3.1

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

fortsat fra forrige side.

De reviderede nationalregnskabstal for 3. kvartal 2001 gav samtidig anledning til et lidt højere skøn for forbruget af detailhandelsvarer for året 2001 som helhed. Kombineret med en forventning om, at forbrugerne anvender en større del af deres budget til køb af større varige forbrugsgoder i 2002, ventes nu en lidt lavere vækst i forbruget af detailhandelsvarer i 2002 end skønnet i oktober.

Den samlede private sektors disponible realindkomster (korrigeret for pensionsafkastskat) voksede med knap 4 pct. i 2000, mens husholdningernes disponible realindkomst voksende med knap 3 pct., jf. tabel 3.1. I 2002 ventes en fremgang i husholdningernes disponible realindkomst på 1,4 pct., stigende til 2,4 pct. i 2003, mens fremgangen i den samlede private sektor ventes at være på henholdsvis 1,4 og 2,6 pct.

Den gunstige udvikling i selskabernes indkomst i 1999 og 2000 bidrager til at skabe en vis usikkerhed for udviklingen i privatforbruget. Den normalt tætte sammenhæng mellem den private sektors forbrugs- og formuekvote har været mindre udtalt de sidste par år, hvilket blandt andet kan ses i lyset af den ændrede indkomstfordeling mellem husholdninger og virksomheder.

Den samlede indkomstfremgang afspejler blandt andet den store stigning i restindkomsterne, som især kan tilskrives store indtægter i søtransport- og energisektoren. De højere restindkomster har begrænset forbrugsvirkning på kort sigt, dels fordi en stor del af energiproduktionen er udenlandsk ejet (ca. 60 pct.), dels fordi stigende restindkomster og eventuelle afledte stigninger i aktiekurserne kun gradvist slår ud i større forbrug. Det er sandsynligt, at fremgangen i den samlede private sektors disponible indkomster i 2000 gradvist bidrager til mere forbrug i de kommende år.

Det afgørende er imidlertid, at den relativt høje forbrugskvote i husholdningerne, jf. figur 3.2a – i modsætning til forholdene i lande som f.eks. USA – ikke har skabt problemer med de makroøkonomiske balancer, fordi udviklingen i den samlede private opsparing har været tilstrækkelig til at fastholde et stort overskud på betalingsbalancen.

På den ene side har faldet i husholdningernes opsparingskvote bidraget til at bringe ledigheden ned på et historisk lavt niveau, jf. figur 3.2b. På den anden side lægger den historisk lave ledighed bund under forbrugernes tillid og giver dermed basis for fortsat vækst i det private forbrug. Forbrugskvoten i husholdningerne ventes omtrent at holde niveauet for 2001 gennem prognoseperioden.

Det indtrufne rentefald (både de korte og lange renter) har øget omfanget af konverteringer, specielt i 2. halvår 2001. Udbredelsen af rentetilpasningslån stiger ligeledes som følge af det lave niveau for de korte renter. Realkreditinstitutternes nettoudlån af rentetilpasningslån steg i 3. kvartal 2001 med 33 pct. i forhold til 2. kvartal. Refinansieringsrenten for 2002 er godt 1,5 pct.enheder lavere end i 2001 [1], hvilket forstærker den forbrugsunderbyggende effekt yderligere, idet mange boligejere får udvidet deres økonomiske råderum. Hertil kommer forventningen om, at der har været en yderligere stigning i konverteringerne i 4. kvartal af 2001.

Figur 3.2a. Forbrugs- og formuekvote i husholdningerne.	Figur 3.2b. Opsparingskvote (i hus-holdningerne) og ledighedsprocent.

Anm.: Korrigeret for udviklingen i aktieafkastskatten, samt omlægningen af Særlig Pensionsopsparing.

Kilde: ADAM's databank og egne skøn.

Herudover vil lavere energipriser, personskattelettelserne i 2002 samt skattestoppets fastfrysning af punktafgifterne ligeledes understøtte en vækst i forbruget i 2002 og 2003.

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Priserne på ejerboliger fortsatte med at stige frem til den seneste (foreløbige) opgørelse for 3. kvartal 2001. Værdistigningerne er fortsat kraftigst i hovedstadsområdet, jf. figur 3.3a [2], og det er stadig ejerlejligheder, der vokser hurtigst i pris.

For 2002 ventes en stigning i kontantprisen for enfamiliehuse på 3 pct. mod 5½ pct. i 2001, jf. figur 3.3b. En stor del af stigningen i 2001 skyldes dog overhæng ved indgangen til året. Antallet af kundgjorte tvangsauktioner over ejerboliger er steget en smule igennem 2001 (specielt i sidste del af 2001), hvilket understøtter vurderingen om, at der er ved at ske en vis afmatning af ejendomsmarkedet. Niveauet for tvangsauktionerne er dog fortsat meget lavt.

