Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Danmark opfyldte i 2001 med bred margin alle fire konvergenskriterier, jf. tabel 3.1, og ventes også i de kommende år at opfylde konvergenskriterierne med en bred margin. Overskuddet på de offentlige finanser på 2,8 pct. af BNP i 2001 var større end konvergenskriteriet på –3,0 pct. af BNP og gældskvoten på 44,7 pct. af BNP ved udgangen af året overholder også konvergenskriteriet.
Tabel 3.1. Konvergenssituation i 2001
|
Forbruger-priser1 |
Kapital-markedsrente2 |
Offentlig
saldo |
Offentlig gæld |
|
- Vækst, pct. - |
------- Pct. ---- |
------------- Pct. af BNP --------- |
|
Danmark.................. |
2,1 |
5,1 |
2,8 |
44,7 |
|
EU........................... |
2,3 |
5,0 |
-0,8 |
63,0 |
|
Eurolande................ |
2,5 |
5,0 |
-1,5 |
69,3 |
|
Konvergenskriteriet. |
3,1 |
7,0 |
-3,0 |
60,0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
1) Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).
2) 10-årige statsobligationer.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2002 og Danmarks Statistik.
Inflationen – målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) – lå også pænt under konvergenskriteriet. Skattestoppets nominalprincip vil isoleret set dæmpe væksten i forbrugerpriserne med 0,1 pct.enhed i forhold til væksten i nettopriserne.
Den lave danske kapitalmarkedsrente sammenlignet med kriteriet skal navnlig ses i lyset af den stabile kronekurs i forhold til euro og overskuddet på de offentlige finanser.
Forudsætninger om udviklingen i udlandet
Væksten i udlandet ventes i den seneste konjunkturvurdering fra august at tiltage fra 1½ pct. i 2002 til knap 3 pct. i 2003. I 2004 ventes fortsat en ganske pæn vækst i USA og EU og en samlet vækst i udlandet på omtrent 2½ pct., mens væksten forudsættes at aftage til ca. 2¼ pct. i 2005. Herefter er væksten forudsat at følge den underliggende vækst i produktionspotentialet på lidt ca. 2,2 pct., jf. tabel 3.2.
Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser ventes renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland at være 5 pct. i 2002, mens der skønnes en stigning til knap 5¼ pct. i 2003 blandt andet på grund af den ventede kraftigere vækst. Frem til 2006 er forudsat en yderligere stigning til godt 5½ pct.
Det dansk-tyske rentespænd for 10-årige statsobligationer har siden efteråret 2000 i gennemsnit været ca. 0,30 pct.enheder. Det er ca. 0,15 pct.enheder mere end ventet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Rentespændet til Tyskland forudsættes øget til ca. 0,5 pct.enheder frem mod 2006. Det svarer til en skønsmæssig mérrente på 0,35 pct.enheder end ved deltagelse i eurosamarbejdet.
Tabel 3.2. Udlandsforudsætninger
|
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006-10 |
|
--------------------- Årlig vækst, pct. ------------------- |
|
Realt BNP1).................................. |
1,5 |
1,5 |
2,9 |
2,6 |
2,2 |
2,2 |
|
Real markedsvækst, industri....... |
-0,3 |
1,4 |
7,8 |
5,2 |
4,4 |
4,4 |
|
Timelønninger............................ |
3,2 |
3,1 |
3,1 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
|
-------------------- Pct., niveau i slutår ------------------- |
|
Tyskland, 10-årig eurorente....... |
4,8 |
5,0 |
5,2 |
5,4 |
5,5 |
5,6 |
1) Handelsvægtet.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2002, OECD og egne beregninger.
Rentespændet kan i perioder være højere og lavere end 0,5 pct.enheder afhængigt af konjunkturudviklingen i Danmark og euroområdet samt udviklingen på de finansielle markeder. Rentespændet vil i perioder med et balanceret konjunkturforløb være lavere end det gennemsnitlige rentespænd, men i enkeltår med konjunkturtilbageslag og uro på de finansielle markeder kan rentespændet blive noget større end gennemsnittet.
