Appendiks 1.1. Hovedtræk af prognosen

Appendiks 1.1. Hovedtræk af prognosen
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Beklageligvis er tabel A.1 på s. 22 i "Økonomisk Redegørelse, december 2002" behæftet med en mindre fejl i tredje kolonne (2003, Aug.). En korrekt gengivelse fås her.

Den økonomiske udvikling i Danmark er fortsat sund på trods af de negative træk i det internationale konjunkturbillede. Der ventes således i prognoseperioden fortsat internationalt set pæne overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen. Der er dermed god balance mellem opsparing og investeringer i den private sektor. Inflationen er rimeligt lav. Husholdningernes situation er komfortabel som følge af den høje beskæftigelse, pæne stigninger i indkomsterne og høje ejendomspriser.

Lønstigningerne er hurtigere end i udlandet, og den væsentligste risiko må stadig vurderes at være et for kraftigt pres på arbejdsmarkedet, om end presset er dæmpet.

Produktionen

Der imødeses fortsat en gradvis forøgelse af væksten i dansk økonomi, selv om det ventede internationale opsving er udskudt i ca. et halvt år i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2002. Efter en ret beskeden real BNP-vækst i 2001 på 1,0 pct. skønnes væksten således at øges til 1,5 pct. i 2002, 1,8 pct. i 2003 og 2,1 pct. i 2004, jf. tabel A.1 og figur A.1a.

Den skønnede BNP-vækst i 2002 er uændret i forhold til augustredegørelsen – hvilket imidlertid dækker over en opjustering af den indenlandske efterspørgsel og en nedjustering af nettoeksporten. Efter en forholdsvis kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel og BNP i første halvår ventes en udfladning i andet halvår.

For 2003 er der foretaget en nedjustering af BNP-væksten på 0,4 pct.­enheder. Nedjusteringen af efterspørgslen vedrører navnlig nettoeksporten som følge af den mindre gunstige internationale konjunkturudvikling og – som konsekvens heraf – erhvervsinvesteringerne. Det er første gang, 2004 inddrages i prognosen.

Tabel A.1. Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalgte områder med vurderingen i august

	2002		2003		2004
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Realvækst, pct.
Privat forbrug	2,3	2,4	2,3	2,2	2,4
Samlede offentlig efterspørgsel	1,4	1,3	0,8	0,6	1,1
- heraf offentligt forbrug	1,3	1,3	0,7	0,7	1,0
- heraf offentlige investeringer	2,0	2,0	2,0	0,0	2,0
Boligbyggeri	-2,0	-4,0	2,5	1,0	2,0
Faste erhvervsinvesteringer	0,2	1,5	3,8	2,7	3,8
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	1,5	1,4	2,1	1,8	2,4
Lagerændringer1)	-0,2	-0,1	0,0	0,0	0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel	1,2	1,6	2,2	1,9	2,3
Eksport	4,3	2,8	5,5	3,8	5,8
- heraf industrieksport	4,3	4,5	6,2	5,2	7,4
Samlet efterspørgsel	2,2	2,0	3,2	2,5	3,5
Import	3,9	3,2	5,4	4,3	6,8
- heraf vareimport2)	4,2	3,5	5,5	4,5	5,5
BNP	1,5	1,5	2,3	1,8	2,1
Bruttoværditilvækst	1,3	1,2	2,3	1,9	2,1
- heraf i private byerhverv3)	1,2	1,4	2,8	2,2	2,5
	Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt	4,2	-5,9	10,8	12,3	7,8
Beskæftigelse i alt	5,7	-6,3	13,3	2,8	12,8
- heraf i den private sektor	-0,3	-12,3	10,3	-0,2	8,8
- heraf i offentlig forvaltning og service .	6,0	6,0	3,0	3,0	4,0
Ledighed	-1,5	0,4	-2,5	9,5	-5,0

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(fortsættes)

