1. Sammenfatning

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

1.1. Indledning

De fleste økonomiske nøgletal fremstod til og med første halvår 2002 stort set upåvirket af den svækkede udlandskonjunktur. Det forventede tidspunkt for et fornyet opsving i udlandet er imidlertid udskudt og efterårets tal for ledighed og beskæftigelse har nu vist en vis vending på arbejdsmarkedet efter 8 års næsten ubrudt fremgang.

Understøttet af lav rente og pæne stigninger i realindkomsterne er væksten i det private forbrug og investeringer fortsat robust. Der er endvidere en god balance mellem den private sektors forbrug og investeringer, hvorfor der ikke, som det var tilfældet i tidligere vækstafdæmpninger, udestår en periode med nødvendige stigninger i den private opsparing.

Samtidigt er de offentlige finanser væsentligt bedre rustet end tilfældet er i en række andre europæiske lande og nu også både USA og Japan. I en midlertidig vækstafdæmpning kan de såkaldte automatiske finanspolitiske stabilisatorer i form af lavere skatteindtægter og større udgifter til dagpenge virke uden at kræve modsvarende budgetstramninger.

Derfor er der hverken udsigt til et dybt eller langvarigt tilbageslag i Danmark. Afdæmpningen har i stedet taget toppen af presset på arbejdsmarkedet, som fortsat er præget af højere lønstigninger end i udlandet. Det vil bidrage til de fremtidige vækstmuligheder, hvis afdæmpningen af vækst og beskæftigelse – bl.a. understøttet af indsatsen for at reducere arbejdsmarkedets strukturproblemer – ledsages af en tilbagevenden til lønstigninger, der ikke overstiger udlandets.

Risikomomenterne i udlandet trækker overvejende nedad. Mens kombinationen af lav rente og pænt stigende realindkomster gør vækstudsigterne for Danmark mere robust, kunne det samtidigt forringe betalingsbalancen væsentligt, hvis det – som i tidligere perioder med en tidlig og relativt isoleret dansk konjunkturopgang – ledsages af fortsat relativt høje lønstigninger.

De finanspolitiske udfordringer ændres ikke væsentligt i medfør af den nye konjunkturvurdering.

På kort sigt svækkes de offentlige finanser lidt, men til gengæld er opjusteringen af ledigheden også udtryk for en vis reduktion af risikoen for ophedning og dermed kravet til finanspolitikkens stramhedsgrad.

Med fortsatte lønstigninger over udlandets og udsigt til årlige stigninger i realindkomsterne på omkring 2 pct. indebærer de økonomiske udsigter for de nærmeste år ikke plads til at lempe den samlede finanspolitik sammenlignet med forudsætningerne frem til 2010. Opjusteringen af ledigheden øger dog i nogen grad sandsynligheden for, at finanspolitikken i 2004 kan følge det mellemfristede spor.

Hertil kommer, at finanspolitikken kun akkurat kan beregnes at være holdbar på længere sigt. Den – begrænsede – svækkelse af arbejdsmarkedet vurderes samlet set ikke at påvirke finanspolitikkens holdbarhed væsentligt.

Faldet i beskæftigelse og arbejdsstyrke trækker i forkert retning, men synes foreløbigt ikke at have mærkbart modstykke i højere end ventet varig afgang fra arbejdsmarkedet. Der er således håb om, at afdæmpningen helt overvejende er midlertidig og konjunkturbetinget og dermed kan genvindes i det fortsatte forløb frem til 2010.

Hvis det samlede spor for realvækst i den offentlige service og lavere skat på arbejdsindkomst skal kunne realiseres, inden for rammerne af skattestoppet og en holdbar finanspolitik, er behovet for yderligere strukturelt bestemte bidrag til større arbejdsudbud og lavere ledighed uændret stort.

