5.5

fortsat fra forrige side

Nyt Toldsystem
Skatteministeriet fremlagde i oktober 1999 et lovforslag om ændring af Toldloven. Loven blev vedtaget i december 1999. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Told•Skat medio 2000 skal indføre nye importprocedurer med dertil hørende nyt edb-system. Det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt blev herefter fastsat til oktober 2000.

Formålet med de nye toldprocedurer er at imødekomme ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere og mere smidig toldbehandling. De nye procedurer betyder bl.a., at virksomhederne får mulighed for at tage varerne i brug allerede i forbindelse med varernes ankomst til Danmark. Det nuværende godsregistreringssystem afskaffes således og erstattes i stedet af to nye toldprocedurer, som behandles i et nyt toldsystem. Endvidere får virksomhederne mulighed for at angive fortoldningssystemer via Internettet.

Det blev i oktober 2000 besluttet at udskyde idriftsættelsen til primo 2001. Dette skete på begæring af erhvervslivet, som ikke var parate til omlægningerne. I januar 2001 besluttede Told•Skat at udsætte idriftsættelsen af det nye toldsystem og de nye toldprocedurer indtil en – på nuværende tidspunkt – ukendt dato. Årsagen til udsættelsen var, at der i forbindelse med de gennemførte belastningstests blev konstateret problemer med systemets ydeevne, tilgængelighed og driftsstabilitet. I marts 2001 blev der leveret en ny version af Toldsystemet og det kunne her konstateres, at systemets ydeevne og kvalitet var forbedret. Den endelige idriftsættelse af systemet afventer dog fortsat, at systemet afprøves på et eksternt testpanel og der gennemføres en ny demo-periode.

De direkte omkostninger til Toldsystemet i perioden 1998-2000 har været 26,5 mio. kr., jf. nedenstående tabel 5.22. Dertil kommer endvidere det interne personaleforbrug i Told•Skat, svarende til i alt ca. 10,2 mio. kr.

Tabel 5.22. Direkte og indirekte omkostninger til nyt toldsystem i perioden 1998-2001 (mio. kr., årets priser)

LetLøn
Som led i finanslovsaftalen for 2000 blev det aftalt, at der skal etableres et elektronisk indberetningssystem for lønoplysninger til offentlige myndigheder. Systemet fik navnet LetLøn.

Det blev besluttet, at den myndighed der skal stå for udvikling og drift af LetLøn skulle findes ved et udbud blandt de offentlige myndigheder, der måtte være interesseret i opgaven. Udbuddet blev afholdt af Erhvervsministeriet som vurderede, at Told- og Skattestyrelsen bedst opfyldte de opstillede tildelingskriterier. Der blev derfor indgået en kontrakt mellem Erhvervsministeriet, som fik rollen som "bygherre", og Skatteministeriet, som fik rollen som "entreprenør" [7].

LetLøns-projektet er opdelt i tre faser: 1) udvikling af et fælles modtagecenter, 2) udvikling af et beregningsmodul og 3) etablering af et datawarehouse. For en nærmere uddybning af LetLøn generelt og disse tre faser specifikt henvises der til Forslag til Lov om et indberetningssystem for oplysning om løn m.v. (LetLøn) [8]. Udviklingen af LetLøn forventes tilendebragt i 2003.

Den samlede kontraktsum mellem Erhvervsministeriet og Skatteministeriet er på 36,5 mio. kr. I henhold til kontrakten overfører Erhvervsministeriet, når forskellige milepæle er opfyldt, nærmere aftalte beløb til Skatteministeriet til dækning af udviklingsomkostningerne, indtil de i alt 36,5 mio. kr. er overført.

Told•Skats omkostninger i forbindelse med LetLøn består først og fremmest i det interne personaleforbrug, der knytter sig til udviklingsarbejdet. Desuden vil Told•Skat kunne skulle afholde eventuelle merudgifter, som det må kræve for at overholde tidsplanen, inden for sin egen driftsramme. I foråret 2001 afholdte Told•Skat således en merudgift på ca. 15 mio. kr. til ekstern bistand for at kunne overholde tidsfristen for udarbejdelse af kravspecifikation.