Produktionen (BVT) i de konjunkturfølsomme private byerhverv har en lidt anden tidsprofil end BNP. Efter en stigning på 2,6 pct. i 2001 skønnes væksten i denne del af produktionen at falde til 1,4 pct. i 2002.[1] Det fornyede opsving ventes derefter at slå kraftigere igennem på væksten i byerhvervenes produktion, der skønnes at blive forøget til 2,2 pct. i 2003 og 2,5 pct. i 2004.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalgte områder med vurderingen i august

	2002		2003		2004
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Stigning, pct.
Eksportpriser, varer	-0,8	-1,1	1,2	0,6	1,0
Importpriser, do.	0,1	-0,6	0,7	0,6	0,7
Bytteforholdet, do.	-0,8	-0,5	0,5	0,0	0,4
Kontantpris for enfamiliehuse	2,5	2,5	2,5	2,0	1,5
Forbrugerprisindeks	2,3	2,4	1,8	2,0	1,8
Timelønomkostninger på DA-området	4,2	4,2	4,1	4,0	3,7
Disponibel realindkomst, privat sektor	1,9	2,9	2,7	2,2	1,7
Disponibel realindkomst, husholdninger4)	1,8	1,7	2,3	2,1	2,1
Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	1,4	2,2	2,3	2,3	2,1
	Pct.
Opsparingskvote i den private sektor	28,8	29,4	29,1	29,3	28,8
Opsparingskvote for husholdninger4)	5,7	5,3	5,7	5,5	5,8
Rente, 10-årig, statsobligation	5,3	5,1	5,5	4,9	5,3
Rente, 30-årig, realkreditobligation	6,5	6,4	6,6	6,2	6,6
De centrale balancestørrelser:	Mia.kr.
Betalingsbalancesaldo	31,5	28,0	35,0	29,0	30,0
Offentlig saldo	29,8	21,4	32,1	24,6	33,5
Ledighed (1.000 personer)	144	146	142	155	150
Forudsætninger:
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct	1,5	1,5	2,9	2,5	3,0
Eksportmarkedsvækst, pct.	1,4	0,4	7,8	6,5	8,4
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	7,9	7,9	7,6	7,6	7,6
Oliepris, US-$ pr. td.	24	25	25	26	25
Oliepris, kr. pr. td.	189,6	197,5	190,3	197,9	190,3

4) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.

Nedjusteringen af byerhvervenes vækst i 2003 er 0,6 pct.enheder, det vil sige lidt større end nedjusteringen af BNP-væksten.

Beskæftigelse, produktivitet, arbejdsstyrke og ledighed

Den private beskæftigelse skønnes i 2002 at falde for første gang siden 1994. Faldet ventes at blive ca. 12.000 personer eller 0,7 pct. Det skønnede, moderate opsving i produktionen i de private byerhverv ventes at føre til, at faldet i den private beskæftigelse ophører i 2003, og at der i 2004 på ny sker en stigning, på 9.000 personer.

Figur A.1a. Den reale BNP-vækst

 

 

 

 

 

 

Figur A.1b. Ledigheden

 

 

 

 

 

 

Skønnene er baseret på, at fremgangen i timeproduktiviteten i de private byerhverv i alle tre år vil udgøre 2-2¼ pct., hvilket er en anelse højere end den historiske udvikling, jf. afsnit 4.2.

Skønnene over ændringerne i den private beskæftigelse er justeret ned med omkring 10.000 personer i både 2002 og 2003. Det skyldes for 2002’s vedkommende en opjustering af produktivitetsfremgangen og for 2003 nedjusteringen af væksten i produktionen.

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service vurderes at forøges med 6.000 personer (0,7 pct.) i 2002. På baggrund af finanslovsaftalerne og kommuneaftalerne ventes der at ske en yderligere vækst i den offentlige beskæftigelse i 2003 på 3.000 personer. I 2004 er forudsat en personaleforøgelse på 4.000 personer.

