

Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være verdens førende ITnation og en stærk forskningsindsats skal skabe grundlaget for fremtidens velfærd.

Regeringens mål er at skabe et sikkert og tilgængeligt IT-samfund for alle. Fortsatte teleliberaliseringer, udbredelse af hurtigt, billigt og sikkert Internet og strategiske offentlige satsninger skal styrke netværkssamfundet og mediekonvergensen. Regeringen offentliggjorde i juni 2001 en bredbåndsplan, en rapport om mediekonvergens og planer for digitalisering af den offentlige forvaltning. Der gennemføres UMTS-auktion til efteråret.

I maj 2000 indgik regeringen og en bred kreds af partier en aftale om principper for forskningen. Regeringen vil navnlig lægge vægt på aftalens mål om kontinuitet og fornyelse i efterårets finanslovsforhandlinger. Desuden afrapporterer Forskningskommissionen i efteråret.

IT- og teleområdet
IT spiller en stadig større rolle i forhold til en positiv samfundsøkonomisk udvikling. Regeringens bredbåndsplan, der blev fremlagt i juni 2001, kan læses som et katalog over de satsningsområder, som regeringen vil lægge vægt på i drøftelserne med Folketingets partier om prioriteringen af nye initiativer, der skal sikre udviklingen af netværkssamfundet.

Den danske teleliberalisering skaber en position, der fremmer og understøtter udviklingen. Regeringen vil sideløbende med strategiske satsninger fortsat optimere rammebetingelserne og udbredelsen af fri konkurrence.

Regeringen vil fremme digitalisering af den offentlige sektor for at forbedre og effektivisere offentlig service. IT- og Forskningsministeriets nye ITfaglige center skal sikre en nyttig IT-udvikling i den offentlige sektor.

Sikkerhedsspørgsmål kan bremse udbredelsen af digital forvaltning og ehandel. På sikkerhedsområdet vil regeringen understøtte og fremme, at markedet udvikler gode og anvendelige sikkerhedsløsninger til brug for borgere, virksomheder og den offentlige sektor.

I september 2001 afholdes UMTS-auktion over adgangen til brug af 3. generations mobilfrekvenser. Provenuet fra auktionen er meget usikkert; det er derfor ikke indbudgetteret på FFL2002.

Forskningsområdet
Regeringen lægger stor vægt på at fremme kvalitet og dynamik i den offentlige forskning ved at stadfæste det princip om en fri og åben konkurrence om forskningsmidlerne, der er bærende i den politiske aftale om principper for forskningen fra maj 2000. Under overskriften ”Rekruttering, Fornyelse og Kontinuitet” blev der i Finanslov 2001 afsat midler til bl.a. basisforskning på universiteterne og til større tværgående forskergrupper, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed i forskningssektoren.

Forud for den kommende afvikling af nukleare anlæg ved Forskningscenter Risø er Risøs forskningsprofil blevet fokuseret på bæredygtig udvikling inden for energi, industriel teknologi og bioproduktion. Der er samtidig skabt stabile rammer for Risøs fremtidige forskningsindsats.

IT- og forskningsministeren forelægger i foråret 2002 beslutningen om den videre afvikling af de nukleare anlæg for Folketinget, herunder også de nærmere vilkår for den fremtidige afviklingsvirksomhed. Regeringen har dog allerede nu reserveret bevillinger til afvikling af nukleare anlæg.

FFL2002 peger mod en prioritering af forskningsrådenes almindelige fondsfunktion (frie midler). Herved følger regeringen forskningsaftalens princip om afvikling af små særbevillinger (cigarkasser).

Dermed har regeringen lagt op til at tage næste skridt i udviklingen af forskningspolitikken. Regeringen vil med udgangspunkt i den politiske aftale om principper for forskning og aftalen om finanslov for 2001 lægge vægt på at drøfte følgende områder med Folketingets partier forud for færdiggørelsen af finansloven for 2002:

• Større tværgående forskergrupper, bl.a. inden for miljø, velfærd sundhed og fødevarer samt investeringer i IT-forskning.
• Stabile rammer for forskningsråd og basisforskning på universiteterne, herunder indlejring af forskningsprogrammer.
• Forskning i nanoteknologi

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Regeringen lægger vægt på en helhedsorienteret fødevarepolitik til gavn for producenter, forarbejdningsindustri, handel og forbrugere. Dansk fødevareproduktion skal have en forbrugerprofil baseret på sunde og sikre fødevarer – produceret på et bæredygtigt grundlag – samt et højt informationsniveau. Derfor fortsætter indsatsen med at sikre og udvikle fødevaresikkerhed og fødevarekontrol, rammevilkårene for udvikling af erhvervet, herunder styrkelsen af bæredygtige produktionsformer, samt opprioritering af forskningen.

Fødevarepolitik
Der iværksættes i regi af et fødevarepolitisk forum et omfattende, projektorienteret udrednings- og udviklingsarbejde med inddragelse af repræsentanter fra bl.a. landbruget, handelen, fødevareindustrien, forbrugerne og det offentlige.

Regeringen opretter, på baggrund af midler fra pesticidafgifter, en fond for økologisk landbrug. Fonden skal fremme forskning, udvikling, afsætning og sygdomsforebyggelse i relation til den økologiske produktionsform.

Fødevaresikkerheden styrkes ved at tilføre Fødevaredirektoratet yderligere ressourcer og ved at indføre egenkontrol i virksomhederne. Ligeledes har regeringen afsat ressourcer til, at alle kontrolresultater bliver offentliggjort. Endvidere oprettes Rådet for Bedre Madkvalitet.

Kontrol og veterinærforhold
For at sikre forbrugerne er der i 2001 på EU-plan gennemført en række skærpede foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af BSE. For at øge beredskabet i fremtiden er der afsat øgede midler til forskning vedrørende BSE. Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet og ministeriets to veterinære institutioner tilføres de fornødne midler.

For at sikre en bæredygtig økonomisk udvikling for de mindre, lokale fiskerisamfund vil regeringen ændre reguleringen af fiskeriet. Hertil kommer EU-torskehandlingsplanen til genoprettelse og langsigtet bibeholdelse af torskebestandene i Nordsøen og Skagerrak.

Miljø
Det stigende antal økologer stiller yderligere krav til kontrollens omfang, hvorfor Plantedirektoratet styrkes. Den faglige kompetence på GMOområdet styrkes ligeledes for blandt andet at kunne udføre den nødvendige kontrol med GMO i økologisk frø, foder og planter.

Forskning
Regeringen vil styrke Fødevareministeriets sektorforskningsinstitutioners muligheder for at understøtte den politiske beslutningsproces ved at levere forskningsbaseret viden. Der afsættes derfor midler til en styrkelse af forskningsinstitutionernes basisbevillinger, ved brug af tilbageførte CO2- midler og ved omlægning af nogle af programbevillingerne til basismidler.

FØTEK-programmerne har været en succes. Regeringen vil lægge vægt på at finde et grundlag for fortsættelse og fornyelse af den tværministerielle forskningsindsats på fødevareområdet.

Erhvervspolitik
Erhvervsstøtten skal i stadig højere grad fokusere på helhedsorienterede indsatser, der kan fremme den bæredygtige omstilling af landbrugsproduktionen. Der lægges derfor mere vægt på fødevaresektorens udviklingspotentiale end på støtte til reinvesteringer. Der er i denne sammenhæng sket en reduktion af midlerne under investeringsstøtteordningen.

Regeringens landdistriktsprogram for 2000-2006 er iværksat. Programmet omfatter især fremme af miljøvenlig, herunder økologisk, og dyrevenlig jordbrugsproduktion samt bl.a. forbedring af forarbejdning og afsætning.

Trafikministeriet

Regeringens trafikpolitiske målsætning er at skabe effektive, sikre og miljøvenlige transportmuligheder for alle. Et effektivt transportsystem sikrer bl.a. muligheder for handel, friere valg af arbejdsplads og bolig samt bedre muligheder for udfoldelse i fritiden. Mobilitet – og ikke trafik – er således målsætningen.

Med FFL2002 tages der fat på trafikale trængselsproblemer fra flere sider og ud fra den klare holdning, at en tidssvarende trafikpolitik som mål må have at skabe reelle valgmuligheder for trafikanterne – særligt i byområderne. Med trafikinvesteringsaftalen fra januar 2001 øges kapaciteten på både vej- og banenettet for at sikre den bedst mulige fremkommelighed.

