5. Told•Skats udviklingstiltag i perioden 1998-2000
5.1. Udviklingsmålene i flerårsaftalen
For en organisation som Told•Skat er det af stor betydning, at organisationen konstant udvikler sig og tilpasser sig borgernes og virksomhedernes ønsker og behov. Der blev ikke indskrevet konkrete udviklingsmål i den første flerårsaftale (1994-1997) – dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at Told•Skat ikke udviklede sig i perioden. I den anden flerårsaftale (1998-2001) blev der indskrevet en række forskellige udviklingsmål for Told•Skat, jf. boks 3.4. (Aftaleteksten er gengivet i appendiks 1).
Udviklingsmålene for Told•Skat i aftaleperioden (1998-2001) knytter sig primært til de pejlemærker, der blev opstillet i " Budgetanalyse af Told•Skat" (marts 1997) og som havde til formål at sikre, at organisationen udvikler sig i retning af større omstillingsparathed og stigende effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen.
Boks 5.1. Overblik over udviklingsmål i flerårsaftalen for 1998-2001
| Område | Udviklingsmål |
| Kontrol og revision | Øget samarbejde med andre myndigheder om ØkoKrim.
Ny kontrolstrategi: Der skal sikres en større grad af ensartethed i kontrolindsatsen. Fra 1998 og frem gennemføres forsøg med målinger af kontrolindsatsens præventive effekter. |
| Produktivitet | Fra 1999 og frem gennemføres målinger af produktiviteten på mindst fem væsentlige og ressourcetunge aktivitetsområder. |
| Toldområdet | Der skal gennemføres en omlægning af toldområdet (toldcentrene). |
| Kontrollørkorps | Der afgår i perioden 1998-2001 i alt 500 årsværk fra Told•Skats almindelig drift til kontrollørkorps. |
| De menneskelige ressourcer i Told•Skat | Der skal i perioden 1998-2001 ske en tilførsel af kompetencer til Told•Skat gennem intern uddannelse, ekstern rekruttering og en højere grad af samspil mellem løn og resultater. |
| IT-området | Den nødvendige integration af de erhvervsrettede systemer skal gennemføres i perioden 1998-2001. |
Kilde: "Aftale mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001". Se også appendiks 1.
5.2. Told•Skats opfyldelse af udviklingsmålene i 1998-2000Det vurderes i dette afsnit, i hvilket omfang Told•Skat har opfyldt udviklingsmålene for 1998-2000. Der er således tale om en foreløbig evaluering af flerårsaftalen, da 2001 fortsat udestår.
Udviklingsmålene er opstillet med henblik på at sikre, at Told•Skat udvikler sig i retning af større omstillingsparathed og stigende effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen.
Først gennemgås udviklingstiltagene på kontrol- og revisionsområdet (afsnit 5.2.1). Dernæst fokuseres der på Told•Skats forsøg med produktivitetsmålinger (afsnit 5.2.2). I afsnit 5.2.3 belyses udviklingstiltagene på toldområdet. Etableringen og afviklingen af kontrollørkorpset vurderes nærmere i afsnit 5.2.4. I afsnit 5.2.5 fokuseres der på udviklingen i de menneskelige ressourcer i Told•Skat, og i afsnit 5.2.6 vurderes udviklingstiltagene i tilknytning til Det Integrerede Erhvervssystem.
5.2.1. Kontrol og revisionI flerårsaftalen for 1998-2001 er der opstillet flere forskellige udviklingsmål for Told•Skat på kontrol- og revisionsområdet. Disse mål knytter sig til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet (ØkoKrim), større ensartethed i kontrolindsatsen og forsøg på måling af kontrolindsatsens præventive effekter.
ØkoKrim
Det fremgår af flerårsaftalen for 1998-2001, at Told•Skat skal intensivere samarbejdet med andre myndigheder om økonomisk kriminalitet.
Boks 5.2 Definition af økonomisk kriminalitet
Økonomisk kriminalitet defineres som økonomiske sager, der formodes at indeholde en strafbar overtrædelse af skatte-, afgifts- eller toldlovgivningen, EU's landbrugsstøtteordninger eller sager, hvor Told•Skat som led i sit arbejde bistår andre myndigheder med opklaring af sager vedrørende formodede strafbare overtrædelser, når der kan være grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydende omfang og er led i enten 1) organiseret kriminalitet, 2) udført ved anvendelse af særegne forretningsmetoder eller 3) på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.
Det skal dog bemærkes, at økonomisk kriminalitet ikke er det sammen som "sort økonomi". Ved afgrænsning i forhold til sort økonomi henvises til de karakteristika, der er beskrevet i rapporten "Kontrolstrategi vedrørende sort økonomi".
Kilde: Vejledning til REKS.
Regeringen bad i efteråret 1997 et særligt tværministerielt koordineringsudvalg – med told- og skattedirektøren som formand – om at se på mulighederne for at øge bekæmpelsen af den økonomiske kriminalitet mod det offentlige. Udvalgets rapport forelå i maj 1999 og indeholdt en række konkrete anbefalinger om bl.a. øget udveksling af oplysninger mellem myndigheder, udvidede eller ændrede registreringer af informationer og samarbejdsmuligheder mellem myndigheder. I alt blev der peget på 57 forslag, hvoraf 37 vedrører Skatteministeriets område.
Som led i udmøntningen af anbefalingerne forstærkede Told•Skat indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Det skete bl.a. gennem en omprioritering af ressourceindsatsen. I 2000 var ca. 60 årsværk beskæftiget med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, mens dette tal i 2001 er steget til ca. 100 årsværk. Disse årsværk anvendes bl.a. til en række vigtige indsatsområder, som f.eks. momskarruselsvindel, toldsvig og "rullende kapital".
Told•Skats indsats mod økonomiske kriminalitet foregår såvel centralt i Told- og Skattestyrelsen som på regionsplan. Den 15. februar 2000 blev der således oprettet et døgnbemandet kontrolinformationscenter (KIC) i Told- og Skattestyrelsen. I forhold til told- og skatteregionerne har indsatsen mod økonomisk kriminalitet karakter af en forholdsvis fleksibel projektstyring, hvor regionerne i forbindelse med kontraktforhandlingerne med Told- og Skattestyrelsen kan byde på løsningen af ØkoKrim-opgaver. Efter en nærmere vurdering i KIC udarbejdes en oversigt over opgavefordelingen. Af oversigten fremgår det bl.a., om der i tilknytning til de enkelte ØkoKrim-opgaver er relationer til andre told- og skatteregioner. Endvidere fremgår det af oversigten, hvor mange årsværk told- og skatteregionerne er tildelt til løsning af den pågældende ØkoKrim-opgave. Der er tale om en dynamisk opgave- og ressourceoversigt, der ændres og tilpasses i takt med at nye opgaver dukker op.