Den samlede beskæftigelse skønnes hermed at falde med 6.000 personer i 2002 (0,2 pct.). I 2003 vil den samlede beskæftigelse gå op med 3.000 personer, mens beskæftigelsesstigningen i 2004 bliver 13.000 personer (0,5 pct.).

På grundlag af blandt andet den hidtil registrerede udvikling i beskæftigelse og ledighed vurderes arbejdsstyrken i 2002 nu at vise et fald på 6.000 personer (0,2 pct.). I 2003 ventes der på ny at ske en fremgang i arbejdsstyrken, på 12.000 personer, som følge af blandt andet indsatsen med at forøge antallet af erhvervsaktive, herunder foranstaltningerne i Flere i Arbejde. Desuden trækker højere vækst i produktionen normalt en større stigning i arbejdsstyrken med sig. I 2004 forudsættes arbejdsstyrken at blive forøget med 8.000 personer.

Skønnet over arbejdsstyrken i 2002 er justeret ned med 10.000 personer i forhold til augustredegørelsen.

En fortsat forøgelse af arbejdsstyrken på trods af, at demografien nu trækker i retning af faldende arbejdsstyrke, er essentiel for opnåelsen af de mellemfristede mål. Frem til 2010 er forudsat, at arbejdsstyrken kan vokse med gennemsnitligt 6.500 personer årligt (i forhold til 2000), jf. Finansministeriet Finansredegørelse 2002.

Da beskæftigelsen og arbejdsstyrken skønnes at falde stort set lige meget i 2002, vil årsgennemsnittet for ledigheden være næsten uændret, det vil sige ca. 145.000 personer (5,1 pct. af arbejdsstyrken). Skønnene for beskæftigelse og arbejdsstyrke i 2003 indebærer en stigning i ledigheden til 155.000, mens der i 2004 vil ske et fald til 150.000 personer.

Vurderingen af ledighedens årsgennemsnit i 2002 er øget marginalt i forhold til augustredegørelsen. Skønnet for 2003 er sat op med 13.000 personer, jf. figur A.1b, hvilket i vidt omfang afspejler et højere niveau ved udgangen af 2002 end tidligere ventet.

Selv om ledigheden (for første gang siden 1993) ventes at stige i 2003, vil den fortsat være historisk lav. Således er outputgabet positivt i hele prognoseperioden, og ledigheden ligger sandsynligvis under sit strukturelle niveau.[2] Det viser behovet for en forøgelse af arbejdsstyrken og begrunder en tæt overvågning af lønudviklingen med henblik på at forebygge knaphedsbetingede lønstigninger. Prognosen indebærer dog, at presset på arbejdsmarkedet reduceres, og såvel outputgabet som forskellen mellem den faktiske og den strukturelle ledighed mindskes i 2003.

Løn og priser

Timelønnen skønnes uændret at stige med 4,1 pct. i 2002. I 2003 er skønnet justeret marginalt ned til 3,9 pct., jf. figur A.2a. I 2004, hvor der skal forhandles nye overenskomster i størstedelen af den private sektor, forudsættes et yderligere fald i stigningstakten til 3,7 pct. som følge af det mindskede pres på arbejdsmarkedet.

Figur A.2a. Stigningen i timelønnen 

 

 

 

 

 

 

Figur A.2b. Stigningen i forbrugerpriserne

    

 

 

 

 

 

Lønstigningerne vil dermed fortsat være kraftigere end i udlandet.

Opgangen i forbrugerpriserne i 2002 er sat en smule op, til 2,4 pct. Den danske inflation har i de seneste måneder ligget i overkanten af inflationen i eurolandene.

Prisstigningstakten ventes at aftage, til 2,0 pct. i 2003 og 1,8 pct. i 2004, jf. figur A.2b, som følge af blandt andet gennemslaget af den lavere dollarkurs og den forbedrede produktivitetsudvikling samt de svagt aftagende lønstigninger. Skattestoppets nominalprincip og grænsehandelspakken bidrager til at dæmpe stigningen i forbrugerpriserne i forhold til nettopriserne.

