6. Fremskrivning af dansk økonomi til 2010

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Kapitlet præsenterer en summarisk opdateret mellemfristet fremskrivning til 2010 med indregning af de reviderede konjunkturudsigter, en ny befolkningsprognose og de overordnede træk vedrørende offentlige finanser og arbejdsmarkedet i medfør af regeringsgrundlaget.

I fremskrivningen forudsættes en stigning i den private beskæftigelse på 50.000 personer, mens den samlede stigning i beskæftigelsen er 87.000 personer. Inden for rammerne af skattestoppet og nedbringelse af den offentlige gæld muliggør stigningen i beskæftigelsen et vist yderligere finanspolitisk råderum, som beregningsteknisk disponeres til lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og en begrænset årlig vækst i det offentlige forbrug.

Sammenlignet med "En holdbar fremtid – Danmark 2010" fra januar 2001 medfører den reviderede befolkningsprognose en vis nedrevision af udgangspunktet for vækst i beskæftigelsen, hvilket delvist opvejes af en forudsat lidt større stigning i erhvervsdeltagelsen og et lidt større fald i ledigheden. For at realisere dette er det i tillæg til det allerede realiserede fald i afgangen fra arbejdsmarkedet nødvendigt med en ekstra strukturpolitisk indsats.

6.1. Indledning

I dette kapitel præsenteres en opdateret mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi til 2010. De økonomisk-politiske prioriteringer i fremskrivningen tager afsæt i den nye regerings finanslovsforslag og regeringsprogrammet.

De overordnede mellemfristede kriterier for finanspolitikken er fastholdelse af skattestoppet og en holdbar udvikling i de offentlige finanser, som sikrer, at dansk økonomi er velforberedt, når stigningen i antallet af ældre sætter ind efter 2010, jf. boks 6.1.

 

Boks 6.1. Regeringens samfundsøkonomiske målsætninger til 2010.

• Skattestop
• Solide overskud på de offentlige finanser, som sikrer finanspolitisk holdbarhed og en halvering af den offentlige gæld i pct. af BNP fra 2000 til 2010

• Stigning i beskæftigelsen gennem højere erhvervsdeltagelse og lavere ledighed

• Skattelettelser på arbejdsindkomst

• Realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. frem til 2005 og ½ pct. fra 2006 til 2010

• Udlicitering og effektivisering i den offentlige sektor

• Lav og stabil inflation på knap 2 pct. om året

• Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offentlige finanser medfører en gradvis afvikling af udlandsgælden

Fremskrivningen er baseret på de reviderede konjunkturudsigter, en ny befolkningsprognose og de overordnede træk vedrørende offentlige finanser og arbejdsmarkedet i medfør af regeringsgrundlaget [1].

Fremskrivningen er summarisk, og der er udover de angivne ændringer ikke foretaget en revurdering af produktivitetsvæksten i den private sektor, detaljer vedrørende den private sektors sammensætning, udviklingen i mindre delposter på de offentlige finanser eller konsekvenserne af regeringens nye udlændingepolitik.

Formålet er at ajourføre forløbet for de offentlige finanser og beskæftigelse i lyset af de angivne nye oplysninger og økonomisk-politiske ændringer, herunder skattestoppet.

Der er på flere områder tale om en ny strategi, som tager afsæt i en effektivisering af den offentlige sektor og skarpere prioritering af de offentlige udgifter. Målet er endvidere at sikre bedre vækstbetingelser for den private sektor.

Skattestoppet indebærer som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift fastsat i procentstørrelse må stige. Afgifter, som er fastsat i kronebeløb, må heller ikke stige. Desuden lægges loft for den nominelle ejendomsværdiskat. Nominalprincippet for stykafgifter og ejendomsværdiskat indebærer, at indtægterne fra disse områder stiger mindre end BNP og de offentlige udgifter, som med de givne regler automatisk følger med op, når lønninger og priser stiger.

Lav inflation og rente samt forbedringer af arbejdsmarkedet og lavere skatter skal samtidig sikre, at virksomheder og husholdningers økonomiske dispositioner kan foretages effektivt og dermed danne baggrund for en stabil udvikling i vækst og velstand.