Told•Skat har også intensiveret samarbejdet med andre myndigheder. Den 28. juni 1999 underskrev Told•Skat og politiet således en samarbejdsaftale. Herudover har Told•Skats direktion opfordret hver enkelt told- og skatteregion til at indgå formelle samarbejdsaftaler om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet med politikredsene – og også gerne med deltagelse af kommunerne. Dette har ført til, at alle told- og skatteregioner i dag har indgået samarbejdsaftaler med politiet. Endvidere samarbejder Told•Skat på ØkoKrim-området med de sociale myndigheder, fødevaremyndighederne og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt told-, skatte- og politimyndigheder i udlandet.
I fortsættelse af koordineringsudvalgets arbejde blev der endvidere nedsat et kontaktudvalg. Udvalget, der også er tværministerielt, udveksler synspunkter og erfaringer samt drøfter mulighederne for at videreudvikle det praktiske arbejde med ØkoKrim. I tilknytning hertil er der nedsat tre arbejdsgrupper på tværs af ministerierne. Told- og Skattestyrelsen er sekretariat for kontaktudvalget.
Status ved udgangen af 2000 er, at ca. 2/3 af de 37 forslag, der vedrører Skatteministeriets ressort, er gennemført. De resterende forslag forventes gennemført i løbet af 2001. På den baggrund kan det konstateres, at Told•Skat har opfyldt sit udviklingsmål i flerårsaftalen for 1998-2001 i forbindelse med ØkoKrim.
I takt med at indsatsen mod økonomisk kriminalitet får en stadig større betydning i Told•Skat er det relevant at overveje nye mulige resultat- og udviklingsmål for området.
Siden 2001 har Told•Skat gennemført følgende målinger i tilknytning til ØkoKrim: 1) antal igangværende sager, 2) antal afsluttede sager og 3) reguleringsbeløb. Da ØkoKrim indsatsen også omfatter opgaveløsning i samarbejde med andre myndigheder, der medfører reguleringsbeløb hos disse myndigheder, måles der også på antal samarbejdssager og reguleringsbeløb opnået af disse myndigheder.
Omfanget og kompleksiteten af ØkoKrim-opgaverne varierer meget fra sag til sag, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt det vil give mening at foretage egentlige produktivitetsmålinger på området. Alternativt kunne der i stedet ske en mere kvalitativ afrapportering af ØkoKrim-indsatsen i forbindelse med f.eks. Told•Skats virksomhedsregnskabsaflæggelse.
Ny kontrolstrategi - En mere ensartet kontrolindsats
Der har siden Told•Skats etablering i 1990 været et varierende fokus på begrebet ensartethed i kontrolindsatsen.
I den forrige flerårsaftale for Told•Skat (1994-1997) var det eneste resultatmål på kontrolområdet, at de totale reguleringer løbende skulle øges, jf. ovenstående boks 3.1. Det betød, at kontrolstrategien først og fremmest havde et provenumæssigt sigte.
Rigsrevisionen gennemførte i 1994/1995 en undersøgelse af momskontrollen, som viste at momskontrollen ikke var ensartet i landet som helhed, idet virksomhedernes sandsynlighed for at blive udtaget til momskontrol afhang af virksomhedernes regionstilhørsforhold. Endvidere identificerede Rigsrevisionen en stor variation i dokumentationsmaterialet for momskontrollen regionerne imellem.
På baggrund heraf blev der i den nuværende flerårsaftale for Told•Skat (1998-2001) opstillet et udviklingsmål om større ensartethed i kontrolindsatsen. Udviklingsmålet blev udmøntet i en ny kontrolstrategi, der blev iværksat den 1. januar 1998.
I forhold til den tidligere strategi, som alene havde et provenumæssigt sigte, varetager den nye strategi såvel provenumæssige som præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn.
Det retssikkerhedsmæssige hensyn varetages ved at kontrolindsatsen får samme styrke over hele landet, så "opdagelsesrisikoen" er den samme, uanset virksomhedernes geografiske placering og størrelse. Endvidere omfatter kontrollen såvel komplicerede som mere enkle regelområder. For at sikre ensartethed i kontroludøvelsen og dokumentationen i den udførte kontrol, er der også udarbejdet en række kvalitetsstandarder i revisionsprocessen.
Ensartetheden skulle sikres ved, at der til hver region udmeldes forholdsvis detaljerede måltal for totale reguleringer, antal kontroller og momsomsætning i de kontrollerede virksomheder i forhold til regionens potentiale.
I starten af 2000 gennemførte Told- og Skattestyrelsen en evaluering af den nye kontrolstrategi. Formålet med evalueringen var først og fremmes at undersøge, om strategien har haft den ønskede effekt i form af en bredere og mere ensartet kontrolindsats samt en større ensartethed i regionernes dokumentation af kontrollen.
Evalueringen viste, at kontrolindsatsen generelt er blevet mere ensartet på landsplan. Det skyldes især, at der er sket en reduktion i spredningen i kontrolfrekvensen for de små og i et vist omfang mellemstore virksomheder. Kontrolindsatsen er samtidig blevet bredere, forstået på den måde, at der er kommet mere fokus på tungere kontrolområder, som f.eks. punkt- og miljøafgifter. Inden for de enkelte lovområder er der dog fortsat en vis uensartethed regionerne imellem. Evalueringen viste også, at kontrolindsatsen over for store virksomheder er stigende. Der er således kommet større fokus på kontrollen af de store virksomheder, hvilket er i overensstemmelse med kontrolstrategiens provenumæssige hensyn.
Formålet med den nye kontrolstrategi og den centrale rammeplanlægning er således blevet indfriet med en større ensartethed som resultat.
Den stramme styring af regionernes kontrolindsats har imidlertid i visse tilfælde haft en negativ virkning på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde i regionerne, ligesom styringen i nogen grad har tilsidesat en ellers sund risikobetragtning i regionernes kontrolplanlægning. Et ankepunkt fra regionernes side var, at de detaljerede mål på f.eks. punkt- og miljøafgiftslove medfører, at regionerne må gennemføre kontrol i virksomheder, hvor risikoen for fejl er minimal, mens virksomheder med en væsentlig risiko for fejl inden for et andet lovområde nedprioriteres.
Det har medført, at der fra og med 2001 er skruet ned for detaljeringsgraden i de fra Told- og Skattestyrelsen udmeldte kontroller, således regionerne i højere grad selv kan vælge de egnede kontrolemner på baggrund af en risiko- og væsentlighedsbetragtning, der tager udgangspunkt i regionernes virksomhedsmasse.
Der synes ikke umiddelbart at være behov for at foretage yderligere justeringer i selve kontrolstrategien. Derimod vurderes der at være behov for at revurdere, hvorledes udmøntningen af strategien fremover skal ske.
Kontrolindsatsens præventive effekter
Med indførslen af den nye kontrolstrategi i 1998 blev der – som det også fremgår af ovenstående – sat fokus på, at kontrolindsatsen også varetager præventive hensyn.
Kontrolindsatsens præventive effekt skal forstås som effekten af vejledningsindsatsen og en eksponering af kontrolindsatsen.
