1. Indledning

Det er målet, at beskæftigelsen skal øges med 87.000 personer i perioden frem til 2010. De 20.000 skal komme fra et fald i ledigheden. Resten skal komme ved at arbejdsstyrken øges.

Der er en betydelig arbejdskraftreserve blandt de ledige, som skal anvendes. Det er i samfundets og arbejdsmarkedets interesse, og det er i den enkeltes interesse. Der er i mange tilfælde tale om mennesker, som kun har ledighed som problem. Nogle mangler kvalifikationer og erfaring. Andre har opgivet at få et job og indstillet sig på tidlig tilbagetrækning eller en tilværelse på passiv forsørgelse.

Et bærende element i "Flere i arbejde" er, at den enkelte skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilket behov den ledige har, snarere end af, om den ledige er forsikret eller ej. Systemet skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige.

Der skal også gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at det kan betale sig at arbejde, samtidig med at der er de rigtige tilbud og den rette service til den enkelte ledige.

For at indfri målsætningen om at flere skal i arbejde, må der stilles krav til ledelsen, medarbejderne på virksomheder, de ledige samt til AF og kommunerne.

Det er også væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forberedes, hvorfor en målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende element i "Flere i arbejde". Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.

En anden væsentlig opgave for at nå 2010 målsætningen er at overvågningen af arbejdsmarkedet og flaskehalsindsatsen styrkes, også udover det bidrag, som en mere effektiv indsats for den enkelte ledige vil skaffe. Den årlige landsdækkende flaskehalsredegørelse skal kunne følges op af konkrete aktivitetsmuligheder, som kan forbedre den mellem- og langsigtede matching på arbejdsmarkedet.

På denne baggrund er der enighed mellem forligspartierne (V, K, S, DF, RV og Kr.F.) om nedenstående:

2. Et enstrenget arbejdsmarkedssystem

Der er enighed om, at:

• De regler, der gælder for kontanthjælps- og dagpengemodtagere, harmoniseres og forenkles. Harmoniseringen omfatter visitation, kontaktforløb, formidling, aktive tilbud, rådigheds- og sanktionsregler.
• Alle ledige – både forsikrede og ikke-forsikrede - vurderes efter samme principper og samme visitationsmodel.
• Der afsættes 30 mio.kr. under AF's ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. Det undersøges, på hvilke måder der kan koordineres med anvendelsen af andre midler.
• Der etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører. Den ledige og virksomhederne skal kun afgive oplysninger én gang, og vidensdeling mellem myndighederne skal bidrage til større overblik og bedre koordination.
• For at understøtte implementeringen af handlingsplanen "Flere i arbejde" skal medarbejderne i AF og kommunerne have tilbud om kompetenceudvikling. I indeværende år gennemføres en omfattende efteruddannelse af de kommunale medarbejdere samt andre relevante aktører i forbindelse med arbejdsevnemetoden. Dette vil blive fulgt op af yderligere uddannelsesinitiativer i de kommende år. Der afsættes hertil 30 mio.kr. i år 2003 og 30 mio.kr. i 2004.

3. Hurtigere og direkte i arbejde

Der er enighed om, at:

• Ledighedsindsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.
• Den mest effektive drivkraft til at få den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet er altid den lediges egen motivation og orientering mod arbejdsmarkedet.
• Alle ledige omfattes af et individuelt tilpasset kontaktforløb. Målgruppen er alle dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af introduktionsydelse, modtagere af starthjælp og revalidender.
• Der er gennem hele ledighedsforløbet kontakt med den ledige minimum hver 3. ydelsesmåned i form af personligt fremmøde. Under aktive tilbud kan kontakten foregå digitalt eller telefonisk, hvis dette skønnes uproblematisk.
• Den personlige kontakt hver 3. måned er et minimumskrav. Kontakten med den ledige skal være hyppigere, hvis der er risiko for, at den ledige ikke selv kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, eller hvis der er tale om ledige indenfor særlige flaskehalsområder.
• Der åbnes mulighed for, at andre aktører kan inddrages i kontakt- og jobformidlingsarbejdet.
• For arbejdsmarkedsparate ledige er udgangspunktet for kontaktforløbet i det første ydelsesår primært jobsøgning og formidling. For ikke-arbejdsmarkedsparate er sigtet så høj grad af selvforsørgelse som muligt.
• Kontaktforløbet tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes behov og kan eksempelvis bestå af et eller flere af følgende elementer - afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til udformning af ansøgninger, formidlingssamtaler hos arbejdsgivere, kurser i jobsøgning, besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, mv.
• Den nuværende mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede bevares.
• Kontaktforløbet fortsætter gennem hele ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i arbejde.
• Arbejdsmarkedsparate ledige skal altid tilmelde sig AF. Al til- og framelding til AF skal kunne foregå digitalt enten via a-kassen, kommunerne eller som selvbetjening. Kan en ledig ikke selv forestå digital til- og afmelding, bistår a-kassen, kommunen og AF.
• Alle arbejdsmarkedsparate ledige lægger deres CV, dvs. beskrivelse af egne kvalifikationer og tidligere joberfaring i den digitale CV-bank - "Jobnet.dk" hurtigst muligt, og senest efter 1 måneds ledighed. Det er en del af rådighedsforpligtigelsen. A-kasser, AF og kommuner sikrer, at data i CV'erne er dækkende og har den fornødne kvalitet. A-kasser, kommuner eller AF hjælper de ledige, der ikke selv kan anvende de digitale selvbetjeningsværktøjer.
• Det er også en forudsætning for at den ledige bringes hurtigt i arbejde, at private og offentlige virksomheder bidrager til et effektivt samspil mellem aktiveringsindsatsen og jobåbninger. Effekten af den arbejdsmarkedspolitiske indsats kræver derfor en mere aktiv indsats - ikke mindst på det private arbejdsmarked.

