6. Aftale mellem regeringen (V og KF), S og KRF om: Ny universitetslov (11. oktober 2002)

6. Aftale mellem regeringen (V og KF), S og KF om: Ny universitetslov (11. oktober 2002)

Aftale om ny universitetslov

Nedenfor er formuleret de centrale elementer, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af udkast til ny universitetslov, der skal sendes i høring blandt universiteter og andre interessenter, inden fremsættelse i Folketinget januar 2003. Det er et gennemgående princip, at universiteterne fastsætter sine egne forhold nærmere i en vedtægt.

1. Universiteternes opgaveportefølje

1. Universitetets opgave er at drive forskning og værne om forskningsfriheden, herunder vedligeholde og udvikle centrale grunddiscipliner inden for de fagområder, som universitetet dækker.

2. Universitetet udbyder dels forskningsbaseret uddannelse i form af bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse, dels forskningsbaseret efter- og videreuddannelse i form af blandt andet masteruddannelse.

3. Universitetet formidler sin viden til hele det omgivende samfund, ligesom det aktivt bidrager til og deltager i den offentlige debat om vigtige samfundsmæssige forhold.

4. Universitetet samarbejder med offentlige og private virksomheder samt sektorforskningsinstitutioner.

5. Universitetet skal sikre forskningstilknytning af de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner.

6. Universitetet er åbent over for omverdenen og omsætter gennem en bred vifte af samarbejdsformer forskning og uddannelse for blandt andet at bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i hele samfundet.

2. Forskningsbaseret uddannelse

7. Den eksisterende 3+2+3-uddannelsesstruktur skal implementeres i alle uddannelser.

8. Universiteterne skal forpligtes til at intensivere samarbejdet om udvikling og koordinering af uddannelser og fag, herunder overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse. Uddannelsernes opbygning skal understøtte studentermobiliteten på tværs af universiteterne uden tab af faglig progression.

9. De studerendes retssikkerhed skal sikres, herunder ved overgang fra bachelor- til kandidatniveau.

10. Ændringerne i uddannelserne skal implementeres over en periode i dialog og samarbejde med universiteterne.

11. Universiteterne skal værne om forskningsetikken, der ligesom forskningsfriheden er central i udviklingen af kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser.

12. Den individuelle studievejledning skal intensiveres. For at reducere frafald og understøtte de studerende i en mere fleksibel uddannelsesstruktur skal universiteterne i højere grad end hidtil fokusere på vejledningen af de studerende. Denne studievejledning kan især de sidste år på uddannelsen også fokusere på karrierevejledning.

3. Ledelse

3. a. Bestyrelser

13. Bestyrelsen ansætter rektor. Bestyrelsen godkender universitetets budget, strategi- og udviklingsplan og vedtægt og giver dermed retningslinier og anvisninger for universitetets daglige ledelse. Bestyrelsen indgår udviklings­kontrakter med Videnskabsministeriet. Der skal herske åbenhed om bestyrelsens arbejde.

14. Bestyrelsesmedlemmerne skal samlet kunne bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling. Medlemmerne skal endvidere have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder håndtering af budgetter.

15. Bestyrelserne skal have eksternt flertal. Formanden vælges af bestyrelsen blandt de eksterne medlemmer.

16. Der skal sidde mindst to studerende i bestyrelsen, ligesom både det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale skal være repræsenteret.

17. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges i kraft af egen person og ikke som repræsentanter for bestemte særinteresser. Udenlandsk forsknings- og uddannelseserfaring bør være repræsenteret. Det er centralt, at de eksterne medlemmer har forskellig baggrund, f.eks. fra andre forskningsinstitutioner, kulturlivet, andre offentlige virksomheder, erhvervslivet m.v., idet bestyrelsen dels skal afspejle universitetets profil og opgaver, dels skal sammensættes bredt, så der ikke er en ensidig repræsentation fra bestemte sektorer eller af bestemte kompetencer og erfaringer.

18. Universitetet sammensætter den første bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes under iagttagelse af punkterne 14 til 17.

19. Videnskabsministeren skal godkende, at sammensætningen af den første bestyrelse lever op til punkterne 14 til 17.

20. Den første bestyrelse udarbejder en vedtægt, der fastlægger bestyrelsens sammensætning, størrelse, valgprocedurer m.v., her­under hvordan de eksterne repræsentanter skal findes fremover. Vedtægten godkendes af videnskabsministeren.