Told•Skats direkte omkostninger til LetLøn i perioden 2000-2001 fremgår af nedenstående tabel 5.23. Som det fremgår af ovenstående, vil udviklingen af LetLøn fortsætte i de kommende år, hvorfor de samlede direkte omkostninger til LetLøn vil blive større.

Tabel 5.23. Told•Skats direkte og indirekte omkostninger til LetLøn, 2000-2001 (mio. kr., årets priser)

Anm.: Indeholdt i de direkte omkostninger er dels de merudgifter, der er afholdt inden for Told•Skats egen driftsramme, dels de beløb, der er enten er overført eller er aftalt at skulle overføres fra Erhvervsministeriet i 2000 og 2001.

Inter- og Intranet-investeringer
Der er i aftaleperioden sket en betydelig udvikling af Told•Skats internet- og intranet-funktionaliteter.

Internettet er i dag et centralt element i Told•Skats informations- og vejledningsarbejde – såvel internt i organisationen som eksternt i forhold til brugerne. Internettet bruges endvidere i stigende omfang af borgere og virksomheder til indberetning af oplysninger til Told•Skat.

Fra og med 1999 er samtlige vejledninger offentliggjort via Internettet. Det sker via databasen Det elektroniske bibliotek. Biblioteket vedligeholdes af de enkelte medarbejdere i fagkontorerne, og ved hjælp af blot én arbejdsproces skabes således både en internetudgave af informationen, en printvenlig version og et trykgrundlag, der kan sendes til bogtryk, såfremt informationen også skal udsendes i en trykt udgave. Ved udgangen af 2000 indeholder Det elektroniske bibliotek over 100.000 sider information, fordelt på kategorierne: Vejledninger, meddelelser, cirkulærer, blanketter, afgørelser, beretninger, rapporter, strategi og politik, pressemeddelelser, samt spørgsmål og svar. Siden marts 2001 har Skatteministeriet endvidere også offentliggjort ny lovgivning, principielle afgørelser, cirkulærer mv. via den elektroniske nyhedsformidling på Internettet. Endelig introduceres der medio 2001 en abonnementsordning, hvorved brugerne af Told•Skats hjemmeside får mulighed for at abonnere på informationerne i Det elektroniske bibliotek.

Ved årsskiftet 2000/2001 introducerede Told•Skat en ny version af sin hjemmeside på Internettet. Den nye hjemmeside selekterer indholdet i forhold til bestemte brugere – borgerne, virksomhederne, rådgivere og pressen. Kombineret med abonnementssystemet og en udbygning af søgefaciliteterne opnår brugerne dermed en mere individuel tilpasning af hjemmesiden til brugernes behov.

Der er endvidere i aftaleperioden gjort et stort stykke arbejde for at forbedre de elektroniske indberetningsmuligheder. På personskatteområdet er de fleste almindelige borgeres indberetninger af oplysninger til skattemyndighederne erstattet af automatiserede løsninger, som baserer sig på indberetninger fra arbejdsgiverne og den finansielle sektor. Told•Skat har også udviklet Internetbaserede tast-selv løsninger på skatteområdet for de mest almindelige relationer. Virksomhederne kan i dag tilmelde sig Internetløsninger vedrørende 1) moms, 2) A-skat og AM-bidrag, 3) ansattes CPR-nr., 4) oplysningssedler, 5) pensionsrettigheder og 6) rekvisition af skattekort. For borgerne er det i dag muligt via Internettet at se den forskudsopgørelse, der er dannet ud fra Told•Skats data, ligesom forskudsopgørelsen efter behov kan ændres on-line igennem indkomståret. De udsendte oplysninger vedrørende den almindelige printselvangivelse kan desuden hentes og om nødvendigt ændres via Internettet. Der er herefter on-line adgang til den tilrettede årsopgørelse. Samme internetfacilitet er til rådighed for personer tilknyttet den udvidede selvangivelse for oplysninger vedrørende indkomståret 2000.