4. En ny moderne job- og CV-bank - "Jobnet.dk"

Der er enighed om, at:

• "Jobnet.dk" skal have en fremtrædende rolle i det fremtidige arbejdsmarkedssystem. "Jobnet.dk" anvendes af virksomheder, de ledige, de beskæftigede, a-kasser, kommuner, AF og andre aktører.
• "Jobnet.dk" er alle arbejdsmarkedsaktørers fælles redskab til effektiv og præcis matching mellem job og jobsøger.
• Der skal arbejdes målrettet på at motivere offentlige og private virksomhederne til at lægge ledige job ind i "Jobnet.dk". AF vil fremover efter aftale med virksomhederne lægge alle jobordrer ind på "Jobnet.dk".
• "Jobnet.dk" skal bidrage til målrettet formidling af særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder etniske grupper, handicappede mv. Dette kan eksempelvis ske gennem mærkningsordninger. Anvendelse af eventuelle mærkningsordninger vil ske i samarbejde med relevante interesseorganisationer, f.eks. De Samvirkende Invalideorganisationer.
• Alle, herunder private formidlingsaktører, får gratis adgang til den moderniserede "Jobnet.dk". Hermed sikres en bedre og mere individuel service over for virksomheder og ledige, idet data om nye job og om de lediges kvalifikationer er gratis og let tilgængelige for alle på jobformidlingsmarkedet.

5. Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen

Der er enighed om, at:

• Andre aktører kan inddrages i kontaktforløbet, formidlingsarbejdet og i gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud.
• Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud.
• Ved inddragelsen af andre aktører udarbejdes altid en individuel handlingsplan, hvor målet med indsatsen - om muligt jobmålet - præciseres.
• Den ledige har ret til at klage over handlingsplanen og tilbudene, uanset om der er tale om en offentlig eller en privat aktør.
• Når flere aktører (offentlige eller private) med samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i beskæftigelse, skal den ledige selv have mulighed for at vælge.
• Der sker ikke myndighedsoverdragelse til anden aktør, herunder for visitationsopgaver og sanktionsvurderinger.
• Andre aktører kan inddrages ved generelle samarbejdsaftaler/partnerskaber uden betalingsrelationer.
• Andre aktører kan inddrages ved udbud og køb af enkeltydelser eller større sammenhængende forløb. Køb af ydelser hos andre aktører skal så vidt muligt rettes mod ordinært eller støttet job. Ved køb af ydelser skal der gennemføres udbud efter gældende udbudsregler.
• Der kan i forhold til inddragelse af andre aktører anvendes rammeudbud. Der udarbejdes i den forbindelse vejledningsmaterialer mv. om gode metoder i arbejdet med at gennemføre udbud, standardskabeloner for udbud mv., som vil blive tilgængeligt på internettet.
• Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering gives der mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud på tværs af regioner og kommuner, herunder via landsdækkende rammeaftaler og samarbejdsaftaler.
• Såvel små som store aktører skal kunne inddrages i indsatsen. Rammeudbud og fleksible samarbejdsmodeller mellem myndigheden og private aktører skal sikre, at også mindre aktører kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Opgaver, der ligger under bagatelgrænsen på ca. 300.000 kr. vil ikke være underlagt udbudspligt.
• Som hovedregel bør inddragelsen af andre aktører baseres på resultatafhængig betaling. Betalingen kan differentieres alt afhængig af, hvor langt den ledige er fra arbejdsmarkedet. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt ordinært job i en periode efter forløbets afslutning.
• De nuværende centrale regler for inddragelse af andre aktører ophæves, og der fastsættes ikke centrale rammer for varighed, indhold og pris ved inddragelse af andre aktører.
• Inddragelsen af andre aktører fremmes ved, at der opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen AF og kommunerne skal inddrage andre aktører. Dette kan for kommunerne ske ved, at hver enkelt kommune selv opstiller mål for inddragelsen af andre aktører, f.eks. for en 3-årig periode. For AF's vedkommende kan målfastsættelsen indgå i de årlige kontraktforhandlinger mellem de regionale arbejdsmarkedsråd, beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesrådet.
• Kommuner og AF skal fremlægge informationer om egne enhedsomkostninger på hjemmesider mv., således at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.
• Der afsættes ikke en selvstændig økonomisk ramme til betaling af andre aktører. AF/kommunerne finansierer forløb købt hos andre aktører indenfor AF's økonomiske ramme/de kommunale budgetter.
• Udviklingen i kommunernes og AF's inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen skal følges nøje.