Det er tillige en vigtig forudsætning for regeringens politik, at trafiksikkerheden skal være i top, og at trafikkens miljøgener begrænses. Derfor igangsættes en bred vifte af initiativer på miljø- og trafiksikkerhedsområdet, bl.a. oprettelse af en havarikommission for vejtrafikulykker.

Nye investeringer i jernbanen
Udbygningen af S-togsnettet helt til Roskilde, som er en del af trafikinvesteringsaftalen, vil give store forbedringer for togpassagererne på strækningen København – Roskilde. Der opnås en hurtigere og hyppigere betjening af rejsende til og fra de store S-togsstationer, samt en forbedring af kapaciteten, da fjernsporerne aflastes.

For at sikre muligheden for en genoptagelse af persontrafikken mellem Tønder og Niebüll foretages desuden en opgradering af banestrækningen mellem Tønder og den tyske grænse.

Endelig afsættes midler til stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet, ligesom arbejdet med nærbaner i Århus og Ålborg nu for alvor sættes i gang. Dermed vil der ske en række forbedringer af forholdene for passagererne i form af kortere rejsetid, bedre komfort, øget tilgængelighed og flere togafgange. Hertil kommer forbedringer af arbejdsmiljøet for togpersonalet og nedbringelse af støjgener.

Nye vejinvesteringer
Med trafikinvesteringsaftalen fra januar 2001 igangsættes 9 anlægsprojekter på statsvejnettet. Med den aftalte udbygning af Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen sikres en betydelig afhjælpning af trængsels- og kapacitetsproblemer i Hovedstadsområdet.

Hovedfærdselsårerne mellem landsdelene udbygges med anlæg af motorveje/ motortrafikveje mellem Odense og Svendborg, Holbæk og Vig, Ørnslev og Sakskøbing samt Herning og Brande. Endelig er det af miljø- og sikkerhedshensyn besluttet at anlægge en omfartsvej ved Nors, at ændre indføringen af E 20 i Esbjerg samt at forøge frihøjden under seks broer på motorvejsnettet.

Vedligeholdelse
En analyse af det fremtidige vedligeholdelsesbehov på statsvejnettet peger på, at vedligeholdelsesindsatsen bør styrkes. Det er tillige påvist, at der er samfundsøkonomiske fordele ved en tidlig genopretning af et vedligeholdelsesefterslæb. På finanslovforslaget afsættes derfor allerede i 2002 midler til en ekstra indsats for at forbedre vedligeholdelsen af broerne på statsvejnettet. Der vil på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til niveauet for den øvrige vedligeholdelsesindsats.

Havarikommission for trafikulykker
Det er målet, at trafiksikkerheden skal styrkes. På finanslovforslaget er der afsat midler til den nyoprettede Havarikommission for Vejtrafikulykker ved omprioritering på Trafikministeriets område. Havarikommissionen skal foretage tværfaglige dybdeanalyser af hyppigt forekommende alvorlige ulykkestyper. Målet hermed er at få et mere præcist billede af ulykkesomstændighederne og en større viden om de bagvedliggende faktorer, end man får ved en traditionel ulykkesanalyse.

Erhvervsministeriet

Regeringen fortsætter arbejdet med erhvervsstrategien .dk21, der blev lanceret i 2000 .dk21-strategien skal bidrage til at fremme Danmarks omstilling til et moderne vidensamfund, hvor miljøet og sociale hensyn fortsat tilgodeses. Regeringen vil med andre ord føre en erhvervspolitik, der sikrer Danmark en kombination af høj velstand, social retfærdighed og et godt miljø. Danmark skal bringes i top 5 blandt OECD-landene målt på bl.a. innovation og produktivitet.

Regeringen vil med andre ord føre en erhvervspolitik, der sikrer Danmark en kombination af høj velstand, social retfærdighed og et godt miljø. FFL 02 konsoliderer det igangsatte arbejde med .dk21-initativer. Der er afsat ca. 210 mio.kr. til at fortsætte og udvikle de .dk21-initiativer, der blev igangsat i 2001. Hertil kommer, at dk.21, herunder den regionalpolitiske indsats, indgår som et af de områder, som regeringen vil prioritere ved forhandlingerne om finansloven for 2002.

FFL 02 vil være med til at bringe Danmark nærmere de pejlemærker, som regeringen har opstillet i .dk21. Arbejdet fortsætter hermed inden for de indsatsområder, der er udvalgt på baggrund af en løbende dialog med erhvervslivet og på baggrund af de første målinger på pejlemærkerne. De første målinger på pejlemærkerne giver et billede af Danmarks internationale placering på udvalgte pejlemærker i .dk21 samt en vurdering af, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning. På det grundlag vil regeringen i det fremtidige arbejde med .dk21 særligt fokusere på en række udvalgte indsatsområder.

Blandt indsatsområderne kan nævnes:

• Samspil om innovation: Regering vil fortsætte indsatsen for at skabe de bedst mulige rammer for danske virksomheders innovation. Her kan en styrket regionalpolitisk indsats bl.a. bidrage til at fremme samarbejdet på lokalt og regionalt plan mellem virksomheder og videnmiljøer om udvikling af nye kompetencer, produkter og ydelser. Regeringen prioriterer bl.a. etableringen af regionale vækstmiljøer, der er specialiseret i uddannelse, teknologi og kompetenceudvikling inden for regionale styrkepositioner.
  
  
• IT i erhvervslivet: Målet er at fremme danske virksomheders omstilling til den digitale økonomi ved bl.a. at fremme etableringen af netværk mellem virksomheder og IT-videnmiljøer.
  
  
• Iværksættere: Indsatsen sigter mod at skabe gode rammer for en dynamisk iværksætterkultur ved bl.a. at give iværksættere adgang til regional forankret rådgivning af høj kvalitet.
  
  
• Adgang til global viden: Danske virksomheder skal have gode rammebetingelser for at handle, investere og indgå samarbejdsaftaler i udlandet. Det handler bl.a. om at fremme danske virksomheders eksport og internationalisering og om at sikre, at danske virksomheder har adgang til den viden, der er nødvendig for at konkurrere på de globale markeder.
  
  
• Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar: Som led i indsatsen for at skabe gode rammer for, at erhvervslivet tager et samfundsmæssigt ansvar, er der bl.a. fokus på at fremme grøn erhvervsudvikling. Det handler bl.a. om at udvikle et mere velfungerende marked for grønne produkter.

Blandt de konkrete .dk21-initiativer kan nævnes Iværksætterpakke II, Innovationsmiljøer, Center for anvendt IT og de regionale vækstmiljøer.

FFL 02 afspejler i år, at regeringen arbejder for at omlægge indsatsen på erhvervsområdet således, at der sker en tilpasning af de erhvervspolitiske initiativer efter følgende to overordnede principper:

• En fortsat indsats væk fra driftstilskud til enkeltvirksomheder over mod satsninger på områder, hvor erhvervspolitikkens effekter rammer bredere.
  
  
• En indsats hvor erhvervslivet og regeringen går sammen i partnerskaber – ressourcemæssigt som økonomisk – således, at der opnås større effekter for hver enkelt offentlig krone.

Undervisningsministeriet

Regeringens uddannelsespolitik tager udgangspunkt i uddannelse som kulturbærende og identitetsskabende for fællesskabet og for den enkelte. Samtidig er uddannelse et centralt omdrejningspunkt for regeringens overordnede strukturpolitiske satsninger. Uddannelsespolitik understøtter aktivt regeringens målsætninger inden for bl.a. informationsteknologi, sundheds- og ældrepolitik, socialpolitik, erhvervspolitik og indsatsen for det rummelige arbejdsmarked.

Værdier og faglighed
Indsatsen begynder i grundskolen, hvor der dels opstilles klare mål for elevernes færdigheder og personlige kompetencer, dels iværksættes nye forsøg med skolestart. Hovedelementet i de nye forsøg er at sikre en bedre inddragelse af forældre og medarbejdere, samt udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger, så de to faggrupper bliver bedre til at udnytte hinandens forskellige og særlige tilgang til børn.