Internt i Told•Skat er et centralt omdrejningspunkt for al intern kommunikation blevet Intranettet. Intranettet har muliggjort nye samarbejdsformer og større vidensdeling på tværs af organisationen. Eksempelvis kan nævnes etableringen af elektroniske faglige netværk på en lang række faglige områder.

Som det fremgår af nedenstående tabel 5.24 har Told•Skat investeret 37,3 mio. kr. i inter- og intranetløsninger i perioden 1998-2001.

Tabel 5.24. Direkte og indirekte omkostninger til Inter- og Intranetløsninger i perioden 1998-2001 (mio. kr., årets priser)

Forventede gevinster af IT-investeringerne i perioden 1998-2001
Told•Skat har i aftaleperioden foretaget en forholdsvis gennemgribende modernisering af de sine edb-systemer. Moderniseringen har både haft karakter af egentlige udskiftninger og videreudvikling af eksisterende systemer. Endvidere er en stor del af Told•Skats edb-udstyr blevet moderniseret. Told•Skat har således i perioden 1998-2001 foretaget IT-investeringer for i alt ca. 570 mio. kr., jf. nedenstående tabel 5.25. Disse IT-investeringer har alle haft til formål at sikre en effektiv og fleksibel opgaveløsning i Told•Skat.

Tabel 5.25. Samlede omkostninger til IT-investeringer i perioden 1998-2001 (mio. kr., årets priser)

En forholdsvis stor del af Told•Skats IT-investeringer i aftaleperiode har været påvirket af, at det ikke var muligt at udvikle Erhvervssystemet efter de oprindelige planer, og at Told•Skat derfor har været nødt til at udvikle og idriftsætte såkaldte "erstatningssystemer".

Told•Skat vurderer selv, at såvel de gennemførte som de fremtidige løsninger vedrørende dels erhvervssystemerne, dels de øvrige elementer i udviklingen af Told•Skats edb-arbejdsplads (dvs. modernisering af edb-udstyr og anskaffelse af PC’ere og kontorautomationsværktøjer) rummer en samlet funktionalitet, der bidrager til Told•Skats produktivitet, svarende til det forventede ved en gennemførelse af det i midten af 1990’erne planlagte Erhvervssystem [9]. Som det fremgår af ovenstående afsnit 5.2.6 var det oprindeligt forventet, at Erhvervssystemet ville medføre en produktivitetsstigning på 3 pct. og en frigørelse af 200 årsværk over to år. De forventede gevinster af Told•Skats IT-investeringer må således antages at være af minimum samme størrelse i de kommende år. Dertil kommer de forventede gevinster af bl.a. investeringerne i det nye toldsystem, LetLøn og internet- og intranet-baserede løsninger.

Der er ingen tvivl om, at IT-investeringerne (som bl.a. er finansieret af store træk på opsparingen) har bidraget til, at Told•Skat i dag fremstår som en mere produktiv og effektiv organisation end ved starten af aftaleperioden. Denne rapports analyser af udviklingen i Told•Skats produktivitet viser, at IT-investeringerne allerede i et vist omfang er begyndt at give gevinst i form af produktivitetsstigninger. En relativ stor del af investeringerne er imidlertid først foretaget i 2000 og 2001, hvorfor gevinsterne heraf endnu ikke er blevet realiseret.

Udviklingsmålene for Told•Skat i perioden 1998-2001 er opstillet med henblik på at sikre, at Told•Skat udvikler sig i retning af større omstillingsparathed og stigende effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. I det følgende sammenfattes kort de mest betydningsfulde udviklingstiltag i Told•Skat i perioden 1998-2001.

Told•Skat har i aftaleperioden forstærket indsatsen mod økonomisk kriminalitet – herunder øget samarbejdet med andre myndigheder (bl.a. politiet) om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Den nye kontrolstrategi, der blev iværksat i januar 1998, har medført, at kontrolindsatsen generelt er blevet mere ensartet på landsplan. Den stramme styring af regionernes kontrolindsats tilsidesatte imidlertid i visse tilfælde en ellers sund risikobetragtning i regionernes kontrolplanlægning. Fra og med 2001 er der derfor skruet ned for detaljeringsgraden i de fra Told- og Skattestyrelsen udmeldte kontroller, således at regionerne i højere grad selv kan vælge de egnede kontrolemner på baggrund af en risiko- og væsentlighedsbetragtning.