6. Enkle og aktive tilbud - forenkling uden forringelse

Der er enighed om, at:

• Alle nuværende ordninger og redskaber forenkles og harmoniseres, så der fremover alene er tre redskaber, der er fælles for hele beskæftigelsesindsatsen i AF og kommunerne. Forenklingen sker, så formålet med de eksisterende ordninger fastholdes, og udgangspunktet er, at den enkelte fremover fortsat vil modtage en ydelse eller løn svarende til, hvad de i dag er berettiget til.
• Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate), modtagere af introduktionsydelse og starthjælp, revalidender, personer i skånejob samt andre personer, hvor der gives tilbud om arbejdsmarkedsrettet indsats, efter gældende regler, kan benytte den forenklede redskabsmodel.
• Alle skal have udarbejdet en handlingsplan ved tilbud - hvor målet om muligt skal være job.
• Som hovedregel igangsættes aktive tilbud kun, når tilbuddet er et klart defineret skridt frem mod job eller hel eller delvis selvforsørgelse. Aktive tilbud skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og skal altid følges op med målrettet formidling af arbejde og jobsøgning via kontaktforløbet.
• Varighedsbestemmelser og målrettet visitation skal sikre mod misbrug og fortrængning. Aktive tilbud på offentlige og private virksomheder skal altid være tidsbegrænsede, evt. med mulighed for forlængelse. Det fastsættes i lovgivningen, at der ikke må være tale om konkurrenceforvridning.
• For at bedre mulighederne for at svagere ledige får fodfæste på arbejdsmarkedet, ophæves bestemmelser om, at der kun må udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde samt bestemmelser om, hvilke typer arbejde, der må udføres.
• Der etableres en generel hjemmel til, at såvel kommuner som AF inden for henholdsvis de kommunale budgetter og AF’s økonomiske ramme kan afholde udgifter til oplæringsomkostninger i forbindelse med vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Det kan f.eks. være mulighed for køb af bøger og arbejdsredskaber, frikøb og opkvalificering af mentor/tovholder.
• Der gives indenfor hhv. den økonomiske ramme til AF og de kommunale budgetter til kommunerne mulighed for, at der efter en konkret vurdering kan ske finansiering af relevante opkvalificeringsudgifter ved ordinær ansættelse. Der gives endvidere mulighed for finansiering af oplæringsomkostninger ved ordinær ansættelse (jf. ovenfor). Mulighed for finansiering af opkvalificeringsudgifter kan dækkes for personer over 30 år med 12 måneders ledighed forud for ordinær ansættelse, og for unge med 6 måneders forudgående ledighed. For særligt udsatte grupper gives der mulighed for, at ordningen kan anvendes efter 6 måneders ledighed. For nyankomne udlændinge, dvs. udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan opkvalificeringsudgifter i ordinær ansættelse dækkes fra 1. dag hvis kommunen som i f.eks. virksomhedspraktik træffer aftale med virksomheden herom. De kommunale udgifter hertil dækkes via de generelle programtilskud. Der ydes ikke særskilte tilskud.
• Den enkelte ledige er – også i aktive tilbud – omfattet af reglen om kontakt mindst hver 3. måned. Under aktive tilbud kan kontakten foregå digitalt eller telefonisk, hvis dette skønnes uproblematisk.
• De tre redskaber kan frit kombineres i individuelle forløb efter den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.

Fælles rammeprincipper for virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion og løntilskudsordninger for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

• I private og offentlige virksomheder bør der være en politik for virksomhedens anvendelse af de nævnte redskaber samt en dialog med medarbejderne om den konkrete udmøntning.
• Såvel i private som i offentlige virksomheder skal der være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antal personer ansat med løntilskud, personer, der modtager virksomhedspraktik/ar­bejds­pladsintroduktion eller personer i andre særlige ordninger.
• Forud for ansættelse med løntilskud og forud for forløb med virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion af mere end 13 ugers varighed skal det fremgå, at virksomheden har drøftet spørgsmålet med repræsentanter for de ansatte. Medarbejdernes synspunkter skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud til kommunen /AF om at ansætte en person med løntilskud eller om at indgå i forløb med virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion.

Principper for løntilskudsordninger

• Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver - såvel offentlig som privat. Vurderingen af om betingelsen om nettoudvidelse er opfyldt foretages af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
• Uenighed afgøres efter de gældende fagretlige regler.

Vejledning og opkvalificering

• Formålet er opkvalificering til arbejdsmarkedet, kompetenceudvikling af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer afhængig af den enkeltes behov.
• Målgruppen er alle, der har behov for et arbejdsmarkedsrettet tilbud for at komme i beskæftigelse.
• Ydelsen svarer til hidtidig ydelse, dvs. kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, individuelle dagpenge eller revalideringsydelse.
• Personen er ikke ansat.
• Finansieringsomlægningen fuldføres til også at omfatte uddannelser som led i revalidering. Dvs., at AF/kommuner finansierer al køb af uddannelse. Fastlæggelse af den præcise model for finansieringsomlægningen må ske i lyset af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Kommunerne vil under et blive kompenseret fuldt ud for omlægningen. Gennemførelsen af finansieringsomlægningen skal koordineres med regeringens øvrige initiativer vedrørende reform af det kommunale udligningssystem. Finansieringsomlægningens konsekvenser for revalideringens omfang og kvalitet følges nøje.
• Reglerne om uddannelser, hvortil der kan knyttes uddannelsesgodtgørelse, ophæves (positivlisten).
• For arbejdsmarkedsparate ledige over 30 år kan der indenfor det første ydelsesår gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger.
• Mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse fastholdes. De 6 ugers selvvalgt uddannelse kan efter konkret vurdering hos AF suppleres med uddannelsestilbud givet efter handlingsplan på op til 6 uger. Der opkræves ikke deltagerbetaling af ledige, der som led i selvvalgt uddannelse, benytter AMU-uddannelser.
• Der kan altid iværksættes danskundervisning.
• Ledige under 30 år benytter som hovedregel uddannelsessystemet på ordinære vilkår.
• Revalidender kan benytte alle former for uddannelse.