Med henblik på at sikre den nødvendige finansiering til en fortsat udbygning og renovering af folkeskolerne er det aftalt med kommunerne, at videreføre lånepuljen på 1,75 mia. kr. i 2002.

Samtidig gennemføres en justering af den fri ungdomsuddannelse. Formålet er at øge optaget af unge med udtalte behov for at få styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, bl.a. ved at styrke vejledningsindsatsen og synliggøre muligheden for at tilrettelægge uddannelsesforløb som holdundervisning for elever med særlige behov.

For de videregående uddannelser er der med flerårsaftalen skabt sikkerhed for de generelle indsatsområder og udviklingen i de økonomiske vilkår. Flerårsaftalen understøtter de uddannelsespolitiske målsætninger i universiteternes udviklingskontrakter, reformen af de korte videregående uddannelser, etableringen af regionale uddannelsescentre (CVU) og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Informationsteknologi
Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være verdens førende ITnation. IT kan støtte alle politiske målsætninger, men er især en vigtig forudsætning for et rummeligt uddannelsessystem og for læring til alle livet igennem, uanset tid og sted og tilpasset den enkeltes livssituation her og nu. I forbindelse med projekt ”IT, medier og folkeskolen” igangsættes i 2002 en lang række projekter om udvikling af undervisningstilbud og lærerkvalifikationer. Endvidere arbejdes der videre med digitalisering af undervisningsrelevante TV-udsendelser og tilslutning af skoler til sektornet.

Endelig har regeringen udarbejdet en overordnet strategi for uddannelse, læring og IT, der skal medvirke til at styrke integrationen af IT i undervisningen.

Sundheds- og ældreområdet
En succesfuld ældre- og sundhedspolitik forudsætter gode og tidssvarende uddannelser, der dels kan tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til social- og sundhedssektoren, dels bidrage til en øget mobilitet mellem faggrupper.

Med henblik på at styrke uddannelserne og højne kvaliteten i de offentlige ydelser til den enkelte borger er der gennemført en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt en reform af de mellemlange sundhedsuddannelser.

Styrkelse af arbejdsudbud
I de kommende år vil der være færre personer i den erhvervsaktive alder. For at opretholde den nuværende offentlige service skal uddannelsespolitikken aktivt medvirke til at styrke arbejdsudbud og øge mobiliteten.

Regeringen har med en række reformer af erhvervsuddannelserne, voksenuddannelserne og de korte videregående uddannelser fastlagt rammerne til at sikre og styrke arbejdsudbuddet og arbejdsstyrkens mobilitet.

Senest har regeringen for at sikre et tilstrækkeligt antal lærere i folkeskolen i forbindelse med kommuneaftalen 2002 givet tilsagn om at udvikle en meritlæreruddannelse for ikke-seminarieuddannede, der ønsker at undervise i folkeskolen.

Endelig har alle med udenlandske uddannelseskvalifikationer nu adgang til en vurdering af kvalifikationerne med henblik på adgang til videre uddannelse i Danmark eller adgang til det danske arbejdsmarked.

Miljø Miljø- og Energiministeriet

Med Miljø- og Energiministeriets FFL2002 fastholdes regeringens høje prioritering af miljøområdet. Danmark søger at være foregangsland både via en aktiv national miljøpolitik og via en høj prioritering af den internationale miljøbistand.

Regeringen har opnået mange positive resultater på natur- og miljøområdet. Miljøpolitikken er blevet bedre integreret i mange erhvervssektorer, for eksempel i energisektoren og industrisektoren, hvor udslippet af drivhusgasser og forurenende stoffer til luften og vandet er faldende.

På affaldsområdet er genanvendelsen stadigt stigende. På landbrugsområdet er der med nye planer på vandmiljø- og pesticidområdet skabt et godt grundlag for et mere miljøvenligt landbrug. Naturområdet er styrket med øget skovrejsning, pesticidfri skovdrift, naturgenopretning, og der gennemføres en øget indsats for bevarelse af den biologiske mangfoldighed.

Et af fremtidens større miljøproblemer kan blive forekomst af kemikalier, pesticider og østrogenlignende stoffer i drikkevand, fødevarer og andre forbrugsvarer. Eksperternes viden om disse stoffers virkning på miljøet og på menneskets helbred er begrænset, og Miljøstyrelsen fortsætter derfor en styrkelse af indsatsen på kemikalieområdet.

På finanslovforslaget fortsættes de positive initiativer, der blev aftalt i forbindelse med behandlingen af dette års finanslov. Det gælder en styrkelse af den lokale økologiske indsats, en forstærket indsats for udviklingen af nye energiteknologier, en styrket indsats mod kemikalier samt en forbedret naturforvaltning.

På verdenstopmødet i Johannesburg i efteråret 2002 skal Danmark, i lighed med alle andre lande, fremlægge en strategi for en national bæredygtig udvikling. Et forslag til Danmarks strategi blev derfor fremlagt til offentlig debat af Regeringen i marts i år. Debatfasen løb frem til begyndelsen af maj, og forslaget justeres nu under indtryk af debattens resultater – der er indkommet mere end 150 bidrag og har været afholdt en række debatmøder. Den endelige strategi blev offentliggjort den 20. juni i Hovedlinier i finanslovforslaget 2002 år. Tilsvarende blev forslag til et indikatorsæt (det vil sige forslag til hvordan bæredygtighed skal måles) lagt ud til offentlig debat i begyndelsen af maj i år med en debatfase frem til medio august, hvorefter også dette forslag vil blive justeret før offentliggørelse.

Reform på energiområdet
Regeringen vil videreføre reformarbejdet på energiområdet inden for de rammer, som er lagt med elreformaftalen fra marts 1999, reform-opfølgningsaftalen fra marts 2000 og aftalen fra maj 2001 om naturgasforsyning og energibesparelser. Dermed står den danske energisektor styrket i forhold til udviklingen i den europæiske elsektor og naturgassektor. Der skabes samtidig et godt udgangspunkt for yderligere initiativer til støtte for en fortsat aktiv klimapolitik og bæredygtighedsstrategi.

Fremme af kolonihaveformål
Med vedtagelsen af lov om kolonihaver samt af lov om ændring af lov om planlægning og ændring af jordkøbsloven en grunden lagt for en sikring af kolonihaveområdernes fremtid. På FFL2002 er afsat en reserve på 15 mill.kr. under Miljø- og Energiministeriet, der skal kunne anvendes til overtagelse af bevaringsværdige, ikke-varige kolonihaveområder og til oprettelse af nye havekolonier, specielt i hovedstadsområdet.

De Den internationale miljøindsats
n Regeringen prioriterer fortsat den internationale miljøbistand højt. Et andet centralt mål på miljøområdet er derfor, at den internationale miljø-, freds- og katastrofeindsats gradvist skal opbygges til et niveau på 0,5 pct. af BNI i 2005.

På FFL2002 fortsættes indfasningen af den internationale miljøbistand under Miljø- og Energiministeriet. Det indebærer, at der er afsat knap 1,3 mia.kr. indenfor MIFRESTA-rammen.

Omprioriteringer og væsentlige budgetforbedringer på F FFL FL 2002
Udover ovenstående initiativer fastholdes indsatsen på hovedparten af de øvrige miljøområder. Der foretages således ikke væsentlige omprioriteringer inden for Miljø- og Energiministeriets område i 2002.

Kulturministeriet

Kulturpolitikken skal bidrage til et bedre samfundsmiljø og fremme livskvaliteten for den enkelte. Målet med regeringens aktuelle kulturpolitiske initiativer er at videreudvikle de traditionelle kulturpolitiske idealer om demokratisering af kulturen og om et kulturelt demokrati. Det første lægger vægt på, at alle skal have lige adgang til de fælles kulturgoder. Det andet lægger vægt på, at alle skal have mulighed for at udtrykke deres egen kultur. Disse idealer skal vi supplere med en forestilling om demokratisk kulturudveksling, som betoner den gensidige påvirkning mellem kulturer, der kan føre til kulturel og kunstnerisk udvikling.

Digitale kulturtilbud
Kulturministeriet vil satse på en intensiveret digitaliseringsindsats, som kan bidrage til regeringens IT-politik og samtidig opfylde en række vigtige kulturpolitiske målsætninger, herunder digitale kulturtilbud af høj kvalitet.