Ud over en vis konjunkturbetinget svækkelse af de offentlige finanser er der i denne konjunkturvurdering indregnet en bogholderimæssig nedrevision af saldoen for de samlede offentlige finanser. Revisionen påvirker ikke holdbarheden af de offentlige finanser og modsvares derfor af en tilsvarende teknisk nedrevision af kravene til de årlige overskud på de offentlige finanser.

1.2. Vækstbilledet i de kommende år

Udviklingen i den internationale økonomi

Den internationale økonomi er nu omkring 2 år inde i en konjunkturnedgang, der bredte sig fra USA til resten af verden. Nedgangen har været ledsaget af en betydelig lempelse af den økonomiske politik – først og fremmest i USA, men også i Europa.

Lempelserne af den økonomiske politik har, sammen med de automatiske finanspolitiske stabilisatorer, forhindret en stærkere afdæmpning af den internationale vækst. Lempelserne har imidlertid samtidigt udskudt tilpasningen af de amerikanske opsparingsproblemer og i både USA og en række store europæiske lande er der igen opstået store offentlige budgetunderskud.

Med udskydelsen af opgangen i de internationale konjunkturer må de hidtil forventede stramninger af pengepolitikken formodes udskudt. Det gælder mest åbenlyst i USA, hvor den amerikanske centralbank den 6. november valgte at sænke den ledende rentesats med ½ pct.enhed til 1,25 pct. – hvilket er 5¼ pct.enheder lavere end ved indgangen til 2001, jf. figur 1.1b, og omtrent ½ pct.enhed lavere end inflationen. De lange renter er endvidere faldet lidt internationalt under påvirkning af den svækkede konjunktur og en fortsat omlægning fra aktier til obligationer, der dog er vendt inden for de seneste måneder.

Styrkelsen af euro i forhold til dollar vil på kort sigt styrke den amerikanske konkurrenceevne i forhold til Europa. Det vil isoleret set bidrage til at hæve væksten i USA og måske via højere importpriser give anledning til højere inflation. Omvendt vil det umiddelbart dæmpe væksten i Europa, men samtidig bidrage til at lette inflationspresset. Dermed vil mulighed-erne for lempelse af pengepolitikken i Europa alt andet lige blive større.

BNP-væksten i USA i 2002 ventes at gå op til 2,3 pct. mod 0,3 pct. i 2001, hvilket er uændret i forhold til vurderingen i august. Væksten i euroområdet ventes at blive 0,8 pct. i 2002 mod 1,5 pct. i 2001, jf. figur 1.1a.

Figur 1.1a. Væksten i euroområdet og USA

 

 

 

 

 

 

Figur 1.1b. Pengepolitiske renter i euroområdet og USA

 

 

 

 

 

 

Kilde: EU-Kommissionen og OECD.

Med udskydelsen af det internationale opsving til ind i 2003 er vækstskønnene for såvel USA som euroområdet nedjusteret med omkring ¾ pct.­enheder til 2,3 pct. henholdsvis 1,8 pct. I 2004 ventes væksten i USA at nå 2¾ pct., mens der for euroområdet bliver tale om en vækst på godt 2½ pct.

Risikomomenterne i den internationale økonomiske udvikling peger samlet set nedad i kraft af den fortsat meget lave opsparing i USA, der nu blot er sammensat mere ligeligt på den private og offentlige sektor. I Europa er der ikke tilsvarende ubalancer, men til gengæld er vækstpotentialet mere begrænset af strukturelle problemer på arbejds- og produktmarkederne.

Vækstbilledet i Danmark

I Danmark var væksten i første halvår 2002 en smule højere end ventet i vurderingen fra august, mens den private beskæftigelse har ligget ca. 10.000 personer lavere end skønnet i august. I forhold til niveauet i august har ledigheden udvist en stigning på knap 6.000 personer i oktober – svarende til 0,2 pct. af arbejdsstyrken.