Virksomhedspraktik/Arbejdspladsintroduktion

• Formålet er træning af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads samt afklaring af erhvervsmål - f.eks. forud for ansættelse med løntilskud.
• Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion gives til personer, der har et opkvalificerings- eller erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved placering på en privat eller offentlig virksomhed. Redskabet anvendes kun, såfremt det forudsættes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
• Målgruppen forudsættes at være dels  personer, hvor et afklar­ings­forløb er nødvendig i forhold til den videre indsats, dels
  
   personer, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i løntilskudsordning. Der kan opstilles følgende mål­­grupper:
• Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontant­hjælps­modtagere.
• 2. Personer, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i arbejdsevnen, sociale problemer mv. samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob.
• Ydelsen svarer til hidtidig ydelse, dvs. kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, individuelle dagpenge eller revalideringsydelse.
• Personen er ikke ansat.
• For målgruppe 1 er virksomhedspraktikperioden 4 uger. Herudover er der mulighed for 3x1 måneds praktik som led i vejledning og opkvalificering, jf. gældende regler for forsikrede ledige.
• For målgruppe 2 gælder, at tilbudet som udgangspunkt kan vare op til 13 uger. Der er mulighed for, såfremt der er behov herfor, at forlænge perioden op til 26 uger. For personer med specielle behov kan det være relevant med en længere periode. Manglende danskkundskaber er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb udover 13 uger.
• Opfølgning sker mindst hver 3. måned, hvor der tages stilling til, om betingelserne for tilbudet, set i forhold til visitationen, er opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den korteste vej til ordinær beskæftigelse.
• For at sikre mod misbrug og fortrængning underrettes de lokale koordinationsudvalg om kommunens anvendelse af virksomheds­prak­tik/arbejdspladsintroduktion.
• Der skal altid i forbindelse med virksomhedspraktik/arbejds­plads­introduktion foreligge en handlingsplan – hvor målet om muligt skal være job.

Løntilskud

Formålet er:

• Oplæringsforløb: oplæring af sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at gøre den ledige kvalificeret til at varetage et job uden tilskud.
• Tilskud til praktikperioder i voksenlærlingeforløb. Forsøgs­ord­ningen med tilskud til voksenlærlinge på SOSU-området permanentgøres.
• Arbejdsfastholdelse for personer med nedsat arbejdsevne.
• Derudover kan løntilskudsordningen anvendes til indslusning af nyuddannede handicappede på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse (Isbryderordning).
• Målgruppen er alle, der har behov for et arbejdsmarkedsrettet tilbud for at komme i beskæftigelse.
• Ydelsen er overenskomstmæssig løn. Særlig aftalt løn ved anvendelse af sociale kapitler eller særlig lovgivning (eksempelvis skånejobordningen for førtidspensionister) og særlig aftalt løn vedrørende flygtninge og indvandrere. Dog gælder følgende:
• Dagpengemodtagere i løntilskud med oplæringsformål hos offentlige arbejdsgivere får overenskomstmæssig løn, dog maksimalt 96,21 kr. i timen i 2002. For den enkelte dagpengemodtager skal lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag svare til individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.
• Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i løntil­skuds­forløb med oplæringsformål hos offentlige arbejdsgivere har fælles loft svarende til ydelsen, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.
• Der foretages en beregning af antallet af arbejdstimer, således at antallet af timer gange den overenskomstmæssige løn efter arbejdsmarkedsbidrag svarer til den enkeltes ydelse. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer af forenklingshensyn og for at sikre, at den enkelte mindst får en løn, efter arbejdsmarkedsbidrag, svarende til de individuelle dagpenge.
• Beregningen af antallet af arbejdstimer foretages kun én gang i starten af hvert løntilskudsforløb. Ved beregningen tages der højde for kendte reguleringer i aftaleperioden.
• Personen er ansat.
• Løntilskudsforløb kan til oplæringsformål og indslusningsforløb for handicappede højst have en varighed på 1 år. Tilskud til praktikperioden i voksenlærlingeforløb og virksomhedsrevalidering - op til forløbsvarighed. For arbejdsfastholdende formål: ingen varighed.
• Der opereres med 4 satser i form af faste kronebeløb på ca. 35 kr., 54 kr., 81 kr. og 100 kr. Satserne reguleres 1 gang årligt.
• Der fastlægges en særlig lav løntilskudssats med henblik på, at skånejob omfattes af det nye løntilskudsredskab (det præcise beløb er under afklaring).
• Fleksjob er ikke omfattet af denne aftale og er derfor ikke omfattet af det nye løntilskudsredskab.