I flerårsaftalen for 1998-2001 blev der med udgangspunkt i den nye kontrolstrategi opstillet et udviklingsmål for Told•Skat, der indebærer at der fra 1998 og frem gennemføres forsøg med målinger af kontrolindsatsens præventive effekter. Told•Skat har opfyldt dette udviklingsmål.
Siden 1998 har Told•Skat således forsøgt at måle kontrolindsatsens præventive effekter på seks områder, jf. boks 5.3.
Boks 5.3. Told•Skats undersøgelser af kontrolindsatsens præventive effekter
Nyregistrerede virksomheder. Formål: Afdække om 'vejledningsbesøg' og 'tilbud' om vejledningsbesøg har en præventiv effekt.
Uregistreret lønsumsafgiftsvirksomhed. Formål: Afdække effekten af en målrettet vejledning.
Taxivognmænd med reklameindtægter. Formål: Afdække effekten af en målrettet vejledning.
Kontrol af skrotbranchen. Formål: Afdække effekten af tidligere gennemført kontrolaktion overfor branchen.
Effekt af kontrolaktioner. Formål: Afdække, om kontrolaktioner har en effekt overfor de kontrollerede virksomhed og overfor de berørte brancher generelt.
Aktieindkomst. Formål: Afdække, om en målrettet presseomtale på et specifikt område har en præventiv effekt.
Den samlede konklusion på undersøgelserne er, at det ikke har været muligt at måle kontrolindsatsens præventive effekter. På et enkelt område, kontrolaktioner over for restaurationsbranchen, kunne der dog spores en effekt i form af et stigende antal registrerede ansatte i de kontrollerede virksomheder.
Undersøgelsen har imidlertid en række metodiske svagheder, og det kan derfor fortsat ikke udelukkes, at vejledning og kontrol ikke har præventive effekter. Undersøgelsens resultater kan således heller ikke tages som udtryk for, at der ikke længere er behov for en effektiv vejledningsindsats og fortsat fokus på, hvordan kontrolindsatsen tilrettelægges, således der opnås en så stor præventiv effekt som mulig.
5.2.2. ProduktivitetsmålingerTold•Skat skal ifølge flerårsaftalen for 1998-2001 fra 1999 og frem gennemføre målinger af produktiviteten på mindst fem væsentlige og ressourcetunge aktivitetsområder.
På baggrund heraf blev der i 1999 iværksat produktivitetsmålinger på følgende seks områder: Motor, told, registreringer, udlægsforretninger, sagsbehandling og kontrol. De seks områder dækkede i 1999 ca. 46 pct. af told- og skatteregionernes samlede ressourceforbrug. Der har imidlertid efterfølgende vist sig nogle vanskeligheder med at gennemføre alle de ønskede produktivitetsmålinger, idet datafejl og implementeringen af Erhvervssystemet har gjort det umuligt at gennemføre produktivitetsmålinger på registreringsområdet. Det forventes dog, at der gennemføres nye produktivitetsmålinger på området fra januar 2002.
En efterfølgende opgørelse viser, at de iværksatte produktivitetsmålinger omfatter ca. 35 pct. af told- og skatteregionernes samlede ressourceforbrug i 2000. Årsagen til den lavere andel end oprindeligt antaget, er ikke kun at der ikke gennemføres målinger på registreringsområdet, men også at det har vist sig, at regionernes ressourceanvendelse på de områder, der er omfattet af målinger, generelt er faldet.
Fra og med januar 2001 er der endvidere iværksat en række yderligere produktivitetsmålinger. Det drejer sig bl.a. om områderne: Skriftlige henvendelser og bogholderi/kasse.
Sammenfattende kan det konstateres, at Told•Skat har opfyldt udviklingsmålet om at gennemføre produktivitetsmålinger på en række nøgleområder. Der er ingen tvivl om, at Told•Skat i dag hører til iblandt gruppen af offentlige institutioner, der måler mest for så vidt angår ressourcer og resultater. Der er dog fortsat behov for dels videreudvikling af målemetoderne, dels at udbrede målingerne til endnu flere områder – et interessant område er eksempelvis produktivitetsmålinger på det stigende antal telefoniske henvendelser fra borgere og virksomheder til Told•Skat.
Resultaterne af Told•Skats produktivitetsmålinger uddybes ikke her, og der henvises i stedet til kapitel 4 om told- og skatteregionernes produktivitet.
5.2.3. ToldområdetTold•Skat har opfyldt udviklingsmålet om en omlægning af toldområdet. I januar 1998 blev der indført en ny toldstruktur, hvor der blev etableret otte selvstændige toldcentre. Omstruktureringen medførte, at alle toldopgaver i Told•Skat nu er samlet ved syv told- og skatteregioner, der hver især har ansvaret for et toldcenter for et givet geografisk område, der følger regionsgrænserne. Toldcentrene dækker hver fra to til fem told- og skatteregioner. Desuden blev der etableret et særligt toldcenter for københavnsområdet, Toldcenter København.
Der er endvidere i aftaleperioden sket en styrkelse af toldopgaven, bl.a. med tilførsel af ca. 60 årsværk, således personaleforbruget i de otte toldcentre i 2000 var i alt 802 årsværk.
I forbindelse med etableringen af de otte toldcentre i januar 1998 blev FEOGA-opgaven (dvs. Danmarks eksportstøtte fra EU på landbrugsområdet) flyttet fra de daværende 31 told- og skatteregioner til de nye toldcentre [1]. Endvidere er FEOGA-opgaven placeret i Told- og Skattestyrelsens Erhvervsafdeling, der har det overordnede ansvar for drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaverne i tilknytning hertil.
I februar 2001 udarbejdede Rigsrevisionen en beretning til statsrevisorerne om toldkontrollen. Konklusionen i beretningen var bl.a., "at de seneste års initiativer og organisationsændringer har medført en styrket toldkontrol, men at der fortsat er behov for forbedringer". [2] For en mere uddybende analyse af omlægningen af toldområdet henvises der til Rigsrevisionens beretning.
5.2.4. KontrollørkorpsBudgetanalysen i 1997 viste, at Told•Skat fremover vil stå over for store udfordringer om at kunne honorere krav om bedre kontrol og større faglighed. I relation hertil blev det vurderet, at 5-6 pct. af den daværende medarbejderstab ikke kunne opkvalificeres til at løse fremtidens opgaver.
I flerårsaftalen for 1998-2001 blev der derfor opstillet et udviklingsmål om oprettelsen af et såkaldt 'kontrollørkorps', hvortil de medarbejdere, der ikke kunne opkvalificeres, skulle overføres. Kontrollørkorpset skulle medvirke til at synliggøre Told•Skats opgaveløsning over for virksomheder og borgere. Det blev endvidere aftalt, at der i 1998 skulle ske en afgang fra Told•Skats almindelige drift til kontrollørkorpset på 350 årsværk stigende til i alt 500 årsværk i 2000. I flerårsaftalen blev det endvidere skønnet, at der ville ske en frivillig afgang fra kontrollørkorpset på 100 årsværk i hvert af årene i perioden 1998-2002, jf. nedenstående tabel 5.1.