Skønnene indebærer, at udviklingen i de danske forbrugerpriser fortsat vil holde sig omkring ECB’s mellemfristede mål på højst 2 pct. per år. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

Boks A.1. Nationalregnskabet for tredje kvartal 2002

Danmarks Statistik har offentliggjort det første foreløbige (såkaldte flash) nationalregnskab for tredje kvartal 2002 og delvis reviderede tal for andet kvartal. Tallene har ikke kunnet indgå i grundlaget for prognosen. Som helhed er tallene i god overensstemmelse med nærværende vurdering. Således har BNP i de tre første kvartaler i 2002 ligget 1,5 pct. højere end i den samme periode i 2001, svarende til den her skønnede vækst i hele 2002. Der er dog visse afvigelser for de forskellige dele af efterspørgslen. Således ligger de faste erhvervsinvesteringer noget højere end her skønnet, mens omvendt lagerinvesteringerne ligger lavere. Både eksport og import vokser lidt langsommere end her lagt til grund, men der er ikke den store afvigelse for nettoeksporten. Beskæftigelsen ligger lidt lavere end ventet.

De reale disponible indkomster og det private forbrug

Husholdningernes økonomiske situation er gunstig. Beskæftigelsen er fortsat høj, og ledigheden lav. Formuerne påvirkes positivt af de høje huspriser, om end stigningen efterhånden er afdæmpet.

Faldet i aktiekurserne er et negativt aspekt, men virkningerne heraf på forbrugernes efterspørgsel må vurderes at være forholdsvis beskedne herhjemme. Det kan således skønnes, at faldet i aktiekurserne i 2002 isoleret set indebærer en reduktion af det private forbrug af størrelsesordenen ¼ pct. Hidtil har forbrugertilliden da også været robust ifølge forbrugertillidsindikatoren.

Et centralt element i husholdningernes komfortable situation er, at den ventede udvikling i løn og priser indebærer, at der vil ske en forøget stigning i realindkomsterne. Stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster (korrigeret) skønnes at gå op fra 1,7 pct. i 2002 til 2,1 pct. i både 2003 og 2004.

For hele den private sektor skønnes stigningen i de reale disponible indkomster (ligeledes korrigeret) at gå noget kraftigere op, fra 1,9 pct. i 2002 til 2,4 pct. i 2003 og 3,0 pct. i 2004. Forøgelsen af stigningen fra 2002 til 2003 skyldes blandt andet den hurtigere fremgang i produktionen og en betydelig gunstigere udvikling i bytteforholdet.

Den skønnede ret store stigning i de reale disponible indkomster i 2004 skyldes ud over den fortsatte forøgelse af væksten i produktionen, at der er indregnet en yderligere lempelse af beskatningen som følge af skattestoppet m.v.

Den reale vækst i det private forbrug i 2002 skønnes at blive 2,4 pct. I 2003 og 2004 skønnes en lignende vækst i forbruget. Der er kun sket små ændringer af forbrugsskønnene for 2002 og 2003 i forhold til augustredegørelsen.

Forbrugsskønnene er baseret på, at der sker en stigning i husholdningernes forbrugskvote i 2002, og at forbrugskvoten derefter vil stige lidt i 2003 og 2004. Skønnene betegner en markant ændring af udviklingen i forhold til de tre foregående år, hvor forbrugsudviklingen var svag, og forbrugskvoten (for de to sidste års vedkommende) faldt temmelig meget.

Det offentliges forbrug og investeringer

Det offentlige forbrug anslås uændret at vokse realt med 1,3 pct. i 2002. Vurderingen er baseret på finansloven, og at den oprindelige overskridelse i de kommunale og amtskommunale budgetter på 2 mia. kr. begrænses til 1 mia. kr. i henhold til aftalen herom i foråret 2002.