21. Det enkelte universitet kan bestemme, at der skal etableres et re­præ­sentantskab eller lignende, hvis sammensætning, opgaver og or­ganisering fastlægges i vedtægten.

3b. Ansatte ledere

22. De, der er valgt til rektorer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte valgperioden ud, medmindre andet fastsættes i vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat en rektor. Rektor varetager dog hvervet med de ledelsesmæssige kompetencer, som følger af den nye lov.

23. De, der er valgt til dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens ikrafttræden, medmindre andet fastsættes i vedtægten, kan fortsætte valgperioden ud, og herefter indtil rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og institutledere. Dekaner og institutledere varetager dog hvervet med de ledelsesmæssige kompetencer, som følger af den nye lov.

24. Medlemmer af kollegiale organer og studieledere fortsætter i deres hverv, indtil vedtægten er trådt i kraft, og nye organer er nedsat, bortset fra de studerende i studienævnet, der vælges efter de hidtidige regler, indtil vedtægten er trådt i kraft.

25. Bestyrelsen skal være nedsat senest 1. januar 2005.

26. Bestyrelsen ansætter rektor efter en procedure fastsat i vedtægten. Proceduren ved ansættelse af rektor skal sikre en faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

27. Rektor skal være en anerkendt forsker inden for et af universitetets centrale fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaringer med ledelse og organisering af forskningsmiljøer. Rektor skal desuden have indsigt i universitetets virke og samspil med det omgivende samfund.

28. Rektor varetager universitetets daglige ledelse og er ansvarlig over for bestyrelsen. Rektor udarbejder oplæg til bestyrelsen om budget, vedtægt og udviklingskontrakt samt oplæg om overordnede forsknings- og uddannelsesstrategier. Rektor udarbejder handleplaner for udmøntning af den strategi- og udviklingsplan, der godkendes af bestyrelsen.

29. Rektor ansætter dekaner efter en procedure fastsat i vedtægten. Proceduren skal sikre den interne faglige og ledelsesmæssige legitimitet. Rektor kan delegere opgaver til dekaner og øvrige ledere.

30. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og universitetets samspil med det omgivende samfund.

31. Dekaner ansætter institutledere efter en procedure fastsat i vedtægten. Proceduren sikrer den faglige og ledelsesmæssige legitimitet.

32. Institutlederen skal være en anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.

33. Dekanen er ansvarlig for udvikling af ledelseskulturen og for at sikre ledelseskompetencen på fakultetets institutter. Dekanen er ansvarlig for at sikre sammenhæng mellem forskning og uddannelse inden for fakultetets område, at sikre et forpligtende samarbejde med andre universiteter og at sikre videnudveksling og evt. teknologioverførsel.

34. Institutlederen skal opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af studerende, det videnskabelige og teknisk-admini­strative personale. Institutlederen skal endvidere forpligtes til dels at varetage personaleansvaret, dels at sikre kvaliteten i forskning og uddannelse, dels at sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Institutlederen kan delegere opgaver.

3c. Akademisk råd og studienævn

35. Der nedsættes et akademisk råd, som overtager de akademiske sager fra det nuværende fakultetsråd eller konsistorium på monofakultære universiteter.

36. Der etableres studienævn eller lignende, hvis sammensætning og organisering reguleres i det enkelte universitets vedtægt, hvori det bestemmes, at de studerende har 50 pct. af pladserne.

37. VIP-medlemmer og studerende vælges til studienævn og akademisk råd samt bestyrelsen. Procedurer herfor fastlægges i vedtægten.

38. Den nærmere interne organisering på det enkelte universitet fastlægges i vedtægten. Heri skal de studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning sikres.

4. Intern kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

39. Universitetet skal forpligtes til systematisk at sikre og udvikle kvaliteten i forskning og uddannelse. Det præciseres nærmere i ved­tægten, hvordan dette konkret finder sted.

40. Universitetets ledelse skal forpligtes til at sikre sammenhæng mellem forskning og uddannelse (den forskningsbaserede uddannelse). Det præciseres nærmere i vedtægten, hvordan dette konkret finder sted.