Tabel 5.1. Oprindelig model for kontrollørkorpset (antal årsværk)
| 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | |
| Tilgang | 350 | 50 | 50 | 50 | 0 |
| Afgang | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| I alt | 250 | 200 | 150 | 100 | 0 |
De forventede merudgifter til kontrollørkorpset blev skønnet til at være i alt ca. 245 mio. kr. i perioden 1998-2002 (PL-1998).
Kontrollørkorpset blev ved oprettelsen set som et fremadrettet, personalepolitisk instrument og et alternativ til regulære afskedigelser af de berørte medarbejdere.
I efteråret 1998 viste det sig imidlertid, at der kun havde været en meget beskeden afgang fra kontrollørkorpset (22 årsværk), og det blev skønnet, at denne udvikling ville fortsætte de følgende år. Der var flere årsager til den manglende afgang fra korpset. Den væsentligste var, at de medarbejder der var overført til kontrollørkorpset ikke havde kvalifikationer, der gjorde det muligt for dem at få et andet arbejde til en lignende aflønning i den private sektor. Hertil kom, at tjenestemændene var meget fokuseret på deres rettigheder vedrørende rådighedsløn.
Som aftalen vedrørende kontrollørkorpset var skruet sammen, kunne man i værste fald risikere, at medarbejderne ville blive i kontrollørkorpset indtil denne aftale udløb ved udgangen af 2001. Man skulle så tage stilling til, hvad der i givet fald skulle ske med korpset. En afvikling på dette tidspunkt ville betyde, at de tjenestemænd, der var i korpset, skulle have rådighedsløn, mens de overenskomstansatte skulle have fratrædelsesgodtgørelse. Under forudsætning af, at afgangen fra kontrollørkorpset hovedsagelig ville have været aldersbetinget, og under forudsætning af, at man ved aftalens udløb, ville have besluttet at afskedige medarbejderne i korpset, ville den samlede udgift til kontrollørkorpset have været på ca. 800 mio. kr. – eller omkring tre gange så meget som oprindeligt forudsat ved oprettelsen af korpset.
Som følge af den manglende afgang fra kontrollørkorpset kunne det konstateres, at kontrollørkorpset ikke havde udsigt til at kunne opfylde de oprindelige personalepolitiske målsætninger. En videreførelse af korpset ville ikke være formålstjenlig, og det blev derfor besluttet at afvikle korpset fra og med 1999. I forbindelse hermed blev det dog besluttet:
- at overenskomstansatte fik 12 måneders forlænget opsigelse – med mulighed for fritstilling,
- at alle medarbejderne i korpset fik en erstatning på 25.000 kr. for gener i forbindelse med overførslen til korpset, og
- at rådgivningsindsatsen for AS3 blev forstærket.
Det blev endvidere besluttet ikke at foretage flere udpegninger til korpset. Afviklingen af kontrollørkorpset fremgår af nedenstående figur 5.2.
Tabel 5.2. Afvikling af kontrollørkorpset (antal årsværk)
| 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | |
| I alt | 330 | 202 | 74 | 0 | 0 |
De samlede udgifter til kontrollørkorpset forventes – som det fremgår af nedenstående tabel 5.3, at blive i alt ca. 400 mio. kr., hvilket er omkring 150 mio. kr. dyrere, end da man oprindeligt planlage kontrollørkorpset.
Tabel 5.3. Udgifter (bevillinger) til afvikling af kontrollørkorpset (mio. kr., årets priser)
| 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | I alt | |
| FL | 87,5 | 117,5 | 84,7 | 34,2 | 11,7 | 335,6 |
| TB | 21,0 | 10,8 | 12,1 | 22,2 | 6,8 | 72,9 |
| I alt | 108,5 | 128,3 | 96,8 | 56,4 | 18,5 | 408,5 |
Anm.: Kursiv indikerer, at der er tale om forventede tal. Endvidere skal det bemærkes, at hvis der sammenlignes med de i tabel 2.3 opførte udgifter til kontrollørkorpset, så er der i tabel 2.3 alene tale om de ekstraudgifter, der er bevilliget på tillægsbevillingerne.
Baggrunden for merudgiften i forbindelse med kontrollørkorpset skyldes først og fremmest, at den forudsatte afgang ikke fandt sted. Det forhold at man valgte, at give de overenskomstansatte et forlænget opsigelsesvarsel på 12 måneder (svarende til ca. 43 mio. kr.), erstatningen til alle medarbejderne på 25.000 kr. (svarende til i alt ca. 9,4 mio. kr.) samt opretholdelsen af AS3 rådgivning (svarende til 25 mio. kr.) har også været med til at gøre ordningen dyrere end oprindeligt forudsat.
Sammenfattende kan det konstateres, at kontrollørkorpset ikke var nogen succes – specielt ikke økonomisk. Det viste sig hurtigt, at den forudsatte afgang fra korpset ikke skete, hvilket dels skydes, at de medarbejdere, der var udpeget til korpset havde vanskeligt ved at få andet arbejde, og fordi tjenestemændene fokuserede meget på deres rådighedsløn. Den manglende afgang betød, at det blev besluttet at afvikle korpset fra og med 1999, ligesom udpegningen af de sidste 150 årsværk aldrig fandt sted.
Trods alt har kontrollørkorpset dog utvivlsomt været med til at løse nogle af Told•Skats problemer vedrørende de medarbejdere, der ikke kunne opkvalificeres til de fremtidige udfordringer i Told•Skat. Ligesom muligheden (der indgik i den nuværende flerårsaftale) for at ansætte 200 nye medarbejdere har været med til at forbedre kompetenceniveauet i Told•Skat markant, jf. nedenstående afsnit 5.2.5.
5.2.5. De menneskelige ressourcer i Told•Skat
Budgetanalysen fra 1997 påviste, at Told•Skat – for at kunne honorere kravene om bedre kontrol og større faglighed - ville stå overfor et betydeligt behov for opkvalificering af medarbejderne i 1998-2001.
Det fremgik af budgetanalysen, at der var behov for tiltag i forhold til personale-, uddannelses- og lønpolitikken. I nedenstående fokuseres der på Told•Skats udviklingstiltag på disse tre områder i aftaleperioden.
Lønpolitikken - Ny løn
Det er et bærende element i Told•Skats lønpolitik, at medarbejdere, der udfører det samme arbejde, skal behandles ens. Dette har imidlertid hidtil været vanskeligt at leve op til, idet det gamle AC-lønforløb automatisk bragte AC-ansatte op på en løn, der var højere end lønnen for tjenestemandsansatte fuldmægtige og specialkonsulenter – og ofte også højere end lønnen til funktionschefer.
Da der var et meget begrænset antal AC'ere på det gamle lønsystem, der ønskede at overgå til det nye lønsystem, da det blev indført i januar 1998, blev det i forbindelse med lokallønsforhandlingerne i april 1998 besluttet, at tilbyde et "overgangstillæg" på 20.000 kr. for at tilskynde flere til at gå over til det nye lønsystem. Det samme tilbud blev givet igen i april 2000. Det fremgår af nedenstående tabel 5.4, at 125 AC’ere i Told•Skat har valgt at skifte fra det gamle til det nye lønsystem siden januar 1998.