Figur 3.3a. Kvadratmeterpriser regionalt, parcel- og rækkehuse.	Figur 3.3b. Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse.

Anm.: De stiplede linjer i figur 3.3b angiver årsniveauer for stigningstakten.

Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, ADAM's databank og egne skøn.

Det er i høj grad de lavere renter, der trækker stigningen i 2002. Lavere renter reducerer finansieringsomkostningerne ved køb af ny bolig og vil derfor bidrage til at øge efterspørgslen, hvorved kontantprisen presses op.

I 2003 ventes i lighed med 2002 en stigning i kontantprisen på 3 pct. Det er primært fremgang i de disponible indkomster og forsinkede virkninger af tidligere rentefald, der ligger bag stigningen. I takt med at den internationale konjunktursituation forbedres, ventes lidt højere renter i løbet af 2002/03. Det vil isoleret set trække i retning af en afdæmpning af stigningstakten i 2003.

De lavere stigningstakter i forhold til tidligere år skal ses i lyset af, at nogle af de faktorer, der har bidraget til de kraftige stigninger i kontantprisen siden 1993/94, ikke fremover vil skubbe kontantprisen yderligere i vejret. Det gælder blandt andet de store fald i renten og i ledigheden. [3]

På den anden side er der ved det nuværende renteniveau samt med udsigt til pæn fremgang i indkomsterne ikke umiddelbare tegn i retning af væsentlige fald i kontantpriserne.

Den forholdsvis moderate udvikling i nybyggeriet antyder endvidere, at der ikke er markante gevinster ved at bygge nye boliger, og at kontantprisen derfor ikke ligger voldsomt over omkostningerne ved at bygge nyt. På kort sigt vil omfanget af nybyggeri dog ikke afgørende kunne påvirke beholdningen af boliger, hvorfor kontantprisen vil være bestemt af boligefterspørgslen – og dermed især af indkomst og renteforhold. Det betyder samtidig, at en eventuel prisuligevægt i forhold til omkostningerne ved at bygge nyt inden for prognoseårene kun vil medføre et begrænset nedadgående pres på kontantprisen.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne i 2000, specielt 1. kvartal 2000, var ekstraordinært høje grundet reparationsarbejdet efter orkanen i december 1999, og faldet i boliginvesteringerne gennem 2000 har i høj grad været udtryk for en normalisering af situationen i byggesektoren. Det fører til en betydelig negativ vækst i boliginvesteringerne i 2001, jf. figur 3.4a. De seneste nationalregnskabstal viser imidlertid, at der i 2. og 3. kvartal 2001 samlet set var en lille fremgang i boliginvesteringerne på 0,8 pct. i forhold til de to foregående kvartaler under ét.

Figur 3.4a. Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal.	Figur 3.4b. Boliginvesteringer og den relative kontantpris.

Kilde: Danmarks Statistik og ADAM's databank.

I de seneste måneder er nogle af indikatorerne for boligbyggeriet blevet svækket en smule, og skønnet for væksten i boliginvesteringerne i 2002 er blandt andet på denne baggrund nedjusteret med 2½ pct.enhed til 3½ pct. Det er først og fremmest det påbegyndte etageareal for beboelsesbygninger, der efter en stigning i første kvartal 2001 har udviklet sig svagt i de to efterfølgende kvartaler. Her kan usikkerheden om ikrafttrædelsestidspunktet for kommuneaftalens nedsættelse af den kommunale grundkapital i det almene boligbyggeri have fået nogle kommuner til at forsinke tilsagnsgivningen i midten af 2001 og dermed igangsættelsen af nyt byggeri.

I finanslovsforslaget for 2002 er indeholdt flere initiativer på boligområdet. Formålet med initiativerne er overordnet set at øge byggeriet af boliger og at fremme mobiliteten på boligmarkedet.

• Det kommunale grundkapitalindskud i alment byggeri nedsættes (med virkning tilbage fra juni 2001) fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen. Det styrker kommunernes incitament til at igangsætte alment byggeri.
• Vilkårene for selvejende ældreboliginstitutioners boligbyggeri forbedres, således at disse institutioner inden for en årlig kvote får mulighed for at nyopføre/ombygge boliger med offentlig støtte.
• Kvoten for støttede andelsboliger hæves fra 1.000 til 1.800 boliger. Den offentlige støtte reduceres samtidig fra 17 til 10 pct. af anskaffelsessummen, og der indføres et støttemaksimum per bolig.
• Investeringsrammen for offentlig byfornyelse reduceres med 750 mio. kr. svarende til en offentlig besparelse på 500 mio. kr.

