Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Danmark fremlægger hermed en opdatering af Konvergensprogram 2001, januar 2002[1]. Fremskrivningen der er indeholdt i dette års konvergensprogram er baseret på det mellemfristede forløb frem til 2010, som er fremlagt og nærmere analyseret i Finansredegørelse 2002, november 2002.
Forudsætningerne er ændret i forhold til det seneste konvergensprogram, idet der blandt andet foreligger en ny befolkningsprognose og der er udarbejdet en ny konjunkturvurdering[2], hvor Finanslovsforslaget for 2003 er indarbejdet. Derudover er de langsigtede krav til finanspolitikken genberegnet og resultatet af forhandlingerne om handlingsplanen Flere i Arbejde, Regeringen 2002, er indarbejdet i fremskrivningen, jf. boks 1.1.
Boks 1.1. Reviderede beregningsforudsætninger i forhold til Konv2001
|
· Finanslovsforslaget for 2003 er indregnet.
· Revideret befolkningsprognose.
· Ny vurdering af konjunkturudsigterne, jf.Økonomisk Redegørelse, august 2002.
· De langsigtede krav til finanspolitikken er genberegnet.
· Handlingsplanen Flere i Arbejdeer indarbejdet. |
Den finanspolitiske prioritering i konvergensprogrammet er som udgangspunkt uændret i forhold til fremskrivningen i Konv2001 og skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der først i foråret 2003 tages endelig stilling til en mulig størrelse og sammensætning af en eventuel nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst fra 2004.
Den centrale retningslinie i den mellemfristede fremskrivning er, at finanspolitikken er holdbar. Det vil sige, at overskuddet på de offentlige finanser er tilstrækkeligt til at rumme de langsigtede ændringer i forbindelse med blandt andet flere ældre uden, at det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at foretage finanspolitiske stramninger. Den forudsatte udvikling i ledighed og erhvervsdeltagelse er fastlagt, således at der er plads til større offentligt forbrug og lavere skat inden for en finanspolitisk holdbar ramme.
Den nye befolkningsprognose indeholder en lidt større befolkningsvækst end tidligere. Det indebærer en større vækst i antallet af personer på overførselsindkomst og et større beregnet demografisk træk på det offentlige forbrug. Det modsvares af en opjustering af det befolkningsmæssige bidrag til arbejdsstyrken, således at kravene til overskud på de offentlige finanser stort set er upåvirket af det nye befolkningsgrundlag.
Skattestoppet indebærer, at ingen skat eller afgift må stige, uanset om den er fastsat i procentstørrelse eller i kronebeløb. Desuden lægges loft for den nominelle ejendomsværdiskat. Nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdiskat – som beregningsteknisk er forudsat videreført til 2010 – indebærer et fald i den betalte skat på ¾ pct. af BNP i 2002-niveau sammenlignet med et forløb, hvor punktafgifter m.v. fastsat i kronebeløb øges i takt med priserne. I fremskrivningen er der som en beregningsteknisk forudsætning desuden indregnet et beløb til lavere skat på arbejdsindkomst.
Udover at sikre, at der ikke sker skatteforhøjelser i det kommende tiår, spiller skattestoppet en central rolle i forhold til at realisere målsætningen om moderat vækst i det offentlige forbrug, fordi skattestoppet lægger op til en skarpere prioritering af udgifterne, som medvirker til at bryde tendensen til drift i de faktiske udgifter i forhold til budgetterne. Med målsætningen om fortsat gældsnedbringelse er tilpasningen ved eventuelle negative afvigelser i de samfundsøkonomiske forudsætninger endvidere i højere grad overført til de offentlige udgifter frem for beskatningen.
I fremskrivningen afrapporteres en række samfundsøkonomiske målsætninger, som er centrale for at sikre en stabil økonomisk udvikling samtidig med, at dansk økonomi er velforberedt, når stigningen i antallet af ældre sætter ind efter 2010, jf. boks 1.2.
Boks 1.2. Samfundsøkonomiske forudsætninger til 2010
|
· Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik og indebærer omtrent en halvering af den offentlige gæld i pct. af BNP fra 2000 til 2010.
· Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed, således at beskæftigelsen kan øges med 85.000 personer fra 2000 til 2010.