Flerårsaftale for uddannelsesområdet
Med henblik på at styrke Kulturministeriets uddannelsesinstitutioners muligheder for at realisere regeringens uddannelsespolitiske målsætninger vil regeringen arbejde for, at der laves en flerårsaftale for området. Aftalen kunne bl.a. omfatte følgende fokuspunkter: Merit og fleksibilitet, internationalisering, efter- og videreuddannelse, alliancer mellem de kunstneriske uddannelser og erhvervslivet, forskning, kulturel mangfoldighed, tværgående uddannelses- og forskningsmæssigt samarbejde, IT i uddannelsen og kvalitetssikring.

Samarbejdsmuligheder mellem erhverv og kultur
amarbejdsmuligheder Kulturministeriet og Erhvervsministeriet har sammen udarbejdet en kultur og erhvervspolitisk redegørelse. Redegørelsen viser, at grænsefeltet mellem kultur og erhverv bliver stadigt vigtigere. Dynamikken i kulturerhvervene skal holdes ved lige. Derfor skaber regeringen et helt nyt og unikt iværksættermiljø tæt på de kunstneriske uddannelser på Holmen. Her kan kulturfolk med gode ideer og mod på en tilværelse som selvstændig hente sparring, rådgivning, administrative og teknologiske faciliteter og risikovillig kapital til at realisere deres idéer.

Billedkunst
Som opfølgning af Betænkning om Billedkunst fra 1998 er der vedtaget en lov om billedkunst, hvis formål er at fremme billedkunsten i hele Danmark. Billedkunstrådet skal virke som et redskab for en samlet dansk billedkunstpolitik, der arbejder for at styrke billedkunstens stilling. Rådet yder bl.a. tilskud til kunstneres produktion og til formidlingen af samtidskunst. Der er samtidig åbnet for muligheden at oprette amtskommunale billedkunstråd i hele landet. Billedkunstrådet skal desuden have opmærksomheden rettet mod den kulturelle mangfoldighed, og det skal tilgodese formidlingen af billedkunst over for børn og unge.

Ny museumslov
Museumsloven lægger op til skærpede kvalitetskrav til de statsanerkendte museer, og der sker en styrkelse af museernes økonomiske grundlag. Det overordnede formål med loven er at give museerne bedre vilkår for at videreudvikle rollen som moderne videns- og oplevelsescentre, der bidrager til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling. Museerne skal tilstræbe størst mulig tilgængelighed for handicappede og styrke formidlingen til børn. Ved en ændring af formålsbestemmelsen er der lagt vægt på museernes indsats i et kulturelt mangfoldigt samfund. Loven skal tilskynde til at tage større hensyn til kulturarven og lægger bl.a. op til, at museerne inddrages i planprocedurerne, så konsekvenserne af et påtænkt anlægsarbejde belyses så tidligt som muligt.

Anlæg
På anlægsområdet er der afsat midler til at samle musikuddannelserne på Aalborg Universitet og Nordjysk Musikkonservatorium i et kommende Musikkens Hus i Aalborg. Der er endvidere opnået politisk enighed om at ændre placeringen af et nyt skuespilhus til Det Kongelige Teater til en beliggenhed ved Kvæsthusbroen. Planlægningen af byggeriet, herunder afholdelse af arkitektkonkurrence forventes afsluttet, så opførelsen af det nye skuespilhus vil kunne påbegyndes umiddelbart efter at grunden forventes overtaget i 2004. Skuespilhuset forventes at være klar til ibrugtagning i 2007.

Arbejdsministeriet

Arbejdsmarkedspolitikkens overordnede formål er at sikre et velfungerende arbejdsmarked til gavn for både virksomheder og lønmodtagere. FFL2002 fortsætter og styrker tidligere års indsats gennem blandt andet følgende tiltag:

Arbejd Arbejdsmiljø smiljø
Trods stigende fokus og større bevidsthed blandt virksomheder og lønmodtagere om vigtigheden af et sundt arbejdsmiljø kan det konstateres, at antallet af arbejdsskader stadig er alt for højt.

Regeringen foreslår på den baggrund, at indsatsen mod et dårligt arbejdsmiljø fortsætter i år 2002 inden for den overordnede ramme, der er lagt med regeringens handlingsprogram ”Rent arbejdsmiljø år 2005” og handlingsplanerne om 10 særligt farlige job og 10 nye særligt farlige job. Det sker bl.a. ved at styrke arbejdsmiljøforskningsindsatsen i Danmark gennem ekstra midler til den forskningsmæssige infrastruktur, til kvalitetssikring af arbejdsmiljøovervågningen samt til i øvrigt at øge informationsniveauet på området gennem bedre dokumentation og formidling af resultater, herunder ved brug af en Internet-portal.

Samtidig afsættes efter almindelig praksis midler til økonomisk kompensation af kommuner og amter for udgifter i forbindelse med den udbygning af BST (Bedriftssundhedstjenesten), der iværksættes på baggrund af finansloven for 2001. Udbygningen betyder, at hele arbejdsmarkedet er omfattet af BST-ordningen fra indgangen til 2005. Udbygningen sker i etaper, og de første etaper indebærer, at hele sygehusområdet forventes omfattet af BST fra oktober 2001, ligesom resten af social- og sundhedsområdet samt Industri- og transportområdet forventes omfattet fra indgangen til 2002. Sygehusområdet og det øvrige social- og sundhedsområde er således højt prioriteret i udbygningsplanen, hvilket skal ses i lyset af de store problemer med bl.a. løfteskader og nedslidning.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Der er igennem de senere år taget flere tiltag til styrkelse af kvaliteten i den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder i forbindelse med indførelsen af kontraktstyring af AF og implementeringen af et nyt målesystem for AF-regionernes indsats i den forbindelse samt gennem samling af det finansieringsmæssige ansvar for indsatsen hos AF.

På baggrund af analyseresultater, som viser, at jobtræning generelt har bedre beskæftigelseseffekter end uddannelse, forudsættes på finanslovsforslaget, at der fremover i højere grad anvendes jobtræning i AF’s aktiveringsindsats. Dette ligger i forlængelse af finansloven for 2001.

Samtidig betyder videreførelsen af forsøgsordningen med servicejob til og med udgangen af 2002, at behovet for ret- og pligtaktivering af ledige nedsættes. Det har medført en tilpasning af rammen til den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Endelig afsættes der midler til drifts- og udviklingsudgifter i forbindelse med AMANDA-systemet, som skal bidrage til at sikre, at AMANDA understøtter, at AF’s indsats kan fungere mere effektivt.

ATP ATP-kompensationen til private arbejdsgivere
Private arbejdsgivere er siden 1987 blevet helt eller delvis kompenseret for deres egne udgifter til ATP-indbetalinger for ansatte medarbejdere. Dette skete i en situation, hvor erhvervslivet var svækket af et generelt tilbageslag i dansk økonomi.

Regeringen foreslår på baggrund af det langvarige og velkonsoliderede opsving i dansk økonomi, at kompensationsordningen bortfalder.

ATP ATP-bidrag for personer over 25 år på uddannelses uddannelsesgodt godt godtgørelse samt modtagere af aktiveringsydelse
Af hensyn til at undgå forskelle i pensionsvilkår er der indført frivillige eller obligatoriske ATP-bidragsordninger for de fleste modtagere af overførselsindkomster. Ordninger er indført på forskellige tidspunkter, og der er i dag ubegrundede forskelle i finansieringsstrukturen.

Regeringen foreslår derfor, at finansieringsstrukturen for personer over 25 år på uddannelsesgodtgørelse samt modtagere af aktiveringsydelse harmoniseres med andre obligatoriske medlemmer på arbejdsmarkedsområdet, svarende til at medlemmet, arbejdsgiver og a-kassen hver især finansierer 1/3 af ATP-bidraget.

Socialministeriet

Det er regeringens politik på det sociale område at målrette indsatsen. Personer, der har en arbejdsevne, skal gives reel mulighed for fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet og personer, der ikke længere kan klare sig selv, skal sikres den hjælp, de har behov for.