Det er regeringens mål, at beskæftigelsen i den private sektor øges betydeligt. I fremskrivningen forudsættes en stigning i den private beskæftigelse på 50.000 personer, mens den samlede stigning i beskæftigelsen er på 87.000 personer.

Hovedparten af stigningen i beskæftigelsen skal sikres ved højere erhvervsdeltagelse. Den demografiske udvikling trækker i modsat retning i endnu højere grad end tidligere ventet, jf. boks 6.2, mens gennemførte reformer af overgangsydelse, førtidspension og efterløn vil give betydelige positive bidrag. Blandt andet i lyset af førtidspensionsreformen er indregnet en lidt større stigning i erhvervsdeltagelsen end tidligere, hvilket delvist opvejer ændringerne i de demografiske forudsætninger.

Boks 6.2. Reviderede beregningsforudsætninger i forhold til DK2010.

• Finanslovsforslag for 2002 er indregnet, herunder udvidelse af barselsorloven
• Ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik er indarbejdet
• Væksten i den internationale økonomi i 2001-02 er nedjusteret markant
• Omlægning af den særlige pensionsopsparing medfører en teknisk nedjustering af den offentlige sektors saldo, men ændrer ikke kravene til finanspolitikken
• Regeringens skattestop og øvrige skattepolitiske initiativer er indarbejdet

Det er nødvendigt med yderligere strukturforbedringer på arbejdsmarkedet for at målet nås. I regeringsgrundlaget er der blandt andet lagt op til en effektivisering af den aktive arbejdsmarkedspolitik med større fokus på direkte jobkvalificerende aktiveringstilbud og flere i privat jobtræning. Formidlingen af job vil også blive effektiviseret. Samtidig skal ungeindsatsen udvides til de 25-29-årige og integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet forbedres.

Inden for rammerne af skattestoppet og gældsnedbringelse sikrer stigningen i beskæftigelsen et vist yderligere finanspolitisk råderum, som disponeres til lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og en begrænset årlig real vækst i det offentlige forbrug.

Skattestoppet indebærer i kraft af nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdiskat et fald i den betalte skat på ¾ pct. af BNP i 2000-niveau [2]. Forudsat at det fornødne råderum er tilvejebragt, vil regeringen reducere skatten på arbejdsindkomst fra 2004. I fremskrivningen er der som en foreløbig beregningsteknisk forudsætning indregnet et beløb til lavere skat på arbejdsindkomst på netto ca. ¼ pct. af BNP fra 2004 og frem. Den mulige størrelsesorden og sammensætningen af en sådan sænkelse af personskatterne vil blive undersøgt nærmere.

Herudover anvendes råderummet på offentlig service, især sundhed og pleje, hvorved udgifterne kan følge med befolkningsgrundlaget og desuden rumme en vis vækst i standarder og dækningsgrader. Der forudsættes en årlig realvækst i det offentlige forbrug [3] på 1 pct. i 2004 og 2005 og ½ pct. i resten af perioden frem til 2010. Det er i historisk sammenhæng forholdsvis lavt og fordrer stram udgiftsstyring og klare prioriteringer inden for de økonomiske rammer.

Skattestoppet spiller en central rolle i forhold til at realisere målsætningen, fordi det lægger op til en skarpere prioritering af udgifterne, som medvirker til at bryde tendensen til drift i de faktiske udgifter i forhold til budgetterne. Med målsætningen om fortsat gældsnedbringelse betyder skattestoppet endvidere, at usikkerheden ved eventuelle negative afvigelser i de samfundsøkonomiske forudsætninger overføres til prioriteringen af de offentlige udgifter frem for beskatningen.

Målretning og effektivisering af den offentlige sektor skal blandt andet ske ved øget digitalisering, større offentlig-privat samspil og flere muligheder for frit valg for brugerne på en række offentlige serviceområder. Samtidig forstærkes processen omkring udlicitering og privatisering af offentlige eller halvoffentlige selskaber, liberaliseringen af forsyningsindustrien fortsættes, mens beskatnings- og subsidieringspolitikken i forhold til erhvervslivet gennemgås med henblik på at sikre en mere effektiv struktur.