Tabel 5.4. Udviklingen i antallet af ansatte på "Ny løn" i Told•Skat 1998-2000
| Fra gammel til ny løn | Ansat på ny løn | I alt | |
| Funktionschefer | 0 | 0 | 0 |
| Specialkonsulenter | 24 | 7 | 31 |
| Fuldmægtige | 101 | 341 | 442 |
| Bachelorer | 0 | 7 | 7 |
| I alt | 125 | 355 | 480 |
Anm.: Endvidere er der i perioden ansat 10 funktionschefer, 2 specialkonsulenter og 240 fuldmægtige på det gamle lønsystem.
Der har været ført forhandlinger om Ny løn med HK og DTS. Forhandlingerne er imidlertid i øjeblikket stillet i bero.
Et af de vigtigste mål med Ny løn er at opnå en større lønspredning – som et udtryk for sammenhængen mellem løn og resultater – og at få reduceret den faste løndel til fordel for tillægsdelen, som er mere resultatorienteret.
Udviklingen i AC-medarbejdernes løndele i Told•Skat fremgår af nedenstående tabel 5.5.
Tabel 5.5. Udviklingen i AC-medarbejdernes løndele 1997-2000 (pct.)
| December 1997 | August 2000 | |
| Grundløn | 82,4 | 82,6 |
| Rådighedstillæg | 10,8 | 10,2 |
| Turnustillæg | 2,4 | 0,9 |
| Udligningstillæg | 0,0 | 3,1 |
| Fast løndel i alt | 95,6 | 96,8 |
| Varige tillæg | 3,0 | 0,8 |
| Midlertidige tillæg | 1,2 | 0,1 |
| Pac-mac tillæg | 0.0 | 1,8 |
| Engangsvederlag | 0,2 | 0,5 |
| Tillægsdel i alt | 4,4 | 3,2 |
| I alt | 100,0 | 100,0 |
Som det fremgår af tabel 5.5 er det ikke lykkedes for Told•Skat at flytte midler fra den faste løndel til tillægsdelen. Årsagen hertil kan bl.a. være, at der i aftaleperioden er blevet ansat mange nye AC-medarbejdere, som endnu ikke har fået tillæg. Endvidere kan det skyldes, at de medarbejdere, der er gået over på det nye lønsystem, men som havde en højere løn end på sluttrinet på den nye lønskala, har fået et udligningstillæg.
For så vidt angår tillægsdelen er der derimod sket en klar forskydning fra faste tillæg til pac-mac tillæg.
Stigningen i engangsvederlagene skyldes, at det er den eneste måde, hvorpå lokalløn til medarbejdere på det gamle lønsystem udbetales.
Personalepolitik
Der blev i 1998 formuleret en skriftlig personalepolitik for medarbejderne i Told•Skat. Den skriftlige personalepolitik består af en central politik, der er tilgængelig på Intranettet, og lokale politikker fastlagt i de lokale samarbejdsudvalg.
Personalepolitikken skal – som overordnet mål – sikre, at Told•Skat til stadighed har den fornødne arbejdskraft til løsning af Told•Skats opgaver. Personalepolitikken fokuserer derfor på forhold som bl.a. personalesammensætning, rekruttering og afgang, valg af ansættelsesform, fastholdelse af højt kvalificerede medarbejdere og alderssammensætning.
På det personalepolitiske område er der endvidere i aftaleperioden udviklet systemer til løbende at følge rekruttering og afgang – herunder konsekvenserne for kompetenceudviklingen. Systemerne, der dog endnu ikke er færdigudviklede, bygger på, at den nærmeste leder ved rekruttering og afgang skal udfylde et skema, der beskriver den pågældende medarbejders kompetencer samt en række andre oplysninger. Rekruttering og afgang kobles derved til Told•Skats samlede kompetenceregnskab. Det er dog ikke muligt specifikt at måle nye medarbejderes kompetencer direkte ved ansættelsen, hvorfor det i stedet sker ved den medarbejdersamtale, der finder sted nogle måneder efter ansættelsen.
Flerårsaftalen for 1998-2001 indebar dels etableringen (og den efterfølgende afvikling) af kontrollørkorpset, jf. ovenstående, dels muligheden for at rekruttere 200 nye årsværk.
I Told•Skats arbejde med rekruttering af nye medarbejdere lægges der bl.a. vægt på at øge Told•Skats synlighed – f.eks. i form af deltagelse i uddannelsesmesser og målrettede annonceringsstrategier. De faglige udfordringer – herunder overtagelse af nye opgaver som f.eks. selskabsligningen – har øget Told•Skats behov for især akademiske fuldmægtige.
Tabel 5.6. Rekruttering af nye medarbejdere til Told•Skat, 1997-2000 (antal årsværk)
| Personalegruppe | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | I alt |
| Akademiske fuldmægtige | 66 | 170 | 116 | 150 | 502 |
| Fuldmægtige, tjenestemænd | 37 | 67 | 61 | 10 | 175 |
| Assistenter | 40 | 73 | 85 | 79 | 277 |
| I alt | 143 | 310 | 262 | 239 | 954 |
Anm.: Rekruttering af kontorelever, arbejdsmænd eller "udefra kommende" ledere er ikke medtaget i opgørelsen. Når kontorelever ikke er medtaget skyldes det, at denne gruppe som hovedregel forlader institutionen efter afsluttet elevtid.
Tabel 5.7. Afgang af medarbejdere fra Told•Skat, 1997-2000 (antal årsværk)
| Personalegruppe | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | I alt |
| Akademiske fuldmægtige | 27 | 33 | 45 | 58 | 163 |
| Fuldmægtige, tjenestemænd | 39 | 74 | 67 | 65 | 245 |
| Assistenter | 119 | 99 | 100 | 105 | 423 |
| I alt | 185 | 206 | 212 | 228 | 831 |
Anm.: Afgang blandt kontorelever og arbejdsmænd er ikke medtaget i opgørelsen.
Det fremgår af tabel 5.6 og 5.7, at 163 akademiske fuldmægtige har forladt Told•Skat i perioden 1997-2000, mens der er blevet ansat 502 nye akademiske fuldmægtige. Samtidig har 423 assistenter forladt Told•Skat, mens der er blevet ansat 277 nye assistenter.
Ændringerne i rekrutterings- og afgangsmønsteret har påvirket personalesammensætningen i Told•Skat. Først og fremmest er der sket en forskydning i den relative andel af overenskomstansatte fuldmægtige og assistenter. Hvor assistenter udgjorde ca. 61 pct. af Told•Skats samlede personaleforbrug i 1997, er andelen i 2000 faldet til ca. 55 pct. De overenskomstansattes andel af det samlede personaleforbrug er omvendt steget fra 6,8 pct. i 1998 til 11,7 pct. i 2000, jf. tabel 5.8.