De nye informationer siden vurderingen i august giver ikke anledning til at revidere vækstskønnet på 1,5 pct. i 2002, idet andet halvår nu forudses at være mere afdæmpet. For 2003 er der tale om nedjustering på 0,4 pct.enheder til 1,8 pct., jf. tabel 1.1, idet opgangen i væksten bliver knap så udtalt som ventet i august. I kraft af den indenlandske efterspørgsel skønnes denne opgang at fortsætte ind i 2004, hvor BNP-væksten skønnes til 2,1 pct. Samlet er hastigheden i opsvinget reduceret i forhold til vurderingen i august, og der skønnes først fuldt gennemslag i 2004.

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi

	2001	2002		2003		2004
		Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Realvækst, pct.
BNP	1,0	1,5	1,5	2,2	1,8	2,1
Privat forbrug	0,8	2,3	2,4	2,3	2,2	2,4
Faste investeringer	-0,2	0,0	0,6	3,0	2,2	3,4
Eksportmarkedsvækst	0,6	1,4	0,4	7,8	6,5	8,4
	Pct. af BNP
Offentligt overskud1)	2,7	2,1	1,5	2,2	1,7	2,2
Betalingsbalance	2,5	2,3	2,0	2,4	2,0	2,0
	Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks	2,4	2,3	2,4	1,8	2,0	1,8
Timefortjeneste, privat sektor	4,2	4,1	4,1	4,0	3,9	3,7
	Pct.
Rente, 10-årige statsobligationer	5,1	5,3	5,1	5,5	4,9	5,3
	1.000 personer
Ledighed	145	144	146	142	155	150

Anm.: Som følge af en underliggende tendens til stigende samhandel vil eksportmarkedsvæksten typisk være højere end BNP-væksten hos vores samhandelspartnere.

1) I 2001 er indeholdt nettoindbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing på ca. ½ pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik, DA, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Det uændrede vækstskøn i 2002 dækker over en opjustering af den indenlandske efterspørgsel, mens vækstbidraget fra udenrigshandlen i lyset af blandt andet svagere eksportfremgang er nedjusteret med 0,3 pct.­enheder.

Figur 1.2a. BNP-vækst

 

 

 

 

 

 

Figur 1.2b. Eksportvækst og vækst­bidrag fra udenrigshandlen

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Den svagere udvikling i eksporten, der primært følger af de svagere internationale konjunkturer, er den væsentligste faktor bag nedjusteringen af væksten i 2003. Samtidig er væksten i den indenlandske efterspørgsel dog nedjusteret en smule, hvilket fortrinsvis skyldes en afledt mindre kraftig fremgang i investeringerne.

Privatforbruget ventes at vokse i størrelsesordenen 2¼ pct. årligt i såvel 2002 som 2003 og 2004. Det er ikke mindst bilsalget, der – særligt i år – stiger kraftigt, men også forbruget i detailhandlen ventes at stige pænt. Væksten i privatforbruget understøttes af en pæn fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster og en mindre stigning i forbrugstilbøjeligheden.

I kraft af den indenlandske efterspørgsel og stigende vækst på eksportmarkederne skønnes den tiltagende vækst at fortsætte ind i 2004. Privatforbruget ventes som nævnt at udvikle sig forholdsvis stabilt, mens væksten i investeringerne skønnes at tiltage ind i 2004, jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion

	2001	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Mia.kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	631,3	0,2	-0,3	0,8	2,4	2,2	2,4
Offentligt forbrug	343,0	1,8	0,6	1,2	1,3	0,7	1,0
Offentlige investeringer	23,5	2,5	6,7	3,5	2,0	0,0	2,0
Boliginvesteringer	52,8	2,5	11,0	-13,5	-4,0	1,0	2,0
Erhvervsinvesteringer	207,8	0,4	11,1	3,0	1,5	2,7	3,8
Lagerinvesteringer1)	-0,1	-1,3	0,2	0,4	-0,1	0,0	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1258,3	-0,5	2,6	1,1	1,6	1,9	2,3
Eksport	613,0	10,8	11,5	3,7	2,8	3,8	5,8
- heraf industrieksport	284,0	7,5	12,8	2,6	4,5	5,2	7,4
Import	526,8	3,3	11,2	4,3	3,2	4,3	6,8
- heraf vareimport	379,6	3,7	9,0	1,8	5,0	4,9	6,8
Bruttonationalprodukt (BNP) ..	1344,5	2,3	3,0	1,0	1,5	1,8	2,1
Bruttoværditilvækst (BVT)	1156,5	2,7	3,6	1,2	1,2	1,9	2,1
- heraf i private byerhverv	772,3	2,9	5,4	2,6	1,4	2,2	2,5
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	250,8	2,0	2,7	0,6	1,1	1,4	1,8