Minimumskrav til aktivering:

Der er enighed om, at:

• Inden for det første ledighedsår (52 ydelsesuger) skal der, for de over 30 årige, foreligge en handlingsplan - hvor målet om muligt skal være job - med det første tilbud til den ledige. For de unge gælder særlige regler.
• Efter det første ledighedsår skal der, for arbejdsmarkedsparate ledige, efter maksimalt 6 måneders sammenhængende passiv offentlig forsørgelse foreligge et nyt tilbud om aktivering. Det vil sige, at alle ledige som minimum skal aktiveres, hver gang de ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 6 måneder.
• Der kan igangsættes tilbud for såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige i hele ledighedsperioden. Dette gælder vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud, herunder voksenlærlingeforløb. For arbejdsmarkedsparate ledige kan der dog ikke igangsættes længerevarende uddannelsesaktivering over 6 uger under redskabet vejledning og opkvalificering, før efter 12 måneders ledighed.
• Der er fortsat mulighed for 6-ugers selvvalg for forsikrede ledige.
• 75 pct.-kravet ophæves.

Særlig indsats for personer, der er sagt op, men ikke fratrådt

Der er enighed om, at:

• Ved større afskedigelser, kan AF yde tilskud til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder efter- og videreuddannelse. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog i særlige tilfælde fravige dette krav, når der er tale om afskedigelser af et stort antal medarbejdere samtidig med, at mulighederne for genbeskæftigelse på det lokale arbejdsmarked er små.
• Ydelse af tilskud til opkvalificering er betinget af, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den kommende arbejdsgiver, om, at den opsagte får en normal ansættelse efter indsatsen. Dette kan f.eks. ske ved, at en arbejdsgiver i en jobordre til AF skriver, at virksomheden har behov for et antal personer med en given AMU-uddannelse. Der ydes ikke tilskud til forsørgelse. De konkrete aktiviteter kan have en samlet varighed på op til 8 uger.
• På baggrund af den foreslåede omlægning af økonomistyringssystemet kan de enkelte regionale arbejdsmarkedsråd afsætte midler til denne indsats.

Ordinær uddannelse i revalideringsindsatsen

Der er enighed om, at:

• Der udarbejdes årligt en frilisteover ordinære uddannelser, som kommunerne kan benytte uden at afholde driftsudgifter. Listen udarbejdes i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Listen udformes, så den indeholder uddannelser, hvor der er klar risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft.
• Et yderligere sigte med frilisten er at give kommunerne incitament til et bredere uddannelsesvalg i forbindelse med revalidering. På friliste placeres således primært uddannelser, som kommunerne i forvejen anvender relativt lidt set i forhold til områder med risiko for arbejdskraftmangel.
• Målgruppen for ordningen er udelukkende personer, der er berettiget til revalideringsydelse.
• Kommunerne foretager en individuel visitation af revalidender til uddannelsesstederne på baggrund af revalidendernes forudsætninger og ønsker. Revalidenderne optages på uddannelser i henhold til de almindelige optagelseskriterier.

Ungeforslag

Der er enighed om, at:

• Arbejdsmarkedsparate unge under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære vilkår.
• Til unge under 30 år kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettiget uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp. Dette gælder dog ikke unge på revalideringsydelse. For at sikre, at unge uden en kompetencegivende uddannelse med forsørgerpligt mellem 25-30 år og udsatte unge forsørgere med problemer udover ledighed (ikke-forsikrede) kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse etableres en dispensationsmulighed således, at disse unge kan gennemføre et uddannelsesforløb på deres hidtidige ydelse (dagpenge eller kontanthjælp).
• For at sikre, at jobsøgnings- og jobformidlingsmulighederne er udtømte for de unge efter aktive tilbud, gives der senest et nyt tilbud efter 6 måneders ledighed. Hermed følger de unge de samme regler som de 30-årige og opefter.

Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år

• Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udenkompetencegivende uddannelse skal fremover have et uddannelsestilbud senest efter 13 ugers ledighed. Unge kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed bør have en uddannelse.
• Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med kompetencegivende uddannelse og ikke arbejdsmarkedsmarkedsparate unge skal senest efter 13 uger have et relevant tilbud ud fra den enkeltes forudsætninger og ressourcer. Tilbudet kan bestå i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob.
• Såfremt den unge opgiver uddannelsen eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund får den unge en sanktion efter sanktionsreglerne. Herefter nedsættes den unges ydelse til SU-niveau.
• Unge kontanthjælpsmodtageres kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest efter 9 måneders ledighed.
• Til unge under 25 år, der ikke kan tage en SU-berettigende uddannelse, ikke er revalideringsberettigede, og som ikke har reel mulighed for at tage et arbejde, kan der ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.
• Hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år vil rettighederne til normal ungesats være genvundet.

Unge 25-29-årige

• Forsikrede ledige 25-29-årige skal have et tilbud senest efter 6 måneders ledighed. Ydelsen under tilbud er som hidtil.
• Alle arbejdsmarkedsparate unge 25-29-årige udenkompetencegivende uddannelse skal have rettil et uddannelsestilbud. Ønsker den unge ikke uddannelse gives andet tilbud. Dette gælder både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere. Unge 25-29-årige medkompetencegivende uddannelse skal have et tilbud.