41. Universitetets ledelse skal forpligtes til at gennemføre og sikre opfølgning på interne og eksterne evalueringer af både undervisning og uddannelse samt forskning. Det præciseres nærmere i vedtægten, hvordan dette konkret finder sted.

42. De studerendes medindflydelse på den løbende og systematiske kvalitetssikring skal sikres, herunder i forhold til opfølgning på både undervisnings- og uddannelsesevalueringer. Det præciseres nærmere i vedtægten, hvordan dette konkret finder sted.

43. Bestemmelserne om, at mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved ekstern censur, fastholdes. Reglerne om ekstern censur vil blive præciseret, herunder at bachelorprojektet og kandidatspecialet skal bedømmes med eksterne censorer.

5. Rådgivende paneler

44. Universiteterne kan nedsætte rådgivende paneler (advisory boards), der rådgiver dekaner og/eller institutledere om uddannelse, forskning og videnudveksling.

6. Styring

45. 2. generations udviklingskontrakter, der fastlægges af bestyrelsen efter åben drøftelse på universitetet og godkendes af videnskabsministeren, skal dels indeholde et balanceret sæt af kvalitative og kvantitative mål, dels indeholde klare mål og strategier for udvikling af forskning, uddannelse samt videnudveksling og teknologioverførsel, dels sætte fokus på frafald og gennemførelsestider.

46. 2. generations udviklingskontrakter skal rumme strategier for benchmarking mellem det pågældende universitet og nationale og internationale universiteter og fagmiljøer omkring forskning, uddannelse, videnudveksling, teknologioverførsel og mobilitet.

7. Selveje og vedtægt

47. Universiteterne omdannes til selvejende institutioner, men uden bygningsmæssigt selveje. Universiteterne er via SEA-ordningen (Statens Ejendoms Administration) givet incitamenter til en økonomisk ansvarlig bygningsforvaltning og en effektiv lokaleudnyttelse.

48. Nye bestyrelser kan udarbejde et grundlag for at anmode om at overtage statens bygninger til det enkelte universitet på nærmere aftalte vilkår. Hensigten er at give universiteterne fleksible ejerskabs- og institutionsformer.

49. Som selvejende institution udarbejder universitetet vedtægter, der godkendes af videnskabsministeren. Loven vil angive en række minimumskrav til vedtægtens elementer.

8.Regelsanering­

50. Antallet af bekendtgørelser skal reduceres og detailregulering skal undgås.

51. Regelforenkling og øgede frihedsgrader fra regler om bl.a. opsparing og personaleforhold skal dels understøtte ledelsens beslutnings- og handlerum og give kendte rammer, dels bidrage til at skabe bedre muligheder for talentpleje gennem strategisk karriereplanlægning med sigte på bl.a. at løse generationsskifteproblemer.

­9. Universiteternes økonomi 2003-05

52. Bevillingsniveauet i 2003-05 fastholdes på 02-niveau for universiteterne under eet. Dette finansieres ved tilbageførsel af omstillingsreserver for 04-05 samt ved gennemførelse af L28 om bortfald af ATP-kompensation. Partierne bag aftalen er enige om at stemme for L28.

53. Bortfald af ATP-kompensation medgår desuden til finansiering af reserver til forskning og innovation på §35. Der er enighed om, at udmøntningen af disse reserver drøftes i en bredere kreds af partier.

54. Det er desuden aftalt, at tilføre universiteterne ekstra 60 mio.kr. årligt i 2003-05. Den ekstra tilførsel finansieres gennem reduktion af en række erhvervstilskud på Udenrigsministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets, Videnskabsministeriets og Fødevareministeriets område, som det fremgår af omstående tabel.

Partierne er enige om at drøfte høringssvarene med videnskabsministeren, inden lovforslaget fremsættes januar 2003.

På samme måde er partierne enige om, at ethvert forligsparti kan rejse problemstillinger til drøftelse i forligskredsen.

Ændringer i forhold til ovenstående forligstekst forudsætter naturligvis enighed i forligskredsen.

De enkelte punkter er uddybet i publikationen Tid til forandring for Danmarks universiteter, oktober 2002.

Finansiering af universitetsreform

Bortfald af ATP-kompensation medgår desuden til finansiering af reserver til forskning og innovation på §35. Der er enighed om, at udmøntningen af disse reserver drøftes i en bredere kreds af partier.