Førtidspensionsreformen
Med førtidspensionsreformen gennemføres et system, hvor snitfladen mellem fleksjob- og førtidspensionssystemet giver et socialt system uden overlapning i forhold til arbejdsevnen, og hvor en aktiv indsats har fortrinsret frem for passiv forsørgelse.

Med reformen er det endvidere sikret, at personer i støttet beskæftigelse har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår og rettigheder, som andre personer på arbejdsmarkedet har.

Aktivering, kontanthjælp og sygedagpenge
For at tilskynde kommunerne til at foretage en tidlig opfølgning i sygedagpengesager, har regeringen gennemført en finansieringsomlægning, så kommunerne deltager i finansieringen af sygedagpenge efter sygefravær på 4 uger mod tidligere 8 uger.

Indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked skal styrkes yderligere inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer ved at sikre, at systemerne og aktører spiller bedre sammen, og at der lokalt gøres en ekstra indsats på arbejdspladser og i kommunerne.

Inden for rammerne af de overordnede målsætninger i Danmark 2010 skal der opstilles indikatorer for udviklingen af det rummelige arbejdsmarked, som kan ligge til grund for de løbende drøftelser mellem kommunerne, arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Det rummelige arbejdsmarked forventes at have positive udgiftsmæssige konsekvenser for det offentlige bl.a. i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og til antallet af sygedagpengemodtagere.

Med henblik på at give mindre arbejdsgivere samt selvstændige en stærkere tilskyndelse til at begrænse det kortvarige sygefravær gennem bedre arbejdstilrettelæggelse m.v. vil mindre arbejdsgiveres og selvstændiges forsikringer fra og med 1. april 2002 skulle tegnes på markedsvilkår. Som konsekvens heraf foreslås de statslige forsikringsordninger for mindre arbejdsgivere og selvstændige nedlagt samtidig med at den statslige medfinansiering af forsikringsordningerne bortfalder.

Grundtakst
Med grundtakstmodellen gennemføres fra 2002 en finansieringsreform for udgifterne til den sociale indsats for truede børn og deres familier, børn med handicap og hjælp til voksne under 67 år med handicap eller særlige sociale problemer. Grundtakstmodellen bygger på et princip om, at hver myndighed selv afholder omkostningerne for de tilbud, som de sætter i gang.

Ud over den ændrede finansiering gennemføres en række supplerende initiativer, herunder øget anvendelse af handleplaner og kvalitetsstandarder, etablering af regionale udviklingsråd og uvildige konsulenter på handicapområdet. Forbedringerne søges finansieret via satsreguleringspuljen.

Kvalitet i ældreplejen
Regeringen lægger vægt på, at de ældre skal opleve tryghed i alderdommen og der skal være sikkerhed for, at der ydes hjælp, når der er behov for det. Kommunerne har pligt til at melde ud om det kommunale serviceniveau via kvalitetsstandarder, samt pligt til at følge op på, om hjælpen ydes i overensstemmelse med det vedtagne serviceniveau og med den tildelte hjælp.

For at styrke det kommunale tilsyn har regeringen gennemført en lovændring, hvor der med virkning fra 2002 er fastsat minimumskrav til det kommunale tilsyn, ligesom kommunen skal udarbejde individuelle plejeplaner og oprette bruger- og pårørenderåd for beboere i plejehjem og lignende boliger.

Indenrigsministeriet

Regeringen lægger stor vægt på, at ventetiden i asylsager og sager om familiesammenføring mv. er så kort som muligt. Samtidig er det vigtigt at opretholde en konsekvent og effektiv indsats mod kriminalitet blandt asylansøgere. FFL2002 indeholder derfor en styrkelse af sagsbehandlingen i asyl- og opholdssager samt en forøget indsats mod kriminalitet blandt asylansøgere.

Regeringen ønsker endvidere at styrke den regionale udvikling. Der er derfor blandt andet taget en række initiativer som opfølgning på regeringens Regionalpolitiske redegørelse 2001.

Det er af stor betydning, at der opretholdes et forsvarligt beskyttelsesniveau for befolkningen mod ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet har derfor i de senere år gennemgået en tilpasning til det ændrede risiko- og trusselsbillede. Med finanslovsforslaget videreføres det gældende beredskabsforlig og dermed det eksisterende beskyttelses- og beredskabsniveau.

Asylområdet
Regeringen lægger vægt på at tilpasse sagsbehandlingskapaciteten på asylområdet for at opnå rimelige sagsbehandlingstider og for at sikre, at alle retssikkerhedsmæssige garantier overholdes. Asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen tilføres derfor ca. 36 årsværk svarende til en merbevilling på 15 mio.kr.

Den markante forøgelse af asylsagsbehandlingskapaciteten skal endvidere ses i lyset af en stigning i antallet af spontane asylansøgere som skal have deres sag behandlet i blandt andet Udlændingestyrelsen. Dette har ført til et voksende pres på sagsbehandlingstiden i hele asylsagsbehandlingssystemet samtidig med, at der er opstået kapacitetsproblemer på indkvarteringsområdet.

Udover disse initiativer er indsatsen mod kriminalitet blandt asylansøgere styrket med vedtagelsen af lovforslaget om frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning mv. Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen tilføres 9 årsværk, der blandt andet skal sikre, at kriminelle asylansøgere hurtigt får afgjort deres asylsag.

Opholdsområdet
Antallet af ansøgninger om familiesammenføringer har i de seneste år været stigende. Derfor lægger regeringen også på dette område op til at sikre en tilstrækkelig sagsbehandlingskapacitet. På finanslovforslaget tilføres området derfor ca. 10 mio.kr.

Regional udvikling
Som opfølgning på regeringens Regionalpolitiske redegørelse 2001 vil Indenrigsministeriet blandt andet snarest udarbejde en vejledning om regional konsekvensvurdering af statslige tiltag.

Herudover har regeringen forhøjet puljen til vanskeligt stillede kommuner med 60 mio.kr. i 2002 og 2003 med henblik på at forbedre de pågældende kommuners mulighed for at være attraktive for bosætning og erhvervsudvikling. Midlerne fordeles af Indenrigsministeriet under hensyntagen til finansieringsgrundlag og udgifter på overførselsområdet.

Beredskabet
Finanslovsforslaget fastsætter en bevilling på 402 mio.kr. i 2002 til Redningsberedskabet, hvilket indebærer en videreførsel af det beskyttelsesniveau for befolkningen mod ulykker og katastrofer, der blev fastlagt med den nuværende politiske aftale. Der skal således fortsat være et betydeligt frivilligt element i beredskabet, ligesom Beredskabs-Forbundet skal varetage en række opgaver på området. Værnepligten fortsætter også uændret.

Udenrigsministeriet

Hovedopgaverne for udenrigstjenesten er at

• varetage Danmarks internationale interesser i bredeste forstand på det udenrigspolitiske og -økonomiske område,
• gennemføre dansk udviklingsbistand,
• fremme dansk erhvervslivs internationalisering ved en målrettet eksportfremmeindsats og fremme udenlandske investeringer i Danmark
• bistå danskere der har behov for bistand i udlandet og at varetage andre konsulære opgaver, herunder visumudstedelse mv.

Dansk formandskab for EU
På det udenrigspolitiske og -økonomiske område er varetagelsen af Danmarks 6. EU-formandskab, der indledes den 1. juli 2002, den største opgave, som udenrigstjenesten nogensinde har stået overfor. Det gælder både den politiske forberedelse og den praktiske gennemførelse af formandskabet, herunder de møder, der skal afholdes på stats- og regeringschefsniveau – ikke mindst Det Europæiske Råd og mødet for de asiatiske og europæiske stats- og regeringschefer, ASEM IV. Der vil blive tale om et substantielt formandskab, og Danmark skal gennem et halvt år være drivkraften i EU-samarbejdet og skal sikre, at der træffes de nødvendige beslutninger. Danmark er samtidig EU’s ansigt udadtil – en opgave der bl.a. skal løses af de danske ambassader verden over.

EU’s udvidelse med landene i Central- og Østeuropa vil blive den altoverskyggende opgave. Det danske formandskab vil med stor sandsynlighed skulle afslutte forhandlingerne med de første af disse nye medlemslande. Det vil for Danmark være opfyldelsen af en væsentlig europapolitisk målsætning. Også håndteringen af de første reformtiltag af EU’s landbrugspolitik og finansiering kan blive en vigtig opgave for det danske formandskab. Yderligere reform af landbrugspolitikken er et længe næret dansk ønske. Det er afgørende, at forhandlingerne om mulige reformer ikke bliver en hindring for afslutning af udvidelsesforhandlingerne.