Tabel 5.8. Personalesammensætningen i Told•Skat, 1997-2000 (pct. af samlet personaleforbrug)
| Personalegruppe | 1997 | 1998-2000 (gnst.) | 2000 |
| Ledelse: | |||
| - Styrelsen (1) | 0,9 | 1,1 | 1,1 |
| - Regionerne (1) | 2,5 | 5,4 (3) | 5,3 |
| Basisniveau: | |||
| - Fuldmægtig, overenskomst | 6,8 | 10,2 | 11,7 |
| - Fuldmægtig, tjenestemand | 29,1 | 25,4 (4) | 25,4 |
| - Assistenter | 60,8 | 54,6 | 55,2 |
| - Kontrollørkorps | - | 3,4 | 1,3 |
| I alt | 100,1 | 100,1 | 100,0 |
Anm.:
1) Omfatter direktion, afdelings- og revisionschef, kontorchefer og fg. kontorchefer.
2) Omfatter regions-, sous- og funktionschefer.
3) Den markante stigning skyldes, at funktionschefer lavere end lønramme 36 figurerede underbasisniveau som inspektører, svarende til 205 fuldtidsansatte.
4) Nedgangen skyldes dels de nævnte grupper i 1998 figurerer under det regionale lederskab, jf. note 3, dels afgangen til kontrollørkorpset.
Der er endvidere sket en ændring i alderssammensætningen blandt Told•Skats medarbejdere. Som det fremgår af nedenstående tabel 5.9 er der blevet færre medarbejdere i den yngste og næstyngste gruppe og flere medarbejdere i de ældste grupper – herunder aldersgruppen over 59 år, der snart skal på pension, jf. tabel 5.9.
Tabel 5.9. Alderssammensætningen i Told•Skat, 1998 og 2000 (pct. af samlet personaleforbrug)
| År | Under 30 år | Mellem 30-39 år | Mellem 40-49 år | Mellem 50-59 år | Over 59 år | I alt |
| 1998 | 8,6 | 26,3 | 29,3 | 30,2 | 5,7 | 100,1 |
| 2000 | 8,1 | 23,2 | 29,6 | 32,4 | 6,7 | 100,0 |
Sammenfattende kan det konstateres, at ændringerne i rekrutteringsmønsteret har bidraget til at forbedre kompetenceniveauet i Told•Skat, idet andelen af akademiske fuldmægtige er steget, mens andelen af assistenter er faldet i perioden 1997-2000. Forskydningen i personalesammensætningen – og i kompetencebehovet - skal i høj grad ses som en konsekvens af en ændring i prioriteringen af Told•Skats opgaver.
Det er dog samtidig åbenlyst, at Told•Skat også i fremtiden står over for betydelige udfordringer på det personalepolitiske område. Det skyldes bl.a. de faldende ungdomsårgange kombineret med Told•Skats aldersprofil, mobiliteten blandt især yngre, veluddannede medarbejdere samt et vis lønpres på nogle grupper af medarbejdere.
Uddannelsespolitik - Opkvalificering af medarbejdere
Der er i aftaleperioden sket en række vigtige udviklingstiltag på det uddannelsespolitiske område i Told•Skat.
For det første har der været en betydelig vækst i antallet af medarbejdere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre spydspidsuddannelsen. Spydspidsuddannelsen er et videreuddannelsestilbud til medarbejdere om at udvikle deres kernekompetencer på et højt niveau, således de bl.a. kan matche de bedste rådgivere i det private erhvervsliv. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem Told•Skat, Danmarks Forvaltningshøjskole og Skattechefforeningen. I 1998 var der 109 medarbejdere, der gennemførte et spydspidsmodul, og 33 medarbejdere der gennemførte en hel uddannelse. I 1999 og 2000 har de tilsvarende tal været henholdsvis 269 og 75 medarbejdere i hvert af årene.
For det andet er der i 1999 iværksat en ny og målrettet assistentuddannelse. Hovedformålet med uddannelsen er at opkvalificere assistenternes generelle viden om Told•Skats opgaver til et niveau, der dels øger fleksibiliteten i opgaveløsningen, dels udgør et egnet grundlag for senere efter- eller specialuddannelse af medarbejderne. I 1999 og 2000 gennemgik henholdsvis 50 og 100 assistenter uddannelsen.
For det tredje er efteruddannelsen af medarbejderne gjort mere behovsstyret og målrettet. Behovet for efteruddannelse blandt medarbejderne bliver nu løbende systematisk opgjort på baggrund af medarbejdersamtalerne. Efteruddannelse omfatter årligt omkring 10.000 kursister.
Endelig er der, for det fjerde, i 2000 etableret en såkaldt HA-jur/skat-uddannelse. Uddannelsen er etableret i samarbejde med flere af de højere læreanstalter, bl.a. Handelshøjskolen i Århus og Odense Universitet. Told•Skat har en væsentlig indflydelse på uddannelsens indhold, og uddannelsen bidrager således til at sikre rekruttering af en del af den fremtidige arbejdsstyrke.
Sammenfattende vurdering af de menneskelige ressourcer i Told•Skat
Budgetanalysen af Told•Skat i 1997 viste, at Told•Skat stod overfor store udfordringer for at kunne honorere kravene om bedre kontrol og større faglighed. Det blev vurderet, at Told•Skat stod over for en såkaldt "tredobbelt kvalifikationsklemme": På centrale opgaveområder var der et markant behov for opkvalificering af de faglige kvalifikationer, kombineret med et væsentligt overskud af medarbejdere med lavere kvalifikationer. Derudover var der opgaveområder, hvor der var beskæftiget en større medarbejdergruppe, som det ikke var muligt at opkvalificere. Helt konkret blev det vurderet, at der var et opkvalificeringsbehov på 1.062 årsværk samt at der var 354 årsværk, der ikke kunne opkvalificeres til de fremtidige udfordringer i Told•Skat.
I forlængelse heraf blev det i flerårsaftalen for 1998-2001 opstillet som udviklingsmål, at der i aftaleperioden skal ske en tilførsel af kompetencer til Told•Skat gennem intern uddannelse, ekstern rekruttering og en højere grad af samspil mellem løn og resultater. Samtidig blev det besluttet, at de medarbejdere, der ikke kunne opkvalificeres til de fremtidige udfordringer i Told•Skat skulle overgå til kontrollørkorpset, og at Told•Skat skulle rekruttere 200 nye årsværk.
Told•Skat gennemførte i 1999-2000 et større kompetenceudviklingsprojekt, der bl.a. mundede ud i rapporten "Kompetence 2000". Hovedkonklusionen i rapporten er, "at kvalifikationssituationen i Told•Skat er bedret markant siden 1997", og at det er lykkedes Told•Skat at komme ud af den tredobbelte kvalifikationsklemme. Opkvalificeringsbehovet er således i 2000 blevet reduceret til 626 årsværk, og samtidig er overskuddet af medarbejdere med lavere kompetencer blevet reduceret.
