|
Kvalitet i undervisningssektoren er en afgørende forudsætning både for den enkelte og for en positiv social og økonomisk udvikling i samfundet.
Begrebet kvalitet er i udpræget grad flertydigt, når det gælder uddannelse. Uddannelse drejer sig både om udmøntning af politik, beslutninger om aktiviteter, service og opgaveløsning efter lovgivning og aftaler, samt aktørernes rettigheder, muligheder og handlinger.
Kvalitet i uddannelsessystemet må betragtes som en dynamisk størrelse, fordi uddannelse foregår i et univers af samfundsmæssige værdier og politiske prioriteringer. Til syvende og sidst er kernen i kvalitetsbegrebet de positive læreprocesser, der sættes i gang i det enkelte individ i samspil med omgivelserne.
Formuleringen af kriterier for kvalitet, prioriteringen mellem forskellige kvalitetsmål og valg af metoder er i høj grad den enkelte uddannelsesinstitutions eget ansvar. For at understøtte kvalitetsudviklingen har regeringen gennem de senere år iværksat en række kvalitetsudviklingsprojekter på de forskellige uddannelsesområder. Regeringens initiativer er målrettet udformning af en række udviklingsorienterede redskaber, der hjælper den enkelte institution og uddannelse med løbende kvalitetsudvikling.
Danmarks Evalueringsinstitut
Et væsentligt initiativ til kvalitetsudvikling af uddannelserne repræsenterer etableringen af Danmarks Evalueringsinstitut. Instituttet har til opgave at evaluere undervisning og uddannelser i alle dele af uddannelsessystemet. Instituttet kan også beslutte at inddrage evaluering af en institutions drift, ligesom metodeudvikling og vejledning udgør centrale elementer i instituttets formål. Evalueringsinstituttet er etableret som en selvstændig statslig organisation, der selv fastsætter evalueringsområdeýne og evalueringsmetoder i sin handlingsplan. Evalueringerne er båret af en høj grad af åbenhed og blandt andet baseret på selvevalueringer, der inddrager medarbejdere, ledere, brugere og øvrige interessenter. Evalueringsinstituttet samler tillige intenationale erfaringer med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling samt sikrer løbende udvikling og fornyelse af metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.
Evalueringsrapporterne er offentlige og de institutioner, der har medvirket, forpligtiges til at udarbejde en opfølgningsplan og gøre den tilgængelig for offentligheden.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Undervisningskonsulent Philip Pedersen, Telefon 33 92 57 09
Kvalitet der kan ses
Projektet skal belyse kvaliteten på forskellige områder i uddannelsessystemet ved hjælp af et antal kvantitative og kvalitative indikatorer ligesom internationale parametre inddrages i relevant omfang.
Hovedformålet er at skabe et grundlag for fortsatte forbedringer, så uddannelsessystemet kan følge med og tilpasse sig samfundets behov og udvikling. Konceptet er sat sammen af 7 uddannelsespolitiske målsætninger (kvalitetsmålsætninger) samt 5 rammevilkår. De sidste udgør væsentlige forudsætninger for, at kvalitetsmålsætningerne kan opfyldes. Målsætningerne og rammevilkårene belyses ved hjælp af kvantitative og kvalitative indikatorer. I september 2000 blev første udgave af "Kvalitet der kan ses" præsenteret. Denne udgave gav en bred vurdering af det samlede uddannelsessystem ud fra givne målsætninger, rammevilkår og indikatorer. Det er hensigten at offentliggøre anden udgave af "Kvalitet der kan ses" i løbet af 2001. Den nye udgave gentager undersøgelser af de væsentligste kvantitative indikatorer og anvender nye og gerne mere dybdegående undersøgelser af de kvalitative indikatorer.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef Lise Dalgaard, Telefon 33 92 54 11
Klarere mål på folkeskoleområdet
Der opstilles klarere mål for elevernes færdigheder og personlige kompetencer på udvalgte klassetrin gennem skoleforløbet.
Klare mål er et redskab, der kan bruges på flere måder: De styrker lærernes planlægning af undervisningen, de medvirker til hurtigt at gøre det klart, hvor der skal sættes ind med foranstaltninger for elever med særlige behov og de bidrager til at styrke samarbejdet og dialogen mellem eleverne, forældrene og lærerne.