Det danske formandskab vil finde sted samtidig med den igangværende debat om Europas fremtid, der skal munde ud i en ny regeringskonference i 2004. En vigtig opgave for det danske formandskab vil være at bringe forberedelsesarbejdet videre. Andre traditionelle danske EU-mærkesager såsom fødevaresikkerhed, forbrugerpolitik, reformer i Kommissionen og konsekvent gennemførelse af det indre marked (bl.a. på det finansielle område) vil også stå højt på dagsordenen under det danske formandskab.

Formandskabsopgaven kræver både rettidig forberedelse og de fornødne ressourcer. Udenrigsministeriets forberedelser indledtes allerede i 1999, hvor de første skridt blev taget med sigte på at gøre udenrigstjenestens ITsystemer klar til formandskabet. Desuden sker der en intern omprioritering af udenrigstjenestens ressourcer med henblik på formandskabet, og alle opgaver, som kan planlægges og som ikke er direkte relevante for formandskabsopgaven, søges placeret uden for de pågældende 6 måneder. Herudover er der behov for en engangstilførsel af midlertidige finansielle og personalemæssige ressourcer, som indgår i Finanslovforslaget.

Udviklingsbistand
På udviklingsbistandens område har Udenrigsministeriet i løbet af 2000/01 taget en række afgørende skridt til gennemførelse af Partnerskab 2000. Der er udarbejdet handlingsplaner for de fire nye prioritetsområder: Hiv/aids, konfliktforebyggelse, erhvervsudvikling samt børn og unge. Der er også udviklet nye retningslinier for forberedelse og gennemførelse af de store sektorprogrammer for at sikre den praktiske udmøntning af den nye partnerskabsfilosofi. På det multilaterale område er anvendelsen af de nye tematiserede midler i god gænge. I 2002 kan kræfterne derfor koncentreres om at varetage EU-formandskabet og udnytte de enestående muligheder, det giver for at styrke EU's rolle som udviklingslandenes vigtigste partner og støtte i bestræbelserne på at sikre, at globaliseringen også kommer de fattigste lande og samfundsgrupper til gode.

Eksport Eksport- og investeringsfremme
Den danske eksport- og investeringsfremmeindsats blev styrket med etableringen af Danmarks Eksportråd som en integreret del af udenrigstjenesten 1/1-2000. Erfaringerne med den enstrengede eksportfremmestruktur har været positive. Der er sket en omfordeling af eksportfremmeressourcerne i udetjenesten for at høste de effektiviseringsgevinster, som dannelsen af Eksportrådet har medført og en tilpasning af strukturen i København for at styrke fokus på virksomhedsbetjeningen. Styrkelsen og effektiviseringen af eksport- og investeringsfremmeindsatsen vil blive fortsat i 2002.

Forsvarsministeriet

Med aftale om forsvarets ordning 2000-2004 af 25. maj 1999 er grundlaget skabt for et moderniseret forsvar med en skarp international profil.

Den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige omstillinger af dansk forsvar. Udviklingen giver mulighed for reduktioner af forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium, således at vægten i det danske forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker.

På personelsiden vil krigsstyrken for de tre værn blive reduceret fra ca. 81.000 til ca. 65.000, idet reduktionerne primært berører ”baglandsforsvaret”. Hjemmeværnets styrketal vil blive søgt fastholdt på det nuværende niveau, dvs. godt 60.000. Fredsstyrken for de tre værn vil blive reduceret fra ca. 34.000 årsværk (heraf godt 8.000 værnepligtige) til ca. 29.500 årsværk (heraf godt 6.700 værnepligtige).

Permanente strukturtilpasninger tager tid og forudsætter engangsudgifter, inden den fulde effekt opnås. Med henblik på at overholde forsvarsrammen i omstillingsperioden gennemføres en række midlertidige besparelser, herunder en reduktion i antallet af værnepligtige indkaldt til hæren og flyvevåbnet, et selektivt ansættelsesstop for stampersonel og civile samt besparelser på ordinær bygge- og anlægsvirksomhed og på materieldrift.

Strukturtilpasninger
De planlagte strukturtilpasninger indebærer, at der frigøres ressourcer til materielanskaffelser og drift. Herved sikres en nødvendig fornyelse af forsvarets materiel samtidig med, at der skabes balance mellem mål og midler, herunder træning og uddannelse af forsvarets personel.

Materielinvesteringerne i perioden 2000-2004 omfatter bl.a.:

Hæren anskaffer kommunikationsmateriel, helikoptere, minerydningsmateriel, morterer samt infanterikampkøretøjer. Endvidere modificeres/ opdateres et antal kampvogne af typen Leopard. DIB’en tilgodeses ved hovedparten af anskaffelserne.

• Hæren vil herudover blandt andet anskaffe geværer.
• Søværnet anskaffer 2 fleksible støtteskibe.
• Søværnet vil herudover blandt andet anskaffe 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform til indsatsen i Nordatlanten.
• Flyvevåbnet vil blandt andet anskaffe redningshelikoptere og transportfly, der vil øge forsvarets mobilitet.
• Hjemmeværnet vil blandt andet anskaffe nye fartøjer, transportkøretøjer, geværer samt kommunikationsmateriel.

Internationalt engagement
Forsvaret deltager i en række internationale fredsbevarende opgaver i blandt andet FN,- OSCE- og NATO-regi mange steder i verden. Danmark er et af de lande, der i forhold til befolkningens størrelse har ydet den største indsats i det tidligere Jugoslavien.

Der er gennemført en ny lovgivning vedrørende forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Loven afspejler bl.a. den sikkerhedspolitiske udvikling, som tillader, at forsvar af dansk territorium og nærområde i samarbejde med allierede styrker og forstærkninger kan tillægges relativt mindre betydning til fordel for bidrag til NATO’s reaktionsstyrker samt deltagelse i internationale operationer og andre former for internationalt samarbejde.

Der er endvidere vedtaget en ny lov om hjemmeværnet, som bl.a. indebærer, at hjemmeværnets fastansatte personel kan anvendes mere fleksibelt inden for Forsvarsministeriets område, herunder til deltagelse i internationale operationer.

Forsvaret bidrager med cirka 1300 soldater til NATO’s operationer på Balkan samt den fredsbevarende operation i Etiopien og Eritrea.

På FFL2002 er der i henhold til forsvarsforliget afsat op mod 616 mill.kr. pr. år. indenfor forligsrammen til merudgifter i forbindelse med internationale opgaver. Forsvarets internationale indsats er ikke kun begrænset til fredsbevarende operationer, men indeholder også materielbistand til især Baltikum (Estland, Letland og Litauen). I 2001 gav Folketinget således tilslutning til at overdrage et 105 mm haubits-artillerisystem til Litauen. Projektet forventes afsluttet i 2004.

Justitsministeriet

Velfærdssamfundet skal ikke kun sikre borgernes sociale tryghed, men også den tryghed, der følger af effektiv kriminalitetsbekæmpelse og retshåndhævelse. Politiet skal være synligt og nærværende, når borgerne har brug for det. Samtidig skal politiet gennem en bred tryghedsskabende og præventiv indsats medvirke til, at kriminaliteten begrænses. På samme vis skal fængslerne ikke kun varetage selve strafafsoningen, men også gennem støtte, uddannelse og behandling hjælpe de dømte til et liv uden kriminalitet.

Der er tidligere indgået flerårsaftaler for Kriminalforsorgen og politiet. Kriminalforsorgens flerårsaftale løber fra 1999 til 2003, mens politiets flerårsaftale gælder for årene fra 2000 til 2003. Begge flerårsaftaler har sikret stabile og solide økonomiske rammer og indebærer, at der skal iværksættes en omfattende fornyelse og omstilling.

