1. Indledning

Formål

Denne publikations formål er at skabe et samlet overblik over udviklingstendenser og status i centraladministrationens organisering. Organiseringen er undersøgt ud fra tre perspektiver.

For det første undersøges ministeriernes overordnede organisering og opgavefordeling. Det vil primært sige forholdet mellem departementer og styrelser. Denne del af undersøgelsen følger op på de undersøgelser og udvalg, der gennem tiden har beskæftiget sig med en hensigtsmæssig organisationsstruktur i centraladministrationen.

For det andet undersøges, hvordan ministerierne sikrer en samlet koordinering og styring af ministerområdet. Denne del koncentrerer sig særligt om koncernledelse, kontraktstyring og afrapportering.

For det tredje undersøges den interne organisering i de enkelte departementer og styrelser. Fokus er her, hvordan styrelser og departementer bruger nye organisations- og ledelsesformer.

Centraladministrationen er i nærværende undersøgelse afgrænset til samtlige departementer og tilhørende styrelser. Dette indebærer eksempelvis, at råd, nævn, forskningsinstitutioner, selvstændige offentlige virksomheder, statslige aktieselskaber mv. ikke indgår i undersøgelsen. I alt indgår 20 departementer og 52 styrelser i undersøgelsens population, jf. bilag 2.

Indhentning af hovedparten af de oplysninger, som danner baggrund for publikationen, er udført af Økonomistyrelsen i maj-august 1999. Svarprocenten var 100 pct.

Hovedresultater

• Ministerierne er ikke organiseret efter én eller flere standardmodeller. Derimod har ministerierne på baggrund af to grundmodeller fundet deres egen organisationsmodel.
• Styrelserne varetager i stort set alle ministerier driftsopgaver og enkeltsagsbehandling. Den afgørende forskel i forhold til den oprindelige tanke om arbejdsdelingen i A60 er, at styrelserne inddrages i de overordnede opgaver i form af planlægning, lovforberedelse mv. Derudover inddrages styrelserne i flere ministerier i høj grad i ministerbetjeningen, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Styrelsernes kompetence er generelt blevet øget betydeligt inden for de sidste 10 år.
• Departementerne har til gengæld styrket koordineringen på ministerområdet. Dette er bl.a. sket ved etablering af koncernledelse, hvor chefer fra departement og styrelser mødes med jævne mellemrum.
• Resultat- og direktørkontrakter er blevet et meget udbredt instrument i departementernes styring af styrelserne.
• Hierarkiet er et meget væsentligt karakteristika ved centraladministrationen. Det gælder både organisations- og ledelsesformer. Det er imidlertid et generelt træk, at der ikke er tale om et stift og ufleksibelt hierarki. Når det findes nødvendigt, opblødes hierarkiet. Dette understøttes yderligere af, at en række departementer og styrelser i de senere år har indført nye organisations- og ledelsesformer.