3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Efter en meget afdæmpet vækst i 2001 i den indenlandske efterspørgsel på ½ pct. ventes den indenlandske efterspørgsel – understøttet af både stigende investeringer og et øget privat forbrug – at tiltage på ny i 2002 og 2003.

Det private forbrug skønnes således at vokse med 1,5 pct. i 2002 og 2,3 pct. i 2003 efter en anslået stigning i 2001 på 1,1 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af, at forbrugertilliden synes upåvirket af terrorangrebet d.11 september, samt at niveauet for husholdningernes køb af biler har nået bunden efter kraftige fald de senere år. Væksten i forbruget understøttes tillige af gode beskæftigelsesudsigter og lave renter samt en pæn fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster på henholdsvis 1,4 pct. og 2,4 pct. i 2002 og 2003. Udviklingen i de disponible indkomster samt rentefaldet ventes endvidere at føre til fortsatte stigninger i kontantprisen, om end stigningstakten forudses at aftage fra 5½ pct. i 2001 til 3 pct. i både 2002 og 2003.

Den afdæmpede konjunkturudvikling samt aftagende kapacitetsudnyttelse inden for industrien vil fortsat dæmpe investeringsvæksten i 1. halvår 2002, hvorefter bedringen af de internationale konjunkturer understøttet af lavere renter ventes at medføre øget investeringsefterspørgsel fra midten af 2002 og ind i 2003. Lavere renter samt nye boligpolitiske initiativer ventes at bidrage til en opgang i boliginvesteringerne med 3½ pct. i såvel 2002 som 2003.

Det ventede internationale opsving i løbet af 2002 skønnes at medføre fornyet vækst i industrieksporten på henholdsvis 2½ pct. og knap 7 pct. i 2002 og 2003 mod ¾ pct. i 2001. Den tiltagende efterspørgsel i 2002 og 2003 ventes ligeledes at føre til en stigning i importen på henholdsvis 2¼ pct. og 5½ pct. mod 1½ pct. i 2001. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster skønnes i 2002 og 2003 at blive henholdsvis 40½ mia. kr. og 45¾ mia. kr., og udlandsgælden ventes således – med forbehold for kursreguleringer – reduceret til ca. 7 pct. af BNP ved udgangen af 2003 mod det dobbelte ultimo 2001.

3.1. Indkomster og formue

Den samlede reale disponible indkomst i husholdningerne skønnes i 2002 at vokse med 1,4 pct. mod en anslået opgang på 1,9 pct. i 2001. I 2003 ventes en forøgelse af stigningstakten til 2,4 pct. En del af forklaringen på denne profil i udviklingen i indkomsterne er, at år til år-stigningen i beskæftigelsen er mindre i 2002 end i 2001 og – navnlig – 2003.

Det anførte indkomstbegreb er korrigeret for svingninger i pensionsafkastskatten. Det er det indkomstbegreb, der jf. tabel 3.1 nedenfor ligger til grund for vurderingen af udviklingen i det private forbrug.

Tabel 3.1. Udvikling i forbrug, formue og disponible indkomster.

	2000	2001		2002		2003
		Okt.	Jan.	Okt.	Jan.	Jan.
	------------ Realvækst, pct. ------------
Privat forbrug	-0,3	1,2	1,1	1,7	1,5	2,3
Disponibel realindkomst 2)	3,9	2,1	0,9	1,6	1,4	2,6
- Husholdninger 1),2)	2,9	1,9	1,9	2,0	1,4	2,4
Privat formue	5,3	3,0	1,8	1,4	1,9	2,8
Forbrugskvote	----- Pct. af disponibel indkomst -----
- Privat sektor 2)	71,1	70,6	71,2	70,6	71,3	71,1
- Husholdninger 1),2)	96,6	99,3	95,8	99,1	95,9	95,8

1) Korrigeret for udviklingen i aktieafkastskatten som vedrører pensionsselskaberne og modsvares af kursændringer, som ikke indgår i indkomstopgørelserne.

