5. Aftale mellem regeringen (V og KF), DF og RV om: Bedre uddannelser mv. (1. november 2002)

5. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Bedre uddannelser mv. (1. november 2002)

Bedre uddannelser
Parterne er enige om at udmønte uddannelsesreserverne til Bedre uddannelser, herunder til en flerårsaftale for erhvervsskolerne. Parterne er endvidere enige om at afsætte ekstra 100 mio.kr. årligt i 2004-2006 til flerårs­aftalen for erhvervsskolerne. I 2003 afsættes 45 mio.kr., som finansieres inden for Undervisningsministeriets rammer, jf. vedlagte.

Biblioteksafgift

Parterne er enige om, at der på baggrund af biblioteksafgiftsudvalgets rapport gennemføres en række ændringer i biblioteksafgiftsloven. Ændringerne gennemføres i to faser, hvor den første gennemføres med virkning fra 2003, mens ændringerne i den anden fase først får virkning fra 2004, jf. Aftale om biblioteksafgiften. Ændringerne indebærer, at der i perioden 2004-2006 afsættes yderligere 15 mio.kr. årligt til biblioteks­afgiften og til en litteraturpulje, hvoraf halvdelen finansieres af Kulturministeriets reserver.

Øvrige

Forsøgsperioden med BornholmsTrafikkens hurtigfærge Villum Clausen udløber efter 1. kvartal 2003. Når de tekniske rammer for den fortsatte færgebetjening af Bornholm er kendte, fastsættes bevillingen til de sidste 3. kvartaler af 2003 ved aktstykke. Parterne er enige om, at der afsættes en reserve på 60 mio.kr. på FL2003.

Der tilføres Etisk Råd 1 mio.kr. i 2003 med henblik på at sikre Rådets virksomhed, indtil den fremtidige struktur på området er fastlagt.

Der afsættes 5,3 mio.kr. i 2003-2006 til Danmarks Statistik. Samtidig igangsættes en budgetanalyse af den samlede økonomi og opgavetilrettelæggelse i Danmarks Statistik.

Finansiering
Parterne er enige i intentionerne bag lovforslaget om indførelse af én afregningskonto for kommuner, amter og A-kasser. Det indebærer en styrket styring af likviditeten gennem fjernelse af krydsende betalinger, øget brug af modregning samt større sikkerhed i forhold til mellemværendet med kommuner, amter og A-kasser. Det kan bidrage til at forbedre statsfinanserne med op til 110 mio.kr. i 2003 og herefter op til 150 mio.kr. I den udstrækning den igangværende høringsrunde dokumenterer væsentlige ændringer i forudsætningerne for lovforslaget, kan der foretages tilpasninger. Forslaget vil ikke få konsekvenser for borgere, der modtager sociale ydelser mv.

- o -

Socialdemokratiet, SF og Kristelig Folkeparti, som ikke er med i aftalen om bedre uddannelser, har efterfølgende tilsluttet sig de øvrige aftaleelementer, herunder finansieringen.

Bilag 1.

Aftalen på uddannelsesområdet omfatter indgåelse af en flerårig økonomisk aftale for erhvervsskolerne og udmøntning af uddannelsesreserver på alle uddannelsesområder.

Uddannelsesreserverne tildeles efter et ”noget for noget” princip, der indebærer, at institutionerne skal vise vilje til omstilling. Konkret etableres tillægstaxametre til indslusning, færdiggørelse og udslusning samt kvalitetsudviklingstilskud. Uddannelsesreserverne er finansieret af effektiviseringskrav til uddannelsesinstitutionerne.

Rammeløftet i 2003 tilvejebringes ved uforbrugte midler på Undervisningsministeriets område fra 2002.

Efterskoler

Andelen af unge indvandrere og efterkommere af disse, der efter aftalen udløser tillægstakst ved efterskolerne, kan ikke overstige 8 pct. på den enkelte skole i skoleåret 2003/2004. Der vil ske en evaluering af ordningen efter dette skoleår.

Bilag 2. Aftale om bedre uddannelser

Mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der indgået en samlet aftale for uddannelsesområdet, der omfatter en fler­årsaftale for erhvervsskolerne og et étårig aftale for de øvrige uddan­nel­ses­områder.