Ledige over 50 år

Der er enighed om, at:

• De 58-59-årige dækkes af de generelle regler om kontakt og vejledning hver 3. måned, samt fleksibel aktivering efter 6 måneders sammenhængende passiv offentlig forsørgelse. Særlig for de ledige over 50 år er det afgørende, at der fremover er en tidlig og individuel kontakt og tilbud om relevant og jobrettet aktivering. For at understøtte, at ledige over 50 år får job hurtigst muligt tages samtidig en række gode initiativer såsom opdyrkning af netværk og jobklubber, målrettet brug af Beskæftigelsesministeriets seniorpulje til blandt andet at understøtte seniorpolitik i virksomhederne mv.
• I forbindelse med førstkommende kontraktforhandling skal RAR'ene prioritere, hvilke initiativer, der skal tages for, at sikre den mest effektive indsats med at få de ældre tilbage på arbejdsmarkedet således, at fritagelsesbestemmelsen eventuelt kan ophæves.

Integration af flygtninge og indvandrere

• Forligspartierne tager til efterretning, at regeringen i foråret indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om initiativer til at forbedre integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Hovedparten af integrationsaftalen udmøntes nu med Flere i arbejde.

Elementer i aftalen er:

• En aktiv start for alle nyankomne flygtninge og indvandrere, herunder sprogundervisning og aktivering rettet mod arbejdsmarkedet.
• En trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet, hvor en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik skal sikre, at de ledige "følges" ind på arbejdsmarkedet.
• Ordinær ansættelse så tidligt som muligt. I aftalen hedder det:, at "de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår". Myndighederne kan finansiere relevante opkvalificeringsudgifter efter en konkret vurdering i perioden, hvor flygtninge/indvandrere er ansat i henhold til særlige aftaler. Arbejdsgiveren betaler løn for det antal timer, den enkelte arbejder på virksomheden.
• Der skal opbygges regionale kompetencer et mindre antal steder i landet, der kan fungere som "bagstopper" for AF og kommunerne i situationer, hvor der er behov for en særlig indsats med henblik på at afdække og målrette flygtninge og indvandreres kvalifikationer mod arbejdsmarkedet. Andre aktører kan inddrages i denne indsats.
• Der er behov for en forenklet udvalgsstruktur i integrationsindsatsen, herunder en tættere sammenhæng med arbejdsmarkedsindsatsen. Den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde flyttes derfor til koordinationsudvalgene og koordinationsudvalgene styrkes i den forbindelse med en repræsentant fra de lokale integrationsråd.
• Modellen for arbejdsmarkedsintegration i integrationsaftalen udmøntes med gennemførelse af den nye forenklede redskabsvifte for enkle og aktive tilbud.

Ny økonomistyringsmodel i AF

Der er enighed om, at:

• Driftsudgifterne til aktivering mv. styres som en fast ramme, der fordeles mellem regionerne. Driftsmidlerne kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører, osv. Der styres ikke længere på en gennemsnitspris.
• Forsørgelse for dagpengemodtagere under aktivering (dvs. forsørgelse under vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik/arbejds­pladsintroduktion, løntilskud til voksenlærlingeforløb mv.) opføres på en særskilt ramme, hvor der vil være mulighed for at optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger det forudsatte.
• Den nuværende sondring mellem en bevilling til dagpengeperioden og en bevilling til aktivperioden i AF-systemet afskaffes.

7. Det skal kunne betale sig at arbejde

Loft over kontanthjælp

Der er enighed om, at:

• Der indføres et loft over kontanthjælp mv., således at de samlede ydelser ikke kan overstige loftet. Loftet er individuelt.
• Loftet skal omfatte kontanthjælpen, særlig støtte og boligstøtte.
• Arbejdsindkomst mv. medregnes ikke, når loftet beregnes.
• For gifte og samlevende er loftet på 80/60 pct. af højeste dagpenge for hhv. forsørgere/ikke-forsørgere. For enlige er loftet 100/80 pct. af højeste dagpenge for hhv. forsørgere/ikke-forsørgere.
• Loftet skal træde i kraft efter 6 måneder på kontanthjælp
• Ret til kontanthjælp uden loftet generhverves efter mindst ½ års ordinært, ustøttet arbejde uden supplerende kontanthjælp inden for 1 år.
• Der indføres en øvre grænse for virkningen af loftet over kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte samt nedsættelse af kontanthjælpssatsen. For familier kan indkomsten efter skat samt boligstøtte højest reduceres med 2.500 kr. pr. måned, mens den for enlige højest kan reduceres med 1.250 kr.
• Loftet kan tidligst træde i kraft 1. januar 2004.

Kontanthjælp til reelt hjemmegående erstattes med et forsørgertillæg til ægtefællen

Der er enighed om, at:

• For gifte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der reelt er hjemmegående erstattes kontanthjælpen af et forsørgertillæg til ægtefællen. Forsørgertillægget gives til den ægtefælle, der står til rådighed, så familiens samlede kontanthjælpsniveau bliver lavere, end når begge er til rådighed.
• Der kan ikke samtidig ydes tilskud til forældre til pasning af egne børn efter lov om social service.

Forhøjet beskæftigelsestillæg til gifte kontanthjælpsmodtagere

Der er enighed om, at:

• Gifte kontanthjælpsmodtagere skal fremover kunne beholde en større del af lønnen, før der sker fradrag i ægtefællens indkomst. Det opnås ved at forhøje beskæftigelsestillægget for ægtepar fra 11,50 til 28 kr. i timen.
• Kontanthjælpssatserne for ægtepar nedjusteres med 500 kr. pr. person pr. måned.
• Forhøjelsen af beskæftigelsestillægget og nedsættelsen af kontant­hjælpen træder i kraft efter 6 mdr. på kontanthjælp.

