Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige13  af  21Næste

12. Aftale mellem regeringen (V og KF), S, DF, SF, RV og KRF om: Biblioteksafgiften­ (1. november 2002)


12. Aftale mellem regeringen (V og KF), S, DF, SF, RV og KRF om: Biblioteksafgiften­ (1. november 2002)
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social­demo­kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti er der indgået følgende aftale om biblioteksafgiften:

På grundlag af rapporten fra Udvalget om Biblioteksafgift 2002, afgivet den 24. september 2002,gennemføres i år – med virkning fra 1. januar 2003 – en række ændringer i biblioteksafgiftsloven. Disse ændringer gennemføres ved et lovforslag, som fremsættes senest den 8. november 2002, og som vedtages inden Folketingets juleferie, sådan at ændringerne kan få virkning fra og med 2003.

Endvidere sættes der et arbejde i gang, som skal forberede yderligere ændringer, der kan få virkning for 2004.

Ændringer, der gennemføres nu

Der gennemføres følgende ændringer, som der har været enighed om i Biblioteksafgiftsudvalget:

a) Undergrænsen for udbetaling af den almindelige biblioteksafgift (lovens § 4) fastsættes til 1.535 kr. plus satsregulering. Beløbet satsreguleres hvert år.

b) Overgrænsen for udbetaling af den almindelige biblioteksafgift (lovens § 4) fastsættes således: Beløb indtil 328.134 kr. udbetales uden reduktion · Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.514 kr. udbetales halvdelen · Af beløb over 437.514 udbetales en tredjedel. Beløbene satsreguleres i 2003 og hvert år derefter.

c) Biblioteksafgift til efterlevende aftrappes, dog således at efterlevende efter personer, der er tilmeldt til biblioteksafgift senest den 31. december 2002, bevarer afgiften.

d) Redaktører og ”andre bidragydere” (lovens § 2, stk. 1, nr. 5) skal ikke være berettigede til biblioteksafgift. Bidrag, der er godkendt til biblioteksafgift i 2002, udløser dog fortsat afgift.

Ændringer, der gennemføres senere

To yderligere forslag, som fremgår af Biblioteksafgiftsudvalgets rapport, gennemføres i efteråret 2003 og med ikrafttræden i 2004:

Pointtallet for skønlitteratur for voksne forøges fra 1,35 til 1,7.

Der etableres en ny litteraturpulje, som skal fordeles efter kvalitative kriterier. Puljen skal anvendes til prøveoversættelser af dansk litteratur og andre konkrete litterære projekter fra forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. ud fra en konkret vurdering af, hvad der har størst betydning for dansk litteratur.

Alle, der er tilmeldt biblioteksafgiften (forfattere, oversættere, illustratorer osv.), kan tildeles støtte fra puljen. Puljens administration henlægges under det ny Kunstråd.

For at opnå en afbalanceret løsning gennemføres disse to forslag samlet. Forslagene gennemføres først med virkning fra 2004, sådan at der bliver tid til nærmere at overveje, hvordan den kvalitative pulje indrettes.

Endvidere sætter kulturministeren et undersøgelsesarbejde i gang med udgangspunkt i de emner, som Biblioteksafgiftsudvalget har foreslået undersøgt efterfølgende. Aftalepartierne aftaler det nærmere indhold af kommissoriet for dette undersøgelsesarbejde.

Økonomi

  • Bevillingen til biblioteksafgift forøges med 5 mio.kr. årligt fra og med 2004 i forbindelse med forhøjelse af pointtallet til skønlitteratur.
  • Der afsættes 10 mio.kr. årligt fra og med 2004 til en kvalitativ litteraturpulje som en særlig bevilling under Kunstrådet.
  • Der gennemføres ikke besparelser på bevillingen til biblioteksafgiften i perioden 2003-2006.

Dette indebærer følgende bevillinger:

Mio.kr. FL 2003-niveau

2003

2004

2005

2006

Biblioteksafgift
FL§ 21.21.11.10

134,8

140,7

144,5

144,5

Litteraturpulje

-

10,0

10,0

10,0

I alt

134,8

150,7

154,5

154,5

Der indledes i 2005 drøftelser om en eventuel ny flerårig aftale fra 2007.

Forrige13  af  21Næste

 
Indholdsfortegnelse