På grundlag af aftalerne om finansloven og med kommunerne og amtskommunerne vurderes det offentlige forbrug uændret at vokse realt med 0,7 pct. i 2003. Hermed vil væksten i 2002 og 2003 under ét svare til den mellemfristede ramme på 1 pct. per år frem til 2005. Den begrænsede ramme for væksten i det offentlige forbrug skal hovedsagelig udmøntes på de højt prioriterede områder, det vil sige blandt andet sundhed og øvrig velfærd.

I 2004 forudsættes væksten i det offentlige forbrug at svare til den mellemfristede ramme på 1 pct.

De offentlige investeringer ventes fortsat at vokse med 2 pct. i 2002. I 2003 regnes nu med uændrede offentlige investeringer, mens der i 2004 forudsættes en stigning på 2 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.

Ejendomsmarked, boligbyggeri og erhvervsinvesteringer

Udviklingen i ejendomspriserne er blevet afdæmpet, og der regnes uændret med en stigning i kontantprisen for enfamiliehuse på 2,5 pct. i 2002 mod en stigning på 5,8 pct. i 2001. I 2003 og 2004 regnes med en svag, yderligere afdæmpning af prisstigningen til 2,0 og 1,5 pct. Den lavere rente understøtter ejendomsmarkedet i 2002 og 2003.

Aktiviteten ved nyt boligbyggeri har ligget lidt lavere end ventet, og det skønnes nu, at boliginvesteringerne i 2002 vil falde med 4 pct. I 2003 ventes fortsat en ny vækst, på 1 pct., der påregnes at gå op til 2 pct. i 2004, blandt andet som følge af de boligpolitiske foranstaltninger i boligpakken.

Skønnet over væksten i de faste erhvervsinvesteringer i 2002 er sat op til 1,5 pct. mod 0,2 pct. i augustredegørelsen. Opjusteringen skyldes især, at nationalregnskabet for andet kvartal viste et overraskende højt niveau for erhvervsinvesteringerne.

I 2003 og 2004 ventes væksten i de faste erhvervsinvesteringer at gå moderat op til henholdsvis 2,7 pct. og 3,4 pct. som følge af den stærkere vækst i produktionen. Skønnet for 2003 er justeret 0,7 pct.enheder ned i forhold til augustredegørelsen som følge af nedjusteringen af produktionsfremgangen.

Lagerinvesteringerne skønnes nu at falde med 0,1 pct. af BNP i 2002, hvilket er en nedjustering af faldet med 0,1 pct.enhed. I 2003 og 2004 regnes med uændrede lagerinvesteringer.

I alt skønnes væksten i den indenlandske efterspørgsel at gå gradvis op, fra 1,6 pct. i 2002 og 1,9 pct. i 2003 til 2,3 pct. i 2004. For 2002 er det en opjustering på 0,4 pct.enheder, mens det for 2003 er en nedjustering på 0,2 pct.enheder.

Udenrigshandel og betalingsbalance

I modsætning til den samlede indenlandske efterspørgsel er den reale vækst i den samlede eksport af varer og tjenester i 2002 justeret ned. Der skønnes nu en stigning på 2,8 pct., hvilket er 1,5 pct.enheder mindre i august.

Nedjusteringen vedrører ikke industrieksporten, hvis vækst tværtimod er justeret en smule op, til 4,5 pct., således at der fortsat er tale om en betydelig gevinst af markedsandele. Derimod er der under indtryk af de løbende statistiske oplysninger sket en nedjustering af den reale vækst i eksporten af landbrugsvarer og – navnlig – tjenester, herunder søtransport. Den svækkede udvikling i søtransport skal ses på baggrund af den træge verdenshandel.

I 2003 og 2004 skønnes en forøgelse af industrieksportens vækst til henholdsvis 5,2 og 7,4 pct. som følge af den ventede forbedring af den internationale konjunktur. Skønnet for 2003 er justeret ned med 0,8 pct. som konsekvens af forsinkelsen af det internationale opsving. I både 2003 og 2004 er skønnet baseret på et moderat tab af markedsandele efter den store gevinst i 2002.

