8. Aftale mellem regeringen (V og KF), S, DF, RV og KRF om: Flere og bedre boliger (15. oktober 2002)

Aftale om flere og bedre boliger

Der er behov for en flerårig indsats over en bred front for at skaffe flere boliger til unge, flere private udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger.

Der er derfor enighed om at gennemføre nedenstående initiativer:

1. Flere boliger til unge under uddannelse

Der er et stort behov for flere boliger til unge under uddannelse. Desuden vil vi kunne styrke mulighederne for studiepladser for danskere i udlandet, hvis vi bedre er i stand til at tilbyde boliger til udenlandske udvekslingsstuderende.

Derfor afsættes 1 mia.kr. til støtte til opførelse af nye boliger til unge under uddannelse over de næste fem år, fordelt med 100 mio.kr. i 2003 og 225 mio.kr. i hvert af de følgende fire år. Det skal sikre ekstra 3.500-4.000 boliger til unge under uddannelse.

Puljen udmøntes ved, at Økonomi- og Erhvervsministeriet gennemfører en årlig ansøgningsrunde, hvor private bygherrer kan konkurrere om at modtage et engangsbeløb til konkrete byggeprojekter i de områder af landet, hvor behovet for boliger til unge under uddannelse er størst.

De ansøgere, som vil få tilsagn om tilskud er de, som kan bygge i den krævede kvalitet (normkrav på kvalitet, størrelse og indretning) til en husleje på niveau med tilsvarende almene ungdomsboliger for det lavest mulige tilskud. Ansøgerne vil konkret blive udvalgt på baggrund af et objektivt pointsystem med inddragelse af faglig ekspertise. Tilskuddet vil højst kunne udgøre 50 pct. af byggeriets anskaffelsessum.

Udgangspunktet for huslejefastsættelsen er niveauet for tilsvarende almene ungdomsboliger i den pågældende kommune. Startlejen bliver angivet i tilsagnet og lejen reguleres med nettoprisindekset, jf. gældende regler herom.

80 pct. af boligerne vil gennem fælles anvisning blive lejet ud til uddannelsessøgende. De resterende 20 pct. af boligerne kan lejes ud af udlejeren selv til uddannelsessøgende. Dermed kan f.eks. en pensionskasse leje ud til sine studerende medlemmer eller til medlemmernes studerende børn. Udenlandske udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne.

Dette initiativ finansieres gennem følgende reform af byfornyelsen.

2. Reform af byfornyelsen

Byfornyelsen skal være mere effektiv, så man får mere byfornyelse for færre offentlige midler. Samtidig må der gøres en indsats for at styrke den privat finansierede modernisering af den gamle del af boligbestanden.

Derfor gennemføres følgende 4 initiativer:

2.1.
Kommunernes incitamenter til at sikre øgning af ejers egenbetaling af tabsudgifterne styrkes ved at lægge et loft over tabs- og refusionsandelen. Dette introduceres gradvist, således at loftet i 2003 fastsættes til 60 pct. og til 50 pct. fra 2004 og frem. Kommunerne får herved et kraftigt incitament til gennem den forhandlede finansiering at sikre en så stor egenbetaling fra ejerne som muligt.

2.2.
Beboerbetalingen i offentlig byfornyelse reguleres fuldt ud med pris- eller lønudviklingen i stedet for med ¾ af pris- eller lønudviklingen. Dette forhøjer ikke slutlejen, men sikrer at beboernes betaling i stedet følger den almindelige løn og prisudvikling.

2.3.
Andelsboliger udgår af aftalt boligforbedring.

2.4.
Støtteforløbet i aftalt boligforbedring afkortes, så der fremover udbetales fuld støtte i de første 5 år, hvorefter støtten aftrappes over de følgende 5 år. Samtidig benyttes et nyt og mere simpelt rentegrundlag.

Der skønnes en samlet offentlig nettobesparelse på 250 mio.kr. (modregnet merudgifter til individuel boligstøtte).