2) Korrigeret for omlægningen af Særlig Pensionsopsparing (SP), der ikke ventes at have forbrugsvirkning på kort sigt.

Kilde: ADAM's databank og egne skøn.

Ud over fremgangen i den reale indkomst som følge af stigningerne i beskæftigelse og produktion er den angivne udvikling i husholdningernes reale disponible indkomst påvirket af beskatningen. Fra 2002 bidrager afgiftsstoppet til realindkomststigningen, idet der dog gennemføres en række (grønne) afgiftsforhøjelser i medfør af Pinsepakken. Pinsepakkens afsluttende indfasning i 2002 indebærer desuden en nedsættelse af den statslige bundskat og en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten. I modsat retning trækker, at de ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for bundskatten og for boligejernes vedkommende højere ejendomsværdiskat som følge af de stigende priser på ejerboliger.

I 2003 er der forudsat uændrede personskatter m.v. i henhold til skattestoppet, herunder uændret kommuneskat. Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent udgør i 2002 32,6 pct. mod 32,5 pct. i 2001 og 32,0 pct. i 2000.

For hele den private sektor skønnes udviklingen i den reale disponible indkomst i 2002 stort set at svare til udviklingen for husholdningerne. Derimod har den anslåede indkomststigning i 2001 været kraftigere i husholdningerne end i hele den private sektor, hvor vurderingen er blevet nedjusteret en del i forhold til oktoberredegørelsen. Hovedforklaringen herpå er, at provenuet af selskabsskatten i 2001 har været næsten 6 mia. kr. højere end skønnet i oktober.

I 1999 og 2000 var indkomstudviklingen i selskaberne gunstigere end i husholdningerne blandt andet som følge af den kraftige eksportfremgang og i særdeleshed en stærk stigning i indtægterne ved energiproduktionen og fra søtransport.

I 2003 ventes det fornyede konjunkturopsving og den forstærkede vækst i eksporten samt den højere oliepris igen at føre til en relativt stor stigning i selskabernes indtjening, og den reale disponible indkomst i hele den private sektor skønnes at stige med 2,6 pct.

Husholdningernes samlede nettoformue, der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug og investeringerne, skønnes at vokse temmelig moderat i prognoseperioden. Der regnes med en forøgelse i 2002 på knap 2 pct. og i 2003 på knap 3 pct. Baggrunden herfor er den skønnede afdæmpning af stigningen i ejendomspriserne og en fortsat forringelse af husholdningernes finansielle nettoposition.

Tabel 3.2. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper.

	Gns. 83- 03	Gns. 98- 03	1998	1999	2000	2001	2002	2003
	------- Pct. vis stigning i forhold til året før -----
Ejere:
Privatansat LO-familie	0,8	0,3	1,4	0,2	-1,1	-0,0	0,7	0,4
- funktionærfamilie	1,5	1,0	2,7	0,5	-0,1	0,6	1,3	0,9
Offentlig ansat familie	0,8	0,5	2,2	-0,2	-0,9	0,5	0,8	0,4
Pensionist	0,8	0,9	1,5	0,4	0,8	1,0	0,8	1,1
Lejere:
Privatansat LO-familie	0,7	1,2	1,8	1,5	0,3	1,3	1,2	0,9
- funktionærfamilie	1,5	1,7	3,0	1,5	1,0	1,6	1,7	1,2
Offentlig ansat familie	0,7	1,3	2,5	1,1	0,5	1,7	1,3	0,8
Pensionist	1,1	0,9	1,7	0,2	-0,5	1,6	1,5	1,3

Anm.: Beregningsmetode m.v. er uddybet i Familier og indkomster, juni 2001 (Økonomiministeriet).