I den aktuelle situation trækker både rentens niveau i udlandet og de gode nøgletal for dansk økonomi i retning af et lavere rentespænd. Over en længere periode må flere af disse faktorer imidlertid forventes at bevæge sig. Det mellemfristede rentespænd er fastlagt ud fra historiske sammenhænge mellem rentespænd, inflationsforskelle og andre forhold af betydning, jf.Finansredegørelse 2002.
Forløbet frem til 2010
Det mellemfristede forløb forudsætter en tiltagende vækst gennem 2003, hvilket indebærer, at kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi – målt ved det såkaldte outputgab – kan forventes at forblive høj igennem 2003. Med betydelig usikkerhed er det på den baggrund forudsat, at outputgabet i 2004 er omtrent på niveau med 2003, hvorefter det gradvist aftager, således at det lukkes i 2006, og BNP herefter følger væksten i produktionspotentialet.
Den høje kapacitetsudnyttelse indebærer, at lønstigningstakten i 2004 og 2005 antages en anelse over lønstigningerne i udlandet, som er forudsat at vokse med 3,8 pct., jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3. Outputgab og lønstigninger
|
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006-10 |
|
----------------------------- Pct. af BNP ----------------------------- |
|
Outputgab |
0,7 |
0,6 |
0,7 |
0,6 |
0,3 |
0,0 |
|
--------------------------- Årlig vækst, pct. -------------------------- |
|
Timelønninger |
4,2 |
4,1 |
4,0 |
4,0 |
3,9 |
3,8 |
Anm.: Beregningen af outputgabet afviger fra EU-kommissionens beregninger. Outputgabet afhænger primært af forskellen mellem den faktiske og strukturelle ledighed, og er estimeret i et system sammen med den strukturelle ledighed med anvendelse af Kalman-filteret. Der er ikke foretaget ad-hoc justeringer i forbindelse med bestemmelsen af strukturledighedens glathed. Den bagvedliggende lønrelation er specificeret, således at strukturledigheden har karakter af et kortsigts-NAIRU. Det indebærer, at outputgabet kan ses som et makro-mål for det konjunkturbetingede inflationspres i økonomien.
Kilde: Egne beregninger og ADAM’s databank.
For hele perioden 2000-10 forudsættes en vækst i BNP på omtrent 1¾ pct. årligt, jf. tabel 3.4. Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden 1995-00 skyldes primært, at det kraftige fald i ledigheden i denne periode ikke kan gentages.
Forudsætningerne vedrørende arbejdsmarkedet og finanspolitikken indebærer, at den (strukturelle) offentlige saldo i gennemsnit vil udvise et overskud på 2,2 pct. af BNP i perioden 2002-10. De forudsatte overskud betyder, at den offentlige gæld omtrent halveres fra 2000 til 2010.
Tabel 3.4. Nøgletal i konvergensprogrammet.
