Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige2  af  7Næste

1. Finanslovforslaget for 2003


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Det går godt i Danmark, og der er tillid til dansk økonomi. Der er overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Ledigheden er lav, og der er udsigt til økonomisk vækst.

De gode tider skal udnyttes. Regeringsgrundlaget Vækst, velfærd og fornyelse opstiller klare mål for udviklingen af det danske samfund og dansk økonomi.

Regeringen gennemførte hurtigt et omfattende program for de første 100 dage. Der blev gennemført en markant omprioritering i forbindelse med finansloven for 2002. Sygehusene blev styrket, indsatsen for de ældre fik et tiltrængt løft, stigningen i skatter og afgifter blev stoppet, og der blev gennemført en konkurrenceevnepakke til gavn for virksomhederne og dansk økonomi.

Finanslovforslaget for 2003 tager næste skridt mod indfrielse af regeringsgrundlaget. Velfærden skal forbedres, der skal investeres i fremtiden og dermed ydes et bidrag til det langsigtede vækstpotentiale i Danmark, jf. regeringens vækststrategi Vækst med Vilje.

De første 100 dage

  • Penge til sygehuse
  • Penge til ældre
  • Penge til konkurrenceevne
  • Penge til forskning
  • Annullering af skattestigninger
  • Skattestop
  • Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser
  • Omkostningsdækning i skattesager
  • Omlægning af særlig pensionsopsparing
  • Frit valg – pengene følger patienten
  • Frit valg på hjemmehjælpsområdet
  • 1-års fleksibel barselsorlov
  • Frit valg af plejehjem/-bolig
  • Moderniseret hjemme-PC ordning
  • Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser
  • Udlændingepakke
  • Hårdere straffe for vold
  • Regelforenkling
  • Nedlæggelse af overflødige råd og nævn
  • … og mange flere….

Se bl.a. www.stm.dk og www.fm.dk

Finanslovforslaget for 2003 fortsætter linien fra finansloven for 2002. Regeringen prioriterer forbedringer af den borgernære service og investeringer i fremtiden. Vel at mærke uden at skatter og afgifter sættes i vejret.

Nye initiativer skal gennemføres inden for rammerne af en holdbar finanspolitik, hvor den offentlige gæld nedbringes. Det stiller krav om en klar prioritering af de offentlige udgifter. Når enderne skal mødes, er det ikke længere en løsning blot at sætte skatter og afgifter op. Viljen til styret vækst og undladelse af stigninger i skatter og afgifter tvinger både regeringen og de ansvarlige i kommuner og amter til at vende hver krone og sikre, at pengene bruges der, hvor de gør mest gavn.

Hovedprioriteter på FFL03

  • Bedre uddannelser
  • Kvalitet i forskning og innovation
  • Udbredelse og anvendelse af IT
  • En indsats for de svageste
  • Flere boliger til unge under uddannelse
  • Fremadrettet kulturpolitik
  • Nyorientering af udviklingsbistanden, herunder miljø

Regeringens prioriteter realiseres i kommuneaftalerne og finanslovene. Kommuneaftalerne og finanslovforslaget skal derfor ses i sammenhæng. Der vil i 2003 blive omprioriteret inden for de samlede udgifter. Regeringen igangsætter nye initiativer for i alt 5½ mia.kr. i stat, amter og kommuner.

Kommuneaftalen giver plads til en vækst på 3 mia.kr. som blandt andet skal gå til sygehusene, folkeskolen, de svage grupper mv. i kommuner og amter i 2003. Hertil kommer eventuelle uforbrugte midler fra puljen til sygehusene på 1½ mia.kr. fra finansloven for 2002. Af væksten til serviceforbedringerne i kommuner og amter er ½ mia.kr. finansieret gennem omprioriteringer og effektivisering i staten.

I 2003 vil regeringen især fokusere på uddannelser og forskning. Folkeskolen skal styrkes, der skal gennemføres en universitetsreform og en reform af forskningsområdet. IT skal udbredes og nyttiggøres i den enkeltes hverdag og i kontakten med det offentlige. Kulturen skal have et løft.