Typiske lønmodtagerfamilier, der bor til leje, skønnes i 2002 at få en forøgelse af den reale disponible indkomst på mellem 1 og 2 pct., i store træk svarende til stigningen i 2001, jf. tabel 3.2. I 2003 vurderes fremgangen at blive en smule mindre, omkring 1 pct., blandt andet som følge af en vis opgang i forbrugerprisstigningen som følge af højere oliepris.

For lønmodtagerfamilier, der bor i egen bolig, er forøgelsen af den reale disponible indkomst lidt langsommere end for lejerne, hvilket skal vurderes på baggrund af, at de stigende ejendomspriser ikke regnes med i indkomsten. Pensionistfamilierne har en lignende indkomstfremgang som lønmodtagerne.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 1,5 pct. i 2002 stigende til 2,3 pct. i 2003 efter en fremgang på anslået 1,1 pct. i 2001.

De reviderede nationalregnskabstal for 3. kvartal 2001 viser, at det private forbrug i de første 3 kvartaler i 2001 har udviklet sig forholdsvist svagt med en år-til-år vækst i forhold til de første 3 kvartaler af 2000 på 0,9 pct.

Faldet i husholdningernes køb af biler gennem de seneste år ser nu ud til at være ophørt efter at have stabiliseret sig på et niveau, der ligger næsten 20 pct. under niveauet for 2000. Forbrugertilliden, målt ved Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator, ligger en smule over niveauet fra før terrorhandlingen d. 11. september efter at være faldet lige efter. Forbrugernes syn på fremtiden synes på den baggrund fortsat at være relativt robust og ikke nævneværdigt påvirket af terrorhandlingen og de efterfølgende militære aktioner. Til sammenligning er forbrugertilliden i EU faldet markant i løbet af 2001 og har kun rettet sig delvist efter 11. september, jf. figur. 3.1a.

Forbrugernes ønske om at købe varige forbrugsgoder har dog ifølge forbrugertillidsindikatoren været vigende. Det kan afspejle, at forbrugerne vil udskyde anskaffelsen af større forbrugsgoder, hvilket må antages at dæmpe forbrugsvæksten på helt kort sigt. Det er dog forventningen, at forbruget vil vokse hurtigere i løbet af 2. halvår 2002, jf. figur 3.1b.

Figur 3.1a. Forbrugertillid i Danmark og EU.	Figur 3.1b. Privat forbrug.

Anm.: Forbrugertilliden i Danmark og EU er sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik, Ecowin, ADAM's databank og egne skøn.

Væksten i det private forbrug i 2002 og 2003 svarer stort set til fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomster. Forbrugsskønnene for 2002 og 2003 indebærer derfor en stort set uændret forbrugskvote i husholdningerne, jf. tabel 3.1.

Sammenlignet med oktoberprognosen er væksten i det samlede private forbrug nedjusteret med 0,1 pct.enhed i 2001 og 0,2 pct.enheder i 2002.

Den svage forbrugsvækst i 2001 er især et udslag af, at bilkøbet faldt med omkring 20 pct. i forhold til 2000. Det sker i forlængelse af et fald på 25 pct. i 2000. I de næste par år ventes bilkøbet imidlertid at vokse noget, specielt i 2003, hvor rentefaldet for alvor slår igennem på forbruget, jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3. Privatforbruget og dets underkomponenter.

	2000	2001		2002		2003
		Okt.	Jan.	Okt.	Jan.	Jan.
	-------------- Realvækst, pct. --------------
Privat forbrug	-0,3	1,2	1,1	1,7	1,5	2,3
- Detailhandelsvarer	1,9	1,7	1,9	1,7	1,2	2,4
- Bilkøb	-25,0	-18,0	-18,0	3,0	4,0	8,0
- Energiforbrug	-4,0	1,5	2,1	1,5	0,7	1,2
- Øvrigt forbrug	1,3	2,3	1,9	1,7	1,7	2,0

Kilde: ADAM's databank og egne skøn.

fortsættes på næste side.