Afvikling af tillæg ved aktivering

Der er enighed om, at:

• Tillægget til kontanthjælpsmodtagere på 11,50 kr. pr. time ved aktivering i individuel jobtræning afskaffes. Personer på starthjælp og introduktionsydelse kan fortsat modtage et beskæftigelsestillæg i forbindelse med virksomhedspraktik på 11,50 kr. pr. time.
• Den særlige aktiveringsgodtgørelse på op til 1.500 kr. pr. måned for kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Kontanthjælpsmodtagere kan fortsat modtage op til 1.000 kr. pr. måned i aktiveringsgodtgørelse (den gennemsnitlige udbetaling er i dag på 750 kr.).
• Regler for tilskud til uddannelsesmaterialer samt tilskud til kost og logi i forbindelse med aktivering harmoniseres.
• Regler for anvendelsen af det skattemæssige befordringsfradrag for ledige præciseres.
• Forligspartierne følger nøje, om hensigten med de ovenfor nævnte forslag bliver opfyldt.
• Såfremt der sker ændringer i rådighedsbeløbet for de berørte kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med fremtidige lovændringer genforhandles reglerne på dette område med henblik på at sikre denne gruppes rådighedsbeløb.

8. Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering

Referenceperioden moderniseres med henblik på forenkling:

Der er enighed om, at:

• Dagpengeperioden og aktivperioden slås sammen til én ydelsesperiode på 4 år inden for en fælles referenceperiode på 6 år. Ydel­ses­pe­rioden opgøres i uger.

Ret til nyberegning for dimittender og medlemmer omfattet af mindstesatsreglerne

Der er enighed om, at:

• Dimittender får først ret til en nyberegning 6 måneder efter opnåelse af dagpengeret. Beregningen sker fortsat på grundlag af de seneste 12 ugers/3 måneders sammenhængende beskæftigelse.
• Der indføres tilsvarende regler for medlemmer, der får udbetalt dagpenge med mindstesatsen, samt værnepligtige, der er optaget under aftjening af værnepligten.

Forenkling af rådighedsreglerne

Der er enighed om, at:

Rådighedsregler

• Jobsøgning- og overtagelse af rimeligt arbejde fra 1. ledighedsdag. Administrationen sker sådan, at den lediges kompetencer udnyttes effektivt og hensigtsmæssigt.
• Jobsøgning under aktivering (såvel aktiv som passiv rådighed), med mindre der foreligger dispensation, fordi den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb indenfor redskabet vejlednings- og opkvalificering.
• Krav om udvidet geografisk mobilitet for mellem- og højtuddannede. Pligten til udvidet geografisk mobilitet administreres således, at der tages hensyn til den lediges familiemæssige forpligtigelser (enlige forsøgere mv.), og sådan at ydergrænserne for den daglige transporttid kun udnyttes, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.
• Krav om udarbejdelse og placering af digitalt CV i "Jobnet.dk", som er tilgængelig for arbejdsgivere, AF og kommuner.

Rådighedsafprøvning

• Målrettet kontaktforløb hos AF/kommunen for ledige, hvor AF/kommunen finder, at der er tvivl om rådigheden.
• Rådighedsafprøvning gennem pligt til at søge konkrete, åbne jobordrer efter krav fra AF, a-kassen eller kommunen.
• Rådighedsafprøvning i særlige jobprojekter, der ikke udbydes som ordinært arbejde.
• Sanktion til ledige, som ikke giver meddelelse til AF/kommu­nen/arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud i en handlingsplan - hvor målet om muligt skal være job - eller jobformidling hos AF/kommunen, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
• Sanktion til ledige, som ikke 14 dage før ferieafholdelse giver AF/kommunen besked herom (undtagelse ved ferie på enkeltdage).

Rådighedssanktioner

• Fælles 1. gangs sanktion på 3 uger for alle forseelser (jobophør, afslag på formidling og aktivering). I 3 ugers perioden afskæres dagpengemodtageren fra ydelser. For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere reduceres ydelsen med 1/3.
• Fælles 2. gangs sanktion ved gentagen forseelse inden for 12 mdr. Krav om 300 timers ordinært arbejde inden for 10 uger. Indtil kravet er opfyldt afskæres dagpengemodtageren fra dagpenge, mens arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere får reduceret ydelsen med 1/3, indtil de har haft 300 timers ordinært arbejde indenfor 10 uger, dog højest i 20 uger.
• For kontanthjælpsmodtagere kan der under sanktionsperioden, ved såvel 1. som 2. gangs sanktion, ske genfremsættelse af et afslået tilbud eller fremsættes nyt tilbud, og kontanthjælpsmodtageren kan under deltagelse i dette tilbud modtage den reducerede ydelse i den resterende del af sanktionsperioden.
• Rådighedssanktioner skal tage højde for, at en person, der rammes af en sanktion i dagpengesystemet, ikke kan opnå kompensation herfor via kontanthjælpsreglerne. Det foreslås derfor, at der i karantæneperioden alene kan udbetales kontanthjælp med tilbagebetalingspligt.