Regeringen har endvidere lagt op til strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne med henblik på at styrke væksten i det private erhvervsliv. Allerede i 2002 gennemføres flere initiativer som sigter på at lette de administrative byrder, styrke iværksætterkulturen, mindske de lovgivningsbestemte omkostninger og fremme af nye aflønningsformer.

Hovedtræk af fremskrivningen

I perioden frem mod 2010 vil den økonomiske vækst med stor sikkerhed blive noget svagere end i årene 1993-2000. Det skyldes primært, at der ikke kan forventes mærkbare bidrag fra en yderligere reduktion i ledigheden, som i øjeblikket er den laveste i 25 år [4] I samme retning trækker en mulig tendens til lavere gennemsnitlig arbejdstid som følge af de aftalte arbejdstidsforkortelser i form af flere feriefridage og en ændring i arbejdsstyrkens alderssammensætning. Som gennemsnit over de næste ti år regnes med en realvækst i BNP på ca. 1¾ pct., jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1. Samfundsøkonomiske nøgletal, 1993-2010.

	1993-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	------- Gnst. årlig stigning, pct. -----------
BNP, realt	2,7	1,6	1,9	1,8	1,8
Forbrugerprisdeflator	2,3	2,1	1,6	1,6	1,8
Timeløn	3,7	4,0	3,8	3,8	3,9
	1.000 personer, niveau i slutår				Ændring
Beskæftigede	2.705	2.739	2.756	2.792	87
- Privat sektor	1.882	1.898	1.906	1.932	50
- Offentlig sektor	823	841	850	860	37
Arbejdsstyrke	2.856	2.884	2.906	2.922	66
Ledighed	150	145	150	130	-20
	- Pct. af BNP, niveau i slutår -				Ændring
Offentlig sektors saldo	2,5	2,1	2,1	2,1	-0,4
Betalingsbalance	1,6	3,2	3,5	3,5	1,9
Offentligt forbrug	25,1	25,3	25,4	25,4	0,2
Offentlig ØMU-gæld	46,8	40,1	35,1	24,4	-22,4
Udlandsgæld	13,7	7,1	-0,1	-16,3	-30,1

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

Hovedparten af væksten trækkes af en øget beskæftigelse. I fremskrivningen er forudsat en stigning i den samlede beskæftigelse på 87.000 personer frem til 2010. En stigning i arbejdsstyrken på 66.000 personer giver det største bidrag til beskæftigelsesvæksten, mens lavere ledighed tegner sig for ca. 20.000 personer.

Fremgangen i beskæftigelsen og de finanspolitiske forudsætninger indebærer, at der er udsigt til overskud på de offentlige finanser i størrelsesorden 1½-2½ pct. af BNP. Den offentlige gæld vil med et sådant overskud være nedbragt til under 25 pct. af BNP i 2010.

De forventede overskud på betalingsbalancen medfører, at udlandsgælden kan være fuldt afdraget omkring 2005. Tidspunktet er dog meget usikkert på grund af konjunkturbevægelserne, og fordi der med baggrund i de historiske erfaringer må forventes væsentlige kursreguleringer undervejs.

6.2. Forudsætninger for fremskrivningen

Den internationale økonomi

Efter en kraftig fremgang især i 2000 skønnes svagere vækst i udlandet for 2001 og 2002. Væksten i udlandet ventes på den baggrund at falde fra godt 3½ pct. i 2000 til knap 1½ pct. i både 2001 og 2002, jf. tabel 6.2. I 2003 ventes en ganske pæn vækst i USA og EU, og en samlet vækst i udlandet på godt 2¾ pct., mens væksten forudsættes at aftage til godt 2¼ pct. i 2004. Herefter er væksten forudsat at følge den underliggende vækst i produktionspotentialet.

Verdenshandlen vokser erfaringsmæssigt kraftigere end de enkelte landes produktion, hvilket afspejler virkningerne af øget international arbejdsdeling. Det er derfor forudsat, at eksportmarkedsvæksten ligger højere end væksten i produktionen (BNP) i udlandet. Mervæksten i forhold til udlandets BNP modsvares af en årlig stigning i importkvoten på knap 1 pct.