For så vidt angår kompetencerne i told- og skatteregionerne er situationen også forbedret, jf. nedenstående tabel 5.10.
Tabel 5.10. Kompetenceudviklingen i told- og skatteregionerne 1997-2000 (opgjort i nettoårsværk)
| A-kompetencer | B-kompetencer | C-kompetencer | |
| Faktisk 1997 | 1.377 | 1.303 | 544 |
| Ideal 1997 | 2.139 | 962 | 178 |
| Overskud/underskud | -762 | +341 | +366 |
| Faktisk 2000 | 1.589 | 1.102 | 363 |
| Ideal 2000 | 2.023 | 928 | 157 |
| Overskud/underskud | -434 | +174 | +206 |
Anm.: A-kompetencer defineres som: Medarbejderen kan helt selvstændigt varetage komplekse opgaver inden for området og kan vejlede andre i opgaveudførelsen. B-kompetencer defineres som: Medarbejderen kan udføre gængse opgaver inden for området og mere komplekse opgaver med nogen assistance. C-kompetencer defineres som: Medarbejderen kan inden for området varetage rutineprægede/gængse opgaver samt andre opgaver med nogen støtte. Kilde "Kompetence 2000" p. 151
Det fremgår af tabel 5.10, at der i perioden 1997-2000 er sket en reduktion i underskuddet af A-kompetencer fra 762 til 434 årsværk i told- og skatteregionerne. Endvidere er der sket i fald i overskuddet af B- og C-kompetencer med omkring 50 pct.
Som det fremgår af ovenstående er der i indeværende aftaleperiode gennemført en række udviklingstiltag i forhold til Told•Skats personale-, uddannelses- og lønpolitik. Disse tiltag har alle – i et eller andet omfang - bidraget positivt til forbedringen af kompetencesituationen i Told•Skat. Som det dog også fremgår af ovenstående er hovedparten af disse udviklingstiltag først iværksat i 1999 og 2000, hvorfor at det må forventes, at de også vil bidrage til at forbedre kompetencesituationen i de kommende år i Told•Skat. Reduktionen i henholdsvis overskuddet af B og C kompetencer og reduktionen i underskuddet af A kompetencer i perioden 1997-2000 hænger således – om end sammenhængen ikke er fuldstændig entydig – i høj grad sammen med dels etableringen af kontrollørkorpset, dels rekrutteringen af 200 nye årsværk.
Det vurderes, at der fortsat er behov for en målrettet indsats for at sikre, at den positive udvikling på kompetenceområdet fortsættes. Dette skyldes ikke mindst, at der kan spores stigende vanskeligheder med at rekruttere og fastholde de bedste kvalifikationer, og at der er større personaleomsætning end Told•Skat hidtil har været vant til.
5.2.6. Det Integrerede Erhvervssystem
I forbindelse med etableringen af Told•Skat i 1990 overtog den nye organisation to edb-strategier og to store systemkomplekser. Såvel det daværende Statsskattedirektorat som Direktoratet for Toldvæsenet havde systemer til virksomhedsregistrering, opkrævningsformål og virksomhedskontrol. Systemerne havde samme eller sammenlignelige formål, men var opbygget efter forskellige principper og kunne ikke umiddelbart arbejde sammen og udveksle data. Told- og Skattestyrelsen iværksatte på daværende tidspunkt en række midlertidige løsninger med henblik på den videre anvendelse af de to systemkomplekser, der tilsammen omfattede 25 forskellige edb-systemer. I 1992 påbegyndte Told- og Skattestyrelsen arbejdet med fastlæggelsen af kravspecifikationer for et samlet erhvervssystem.
Det nye system skulle samlet registrere oplysninger om virksomhederne samt varetage regnskabsførelse, opkrævning og kontrol af skatter og afgifter for erhvervsvirksomheder. Systemet skulle tillige understøtte organisationsstrukturen i told- og skatteregionerne, samt medvirke til at skabe en bedre og mere sammenhængende administration og effektiv opgaveløsning.
Det nye system, Det Integrerede Erhvervssystem, (herefter Erhvervssystemet) var tænkt opdelt i fem delsystemer: A) Virksomhedsregistrering, B) Angivelsesbehandling, C) Sagsbehandling, D) Regnskab og E) Restance, jf. boks 5.4.
Boks 5.4. De fem delsystemer i Erhvervssystemet
Virksomhedsregistrering: Stamregister til registrering af identifikationsoplysninger m.m. vedrørende virksomheder.
Angivelsesbehandling: Udskrivning og modtagelse af alle erhvervs- og selskabsrettede angivelser samt indberetningsfaciliteter m.v.
Sagsbehandling: Udsøgningsværktøjer, elektronisk kontrolarkiv og resultatindberetning m.v.
Regnskab: Bogføring af indtægter, udgifter, aktiver og passiver, regnskabsaflæggelse, rente- og gebyrberegning, modregning og akontoskat for selskaber m.v.
Restance: Inddrivelse, lønindeholdelse, betalingsordninger, bobehandling, kreditbegrænsning og udbetalingskontrol.
Erhvervssystemet var planlagt til at skulle indeholde og bearbejde en meget betydelig datamængde. Systemet skulle indeholde alle Told•Skats oplysninger om 700.000 aktive og inaktive virksomheder. Dette betød bl.a., at Erhvervssystemet årligt skulle behandle ca. 3,2 mio. A-skatteredegørelser. Systemet skulle også håndtere transaktioner vedrørende opkrævning og tilbageføring af bl.a. told- og forbrugsafgifter, der i 1996 udgjorde ca. 163,5 mia. kr. i nettoindtægter.
I marts 1995 indgik Told- og Skattestyrelsen en kontrakt med en leverandør om udvikling, levering og vedligeholdelse af Erhvervssystemet. Ifølge kontrakten skulle Erhvervssystemet leveres i perioden fra maj 1996 til marts 1998.
Det var oprindeligt forventet, at Erhvervssystemet skulle bidrage til en produktivitetsstigning på 3 pct. fordelt med 1,5 pct. i hvert af årene 1997 og 1998. Det blev endvidere skønnet, at Erhvervssystemet ville indebære en effektivisering svarende til 100 årsværk i 1997 og yderligere 100 årsværk i 1998, der skulle overføres fra hovedområdet almen administration til bl.a. kontrol- og inddrivelsesområdet [3].
På grund af en række konstaterede tekniske, styringsmæssige og organisatoriske problemer førte Told- og Skattestyrelsen og leverandøren i 1996 og 1997 flere forhandlinger om projektets videre forløb. Disse forhandlinger førte til, at parterne i november 1997 indgik en tillægskontrakt. Den nye tillægskontrakt indebar i forhold til den oprindelige kontrakt en forsinkelse i leveringen på over 3 år, samt en væsentlig reduktion i Erhvervssystemets omfang, idet kun systemet vedrørende virksomhedsregistrering (det vil sige Delsystem A) blev omfattet af kontrakten. Ved indgåelse af kontrakttillægget accepterede leverandøren at betale bod og erstatning.