Investeringsrammen til offentlig byfornyelse vil udgøre 1.050 mio.kr. i 2003. Herudover koncentreres investeringerne i aftalt boligforbedring fremover om private udlejningsboliger, idet investeringsrammen til aftalt boligforbedring reduceres med 100 mio.kr., som tidligere var forbeholdt andelsboliger. Investeringsrammen til aftalt boligforbedring udgør herefter årligt 300 mio.kr., som anvendes til private udlejningsboliger.

3. Fremme af privat udlejningsbyggeri

Der er behov for at fremme nybyggeriet af private udlejningsboliger, så private udlejningsboliger bliver et reelt alternativ for en bredere kreds af befolkningen.

3.1.
Skattemæssigt fradrag ved opførelse af nye udlejningsboliger.
Der er tale om en 5 årig forsøgsordning, der skal sætte gang i nybyggeriet af private udlejningsboliger til almindelige familier.

Det enkelte pensionsinstitut eller den private investor får mulighed for efter ansøgning at få tilsagn om et skattemæssigt fradrag svarende til lejebyggeriets anskaffelsessum inden for en samlet investeringsramme på 1 mia.kr. årligt i perioden 2003-2007.

For at sikre byggeri med en husleje, som den brede befolkning kan betale, og undgå at støtte byggeri, der alligevel ville være blevet opført, fastsættes et loft for anskaffelsesudgifterne. Loftet vil blive differentieret, så der tages højde for forskelle i grundpriserne. Det vil blandt andet indebære, at den samlede anskaffelsessum inkl. byggeklar grund i Københavnsområdet vil udgøre maks. 17.000 kr. pr. m² og 1.800.000 kr. pr. lejlighed, mens den i det øvrige land vil udgøre 14.000 kr. pr. m² og 1.480.000 kr. pr. lejlighed. Der vil blive mulighed for at justere beløbene i lyset af udviklingen.

For at udnytte fordelene ved større byggeprojekter, fastsættes en mindstegrænse for det enkelte byggeris størrelse som udgangspunkt på 15 lejligheder. Tilsagn gives kun til bygherrer, som via en revisorerklæring kan dokumentere den nødvendige økonomiske soliditet.

For at sikre at byggeriet opføres, hvor efterspørgslen er størst, indgår der geografiske kriterier ved fordelingen af investeringsrammen. Det er en betingelse for støtte, at boligerne udlejes til helårsbeboelse.

Det ventes, at det private udlejningsbyggeri vil øges med op til 800 nye boliger om året. Der vil inden udløbet af perioden blive foretaget en evaluering af, hvorledes ordningen har virket.

Forslaget skønnes at medføre et mistet skatteprovenu på 10 mio.kr. i 2003, 110 mio.kr. i 2004 og 190 mio.kr. om året i 2005 og 2006.

3.2.
Adgang til, at pensionsinstitutter kan opføre boligejendomme med både leje- og ejerboliger.

Pensionsinstitutter får adgang til at opføre boligbyggeri med både leje- og ejerboliger. Op til halvdelen af de nyopførte lejligheder kan sælges som ejerlejligheder, uden at de har været lejet ud forinden.

3.3.
Indretning af tagboliger.

For at styrke tilskyndelsen til at udnytte ledige tagarealer i den ældre boligmasse indføres fri husleje ved indretning af nye boliger i tagetager i private udlejningsejendomme. Det er en betingelse, at de nye boliger udlejes til helårsbeboelse.

Beslutningsproceduren i forbindelse med indretning af tagetager i ejerlejlighedsejendomme lettes, så beslutninger fremover kan træffes med 2/3's flertal på generalforsamlingen.

Der gives hjemmel til, at kommunerne kan frafalde evt. hjemfaldspligt.

4. Aftrapning af støtte til nye andelsboliger

Initiativerne til fremme af privat udlejningsbyggeri finansieres gennem aftrapning af den direkte støtte til nye andelsboliger. Det indebærer, at støtten, der ydes som et engangstilskud, og som maksimalt kan andrage 1.200 kr. pr. m²i 2002, nedsættes til 900 kr. i 2003, 600 kr. pr. m²i 2004 og bortfalder i 2005. Kvoten skal fortsat udgøre 1.800 boliger om året i 2003 og 2004.