Højere eksportmarkedsvækst har generelt kun marginal betydning for BNP-væksten i Danmark på mellemfristet sigt. Det skyldes, at BNP-væksten er bestemt af den underliggende vækst i produktionspotentialet. Større vækst i udlandet end forudsat vil derfor på mellemlangt sigt blandt andet slå ud i en forbedring af bytteforholdet, og dermed større mulig vækst i det private forbrug. Modstykket hertil er lavere nettoeksport i mængder (herunder større import), og derfor et tab af markedsandele.

Tabel 6.2. Udlandsforudsætninger.

	1980-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	--------- Årlig realvækst, pct. ----------
BNP 1)	2,5	1,8	2,2	2,1	2,0
Eksportmarkeder 1)	5,9	4,5	4,4	4,2	4,3
Standardiseret importkvote	1,1	0,2	1,3	1,2	0,9
	------------ Årlig vækst, pct. -------------
Timelønninger 1)	5,0	3,1	3,8	3,8	3,6
Prisen på industrivarer 1)	2,5	-0,2	1,3	1,4	0,9
Bytteforhold, varer	0,8	0,4	0,5	0,3	0,4
Brent råoliepris, d.kr.	1,5	-8,0	2,3	2,1	-1,0
Effektiv kronekurs	-0,6	0,7	0,0	0,0	0,2
	------ Pct.enheder, niveau i slutår -----
Statsobligationsrente, 10 år	5,6	5,6	6,1	6,3	6,3
- Tyskland/euroområdet	5,3	5,2	5,5	5,6	5,6
- USA	6,1	5,6	5,9	6,0	6,0

1) Handelsvægtet.Kilde: ADAM's databank, Nationalbanken, OECD, Economic Outlook 70, 2000 og egne beregninger.

Der er ikke forudsat ekstraordinære gevinster eller tab af markedsandele på eksportmarkederne som følge af ændret lønkonkurrenceevne. Det skal ses i lyset af, at der i fremskrivningen er forudsat omtrent uændret lønkonkurrenceevne.

Bytteforholdet for varer antages efter 2003 at blive forbedret med ca. en tredjedel pct. årligt i gennemsnit. Det er en forholdsvis forsigtig videreførelse af den historiske tendens. Modstykket er et vist tab af markedsandele i mængder.

Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser ventes renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland at være 4¾ pct. i både 2001 og 2002, mens der skønnes en stigning til ca. 5¼ pct. i 2003 på grund af den ventede kraftigere vækst. Frem til 2006 er forudsat en yderligere stigning til godt 5½ pct.

Det dansk-tyske rentespænd for 10-årige statsobligationer har siden efteråret 2000 i gennemsnit været ca. 0,30 pct.enhed. Det er ca. 0,15 pct.enhed mere end ventet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Rentespændet forudsættes øget til ca. 0,65 pct.enhed frem mod 2005. Det svarer til en mérrente på ½ pct.enhed sammenlignet med skønnet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Det mellemfristede rentespænd er fastlagt ud fra historiske sammenhænge mellem rentespænd, inflationsforskelle og andre forhold af betydning siden 1982, jf. Finansredegørelse 2000.

Arbejdsmarkedet og produktionsmulighederne

Det er forudsat, at arbejdsstyrken vokser med 66.000 personer fra 2000 til 2010, mens ledigheden gradvist reduceres fra et årsniveau på ca. 5¼ pct. af arbejdsstyrken i 2000 til 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2010, svarende til 20.000 personer.

En væsentlig del af bidraget til øget erhvervsdeltagelse vil komme fra gennemførte reformer af blandt andet overgangsydelse, efterløn og førtidspension, hvortil tilgangen under ét er faldet betydeligt. Men yderligere strukturforbedringer på arbejdsmarkedet er nødvendige for at målet nås. I regeringsgrundlaget er der foreløbigt lagt op til, at en mere målrettet aktivering, bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, mere effektive uddannelsesforløb, effektivisering af arbejdsformidlingen m.m. skal medvirke til at øge arbejdsstyrken og mindske ledigheden.