Problemerne med Erhvervssystemet betød bl.a., at det alligevel ikke var muligt for Told•Skat at frigøre de i alt 200 årsværk i 1997 og 1998.
I flerårsaftalen fra 1997 mellem Skatteministeriet og Finansministeriet for perioden 1998-2001 fremgår det, at der i aftaleperioden skal ske den nødvendige integration af de erhvervsrettede systemer med henblik på at understøtte opgavevaretagelsen i Told•Skat.
Delsystem A (virksomhedsregistrering) blev i juni 1999 leveret i en udgave benævnt "Release 1". Denne udgave var kendetegnet ved, at der siden indgåelsen af kontrakttillægget i 1997 og frem til leveringen i juni 1999 havde været en fastfrysning af krav og ønsker til systemets funktionalitet. Da der efterfølgende har været behov for at ændre denne version (bl.a. pga. kommunikationsproblemer med CVR), påbegyndte Told•Skat derfor udviklingen af en opdateret udgave ("Release 2") af Delsystem A. Den opdaterede udgave, der også tog hensyn til den i mellemtiden gennemførte lovgivning, blev leveret og implementeret i juli 2000.
Det oprindelige budget for Erhvervsprojektet var på 150-200 mio. kr., som skulle dække de direkte omkostninger til erhvervssystemets fem delsystemer samt en generel kontorautomation. Som det fremgår af nedenstående tabel 5.11 blev omkostningerne til udvikling og implementering af alene Delsystem A ca. 180 mio. kr.
Tabel 5.11. Omkostninger til udvikling og implementering af Delsystem A 1995-2000 (mio. kr., årets priser)
| 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | I alt | |
| Direkte omkostning | 9,8 | 14,6 | 17,3 | 7,4 | 25,1 | 36,3 | 110,5 |
| Indirekte omkostninger | 11,0 | 17,0 | 19,7 | 8,8 | 8,8 | 5,5 | 70,8 |
| I alt | 20,8 | 31,6 | 37,0 | 16,2 | 33,9 | 41,8 | 181,3 |
Anm.: De indirekte udgifter er opgjort på basis af årsværksforbruget af Told•Skats egne involverede medarbejdere. Lønudgiften er beregnet som gennemsnit af samtlige årsværk, idet stort set alle medarbejderkategorier har medvirket i projektet.
Siden reduktionen af kontrakten om Erhvervssystemet til Delsystem A, har Told•Skat forsøgt at finde alternative løsninger for Delsystem B – E. Disse alternative løsninger fremgår af nedenstående boks 5.5.
Boks 5.5. Alternative løsninger for Delsystem B – E
B) Angivelsesbehandling: Der blev i 1999 indført scanning af angivelser, således momsangivelser, angivelser vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt indberetning af personnumre nu indlæses automatisk i D/R-basen. Endvidere er der etableret mulighed for, at angivelserne kan indberettes og indbetales via Internettet. Systemet vedrørende oplysningssedler er blevet udbygget med udsøgningsfaciliteter, der letter håndteringen af angivelser, der skal kontrolleres for fejl og manglende oplysninger. De nye funktioner har forbedret mulighederne for at vurdere kvaliteten af lønindberetningerne, ligesom mulighederne for at gennemføre en kvalificeret arbejdsgiverkontrol er forbedret.
C) Sagsbehandling: Told•Skats informationsmiljø (IMITS) har siden 1996 været tilrettelagt således, at det er muligt at anvende datawarehouse-teknologi. Indenfor de seneste år er datawarehouse-konceptet udbygget, således det nu omfatter oplysninger fra bl.a. regnskabssystemet, vareførselssystemet samt kontroldata fra virksomhedernes skatte- og afgiftsregnskaber.
D) og E) Regnskab og Restance: I marts 1998 indgik Told•Skat en kontrakt med en leverandør om levering af et standardrammesystem, SAP R/3, til brug for den samlede regnskabsførelse og –aflæggelse af told, skatter og afgifter. Systemet skulle erstatte tre forskellige regnskabssystemer. Implementeringen af systemet blev opdelt i to faser. Første del af systemet blev implementeret planmæssigt i april 1999 og omfattede en kontoplan for alle skatter og afgifter efter ensartede retningslinier, samt en omlægning af det tidligere skattebogholderi og automatiske procedurer for udbetaling. Den anden del af systemet blev implementeret planmæssigt i januar 2000 og omfattede regnskabet med punkt- og miljøafgifter, acontoskatter på selskabsskatteområdet samt andre skatter og afgifter, der opkræves direkte ved de enkelte regioner. Hertil kom den samlede regnskabslæggelse overfor statsregnskabet af skatter og afgifter, samt andre forskellige automatiske procedurer, som ikke indgik i første fase.
Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der i aftaleperioden er sket en vis integration af edb-systemerne i Told•Skat. Der synes dog fortsat at være tale om en forholdsvis fragmenteret og uhensigtsmæssig IT-infrastruktur i Told•Skat, hvor en række vigtige edb-systemer fortsat har problemer med at arbejde sammen – herunder udveksle data med hinanden. Den nuværende systemstruktur er således på visse områder karakteriseret af dobbeltdrift, hvor data dagligt skal konverteres fra Erhvervssystemet til det gamle system SE/VIRK. Da der er tale om udveksling mellem to meget forskellige datamodeller, har dette påvirket driften af Erhvervssystemet. Derudover har opstartsproblemer vedrørende kommunikationen med Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) også påvirket driften af Erhvervssystemet.
Told•Skat iværksatte i 2000 et arbejde, der har til formål at nedlægge dobbeltdriften af SE/VIRK. Arbejdet forventes tilendebragt i 2002.
Ved Erhvervssystemets udbud i midten af 1990’erne, var det opfattelsen, at der skulle være én brugergrænseflade, der omfattede samtlige erhvervsrettede systemer i Told•Skat. Det er – som bekendt – ikke gennemført. Det kan imidlertid diskuteres, om behovet for én brugergrænseflade fortsat er tilstede på samme måde som tidligere. Den teknologiske udvikling har medført, at det i fremtiden ikke er umuligt at skabe en tilsvarende sammenhæng mellem de nuværende erhvervssystemer ved hjælp af bl.a. databasemoderniseringer, visse systemændringer og ny teknologi – herunder Windowsbaserede brugergrænseflader. Som det vil fremgå af nedenstående gennemgang af Told•Skats øvrige investeringer på IT-området i aftaleperioden, er Told•Skat allerede godt i gang med dette arbejde, jf. afsnit 5.3.5.
fortsættes på næste side.
Fodnoter
[3] Rigsrevisionens beretning om Told•Skats Erhvervssystem (1998), p. 42.
Fodnoter
[1] Eksportstøtten på landbrugsområdet administreres af Direktoratet for FødevareErhverv og Told•Skat i fællesskab.
[2] Rigsrevisionen – RB A101/01 – Februar 2000, Beretning til statsrevisorerne om toldkontrollen.