Rådighedskontrol og -registrering

• Den offentlige kontrol med a-kassernes udbetalinger udvides. I sager, hvor AF underretter a-kassen om negative hændelser, og hvor a-kassen ikke pålægger medlemmet sanktion, skal Arbejdsdirektoratet kontrollere a-kassens afgørelse.
• Der vil blive etableret en kontrol med den kommunale administration af rådighedsområdet, der svarer til Arbejdsdirektoratets kontrol med a-kassernes rådighedsvurderinger.

Venteperiode for selvstændige erhvervsdrivende

• Venteperioden for selvstændige erhvervsdrivende for ret til dagpenge ved ophør af virksomhed nedsættes fra 4 til 3 uger.

9. Beskæftigelsesråd

Der er enighed om, at:

• LAR og DSR lægges sammen til et nyt råd, Beskæftigelsesrådet.
• Det bliver Rådets opgave at være rådgivende over for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende beskæftigelsespolitikken, herunder indsatsen over for personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår.
• Beskæftigelsesrådet sammensættes så det svarer til den nuværende repræsentation i LAR suppleret med De Samvirkede Invalideorganisationer (DSI).

10. Udmøntning af aftalen

Forligspartierne (V, K, S, DF, RV og Kr.F.) er enige om at stemme for den lovgivning, der følger af aftalen samt de dertil hørende dele af finansloven.

• Forligspartierne er enige om, at forslag, der bidrager til opnåelse af 2010-arbejdsstyrkemålsætningen eller forslag, der fremmer indførelsen af et enstrenget arbejdsmarkedssystem ligger udenfor aftalen.
• Forligspartierne er enige om, at aftalen binder, indtil den forud for et folketingsvalg er opsagt af et eller flere af forligspartierne.
• Aftalen implementeres lovgivningsmæssigt, jf. bilag 1.

Bilag 1. Lovgivningsmæssig implementering af aftale om ”Flere i arbejde”

Forligspartierne (V, K, S, DF, RV og Kr.F.) er enige om, at den samlede aftale udmøntes ved lovgivning, herunder en ny fælles lov om aktiv beskæftigelsespolitik, der forventes fremsat februar I med ikrafttrædelse den 1. juli 2003.

• Forligspartierne er enige om hurtigst muligt at iværksætte initiativer, der understøtter det nødvendige fokusskifte fra aktivering til det styrkede, individuelle kontaktforløb samt initiativer, der bidrager til arbejdsstyrkemålsætningen. Der er således enighed om, at der i november I fremsættes ændringsforslag til eksisterende love med henblik på pr. 1. januar 2003 at iværksætte følgende elementer fra aftalen:
• Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset kontaktforløb med kontakt med AF minimum hver 3. måned. 75 pct.-kravet ophæves og erstattes af aftalens nye minimumskrav til aktivering med mulighed for at anvende den gældende redskabsvifte.
• Inddragelse af andre aktører i AF’s beskæftigelsespolitiske indsats.
• Den gældende redskabsvifte justeres så muligheden for intensiv jobsøgning afskaffes og erstattes af det intensiverede kontaktforløb. Det vil være muligt at tilbyde uddannelse som led i en handlingsplan i op til 6 uger i de første 12 måneders ledighed/for unge 6 uger indenfor de første 6 måneders ledighed.
• Sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden bortfalder og erstattes af én ydelsesperiode på 4 år inden for en fælles referenceperiode på 6 år. Forbrug af ydelsesperioden opgøres i uger.
• For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver eller i individuel jobtræning efter gældende regler skal lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag svare til individuelle dagpenge, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge. Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har fælles loft svarende til ydelsen, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.
• Tillægget til kontanthjælpsmodtagere på 11,50 kr. i timen ved aktivering i individuel jobtræning afskaffes. Den særlige aktiveringsgodtgørelse på op til 1.500 kr. afskaffes. Der er fortsat mulighed for godtgørelse på op til 1.000 kr.

Reglerne om nyberegning for dimittender mfl.

• Rådighedsreglerne forenkles.
• Venteperioden for selvstændigt erhvervsdrivende nedsættes.
• Forhøjelsen af beskæftigelsestillægget og nedsættelsen af kontanthjælpssatserne for gifte kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneder på kontanthjælp.

Erklæring fra forligspartierne (V, K, DF, RV, Kr.F.)

Når flere kommer i beskæftigelse og færre på dagpenge eller kontanthjælp, så sparer det offentlige udgifter til blandt andet forsørgelse. Besparelser på forsørgelsesdelen, som følge af færre på overførselsindkomst skal ikke nødvendigvis målrettes skattelettelser, men kan indgå i regeringens målsætninger, herunder beskæftigelsesmål, jf. 2010.

Oveni kommer:

1. at "Flere i arbejde" giver langt bedre kvalitet og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen, end vi ser i dag. Indsatsen overfor de ledige vil også blive langt mere enkelt og langt mindre bureaukratisk. Det medfører, at de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen vil blive mindre på kort, men især på længere sigt.
2. at "Flere i arbejde" generelt vil medføre færre forsørgelsesudgifter alene som følge af regelændringer (kontanthjælpsloft mv.).

Disse besparelser reserveres til nedsættelse af skatten på arbejde fra 1. januar 2004. Opgørelsen af den samlede besparelse, der kan bruges til at sænke skatten på arbejde, tager udgangspunkt i de forbrugte midler på områderne i 2002.