Politiet
Nærpolitiet er et centralt element i flerårsaftalen. Nærpolitiet skal styrkes, og opgaverne skal løses i dialog med lokalsamfundet. Politiets øgede synlighed i lokalområderne og bekæmpelsen af den almindeligt forekommende kriminalitet skal øge borgernes tryghed i områderne. I 2002 vil der være oprettet et nyt nærpoliti i mere end 30 politikredse. Indsatsen mod de særlige kriminalitetsproblemer i storbyerne vil også blive øget, og der vil blive sat fokus på volds- og bandekriminaliteten.

Politiets internationale engagement vil blive fastholdt på et højt niveau, og indsatsen mod den grænseoverskridende kriminalitet vil have høj prioritet. Bekæmpelsen af børneporno på Internet, handel med kvinder og menneskesmugling vil også i 2002 være centrale indsatsområder.

Politiet vil opprioritere arbejdet med at sikre et såvel fysisk som psykisk godt arbejdsmiljø i politiet, dels af hensyn til allerede ansatte, dels for at tiltrække egnede og engagerede nye medarbejdere. Politiet vil fortsætte initiativerne med at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Den overordnede anklagemyndighed er tildelt ressourcer til en hurtig og effektiv retsforfølgning af omfattende og komplicerede lovovertrædelser, såsom økonomisk kriminalitet, herunder selskabstømmersager, miljøkriminalitet m.v.

Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen er godt i gang med den reformproces, som blev indledt i 1999 med ikrafttrædelsen af flerårsaftalen: fængselskapaciteten er gjort mere fleksibel, straffuldbyrdelsesloven er implementeret, og ansvar for ledelse, personale og budgetter er ved at blive decentraliseret til fængslerne. Samtidig øges indsatsen mod narkotika og anvendelsen af samfundstjeneste og behandlingsprogrammer.

Kriminalforsorgens modernisering skal føre til omfattende effektiviseringsgevinster, som høstes ved en mere hensigtsmæssig anvendelse af IT, bedre styring og organisering, nedbringelse af sygefraværet og ændring af uddannelsessystemet. Også opførelse af et nyt fængsel indgår i flerårsaftalen, ligesom eksisterende fængsler og arresthuse skal renoveres. Samtidig skal sikkerheden for såvel indsatte som medarbejdere øges. Ligesom politiet skal også Kriminalforsorgen udvikle grundlaget for at vurdere effekten af sine aktiviteter.

Retterne
Efter ikrafttrædelsen af domstolsreformen den 1. juli 1999 og efter gennemførelse af en budgetanalyse i oktober 2000 har retterne afsluttet arbejdet med at opstille overordnede mål og visioner for Danmarks Domstole. Det er målsætningen, at Danmarks Domstole skal være en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet.

De overordnede mål er nu ved at blive konkretiseret i handlingsplaner for hvert enkelt embede, hvor nedbringelsen af sagsbehandlingstider og effektiviseringer af ressourceanvendelsen indgår som væsentlige elementer. Endvidere er Domstolsstyrelsen ved at udarbejde planer om en ny informationsteknologisk platform, som skal sikre, at også domstolene kan opfylde de stadig større krav til den digitale forvaltning.

Kirkeministeriet

Kirkeministeriet er den folkekirkelige centralstyrelse og administrerer bevillinger til den statsfinansierede del af folkekirken.

Foruden løn til præster m.v. afsættes der årligt på finansloven bevillinger til for eksempel støtte til Dansk kirkelig virksomhed i udlandet, Folkekirkens repræsentation i Udlandet, drift af Mindelunden i Ryvangen og istandsættelse af kirker mv. Regeringens støtte til disse formål fastholdes i FFL2002.

Ny Salmebog
Siden Salmebogskommissionen fremlagde sit forslag til ny salmebog i marts 2000, har der været en livlig debat om dette forslag. Høringsperioden udløb med udgangen af juli måned 2001, og Salmebogskommissionen forventer at afslutte sit arbejde i løbet af efteråret 2001 således, at kirkeministeren i løbet af folketingsåret 2001/2002 kan indstille en ny salmebog til kgl. autorisation.

I lighed med tidligere år er der derfor i FFL2002 afsat midler til udarbejdelse af en ny salmebog.

Kirkerestaureringer
Menighedsrådene har som lokal folkekirkelig myndighed ansvaret for kirkernes drift og vedligeholdelse. Dette betyder, at menighedsrådene udfører et stort arbejde for at bevare denne vigtige del af den danske kulturarv. Ministeriet lægger stor vægt på, at der gives gode rammer for dette arbejde. Dette er baggrunden for, at der på de årlige finanslove afsættes en bevilling til tilskud til restaurering af kirkerne og af kirkernes historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.

Menighedsrådene afholder af lokale kirkeskattemidler hovedparten af udgifterne til drift, vedligeholdelse og restaurering af kirkerne mv., og tilskuddet til kirkerestaurering på finansloven udgør kun et bidrag hertil.

IT-strategi
Kirkeministeriet lægger stor vægt på, at folkekirkens myndigheder er på forkant med den teknologiske udvikling i samfundet. For Kirkeministeriet og folkekirken er der derfor udarbejdet et oplæg til en samlet ITstrategi, der udsendes til en bred drøftelse i løbet af sommeren 2001. Samtidig åbnes et debatforum på kirkeministeriets hjemmeside med henblik på en drøftelse af IT-strategien.

Skatteministeriet

Det er en hovedopgave for skatteadministrationen at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler den skat, de er forpligtede til – hverken mere eller mindre. På personskatteområdet er hovedlinjerne frem til 2002 fastlagt i Pinsepakken fra 1998. I 2001 og 2002 indebærer det bl.a. et fortsat fald i bundskatten og en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten.

Der blev i februar 2001 nedsat et ekspertudvalg, der skal se på de krav, som internationaliseringen og den øgede mobilitet over grænserne stiller til indretningen af skattesystemet. Udvalgets arbejde forventes afsluttet i første halvår af 2002.

Digital forvaltning
Der vil i 2002 blive taget en række nye initiativer, der har til formål at udbygge og forbedre digitaliseringen af skatteadministrationen. Der er bl.a. tale om: 1) tilbud til virksomheder, om at de kan fravælge papirbaseret kommunikation og overgå til digitale løsninger, 2) udbygning af de digitale indberetnings- og indbetalingsløsninger og 3) etablering af en særlig kundeservice for brugerne af de digitale løsninger.

LetLøn
Projektet om LetLøn vedrører udviklingen af et fælles modtagecenter, hvor virksomhedernes indberetninger, der er relateret til løn og personale indsamles, og derefter fordeles elektronisk til de relevante myndigheder. Virksomhederne skal således kun skulle indberette løn- og personaleoplysninger én gang til ét sted. Fra januar 2002 kan der indberettes til Let- Løns modtagecenter, og fra januar 2003 vil modtagecenteret også kunne tilbyde at foretage beregninger af skat, ATP og lønindeholdelse for virksomhederne.

Initiativer på udvalgte skatteområder

Grænsehandel
Med udgangen af 2003 udløber den danske særordning, som begrænser de mængder af spiritus og tobak, som privatpersoner kan medtage fra rejser i andre EU-lande (24-timers reglen). Regeringen har derfor indledt forhandlinger med Folketingets partier om en nedsættelse af afgiftssatserne for de varer (primært spiritus og tobak), som giver anledning til betydelig grænsehandel

Kulbrintebeskatning
Et element i Finanslov 2001 var nedsættelsen af et udvalg, der skulle revurdere lovgivningen på området for kulbrintebeskatning. Det tilsigtes, at udvalgets anbefalinger kan omsættes til lovgivning i løbet af den kommende folketingssamling.

Reform af spillelovgivningen
Reguleringen af det danske spillemarked er kommet under et voksende pres, hvilket i høj grad skyldes udbredelsen af Internettet. Det kan på længere sigt bringe udlodningen af tips- og lottomidler til idrætten og andre almen velgørende formål i fare. I rapporten "Spil i fremtiden - overvejelser om en samlet lovgivning", der er udarbejdet af Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Justitsministeriet, skønnes det, at en samling og modernisering af love, bestemmelser (som i dag er spredt ud på de tre ministerier) og administrationen i Spillemyndigheden under Skatteministeriet, vil give de nødvendige forudsætninger for at opretholde den nuværende regulering og struktur på spilleområdet.