Støtteaftrapningen medfører en mindreudgift på 52 mio.kr. i 2003, 103 mio.kr. i 2004 samt 207 mio.kr. pr. år i 2005 og fremefter.

5. Flere almene boliger, herunder ældreboliger og aktivering af Landsbyggefondens midler

Folketinget har for at øge det almene boligbyggeri nedsat den kommunale grundkapital ved etablering af nyt alment byggeri fra 14 til 7 pct. af byggeriets anskaffelsessum for tilsagn givet i perioden fra 15. juni 2001 til 14. juni 2004. Lovforslag herom blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.

Kommunerne giver som følge heraf væsentlig flere tilsagn til almene boliger, herunder ældreboliger. Det forventes, at der i 2002 gives tilsagn til 3850 almene familieboliger og 3900 ældreboliger. Det indebærer samtidigt, at der er stigende statslige udgifter til alment byggeri. Statens udgifter vokser, fordi staten overtager halvdelen af den hidtidige kommunale støtte og fordi aktiviteten øges. Der er på FL 2002 afsat en negativ budgetregulering vedrørende finansieringen af nedsættelsen af grundkapitalen 2002-2004. Det er anført i anmærkningerne, at budgetreguleringen søges udmøntet gennem aktivering af Landsbyggefondens midler.

Der er samtidig behov for renovering og forbedring i en række nedslidte almene afdelinger.

Endelig er der stillet i udsigt, at der vil blive skabt mulighed for, at Landsbyggefonden fortsat kan yde tilskud til beboerrådgivere i almene afdelinger med økonomiske eller andre problemer.

Landsbyggefondens formål er at øge selvfinansieringen i det almene byggeri. Landsbyggefondens midler kan anvendes til finansiering af nybyggeri og til støtte i det eksisterende byggeri. Derfor gennemføres følgende:

5.1.
Landsbyggefonden overtager den statslige merudgift til det almene byggeri i perioden 2002-2004. Statens merudgifter som følge af forslaget i 2002 skønnes nu til godt 1,3 mia.kr. og 674 mio.kr. i 2003 samt 653 mio.kr. i 2004 (i alt ca. 2,6 mia.).

5.2.
Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger inden for en ramme på 1,45 mia.kr. årligt i perioden 2003-2008 (i alt 8,7 mia.kr., heraf 5,7 mia. nye midler).

5.3.      
Landsbyggefonden får mulighed for inden for en årlig ramme på 12,5 mio.kr. at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivere i afdelinger med økonomiske eller andre problemer. Landsbyggefondens tilskud kan maksimalt udgøre 50 pct. af udgifterne til den enkelte beboerrådgiver. De resterende 50 pct. afholdes af kommunen og boligorganisationen.

5.4.      
Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger inden for en ramme på 50 mio.kr. årligt i perioden 2003-2008 (i alt 300 mio.kr.).

Med det formål at følge op på aftalen vil regeringen senest i 2004 indbyde partierne bag denne aftale til forhandlinger om den fremtidige anvendelse af Landsbyggefondens midler til nybyggeri, renovering og forbedring af nedslidte almene afdelinger og anden støtte til almene afdelinger med økonomiske eller andre problemer.

Med henblik på at få belyst, i hvilket omfang nuværende lejere i boligorganisationernes lejligheder har fortrinsret til ledige lejligheder, vil der blive iværksat en undersøgelse af oprykningsrettighederne i boligorganisationerne og effekten af disse.

6. Tilgængelighed og handicappede

Det er vigtigt at skabe ligeværdighed og lige vilkår, så handicappede kan få størst mulig indflydelse og valgmuligheder, når det drejer sig om deltagelse i samfundslivet og tilrettelæggelsen af deres egen hverdag.

Et forøget byggeri af nye udlejningsboliger vil medføre en tilvækst i den del af boligbestanden, som har en høj grad af tilgængelighed, idet nybyggeri skal overholde byggelovgivningens krav til tilgængelighed.

For at styrke det (amts)kommunale incitament til at bygge boliger til yngre fysisk handicappede forhøjes det eksisterende statslige tilskud til at dække 100 pct. af den (amts)kommunale grundkapital i 2003 og 2004.