Med aftalen udmøntes Undervisningsministeriets omstillingsreserve og finanslovforslagets generelle reserve til tværgående uddannelsesformål på 215,0 mio.kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Midler til rådighed for aftalen

Mio.kr.	2003	2004	2005	2006
Undervisningsministeriets omstillingsreserve	217	505	785	1.035
Generel reserve	215	215	215	215
Uddannelsesreserver på FFL03	432	720	1.000	1.250
Forudsættes udmøntet ved FFL04 og senere	-	145	285	405
Uddannelsesreserve til fordeling på FL03	432	575	715	845
Rammeløft til flerårsaftale	45	100	100	100
I alt til rådighed for uddannelsesaftale	477	675	815	945

Der er aftalt en hovedfordeling af midlerne med 240 mio.kr. til flerårsaftalen for erhvervsskolerne og 237 mio.kr. til de øvrige uddannelsesområder i 2003, jf. tabel 2.

Tabel 2. Hovedfordeling på flerårsaftale for erhvervsskolerne og etårig aftale for de øvrige uddannelsesområder

Der er enighed om, at midlerne fordeles til institutionerne efter et "noget for noget princip", således at de aktivt understøtter de politiske omstillingsønsker til de enkelte uddannelsesområder. Institutionerne skal vise vilje til omstilling for at få en andel af reserverne tilbage, der svarer til de pålagte effektiviseringskrav. Da institutionerne skal have tid til den nødvendige omstilling, er omstillingskravene begrænsede på kort sigt, men stigende over perioden.

Med aftalen etableres tillægstaxametre til indslusning, færdiggørelse og udslusning af elever og studerende. Der afsættes endvidere midler til kvalitetsudvikling af uddannelserne, jf. nedenfor.

På erhvervsskoleområdet, hvor der indgås en flerårsaftale, er der et firårigt forløb for indfasning af de nye styringsinstrumenter. På de øvrige områder er aftalen kun étårig, men det er regeringens hensigt, at indfasningen af de nye styringsinstrumenter skal videreføres ligesom på erhvervs­skole­området.

Der er enighed mellem aftaleparterne om at stemme for den nødvendige følgelovgivning.

Flerårsaftale for erhvervsskolerne

Der er behov for, at flere unge afslutter en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, at uddannelserne har høj kvalitet og er fleksible, samt at indholdet i uddannelserne og udbuddet af uddannede i højere grad svarer til virksomhedernes behov.

Det stiller erhvervsuddannelserne over for store udfordringer - især med hensyn til fortsat fornyelse og nytænkning af vekseluddannelsesprincippet. Et afgørende element heri er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter praktikpladser.

Erhvervsskolernes økonomiske udvikling i 2003 og i 2004 til 2006

Med aftalen tilføres erhvervsskolerne midler fra uddannelsesreserverne svarende til skolernes bidrag hertil. Uddannelsesreserverne, svarende til 170 mio.kr. i 2003 voksende til 583 mio.kr. i 2006 udmøntes ved færdiggørelsestaxametre, kvalitetstilskud og ordinære takster, som anført i tabel 3.

Tabel 3. Flerårsaftale for erhvervsskoler

Aftaleparterne er endvidere enige om at tilføre handelsskolerne 25 mio.kr. årligt til hhx.

Herudover tildeles skolerne et rammeløft på 45 mio.kr. i 2003 og 100 mio.kr. årligt i 2004 til 2006, jf. tabel 3. Rammeløftet i 2003 tildeles alene til de tekniske skoler ved takstforhøjelser på de tekniske erhvervsuddannelser, og svarer forholdsmæssigt til det selektive rammeløft til hhx på handelsskolerne på 25 mio.kr. årligt.

Midlerne i 2003 er tilvejebragt ved videreførsel af uforbrugte midler fra 2002 på Undervisningsministeriets område.

Rammeløftet i 2004 til 2006 udmøntes konkret efter forhandling mellem aftalepartierne med henblik på at understøtte implementeringen af fornyelsen af vekseluddannelsesprincippet og udvikling af nye løsninger i stedet for skolepraktik, jf."fase 2"nedenfor.

Omlægning af præmier, tilskud og puljer pr. 1. januar 2003

Da en del af de eksisterende præmieringsordninger på skolepraktikområdet har vist sig at virke mod hensigten ved, at både skoler og virksomheder har et vist økonomisk incitament til at lade elever deltage i skolepraktik, før de indgår delaftaler eller restuddannelsesaftaler, er der enighed om at ophæve disse ordninger.

Det aftales derfor at ophæve reglerne om AER-præmiering af skoler for delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i skolepraktik efter AER-lovens § 15 a og AER-tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever mv. efter AER-lovens § 17 a. Ved ophævelsen frigøres i alt 70 mio.kr.

Med henblik på at reducere risikoen for frafald og at tilskynde eleverne til at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet anvendes 50 mio.kr. til at afkorte karensperioden for elevens ret til skolepraktik fra 3 måneder til 2 måneder.