· Skattestop.
· Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i perioden 2002-05 og ½ eller ¾ pct. om året i perioden 2006-10.
· Lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og frem.
· Udlicitering og effektivisering af den offentlige sektor.
· Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.
· Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offentlige finanser sikrer løbende nedbringelse af udlandsgælden. |
Den økonomisk-politiske strategi og de økonomiske mål opfylder kravene i Stabilitets- og Vækstpagten og de af Kommissionen anbefalede retningslinier for den økonomiske politik. På alle fire konvergensområder ligger Danmark solidt inden for kriterierne.
Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i det danske folketing, og regeringen lægger afgørende vægt på, at troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes. Efter euroafstemningen i september 2000 fortsatte fastkurspolitikken uændret inden for rammerne af ERM2-aftalen med et snævert bånd på ±2¼ pct., idet afvigelserne fra centralkursen dog har været langt mindre end båndbredden. Rentespændet er ikke udvidet i forhold til niveauet før udskrivningen af euroafstemningen, men er lidt højere end forventet ved et ”ja” til euroen.
Fastkurspolitikken er et vigtigt instrument til at sikre lav inflation. Strategien indebærer, at euroområdets lave inflation fungerer som et anker for de danske inflationsforventninger, og at renteniveauet i praksis overvejende fastlægges af ECB.
Strukturpolitiske tiltag
De seneste 15 år er der gennemført en række reformer af det danske skattesystem og arbejdsmarkedspolitikken. Det har blandt andet medført et betydeligt fald i den strukturelle ledighed, og at de offentlige finanser dermed hviler på et mere robust grundlag.
Ændringerne af skattesystemet har medført en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst, lavere skatteværdi af negativ kapitalindkomst, lavere selskabsskat, udvidelse af skattebaser samt større og flere grønne afgifter.
På arbejdsmarkedsområdet er den aktive arbejdsmarkedspolitik med ret og pligt aktivering udbygget og fremrykket, ydelsesperioderne er reduceret og siden midten af 1990’erne er forskellige tilbagetrækningsordninger reformeret eller afskaffet.
Der er fortsat brug for strukturforbedrende reformer på flere områder. På arbejdsmarkedsområdet er der med initiativerne i handlingsplanen Flere i Arbejde, Regeringen 2002, lagt op til en forenkling og effektivisering af den aktive arbejdsmarkedspolitik med større fokus på direkte jobkvalificerende aktiveringstilbud samt at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig er ungeindsatsen udvidet til de 25-29-årige, ligesom regeringens aftale med arbejdsmarkedets og de kommunale parter fra foråret 2002 om initiativer til at forbedre integrationen af flygtninge og indvandrere udmøntes med Flere i arbejde. På skatteområdet er det regeringens mål at sænke beskatningen af arbejdsindkomst, hvis det nødvendige råderum kan findes.
Det er afgørende for den fremtidige udvikling i velstand og privat forbrug at sikre en høj produktivitetsvækst. Regeringen har med initiativerne i vækststrategien Vækst med Vilje, Regeringen 2002,igangsat en bred strukturpolitisk indsats for at sikre en fortsat høj produktivitetsvækst. Vækststrategien består af konkrete initiativer samt strategi og målsætninger på en række områder, der er af væsentlig betydning for produktivitetsvæksten. Det er målsætningen løbende at følge op på og justere strategien, så den bidrager til at løfte produktiviteten.
For at øge effektiviteten og sikre sund konkurrence på en række serviceområder, som traditionelt har været betjent af den offentlige sektor, vil der i udvidet omfang blive givet mulighed for frit valg mellem offentlige og private udbydere af serviceydelser.
Regeringen lægger endvidere vægt på fortsatte strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne med henblik på at fremme væksten i det private erhvervsliv, jf. den danske Cardiff-rapport.
Der er i 2002 allerede gennemført flere initiativer blandt andet med henblik på at lette de administrative byrder, fremme iværksætterkulturen, sænke de lovgivningsbestemte omkostninger samt fremme brugen af nye aflønningsformer. På lidt længere sigt ønsker regeringen blandt andet at liberalisere el- og gasforsyningen for derigennem at mindske erhvervslivets og husholdningernes omkostninger.