Styrkelse af den kommunale ligning
Kommunale fællesskaber vinder i disse år frem – det gælder også på skatteområdet. Det giver mulighed for, at små og mellemstore kommuner i fællesskab kan løfte opgaver, som de ellers ville have vanskeligt ved at håndtere. Mulighederne for etablering af kommunale samarbejder i forskellige former vedrørende ligningsopgaven vil derfor på en række områder blive søgt forbedret i 2002.

Øget fokus på økonomisk kriminalitet
Bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet vil fortsat blive prioriteret højt i 2002. Formået er bl.a. at give et klart signal om, at staten aktivt vil bekæmpe systematisk unddragelse af told, skatter og afgifter. Sker unddragelse alligevel, skal der være en overvejende sandsynlighed for, at forholdet opdages og bringes til ophør.

Økonomiministeriet

Dansk økonomi
De senere års gode økonomiske udvikling betyder, at der er et solidt grundlag for dansk økonomi. Uanset de afdæmpede internationale konjunkturer, er der i Danmark fortsat udsigt til høj beskæftigelse samt pæne overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser.

Der vil blive udarbejdet konjunkturvurderinger med henblik på tilrettelæggelsen af den økonomiske politik samt foretaget analyser af centrale, aktuelle økonomisk-politiske temaer. Som led heri vil der ske en fortsat udvikling af Økonomiministeriets data og betydelige modelapparat (ADAM, SMEC, MULTIMOD, DREAM, Lovmodellen).

Det finansielle område
Den finansielle lovgivning er af stor betydning for, at stigende internationalisering og teknologisk udvikling kan håndteres på en måde, der både sikrer kunderne og et konkurrencedygtigt erhverv.

Der vil i Folketingsåret blive fremsat en række lovforslag med henblik på at sikre velfungerende kapitalmarkeder, tilliden til kapitalforvaltningen samt gennemførelse af direktivet om bl.a. hvidvaskning af penge.

Hertil kommer opgaver, der relaterer sig til gennemførelsen af EUhandlingsplanen for de finansielle markeder. Handlingsplanen indeholder 42 forslag, der skal være gennemført inden udløbet af 2005. Dette medfører, at de fleste af forslagene skal være vedtaget inden udgangen af 2002, det vil sige senest i forbindelse med det danske formandskab.

EU og det internationale økonomiske samarbejde
Ministeriet har ansvaret for Danmarks deltagelse i det økonomiskpolitiske samarbejde i EU, OECD, Norden og IMF.

De økonomiske og finansielle emner, som vil være i fokus under det danske formandskab for EU i andet halvår af 2002 er – udover det indre finansielle marked – de makroøkonomiske og finansielle aspekter af udvidelsen samt skattespørgsmål. Økonomiministeriet vil stå for forberedelsen af drøftelserne af økonomiske og finansielle spørgsmål i bl.a. ECOFINRådet, og have ansvaret for gennemførelsen af det uformelle ECOFINmøde i Danmark. Økonomiministeriet vil også være vært for et seminar for højtstående embedsmænd fra EU-landene og ansøgerlandene.

Økonomiministeren er vært for det næste ASEM-økonomi- og finansministermøde, hvor der bl.a. drøftes den økonomiske og finansielle udvikling og stabilitet, regionalt samarbejde i Asien og Europa og det internationale finansielle system.

IMF har tilpasset sit arbejde i lyset af de senere års erfaringer. Fokus er forebyggelse af finansielle kriser og af fattigdom. Økonomiministeriet deltager aktivt i dette arbejde.

Statistik om samfundsforhold
På det statistiske område sker der en fortsat udbygning og fremskyndelse af statistiske data i overensstemmelse med fælles europæiske krav. Efter at adgangen til Danmarks Statistikbank er blevet gratis, fortsætter arbejdet med at udbygge banken til at omfatte al den statistik, som Danmarks Statistik publicerer. For Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) budgetteres med en konsolidering af økonomien samt en fortsat udvikling af systemet, så at anvendelsen af oplysningerne bliver mere omfattende.

Finansministeriet

Finansministeriets opgaver er centreret om analyser af den samfundsøkonomiske udvikling, finanslovarbejdet og løbende udgiftsanalyser, forhandlinger om de økonomiske rammer med kommuner og amter, administrationspolitik, der medvirker til at sikre effektive offentlige organisationer samt det løn-, pensions- og personalepolitiske område. På FFL2002 iværksætter Finansministeriet en række initiativer, der understøtter de primære opgaveområder.

Digitalisering af den offentlige sektor
Den offentlige sektors IT-anvendelse er af overordnet strategisk betydning for det danske samfunds fremtid. Således spiller den offentlige sektor en afgørende rolle, når det gælder om at gøre Danmark til verdens førende IT-nation. Digitalisering af forvaltningen bliver ligeledes et af de afgørende instrumenter til at nedbringe ressourceforbruget i de administrative funktioner og dermed skabe plads til vækst på en række vigtige serviceområder.

Erfaringerne med IT-anvendelse i den offentlige sektor skal nu anvendes mere strategisk og over en bredere kam. Der er derfor behov for at opstille fælles mål for IT-integrationen i forvaltningen og en samlet plan for, hvornår disse mål skal nås. Det kræver en strategi for digitaliseringen.

Som led heri oprettes sammen med bl.a. IT og Forskningsministeriet en statslig-kommunal bestyrelse, der kan fremme omstillingen til digital forvaltning i hele den offentlige sektor og skabe den nødvendige grad af strategisk perspektiv og målrettet indsats, herunder koordination mellem de mange aktører og interessenter. Samtidig oprettes der med fysisk placering i Finansministeriet en ”digitaliseringsenhed”, der skal arbejde med den organisatoriske side af omstillingen til digital forvaltning. Enheden skal undervejs lægge op til de nødvendige strategiske tilpasninger. Enheden refererer til en særlig bestyrelse.

Fornyelse af overenskomster og personalep personalepolitiske tiltag
litiske Personalestyrelsen har som statens arbejdsgiverorganisation en løbende dialog med ministerier, styrelser og personaleorganisationer. Den største opgave for Personalestyrelsen i 2002 bliver arbejdet med overenskomstfornyelser på det statslige område. Sideløbende hermed gennemføres en lang række projekter på det personale- og ledelsespolitiske område, ligesom der skal arbejdes med en videreudvikling af det løn-, pensions- og personalepolitiske område.

Genudlån til broselskaberne
Storebæltsforbindelsen A/S og A/S Øresundsforbindelsen gives adgang til genudlån, da det vil give selskaberne mulighed for lavere finansieringsomkostninger. Genudlånene finder sted på præcis samme vilkår som staten låner til og er derfor omkostningsfrit. Da Storebæltsforbindelsen A/S og A/S Øresundsforbindelsen er ejet af staten og deres gæld er garanteret af staten ændres statens risiko ikke.

Gennemførelse af finansieringsomlægning
ørelse Med FFL2002 fuldføres finansieringsomlægningen af Finansstyrelsens opgaver. Fremover vil opgavevaretagelsen være fuldt ud brugerfinansieret. Finansstyrelsen påbegyndte finansieringsomlægningen i 2000 med restanceområdet. I 2001 fulgte studiegældsområdet. Og endelig afsluttes omlægningen i 2002 med områderne for lån, garantier og tilskud. På de områder vil bevillingsfinansieringen i videst muligt omfang blive erstattet af takstbetaling fra de institutioner, som opgaverne løses for.

Effektivisering af de statslige indkøb
Økonomistyrelsens arbejde med at effektivisere de statslige indkøb intensiveres i 2002. Det indebærer bl.a. overgang til øget e-handel via den fælles offentlige indkøbsportal. Projektet vurderes at indeholde potentiale for ikke ubetydelige administrative besparelser samt bedre leverandørstyring og dermed bedre rabatter for staten som helhed. De forventede resultater afspejles i finanslovforslaget for 2002.

Modernisering af det nuværende lønsystem
I 2002 forventer Økonomistyrelsen at igangsætte implementeringen af Statens LønSystem (SLS), der er en modernisering af det nuværende lønsystem. SLS forventes medio 2003 være implementeret i alle institutioner, der i dag anvender det nuværende lønsystem SCL. Den erfaring og viden, der opsamles i forbindelse med implementeringen af Navision Stat, vil i videst mulige omfang blive brugt ved implementeringen af SLS.