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med et mindre hastigt opsving i væksten er der udsigt til en stigning i ledigheden i 2003 til 155.000 personer – en stigning på 9.000 personer i forhold til 2002, jf. figur 1.3. Stigningen i ledigheden, som allerede er indtruffet frem til oktober 2002, vurderes at være udslag af en forsinkelse i tilpasningen af den private beskæftigelse til den allerede forekomne vækstafdæmpning igennem sidste del af 2001 og første del af 2002. Modstykket er for 2002 en oprevision af væksten i produktiviteten. I takt med at højere vækst trækker den private beskæftigelse op, ventes et fornyet fald i ledigheden i 2004 på 5.000 personer.

Figur 1.3. Antal ledige, 1.000 personer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Først og fremmest den svagere udvikling i eksporten giver anledning til en svækkelse af overskuddet på betalingsbalancen. Således er skønnet for betalingsbalanceoverskuddet i 2002 nedjusteret med ¼ pct. af BNP, mens skønnene for 2003 og 2004 er nedjusteret med ca. ½ pct. af BNP. Nedjusteringen skyldes en kombination af lavere eksportmarkedsvækst og et svagere bytteforhold.

Der ventes en mindre afdæmpning af lønstigningstakten hen over prognoseperioden fra 4,1 pct. i 2002 til 3,7 pct. i 2004, herunder er lønstigningstakten i 2003 nedjusteret svagt med 0,1 pct.enhed til 3,9 pct.

Inflationen er opjusteret med 0,1 pct.enhed til 2,4 i 2002 og med 0,2 pct.enheder til 2 pct. i 2003. I 2004 skønnes inflationen at falde til 1,8 pct. Foruden afgiftsnedsættelser på cigaretter og spiritus er nedgangen også udtryk for gennemslag af lavere dollarkurs, lavere lønstigningstakt og produktivitetsudviklingen.

I appendiks 1.1 foretages en nærmere gennemgang af prognosen.