Forudsætningen om et ledighedsniveau på 4½ pct. af arbejdsstyrken indebærer, at ledigheden altovervejende er af kortere varighed og modsvares af jobskifte og særlige forhold som dagpenge under ferie, midlertidig hjemsendelse, supplerende dagpenge m.v. Det vil stille store krav til arbejdsmarkedets funktionsmåde. Skal et så lavt ledighedsniveau realiseres som gennemsnit, vil det også kræve, at længerevarende konjunkturtilbageslag undgås i perioden frem til 2010.

Et forudsat fald i den gennemsnitlige arbejdstid frem mod 2010 reducerer isoleret set det effektive arbejdsudbud i fremskrivningen. Faldet i arbejdstiden skyldes blandt andet aftalte arbejdstidsforkortelser i form af flere feriefridage i forbindelse med de seneste overenskomster. Desuden trækker ændringer i befolkningens alderssammensætning i retning af en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid.

På trods af faldet i arbejdstiden vil stigende arbejdsstyrke og faldet i ledigheden indebære, at antallet af udførte arbejdstimer vokser med knap ½ pct. fra 2000 til 2010, jf. tabel 6.3.

Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2 pct. årligt i perioden 2000-10, hvilket er i overensstemmelse med den historiske udvikling siden 1980. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat, regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på ca. 1¾ pct. om året. Sammen med det stort set uændrede antal udførte arbejdstimer medfører det en fremgang i produktionskapaciteten på gennemsnitligt omtrent 1¾ pct. årligt.

Tabel 6.3. Bidrag til vækst i antal udførte arbejdstimer.

	1993-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	---------- Ændring 1.000 personer -----------
Arbejdsstyrke	-30	29	21	17	66
	- 1.000 personer, niveau i slutår -				Ændr.pct
Arbejdsstyrke	2.856	2.884	2.906	2.922	2,3
	---- Gnst. timer pr. person ------
Årlig arbejdstid	1.544	1.527	1.519	1.502	-2,7
	----------- Mio. timer -------------
Samlet arbejdsudbud	4.408	4.404	4.414	4.390	-0,4
	------ Pct. af arbejdsstyrken ------				Ændring
Ledighed	5,3	5,0	5,2	4,5	-0,8
	----------- Mio. timer ----------				Ændr.pct
Udførte arbejdstimer	4.176	4.182	4.186	4.194	0,4

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

fortsættes på næste side.

Fodnoter

[1]Fremskrivningen er i perioden efter konjunkturårene baseret på et strukturelt balanceret vækstforløb med specifikke krav til virkningen af den økonomiske politik. Der er ikke forsøgt skønnet over tidsprofilerne for konjunkturbevægelser.

[2]Virkningerne på det opgjorte skattetryk – skattebetalinger i pct. af BNP – er lidt mindre når det opgøres i 2010-niveau, idet mindrestigninger i afgifterne også dæmper vækstraten i BNP. Effekten på det opgjorte skattetryk er derfor knap ½ pct., mens den resterende del af effekten på de offentlige finanser på godt ¾ pct. af BNP måles som en stigning i udgifternes andel af BNP (som følge af det teknisk set lavere BNP).

[3]Nationalregnskabets opgørelse over fordelingen af væksten i det offentlige forbrug på vækst i henholdsvis pris og mængde kan rent teknisk vise sig at være anderledes end forudsat, hvilket imidlertid er uden betydning for de offentlige finanser og forløbet i øvrigt. Fremskrivningen indebærer, at det offentlige forbrug i løbende priser vokser i omtrent samme takt som BNP. Overholdelse heraf er på dette område den afgørende forudsætning.

[4]Sammenlignet med 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne påvirkes den registrerede ledighed blandt andet af indførelse af dagpengeret for selvstændige og dimittender samt mulighed for supplerende dagpenge og feriedagpenge. Selv med samme arbejdsmarkedssituation vil ledighedstallene af den grund være højere i dag. Desuden var det lavere registrerede ledighedsniveau i slutningen af 1960'erne formentligt en del lavere end det (holdbare) niveau, der er foreneligt med stabil inflation.