|
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006-10 |
|
----------------------------- Årlig vækst, pct. ----------------------- |
|
BNP, realt........................ |
1,0 |
1,5 |
2,2 |
1,8 |
1,7 |
1,8 |
|
Timeløn........................... |
4,2 |
4,1 |
4,0 |
4,0 |
3,9 |
3,8 |
|
------------------- 1.000 personer, niveau i slutår --------------- |
|
Beskæftigede................... |
2720 |
2725 |
2738 |
2748 |
2755 |
2791 |
|
- Privat............................. |
1892 |
1892 |
1902 |
1907 |
1910 |
1933 |
|
- Offentlig....................... |
828 |
834 |
837 |
841 |
845 |
858 |
|
Arbejdsstyrke................... |
2865 |
2869 |
2880 |
2889 |
2897 |
2921 |
|
Ledighed......................... |
145 |
144 |
142 |
142 |
142 |
130 |
|
--------------------- Pct. af BNP, niveau i slutår ----------------- |
|
Offentlig saldo................ |
2,8 |
2,1 |
2,2 |
2,5 |
2,4 |
2,2 |
|
Betalingsbalance.............. |
2,5 |
2,3 |
2,4 |
2,6 |
2,6 |
3,0 |
|
Offentlig gæld................. |
44,7 |
43,9 |
42,1 |
39,2 |
36,7 |
26,0 |
|
Udlandsgæld................... |
16,7 |
13,9 |
10,9 |
7,9 |
5,0 |
-8,9 |
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Et voksende overskud på vare- og tjenestebalancen indebærer sammen med faldende renteudgifter, at betalingsbalancen forbedres i løbet af fremskrivningen. Fortsatte overskud bidrager til en væsentlig reduktion af udlandsgælden, som med forbehold for de normalt betydelige værdireguleringer kan vendes til nettotilgodehavender i løbet af perioden 2005-10.
Set over hele fremskrivningsperioden bidrager nettoeksporten ikke til væksten i BNP. I sidste halvdel af forløbet giver nettoeksporten et negativt bidrag, idet den forudsatte stigning i blandt andet bytteforholdet og faldende nettorentebetalinger til udlandet betyder en kraftigere fremgang i indkomsterne og dermed større vækst i det private forbrug end i BNP. Det muliggør en stigning i den private indenlandske efterspørgsel fra 2006-10, som er større end stigningen i BNP og produktionspotentialet, jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5. Bidrag til produktionspotentialet og BNP
|
|
|
|
1995-00 |
2001-05 |
2006-10 |
2001-10 |
|
|
|
------------------ Årlig realvækst, pct. ---------------- |
|
Vækst i produktionspotentiale.............. |
2,5 |
1,8 |
1,9 |
1,8 |
|
heraf bidrag fra: |
|
|
|
|
|
- Timeproduktivitet.......................... |
1,5 |
1,4 |
1,8 |
1,6 |
|
- Strukturel ledighed......................... |
0,9 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
- Arbejdsstyrke................................... |
0,0 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
|
- Arbejdstid........................................ |
0,1 |
-0,1 |
-0,2 |
-0,2 |
|
------------------- Årlig realvækst, pct. --------------- |
|
Vækst i BNP........................................ |
2,7 |
1,6 |
1,8 |
1,7 |
|
heraf bidrag fra: |
|
|
|
|
|
- Indenlandsk efterspørgsel............... |
2,8 |
1,6 |
1,9 |
1,7 |
|
- Nettoeksport................................... |
-0,1 |
0,1 |
-0,1 |
0,0 |
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
Fremskrivningen indebærer en holdbar lønudvikling på 3,8 pct. og nettoprisstigninger på ca. 1,8 pct. Nominalprincippet i skattestoppet bidrager derudover som nævnt til at trække forbrugerprisstigningerne ned på ca. 1,7 pct. årligt, jf. tabel 3.6.
Tabel 3.6. Deflatorer og prisindeks.
|
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006-10 |
|
---------------------- Årlig vækst, pct. -------------------- |
|
BNP-deflator................................ |
2,8 |
1,7 |
2,3 |
2,1 |
2,2 |
2,1 |
|
Nettoprisdeflator.......................... |
1,6 |
2,4 |
2,0 |
1,9 |
1,9 |
1,8 |
|
Forbrugerprisdeflator................... |
2,1 |
2,4 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Forbrugerprisindeks..................... |
2,4 |
2,3 |
1,8 |
1,6 |
1,6 |
1,7 |
|
Do., EU-harmoniseret (HICP).... |
2,3 |
2,2 |
1,7 |
1,5 |
1,5 |
1,6 |
|
Eurolandene (HICP).................... |
2,5 |
2,3 |
1,9 |
1,8 |
- |
- |
Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger.