Tabel 1.3. Nøgletal

	1999	2000	2001	2002	2003	2004
	Stigning, pct.
Realt BNP	2,3	3,0	1,0	1,5	1,8	2,1
Handelsvægtet BNP i udlandet	3,1	3,6	1,3	1,5	2,5	3,0
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	5,9	12,1	0,6	0,4	6,5	8,4
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-0,5	3,1	-2,1	-1,8	-1,9	-0,5
Industrieksport i faste priser	7,5	12,8	2,6	4,5	5,2	7,4
Timeløn	4,8	3,6	4,2	4,1	3,9	3,7
Forbrugerprisindeks	2,5	2,9	2,4	2,4	2,0	1,8
Kontantpris på enfamiliehuse	6,9	6,5	5,8	2,5	2,0	1,5
Eksportpriser, varer	0,9	6,9	2,5	-1,1	0,6	1,0
Importpriser, varer	-1,4	7,4	1,2	-0,6	0,6	0,7
Bytteforhold, varer	2,3	-0,5	1,3	-0,5	0,0	0,4
Timeproduktivitet i private byerhverv	2,3	3,7	1,1	2,2	2,3	2,1
Real disponibel indkomst, husholdninger 1)	-0,7	2,4	2,3	1,7	2,1	2,8
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.843	2.856	2.865	2.859	2.871	2.879
Beskæftigede (1.000 personer)	2.685	2.705	2.720	2.713	2.716	2.729
- heraf i privat sektor	1.863	1.882	1.892	1.880	1.880	1.889
- heraf i offentlig forvaltning og service	821	823	828	834	837	841
Beskæftigelse (stigning, pct)	1,3	0,8	0,5	-0,2	0,1	0,5
Ledighed (1.000 personer)	158	150	145	146	155	150
Efterlønsmodtagere (do.)	149	156	159	170	176	180
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	32	26	22	16	4	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,6	5,3	5,1	5,1	5,4	5,2
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,9	4,4	4,3	4,3	4,6	4,4
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,9	5,6	5,1	5,1	4,9	5,3
30-årig realkreditobligation (do.)	6,8	7,4	7,1	6,4	6,2	6,6
Effektiv kronekurs (1980=100)	99,6	95,6	96,8	97,6	98,6	98,6
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia.kr	57,3	76,0	86,2	76,4	79,1	81,0
Betalingsbalancen (do.)1)	20,2	20,6	34,2	28,0	29,0	30,0
Do. i pct. af BNP	1,7	1,6	2,5	2,0	2,0	2,0
Nettogæld til udlandet, mia.kr	163,0	177,0	224,0	225,0	196,0	166,0
Do. i pct. af BNP	13,4	13,7	16,7	16,2	13,6	11,1
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia.kr.3)	38,8	31,7	36,6	21,4	24,6	33,5
Do. i pct. af BNP3)	3,2	2,4	2,7	1,5	1,7	2,2
Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr	639,7	606,3	601,4	614,0	606,0	585,8
Do. i pct. af BNP	52,7	46,8	44,7	44,3	42,0	39,0
Skattetryk, pct. af BNP 3)	51,2	48,9	49,1	48,0	47,8	48,2
Udgiftstryk (do.)	55,1	53,2	53,4	53,3	52,7	52,4

1) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

2) Danmarks Statistik har senest oprevideret saldoen på betalingsbalancens løbende poster i 1999 og 2001 til 21,2 og 39,7 mia. kr. svarende til 1,7 og 3,0 pct. af BNP, mens saldoen for 2000 er nedrevideret til 17,7 mia. kr. eller 1,4 pct. af BNP.

3) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).

1.3. Udfordringer for finanspolitikken

Den nye prognose ændrer ikke væsentligt ved vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi, men er en justering til lidt lavere vækst i lyset af de informationer, som er tilkommet. I kølvandet på opgangen i væksten i løbet af 2003 og 2004 ventes atter et lille fald i ledigheden. Ledigheden ventes at falde med 5.000 personer fra 2003 til 2004 – svarende til et fald på 0,2 pct.enheder til et ledighedsniveau på 5¼ pct. af arbejdsstyrken.

Nedjusteringen af væksten i 2003 medfører en indsnævring af outputgabet i 2003, og på kort sigt er risikoen for ophedning aftaget. Der er dog fortsat tale om et kapacitetspres – illustreret ved et beregnet positivt outputgab, jf. figur 1.4a. Samtidig ventes i 2004 en mindre udvidelse af outputgabet.

Figur 1.4a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet

 

 

 

 

 

 

Figur 1.4b. Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.)

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Væksten i produktionspotentialet i dansk økonomi begrænses af den lave ledighed, nedsættelser af arbejdstiden samt en lavere demografisk betinget stigning i arbejdsstyrken end i foregående årtier. Derfor vil en BNP-vækst væsentlig over 2 pct. om året i 2003 og 2004 sandsynligvis medføre stigende kapacitets- og inflationspres.