Samlet set vedrører disse initiativer et boligbyggeri på skønsmæssigt 1600 boliger om året, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4. Initiativer på boligområdet.

	2002	2003
	-Antal boliger -
Grundkapital nedsættelse	600	600
Bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner	225	225
Forøget kvote for støttede andelsboliger	800	800
Reduceret byfornyelsesramme	-	-
Samlet antal boliger 1)	1.625	1.625
Boliginvesteringer, mio.kr. 2)	1.013	1.013
Justeret for tilsagns- og byggeproces m.v. 3)	833	1.210
Ditto, pct. af skønnede boliginvesteringer i 2001	1,8	2,6

1) Dette tal svarer til lige godt 10 pct. af det samlede antal påbegyndte boliger i 2000. Her er ikke taget højde for forskelle i størrelse, opførelsesomkostninger og kvalitet.

2) Gennemsnitlig anskaffelsessum per bolig forudsættes at være 1,0 mio.kr. for almene boliger; 1,2 mio.kr. for andelsboliger og 900.000 kr. for ældreboliger. Reduktionen af byfornyelsesrammen indregnes med 750 mio.kr. på boliginvesteringerne.

3) Her indregnes en vis forsinkelse som følge af den tidsmæssige dimension i tilsagns- og byggeproces m.v. Forsinkelsen er forudsat mindst for boliger, der henføres til grundkapitalnedsættelsen, og størst for investeringer, der henføres til byfornyelsesrammen. Forsinkelsen i processen omkring finansloven og vedtagelsen af de boligmæssige initiativer kan i sig selv resultere i en lille pukkel i boliginvesteringerne i 2003, idet der som følge af denne forsinkelse alt andet lige kan blive tale om en større forskydning af aktivitetseffekt fra 2002 til 2003.

Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed. På den ene side kan nedsættelsen af kommunernes grundkapitalindskud (og forbedringen af vilkårene for selvejende ældreboliginstitutioners byggeri) meget vel vise sig at føre til et større byggeri end først ventet. Indberetninger fra kommunerne peger således i retning af, at der er kunne være tale om et underkantskøn. [4] På den anden side må påregnes en vis fortrængning af andre former for boligbyggeri i forbindelse med de boligmæssige initiativer. Omfanget af en sådan fortrængning er i sagens natur forbundet med en del usikkerhed. Det bemærkes, at reduktionen af investeringsrammen for byfornyelse kun forventes at have en marginal effekt på antallet af boliger, da denne ramme først og fremmest vedrører renovering af eksisterende boliger.

Disse initiativer kan dog ikke forventes at få fuldt gennemslag på byggeaktiviteten i 2002. Det skyldes blandt andet forsinkelsen af finansloven (grundet folketingsvalget i november 2001) og den tidsmæssige dimension i tilsagnsprocessen for støttet byggeri og byfornyelse. Det vil endvidere ikke være alle projekterede boliger i 2002, der kan påbegyndes og fuldføres inden for året. Dermed bliver løftet i boliginvesteringerne i 2002 alt andet lige mindre, hvorfor der samtidig kommer en vækstimpuls i 2003.

To forhold, der taler for en fornyet styrkelse af byggeaktiviteten er dels den lavere rente, dels at kontantpriserne som nævnt må vurderes at ligge lidt højere end omkostningerne ved at bygge nyt. Manglen på egnede byggegrunde i de største byer kan dog presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden at det af den grund giver anledning til forøget byggeri.

Med baggrund i den ventede udvikling i kontantprisen ventes i 2003 en moderat vækst i boliginvesteringerne på 3 pct. En del af væksten kommer i lighed med 2002 fra initiativerne på boligområdet, jf. ovenstående.

fortsættes på næste side.

Fodnoter

[1] Forskellen mellem RealkreditDanmarks kontantlånsrente for 2002 og 2001 for Flexlån® type F1 er 3,95–5,61=-1,66 pct.enheder. Kilde: RealkreditDanmark.

[2] En del af forklaringen på de større prisstigninger i hovedstadsområdet er manglen på egnede byggegrunde, der betyder en svagere sammenhæng mellem boligpris, nyopførel-sesomkostninger og nybyggeri.

[3]Et (demografisk betinget) fald i antallet af potentielle førstegangskøbere målt ved antallet af personer i begyndelsen og midten af trediverne i de kommende år kan potentielt dæmpe kontantprisen.

[4] De kommunale budgetter for 2002 viser, at kommunerne påregner en kraftig forøgelse af det samlede antal tilsagn til almene boliger fra 2001 til 2002. Ved vurderingen af aktivitetsvirkningen skal der tages højde for en tidsmæssig forskydning fra tidspunktet for et tilsagn til byggeriet igangsættes.