Vores fælles ansvar for de svageste skal udbygges.

Skattestoppet betyder…
Borgere og virksomheder har sparet mere end 3 mia.kr. i skatter og afgifter siden re-geringens tiltræden. Ingen skat eller afgift sættes op, og ejendomsværdiskatten er låst på 2002-niveauet. Regeringen vil desuden søge tilslutning til at sikre, at grundejerne ikke rammes uforholdsmæssigt i 2003 som følge af de meget betydelige stigninger i ejendomsvurderingerne.

På statens område omprioriteres for i alt 2½ mia.kr. til nye initiativer. Initiativerne målrettes primært fremadrettede initiativer inden for forskning, uddannelse, IT, kultur, ungdomsboliger og private udlejningsboliger samt indsatsen for de svageste. Derudover omprioriteres der inden for ulandsbistanden, hvor blandt andet miljø og god regeringsførelse gives øget prioritet.

Prioriteringen af den borgernære service i henholdsvis finanslovforslaget og kommuneaftalerne medfører en forventning om, at der i 2003 vil blive yderligere 3.000 offentligt ansatte. Udviklingen i 2003 ligger således i forlængelse af udviklingen i 2002, hvor der skønnes en vækst på 6.000 offentligt ansatte.

Nye initiativer og finansiering i 2003

Finansiering  Mia.kr.
Samlet vækst i offentligtforbrug (0,7 pct.)1) 
Effektivisering og omprioritering i staten   3,0
Finansiering i alt  
Nye initiativer 
Vækst i kommuner og amter  3,0
   Amter (sygehuse mv.)  1,6
   Kommuner (folkeskole mv.)  1,4

Nye initiativer i staten

  • Bedre uddannelser
  • Forskning og innovation 
  • Udbredelse og anvendelse af IT 
  • En indsats for de svageste
  • Flere boliger til unge under uddannelse
  • Fremadrettet kulturpolitik
  • Nyorientering af udviklingsbistanden
  • Øvrige initiativer
Nye initiativer i alt  

1) I regeringens langsigtede økonomiske strategi frem mod 2010 er der inden for den samlede vækst i samfundsøkonomien skabt råderum til en realvækst i det offentlige forbrug på 1,0 pct. i gennemsnit om året fra 2002 til 2005 og på ½ pct. i gennemsnit om året fra 2006 til 2010. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes at udgøre 1,3 pct. i 2002 og 0,7 pct. i 2003, dvs. i gennemsnit 1,0 pct. om året i 2002 og 2003 som forudsat. Realvæksten på 0,7 pct. i 2003 svarer til 2½ mia.kr.

Flere offentligt ansatte er en konsekvens af serviceforbedringer. Det er der afsat plads til inden for rammerne af regeringens langsigtede økonomiske strategi frem mod 2010, ligesom der er afsat plads til en vækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. i 2003. Det svarer til 2½ mia.kr.

Regeringens visioner for udvikling og modernisering fremgår af det fremlagte moderniseringsprogram, herunder reformprogrammet Velfærd og valgfrihed.

Udbredelse af borgernes frie valg skal medvirke til at styrke de bedste institutioner og tilskynde de mindre gode til at lære af de bedste. Dermed kan der skabes mere tilfredshed for de samme penge. Regeringen ser borgernes aktive anvendelse af det frie valg som et centralt redskab for udviklingen af en lydhør og effektiv offentlig sektor.

Afbureaukratisering skal frigøre ressourcer til velfærd. Der kan fås mere service for de samme penge, hvis centrale regler og direktiver blødes op. Regeringen har påbegyndt en sanering af råd og nævn og vil gennemføre en omfattende regelforenkling i den offentlige sektor. Samtidig skal den digitale forvaltning udbredes, så dagligdagen bliver lettere for borgere og virksomheder, og forvaltningen effektiviseres.

Regeringen anser det som sin pligt at sikre, at hver en skattekrone udnyttes effektivt og anvendes bedst muligt.

Forrige2  af  7Næste