I de seneste 6 år har lønstigningerne ligget over lønstigningerne i udlandet. Selvom prognosen indeholder en afdæmpning af lønstigningstakten frem til 2004, herunder en lille nedjustering af lønstigningstakten i 2003, ventes lønstigningerne fortsat at ligge højere end i udlandet. Det vil give en forværring af lønkonkurrenceevnen. I de seneste år har lavere effektiv kronekurs mindsket virkningen på konkurrenceevnen fra højere hjemlige lønstigningstakter. Dette kan ikke forventes at være tilfældet fremover.

Afdæmpningen af presset på arbejdsmarkedet rummer en mulighed for at bringe lønstigningerne bedre i overensstemmelse med stigningerne i udlandet. Indtil videre synes afdæmpningen af beskæftigelsen i særlig grad at være koncentreret om forholdsvis højt lønnede grupper, hvilket alt andet lige kan trække i retning af bedre balance mellem udbud og efterspørgsel fordelt på faggrupper.

Budgetterne for amter og kommuner viser en mindre stigning i den gennemsnitlige amtslige skatteprocent i 2003. Regeringen har på den baggrund fremsat forslag om at neutralisere virkningen heraf ved en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet. Det umiddelbare provenu finansierer en tilsvarende sænkning af den statslige beskatning.

På baggrund af aftalen om finansloven og de kommunale budgetter for 2003 ventes en realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct., hvilket er uændret i forhold til vurderingen i august. Sammenholdt med en ventet realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. i 2002 vil væksten i det offentlige forbrug i 2002 og 2003 under ét dermed udgøre 1,0 pct. årligt, hvilket er på linje med de mellemfristede forudsætninger.

I 2003 ophører de aktivitetsdæmpende effekter fra Pinsepakkens op­sparingsfremmende tiltag. Samtidig vil de flerårige aktivitetsvirkninger af tidligere års finanspolitik være stort set nul. Den økonomiske politik under ét i 2003 er omtrent neutral i forhold til den økonomiske aktivitet, jf. kapitel 5.

En mere lempelig pengepolitik i euroområdet i 2003 end tidligere ventet vil som følge af fastkurspolitikken også få effekt på dansk økonomi. Med den samtidige nedjustering af forventningen til den hjemlige konjunktursituation synes et lidt lavere renteniveau end tidligere at være foreneligt med en balanceret udvikling i dansk økonomi, herunder kravet om en nogenlunde parallel udvikling i inflationen i Danmark og euroområdet. Kapacitetspresset vil fortsat være større end i de fleste europæiske lande, men finanspolitikken er strammere, og inflationsudviklingen er omtrent parallel med inflationen i euroområdet.

På baggrund af det foreliggende konjunkturbillede må en samlet finanseffekt på 0,1 pct. vurderes at være velafpasset konjunktur­situationen. Den skønnede opgang i ledigheden i 2003, herunder den allerede indtrufne stigning i sidste del af 2002, kan ikke finjusteres ved hjælp af finanspolitikken, hvilket heller ikke de forholdsvis høje lønstigninger rummer mulighed for. En mere ekspansiv finanspolitik ville først få gennemslag senere på året i 2003 og i 2004, og virkningen ville dermed kunne falde sammen med en nedadgående udvikling i ledighed og den forudsete udvidelse af outputgabet.

Finanspolitikken i 2004 følger rent beregningsteknisk linjen i den seneste mellemfristede fremskrivning, jf. Finansredegørelse 2002, november 2002. Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den konkrete finanspolitiske prioritering for 2004 vil finde sted i løbet af 2003.

I 2004 er beregningsteknisk forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. svarende til den mellemfristede målsætning. Skattetrykket falder lidt som følge af skattestoppets nominalprincip, og derudover indgår også, at grænsehandelspakken – som følge af bortfaldet af 24-timers reglen – nu er indregnet som en lempelse af det samlede afgiftstryk. Endvidere er beregningsteknisk forudsat en vis nedsættelse af personskatten, som med en gradvis indfasning følger de beregningstekniske forudsætninger i det mellemfristede forløb i Finansredegørelse 2002. Disse beregningstekniske forudsætninger indebærer en positiv finanseffekt. Den samlede økonomiske vækst stimuleres også af højere vækst i udlandet, men det vil til gengæld trække i modsat retning, at det forudsatte internationale opsving forventes ledsaget af stigende rente i udlandet og dermed også i Danmark.