Et udkast til ændring af bekendtgørelsen om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder er sendt til høring som led i det samlede projekt om at skabe klarere mål for folke-skolens arbejde. Ændringerne indebærer, at der skal fastlægges klarere slutmål for undervisningen, og at kommunerne forpligtes til fremover at tydeliggøre den faglige progression i form af delmål for fagene samt udarbejde beskrivelser, der sikrer, at undervisningen fremmer elevernes alsidige personlige udvikling. Ændringerne træder i kraft fra august 2001 for fagene dansk og matematik og efterfølgende for folkeskolens øvrige fag og obligatoriske emner.
Der er fra ministeriets side udarbejdet udkast til de vejledende delmål for fagene dansk og matematik, som knytter sig til ændringsbekendtgørelsen.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef Lise Dalgaard, Telefon 33 92 54 11
Kvalitetsudviklingsværktøjer i Folkeskolen
Udviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000" (F2000) i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er blevet gennemført for at virkeliggøre intentionerne bag folkeskoleloven fra 1994. På otte punkter er forventninger til området ridset op, og der er angivet hvilke krav, der kan stilles, og hvilke mål, der skal nås.
Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører netop nu et kvalitetsudviklings- og evalueringsprojekt i to kommuner. Projektet afsluttes i midten af 2001.
Konkrete kvalitetsudviklingsværktøjer
Der er fremstillet et Internetbaseret kvalitetsværktøj www.gsk-kif.dk, som er stillet til skolernes disposition med nye metoder til kvalitetsudvikling af skolernes daglige praksis og af den måde, hvorpå skolen ledes og forvaltes. Mange kommuner gennemfører desuden kvalitetsudviklingsprojekter på lokalt plan.
Undervisningsministeriet iværksætter nu et udviklingsprogram "Kvalitet i specialundervisningen" (KVIS), som skal forøge kvaliteten i undervisningen og rådgivningen af elever i grundskolen med særlige behov (handicappede) i lyset af de nye muligheder, som lovændringen (ændringen af byrdefordelingen mellem amter og kommuner) indebærer. Den nye ordning evalueres efter 3 år således, at de bestemmelser, der ændres ved lovændringen, på dette grundlag kan tages op til revision i folketingsåret 2005-2006.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef Lise Dalgaard, Telefon 33 92 54 11
Kvalitetstiltag på ungdomsuddannelserne
I 2001 er en reform af erhvervsuddannelserne trådt i kraft. Reformen betyder en større gennemsigtighed og fleksibilitet for den enkelte uddannelsessøgende, som skal påbegynde en uddannelse. Der er færre indgange, og der er bedre mulighed for den enkelte elev til at planlægge et fleksibelt og individuelt forløb.
I reformen er der indført regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Det betyder, at institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Centrale elementer omkring uddannelsen og undervisningen skal evalueres, og der skal ske en opfølgning på den gennemførte selvevaluering.
På det gymnasiale område er der også et arbejde i gang med at udforme regler, der skal sikre en høj kvalitet. De forventes udstedt i første halvdel af 2001. Formålet er at medvirke til at udvikle og skærpe kvalitetsbevidstheden på den enkelte skole, idet reglerne vil pålægge den enkelte skole et ansvar for kvalitetsudvikling og selvevaluering.
Gymnasier har allerede i en række år arbejdet med lokal kvalitetsudvikling. Således forventes det tidligere projekt "Standarder og profiler" afløst af et nyt kvalitetssystem, Kvalitet i Gymnasieskolen (KIG), der i højere grad er baseret på selvevalueringer.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Undervisningskonsulent Philip Pedersen, Telefon 33 92 57 09
Kvalitet i de videregående uddannelser
I 2000 indgik regeringen en flerårsaftale for de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Med aftalen tildeles de videregående uddannelser over de kommende fire år mere end 1 milliard kroner. Dertil kommer 460 mio. kr. til udvikling af universitetsforskning og forskeruddannelse. I 2001 er der øremærket 190 mio. kr. til institutioner, der påbegynder kvalitetsudviklingsarbejde inden for otte centrale fokusområder, mens der afsættes ca. 270 mio. kr. årligt til kvalitetsudvikling i perioden 2002 2004.