Told•Skat har i aftaleperioden opfyldt udviklingsmålet om en omlægning af toldområdet. Den 1. januar 1998 blev der indført en ny toldstruktur, hvor der blev etableret otte selvstændige toldcentre. Omstruktureringen medførte, at alle toldopgaver i Told•Skat nu er samlet ved syv told- og skatteregioner, der hver især har ansvaret for et toldcenter for et givet geografisk område, der følger regionsgrænserne. Desuden blev der etableret et særligt toldcenter for københavnsområdet, Toldcenter København.

Som led i flerårsaftalen for Told•Skat i perioden 1998-2001 blev der opstillet et udviklingsmål om oprettelsen af et såkaldt 'kontrollørkorps', hvortil de medarbejdere, der ikke kunne opkvalificeres til de fremtidige udfordringer, skulle overføres. I retrospekt kan det konstateres, at kontrollørkorpset ikke var nogen succes – specielt ikke økonomisk. Det viste sig hurtigt, at den forudsatte afgang fra korpset ikke skete, hvilket dels skyldes, at de medarbejdere, der var udpeget til korpset havde vanskeligt ved at få andet arbejde, dels fordi tjenestemændene fokuserede meget på deres rådighedsløn. Den manglende afgang betød, at det blev besluttet at afvikle korpset (og dets på det tidspunkt ca. 350 medarbejdere) fra og med 1999. Udpegning af de resterende 150 årsværk, der oprindeligt også skulle have været en del af korpset, fandt aldrig sted. Afviklingen af kontrollørkorpset vil – når den er tilendebragt med udgangen af 2002 – have kostet ca. 400 mio. kr.

Der blev i 1998 formuleret en skriftlig personalepolitik for medarbejderne i Told•Skat. Strategierne på personaleområdet har til formål at sikre, at Told•Skat til stadighed har den fornødne arbejdskraft til løsning af Told•Skats opgaver. Strategierne fokuserer derfor på forhold som bl.a. personalesammensætning, rekruttering og afgang, valg af ansættelsesform, fastholdelse af højt kvalificerede medarbejdere og alderssammensætningen. Personalepolitikken har siden 1998 bidraget til at forbedre kompetenceniveauet i Told•Skat, og til at organisationens kompetencer i dag i højere grad er målrettet de faglige udfordringer.

Der er i aftaleperioden gjort en stor indsats i tilknytning til opkvalificering af medarbejderne i Told•Skat. Efteruddannelsen af medarbejderne er generelt blevet gjort mere behovsstyret og målrettet. Der er således sket en betydelig vækst i antallet af medarbejdere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre Spydspidsuddannelsen, ligesom der i 1999 er iværksat en ny og mere målrettet assistentuddannelse. Endelig er der i 2000 etableret en såkaldt HA-jur/skat-uddannelse, som skal bidrage til at sikre rekrutteringen af en del af den fremtidige arbejdsstyrke.

Kvalifikationssituationen i Told•Skat er bedret markant siden 1997, og det er lykkedes Told•Skat at komme ud af den 'tredobbelte kvalifikationsklemme', som blev identificeret i den forrige budgetanalyse af organisationen. Opkvalificeringsbehovet er således blevet reduceret fra 1.062 årsværk i 1997 til 626 årsværk i 2000. Det skyldes til dels de udviklingstiltag, der i aftaleperioden er gennemført i forhold til Told•Skats personale-, uddannelses- og lønpolitik. Hovedparten af disse udviklingstiltag er imidlertid først iværksat i 1999 og 2000, hvorfor det må forventes, at de også i de kommende år vil bidrage til at forbedre kompetencesituationen yderligere. Reduktionen i underskuddet af A-kompetencer og reduktionen i overskuddet af B- og C-kompetencer hænger således – om end sammenhængen ikke er fuldstændig entydig – i høj grad sammen med dels etableringen (og afviklingen) af kontrollørkorpset, dels muligheden (der indgik i den nuværende flerårsaftale) for rekruttering af 200 nye årsværk.