Eksporten af tjenester ventes at rette sig, navnlig i 2004, og den reale vækst i den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at gå op til 3,8 pct. i 2003 og 5,8 pct. i 2004.

Dermed skønnes væksten i den samlede efterspørgsel at forøges gradvis, fra 2,0 pct. i 2002 til 2,5 pct. i 2003 og 3,5 pct. i 2004.

Forøgelsen af væksten i efterspørgslen vil føre til en forstærket opgang i importen. Den reale vækst i den samlede import af varer og tjenester skønnes således at gå op fra 3,2 pct. i 2002 til 4,3 pct. i 2003 og 6,8 pct. i 2004.

Ligesom for eksporten er den reale vækst i importen i 2002 justeret ned – men kun med 0,7 pct.enheder. Da nedjusteringen af væksten i importen er mindre end for eksporten, skønnes nettoeksporten ikke længere at yde noget bidrag til BNP-væksten i 2002. Det samme gælder 2003, og heller ikke for 2004 regnes der med et vækstbidrag fra nettoeksporten.

Desuden regnes der nu med en lidt dårligere udvikling i bytteforholdet (varer og tjenester), der nu skønnes at blive forringet med 1,4 pct. i 2002 mod 1,2 pct. i augustredegørelsen. Det skyldes blandt andet lavere priser på svinekød og tjenester.

I både 2003 og 2004 skønnes bytteforholdet for varer og tjenester at blive forbedret med ca. ¼ pct.enhed, hvilket for 2003’s vedkommede er en noget mindre forbedring end tidligere ventet.

Skønnene over de reale ændringer i eksport og import samt i bytteforholdet fører til, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen vil falde fra 86,2 mia. kr. i 2001 til 76,4 mia. kr. i 2002, hvor der i august kun skønnedes et fald på 2 mia. kr. I 2003 og 2004 vil der være en ny, moderat forøgelse af overskuddet til henholdsvis 79,1 og 81 mia. kr. (5,4 pct. af BNP).

Nettobetalingerne af renter og udbytter mv. til udlandet skønnes at vise et fald fra 29,9 mia. kr. i 2001 til 25,2 mia. kr. i 2002, hvorefter der regnes med et yderligere svagt fald til 24,9 mia. kr. i 2003 og 23,6 mia. kr. i 2004.

Figur A.3a. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster

 

 

 

 

 

 

Figur A.3b. Saldoen på de samlede offentlige finanser 

 

 

 

 

 

 

På længere sigt vil denne post reduceres som følge af den faldende nettogæld til udlandet forårsaget af overskuddet på betalingsbalancen, men der kan være fluktuationer fra år til år blandt andet som følge af forskydninger i udbyttebetalingerne, herunder fra olie- og gasfelterne i Nordsøen.

Nettobetalingerne af renter og udbytter er ret høje i forhold til nettoudlandsgælden. Det skal ses på baggrund af sammensætningen af aktiver og passiver, hvor en stor del af passiverne er obligationer, mens en større del af aktiverne er aktier, hvis løbende afkast typisk er mindre. Hertil kommer, at udbyttebetalingerne fra den udenlandsk ejede del af olie- og gasfelterne i Nordsøen er relativt store i disse år.

Nettooverførslerne til udlandet – der især består af ulandsbistand og EU-betalinger – skønnes at falde lidt, fra 22,2 mia. kr. i 2001 til 21,3 mia. kr., i 2002. I 2003 og 2004 skønnes en stigning til henholdsvis 25,1 og 27,4 mia. kr.

Dermed ventes overskuddet på betalingsbalancens samlede løbende poster at falde fra 34,9 mia. kr. i 2001[3] til 28,0 mia. kr. i 2002 (2,0 pct. af BNP), og overskuddet skønnes at ligge stort set uændret på dette niveau i 2003 og 2004. Skønnene for overskuddet i 2002 og 2003 er reduceret med henholdsvis 3,5 og 6 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen, jf. figur A.3a.