De otte fokusområder er
- Uddannelsernes identitet og faglige fornyelse
- Merit og fleksibilitet
- Fokus på internationalisering
- God studiekvalitet overalt
- IT i uddannelserne
- Lærerkvalifikationer
- Kvalitetssikring herunder censur
- Viden- og udviklingsfunktioner.
På forskningsområdet er der to mål til de nye udviklingsmidler
- Forskningsbasering af universiteternes bachelorforløb
- Nye forskerskoler for ph.d.-studerende.
De korte videregående uddannelser
Gennemførelsen af lov om korte videregående uddannelser betød et kraftigt kvalitetsløft af disse uddannelser. Uddannelserne blev koncentreret om et mere ensartet udbud med færre uddannelseslinier det betød bedre overskuelighed. Desuden betød reformen en sikring af uddannelsesmiljøer med en bredere og dybere kompetence, idet uddannelserne blev koncentreret på færre uddannelsessteder. På de korte videregående uddannelser er der en høj grad af brugerinddragelse både af de studerende og af det lokale erhvervsliv. Der skal således årligt gennemføres en selvevaluering og udarbejdes en opfølgningsplan, der skal gøres tilgængelig for de studerende og andre interesserede.
Forudsætningerne for at kunne foretage en selvevaluering på et systematisk grundlag er, at der for uddannelser er etableret et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Systemet skal sikre en procedure for evaluering på en række nøgleområder i uddannelsen. Institutionernes forpligtes via en bekendtgørelse til at have et kvalitetssystem. De nærmere kriterier herfor fremgår af bekendtgørelsen.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef Bodil Horn, Telefon 33 92 54 44
De mellemlange videregående uddannelser
I 2000 vedtog Folketinget en institutions- og uddannelsesreform af de mellemlange videregående uddannelser. Reformen skal øge kvaliteten af uddannelserne og dermed kvaliteten af den offentlige service og professionalisme inden for de respektive områder. Reformen implementeres fra 2001.
En lov om de mellemlange videregående uddannelser har for første gang skabt en fælles ramme for de mellemlange videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Det betyder kvalitetsudvikling af eksisterende uddannelser og mulighed for udvikling for nye uddannelser, der i takt med samfundsudviklingen opfylder aftagernes skiftende behov for medarbejdere med forskellige viden. Loven medfører desuden en ny titel professionsbachelor. Titlen er et kvalitetsstempel, som undervisningsministeren kan tildele uddannelser, der har et dynamisk samspil mellem teori og praksis. Professionsbachelortitlen er niveaumæssigt sideordnet med universiteternes bacheloruddannelser.
Der er ved lov skabt mulighed for, at udbydere af mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner kan gå sammen om at skabe stærke uddannelsesinstitutioner med forskningstilknytning (Centre for Videregående Udannelse). Oprettelsen af CVUer skal blandt andet sikre udvikling og videreførelse af attraktive uddannelser på et højt kvalitativt niveau samt samle grund-, efter- og videreuddannelserne inden for rammerne af de nye institutionsformer.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef Hanne Buch, Telefon 33 95 46 10
De lange videregående uddannelser
og forskningen på universitetsinstitutionerne
På universitetsområdet er der fire grundlæggende kvalitetssikringsmekanismer for uddannelsessiden: Fortløbende uddannelsesevalueringer, som Danmarks Evalueringsinstitut forestår, censorinstitutionen, de fireårige udviklingskontrakter, samt afrapporteringskriterierne til formidling af de opnåede kvalitetsgevinster som følger af flerårsaftalen og FL2001. Aftalen kræver kvalitetsforbedringer på forskningssiden via etableringer af forskerskoler til højnelse af forskeruddannelsen. Derudover sikres kvaliteten ved dels faglige bedømmelser af publikationer, dels konkurrencen om forskningsmidler fra offentlige og private kilder i Danmark og EU.
Yderligere information
Undervisningsministeriet, Kontorchef René Bugge Bertramsen, Telefon 33 92 53 62 | 