Der er i oktober indgået et bredt forlig omkring regeringens handlingsplan for Flere i arbejde, der sigter på at styrke indsatsen på arbejdsmarkedet og øge erhvervsdeltagelsen. Blandt andet betyder forliget, at den aktive arbejdsmarkedspolitik i højere grad fokuserer på hurtig tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, og at der sker en styrkelse af incitamentet til at arbejde for personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvor der i august var ventet en stigning i arbejdsstyrken på 4.000 personer i 2002, skønnes der nu at blive tale om et fald på 6.000 personer. Denne justering er en konsekvens af de tilkomne nationalregnskabstal. I 2003 og 2004 ventes en stigning i arbejdsstyrken på 12.000 henholdsvis 8.000 personer.

Nedjusteringen af skønnet for arbejdsstyrken er kun delvist modsvaret af en opjustering af antallet af overførselsmodtagere. Herunder er skønnet for antallet af personer på overgangsydelse, førtidspension og efterløn samlet set omtrent uændret i forhold til vurderingen i august. Udviklingen i arbejdsstyrken synes således ikke forårsaget af en permanent tilbagetrækning, der samlet set er højere end ventet.

Figur 1.5. Stigning i arbejdsstyrken og førtidig tilbagetrækning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Overskuddene på de offentlige finanser i både 2002 og 2003 er nedjusteret med godt ½ pct.enhed til 1,5 henholdsvis 1,7 pct. af BNP. Omtrent ¼ pct.enhed af denne nedjustering afspejler rent tekniske forhold i nationalregnskabets behandling af swap-renter (renter knyttet til lånetekniske ændringer i statsgældens sammensætning) og afskrevne skatter og afgifter, jf. kapitel 5. Den øvrige nedjustering skyldes overvejende konjunkturmæssige ændringer fra lavere selskabsskatteprovenu, en svagere udvikling i den private beskæftigelse og den lille opjustering af ledighedsskønnet.

Figur 1.6a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo

 

 

 

 

 

 

Figur 1.6b. Offentlige finanser, 2003

 

 

 

 

 

 

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, OECD og egne beregninger.

Budgetoverskuddet i 2004, der i vidt omfang beror på beregningstekniske forudsætninger, skønnes at stige til 2,2 pct. af BNP. Det større overskud i 2004 i forhold til 2003 skal især ses i sammenhæng med en forventet normalisering af provenuet fra pensionsafkastskatten efter meget lave provenuer i årene 2001-03.

Overskuddene på den strukturelle budgetsaldo i 2002 og 2003 er ned­justeret med ca. ¼ pct. af BNP, og der ventes nu et strukturelt overskud på 1,7 pct. af BNP i 2002 og 1,9 pct. af BNP i 2003. Helt overvejende afspejler nedjusteringen – parallelt til ovenstående – tekniske forhold i nationalregnskabets behandling af swap-renter og afskrivninger af skatter og afgifter. I 2004 skønnes den strukturelle saldo – med den forudsatte finanspolitik – at udgøre 1,9 pct. af BNP.

Nedjusteringen af den strukturelle budgetsaldo er således teknisk betinget og modsvarer derfor en tilsvarende teknisk betinget reduktion af kravene til de målte offentlige overskud med den nye nationalregnskabstekniske opgørelse af saldoen på de offentlige finanser. Finanspolitisk holdbarhed stiller – efter statistikomlægningen – krav om, at overskuddet på de samlede offentlige finanser i gennemsnit udgør 1,9 pct. af BNP frem til 2010[1]. Dette krav ligger fortsat omtrent midt i intervallet for målsætningen om et overskud på de offentlige finanser i intervallet 1½-2½ pct. af BNP frem til 2010.

---