Som følge af det fortsatte overskud på betalingsbalancen ventes udlandsgælden (netto) at falde fra 16,7 pct. af BNP fra udgangen af 2001 til 11 pct. af BNP i slutningen af 2004. Der er ved dette skøn indregnet en opregulering af nettogælden med 29 mia. kr. eller 2,1 pct. af BNP i 2002 som følge af værdireguleringer af aktiver og passiver, mens der er set bort fra mulige værdireguleringer i 2003 og 2004.

De offentlige finanser

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2002 skønnes at blive 21,3 mia. kr. eller 1,5 pct. af BNP. Det er en nedjustering på 8,4 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen. Heraf er ca. halvdelen udtryk for tekniske revisioner, jf. kapitel 5, mens resten blandt andet er forårsaget af lavere skatteindtægter som følge af nedjusteringen af beskæftigelsen.

I 2003 skønnes overskuddet at blive 24,0 mia. kr., hvilket ligeledes er ca. 8 mia. kr. lavere end i august.

I 2004 ventes overskuddet at gå op til 34 mia. kr. (2,3 pct. af BNP) især som følge af en forudsat kraftig forøgelse af pensionsafkastskatten, der stort set ikke indbringer noget provenu i 2001-2003 på grund af de faldende aktiekurser.

Som anført i tidligere redegørelser kan aktieafkastskatten medføre kraftige sving på de offentlige finanser, og der er derfor knyttet særlig usikkerhed til skønnene over saldoen i de enkelte år.

Svingene i aktiekurserne påvirker kun i begrænset omfang finansernes holdbarhed. Hvis aktiekursernes lavere niveau er mere varigt, er der overordnet tale om et éngangstab af indtægter i året, hvor kurserne falder. Dog vil de offentlige indtægter permanent reduceres med (real)renten af provenutabet på aktieafkastskatten. Hertil kommer, at de fremtidige pensionsudbetalinger bliver mindre, således at de fremtidige skatteindtægter herfra bliver lavere.

I 2001 var overskuddet på de offentlige finanser 38,1 mia. kr. Faldet i overskuddet i 2002 skyldes for en stor dels vedkommende, at indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing (SP) på ca. 7 mia. kr. i henhold til nationalregnskabet indgår i den offentlige opsparing for så vidt angår perioden 1999-2001. For 2002 og frem betragtes indbetalingerne til SP derimod som privat opsparing som konsekvens af lovændringen i foråret 2002. Ændringen påvirker ikke kravene til finanspolitikken, fordi de fremtidige pensionsudbetalinger fra pensionsfonden tilsvarende registreres som private og ikke offentlige.

Den strukturelle saldo på de offentlige finanser – det vil sige saldoen ekskl. konjunkturpåvirkninger m.v. – skønnes at udgøre omkring 2 pct. af BNP i 2002-2004. Det er kun lidt mindre end det beregnede krav til saldoen, og i lyset af usikkerheden på beregningerne må de offentlige finanser vurderes at være holdbare.

Skattetrykket skønnes at falde fra 49,0 pct. af BNP i 2001 til 48,0 pct. i 2002. En stor del af dette fald kan henføres til, at indbetalingerne til SP i 2001 på ca. ½ pct. af BNP regnedes som skat, mens de fra 2002 anses for privat opsparing (jf. lige ovenfor). I 2003 og 2004 ventes kun mindre ændringer i det summariske skattetryk i forhold til 2002. Skattestoppet og de øvrige lempelser af beskatningen vil trække i retning af et lavere skattetryk, men det moderate opsving og – navnlig – stigningen i pensionsafkastskatten i 2004 virker i retning af et højere skattetryk.

Overskuddet på de offentlige finanser vurderes at føre til, at den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) falder fra 44,7 pct. af BNP ved udgangen af 2001 til 39 pct. i slutningen af 2004.