De resterende 20 mio.kr. anvendes af bestyrelsen til tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever og praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses- og rekrutteringsmulighederne i et samarbejde med skolerne og de lokale og regionale interessenter. Der indsættes ny hjemmel i AER-loven i lighed med den gældende tilskudshjemmel for bestyrelsen til at formidle praktikpladser i udlandet.

Det er endvidere aftalt, at finanslovspuljer til praktikpladsopsøgning mv. og til forsøg med kombinationsaftaler omlægges til tilskud efter objektive kriterier til skoler til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Herved omlægges dele af de nuværende bevillinger på FFL03 på 40 mio.kr.

Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik ("fase 2").

Aftaleparterne gennemfører drøftelser i foråret 2003 med det formål at forny vekseluddannelsesprincippet og udvikle nye løsninger, som kan erstatte skolepraktikken. Målsætningen er fortsat at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en erhvervsrettet uddannelse ("uddannelsesgaranti"). Hensigten er at udvikle nye veje og forløb.

Målene med drøftelserne er:

• Udvikling af mere fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal give grundlag for beskæftigelse med mulighed for senere kvalificering til et højere niveau inden for erhvervsudannelserne. De skal være knyttet til de nuværende erhvervsuddannelsesindgange og rumme mulighed for individuel jobnær kvalificering
• Nye former for praktikorienteret skoleundervisning
• Bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser gennem ændrede incitamenter og fjernelse af barrierer.
• Omstilling af uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesmuligheder.
• Alternativet hertil vil være at begrænse skolepraktik gennem aktivitetsdæmpende reguleringer, herunder:
• Adgangsbegrænsning til uddannelser med ringe beskæftigelses-muligheder.
• En fleksibel godkendelsesordning for praktikvirksomheder.
• En øvre aldersgrænse for optagelse af elever i skolepraktik.
• Ny fællessats for godtgørelse til elever i skolepraktik.
• Afskaffelse af tilskud til skoler ved virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler for elever i skolepraktik og af godtgørelse til elever ved virksomhedsforlagt undervisning.
• Styrket efterlevelse af EMMA-kriterierne.

Drøftelserne afsluttes med henblik på, at lovændringer kan gennemføres med virkning i 2004.

Som baggrund for drøftelserne foreligger blandt andet arbejdet med nye rammer for erhvervsuddannelserne. Rammerne for de merkantile erhvervsuddannelser fornyes i overensstemmelse med den foreliggende tre-partsaftale af 14. august 2002. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra 1. august 2003.

Rammerne for de tekniske erhvervsuddannelser fornyes tilsvarende, og der er iværksat en proces for udvikling af vekseluddannelsesprincippet med særligt henblik på nyere, højteknologiske beskæftigelsesområder i industrien. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra den 1. januar 2004 eller om muligt fra den 1. august 2003. Undervisningsministeren har igangsat et udvalgsarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, der afsluttes 1. februar 2003.

Udmøntning af uddannelsesreserver i 2003 på øvrige uddannelsesområder

Med henblik på at styrke fagligheden i uddannelserne og reducere frafaldet på alle uddannelsesområder er aftalepartierne enige om at udmønte reserver for 237 mio.kr. på uddannelsesområdet i 2003.

Reserverne fordeles til institutionerne efter et "noget for noget princip", således at de aktivt understøtter de politiske omstillingsønsker til de enkelte uddannelsesområder. Institutionerne skal vise vilje til omstilling og yde en ekstra indsats for at få en andel af reserverne tilbage, der svarer til de pålagte effektiviseringskrav

Med aftalen etableres tillægstaxametre til indslusning, færdiggørelse og udslusning, samt kvalitetsudviklingstilskud, hvor der vil blive stillet krav om dokumentation for skolernes anvendelse af midlerne. De konkrete tillægstakster og den konkrete fordeling af reserver til de enkelte uddannelsesområder fremgår af tabel 4nedenfor.

Herudover finansieres med aftalen en række tværgående initiativer for 49,5 mio.kr. Initiativerne omfatter etablering af internationaliseringstilskud på 10.000 kr. pr elev til skoleophold i udlandet, en styrket faglig indsats indenfor naturfag mv., udvikling af nye uddannelser på MVU-området og en styrket vejledningsindsats.

Tabel 4. Udmøntning af uddannelsesreserver 2003 – øvrige uddannel­ses­områder

1) Tillægstaxameteret indføres med henblik på at øge integrationen af unge indvandrere og efterkommere af disse. For at undgå en ujævn fordeling mellem skolerne kan andelen af unge indvandrere og efterkommere af disse, der udløser tillægstakst, ikke overstige 8 pct. på den enkelte skole i skoleåret 2003/2004. Der vil ske en evaluering af denne ordning efter dette skoleår.