Told•Skat har i aftaleperioden haft succes med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Hvor Told•Skats sygefravær i 1996 var næsten 3,5 dage over gennemsnittet i staten som helhed, er det nu reduceret til det gennemsnitlige niveau i staten. Denne reduktion har betydet en gennemsnitlig frigørelse af ressourcer på ca. 45 årsværk om året, som forudsat i flerårsaftalen.

I perioden 1998-2000 har Told•Skat samlet brugt omkring 600 mio. kr. om året til drift, vedligeholdelse og udvikling af en lang række IT-systemer. Heraf udgør investeringerne i nye systemer (bl.a. Erhvervssystemet, SAP R/3, År 2000-sikring, LetLøn samt Inter- og intranet faciliteter) i alt ca. 475 mio. kr. Hertil kommer et forholdsvis betydeligt forbrug af interne ressourcer, svarende til i alt ca. 95 mio. kr. i lønsumsmidler.

Der er i aftaleperioden sket en integration af de erhvervsrettede systemer i Told•Skat. Der er dog fortsat tale om en fragmenteret IT-infrastruktur i Told•Skat, hvor en række vigtige edb-systemer fortsat ikke kommunikerer optimalt med hinanden på grund af tilskæringen af Erhvervssystemet. Indførsel af Internet- og datawarehouseteknologi har dog i vidt omfang opvejet denne ulempe.

Told•Skat har i aftaleperioden gjort et stort stykke arbejde for at forbedre borgernes og virksomhedernes digitale samspil med Told•Skat via Internettet. Her kan f.eks. nævnes borgernes adgang til digitale løsninger vedrørende forskud, selvangivelse og ejendomsvurdering, og virksomhederne adgang til digitale indberetningsløsninger vedrørende bl.a. moms og A-skat. Endelig er Intranettet blevet et centralt omdrejningspunkt for den interne kommunikation i Told•Skat.

En forholdsvis stor del af Told•Skats IT-investeringer i aftaleperioden har været påvirket af, at det ikke var muligt at udvikle Erhvervssystemet efter de oprindelige planer, og at Told•Skat derfor har været nødt til at udvikle og idriftsætte erstatningssystemer. Som følge af den teknologiske udvikling i de seneste år, vurderes det dog, at såvel de gennemførte som de fremtidige løsninger vedrørende dels erhvervssystemerne, dels de øvrige elementer i udviklingen af Told•Skats edb-arbejdsplads (dvs. modernisering af edb-udstyr og anskaffelse af PC’ere og kontorautomationsværktøjer) rummer en samlet funktionalitet, der bidrager til Told•Skats produktivitet, svarende til det forventede ved en gennemførelse af det i midten af 1990’erne planlagte Erhvervssystem. Der er således ingen tvivl om, at IT-investeringerne har bidraget til, at Told•Skat i dag fremstår som en mere produktiv og effektiv organisation end ved starten af aftaleperioden. En relativ stor del af investeringerne er imidlertid først foretaget i 2000 og 2001, hvorfor gevinsterne heraf først vil blive realiseret i de kommende år.

Told•Skat har i aftaleperioden arbejdet systematisk med Kvalitetsmodellen for den Offentlige Sektor. Formålet hermed er at sikre et fokus på brugerne, effektive arbejdsgange, kvalitet i ydelserne, løbende forbedringer samt inddragelse af medarbejderne. Det er tanken, at kvalitetsmodellen fremover skal være den strategiske platform for Told•Skat – såvel centralt i Told- og Skattestyrelsen som lokalt i told- og skatteregionerne samt toldcentrene.

[7] Helt konkret er bygherre-rollen placeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og entreprenør-rollen i Told- og Skattestyrelsen.

[8] Lovforslag nr. L 113 fremsat den 15. november 2000 af erhvervsministeren.

[9] Skatteministeriets brev til Rigsrevisionen den 20. marts 2001.