Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Finanslovforslaget for 2003 danner den økonomiske ramme for regeringens politik på en række vigtige områder i 2003 og budgetoverslagsårene 2004-2006. Her skal sikres muligheder for at igangsætte de mange reformer og omprioriteringer, som fremgår af regeringsgrundlaget, og som skal forhandles med Folketingets partier.
Regeringens hovedprioriteter på finanslovforslaget for 2003 er:
- Bedre Uddannelser
- Kvalitet i forskning og innovation
- Udbredelse og anvendelse af IT
- En indsats for de svageste
- Flere boliger til unge under uddannelse
- En fremadrettet kulturpolitik
- Nyorientering af ulandsbistanden, herunder miljø
Udover de 7 hovedprioriteter vil regeringen prioritere en række områder som f.eks. iværksættere, private udlejningsboliger, miljø, hårdere straffe for vold, grænsehandel, investeringer mv.
De nye initiativer i kommuneaftalerne og på finanslovforslaget for 2003 finansieres dels af væsentlige omprioriteringer på årets finanslovforslag, dels af det råderum som skabes af en begrænset vækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. Denne vækst ligger inden for rammerne af regeringens mellemfristede mål for den økonomiske politik frem mod 2010.
Blandt de væsentligste omprioriteringer på årets finanslovforslag er:
- Tilskud til erhvervslivet omlægges og målrettes. I stedet prioriteres en styrket indsats for forskning og innovation samt iværksættere.
- Overkompensation til erhvervslivet for betalte CO2-afgifter afvikles. Også disse midler målrettes primært til øget forskning og innovation.
- Deltagerbetalingen på VUC forhøjes, og Statens voksenuddannelsesstøtte målrettes. Midlerne anvendes blandt andet til mere IT i folkeskolen.
- Der flyttes midler fra blandt andet byfornyelse til nybyggeri af boliger for unge under uddannelse og øget privat udlejningsbyggeri.
- Der sker en række omprioriteringer inden for uddannelsesområdet, som flytter fokus i retning af styrket indhold. Der tilføres desuden midler til tværgående uddannelsesinitiativer.
- Der vil ske en nyorientering af midlerne til udviklingsbistanden med øget fokus på miljø og god regeringsførelse.
- Der frigøres desuden midler som følge af blandt andet færre flygtninge og som led i indsatsen for Flere i arbejde. De frigjorte midler går til at finansiere en række initiativer, herunder indsatsen for de svageste.
Dertil kommer finansiering som følge af generelle effektiviseringskrav og omprioriteringer inden for ministerområder.
Bedre Uddannelser
Regeringen vil styrke uddannelsessystemet på alle niveauer. På finanslovforslaget er afsat midler til forbedringer af ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelserne. Regeringen har fremlagt en handlingsplan om Bedre Uddannelser som oplæg til forhandlingerne.
Reserve til Bedre Uddannelser
Reserven er indbudgetteret på henholdsvis Undervisningsministeriets, Videnskabsministeriets og Kulturministeriets område og finansierer nye initiativer og generelle forbedringer.
Handlingsplanen indeholder blandt andet forslag om øget faglighed, fagligt solide og profilerede uddannelser, øget fleksibilitet, styrkelse af innovation og iværksætterkultur, styrkelse af det frie valg, øget fokus på de kompetencer de færdiguddannede kommer ud med, samt oplæg til reformer af uddannelserne på alle niveauer.
Det danske uddannelsessystem
Danmark har nogle af verdens højeste uddannelsesudgifter ift. BNP. Kvaliteten i uddannelsessystemet skal løftes gennem en bedre og mere målrettet udnyttelse af res-sourcerne på uddannelsesområdet.
Bedre uddannelser skal sikres blandt andet gennem omprioriteringer og effektiviseringer inden for det statslige uddannelsesområde.
Bedre Uddannelser
- Reform af gymnasier
- Fornyelse af merkantile erhvervsuddannelser
- Faglig opgradering af mellemlange videregående uddannelser
- Nye tilbud om videreuddannelse for voksne
- Reform af universitetsuddannelserne
- Øget erhvervsorientering for kulturuddannelser
- Fokus på naturvidenskab, uddannelsesvejledning, IT, iværksætterkultur mv.
Regeringen har valgt at reservere en stigende del af uddannelsesmidlerne til omprioritering. Dermed sikres et råderum til nye initiativer, der forbedrer kvaliteten i uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne modtager under ét de samme penge som hidtil forudsat, men med et stærkere fokus på udviklingen af uddannelserne.
Udover denne omprioritering er der på finanslovfor-slaget for 2003 afsat en ny særlig reserve til tværgående uddannelsesinitiativer på 215 mio.kr. årligt i 2003-06.
Folkeskolen
Regeringen vil styrke fagligheden i folkeskolen, som er grundstenen i det danske uddannelsessystem. I folkeskolen er et højt indlæringsniveau afgørende for Danmarks fremtid som vidensamfund. Fremtidens folkeskole skal være faglig, fleksibel og fremadrettet.
Elevernes færdigheder i dansk og matematik skal styrkes gennem flere timer på 1.-3. klassetrin, undervisningen i fremmedsprog påbegyndes tidligere, og undervisning i historie og naturfag styrkes. Samtidig indføres den faseopdelte skole med forbedrede muligheder for at tilpasse undervisningen til det enkelte barns forudsætninger.
Initiativer i folkeskolen
- Indsats for at gøre børn parate til folkeskolen
- Flere timer i dansk og matematik
- Tidligere start på fremmedsprog
- Styrkelse af naturfag og historie
Ressourcerne til den styrkede faglighed skal blandt andet findes gennem øget effektivitet og regelforenkling i folkeskolen. Det skal være lettere at lave holddannelser på tværs af klasser og klassetrin, fælles skoleledelse, ”rullende skolestart” osv.
Regeringen vil udarbejde en strategi for bedre integration af IT i undervisningen i folkeskolen. Der er afsat ca. ½ mia.kr. til formålet i perioden 2003-2006.
Styrket fleksibilitet i folkeskolen
- Holddannelse på tværs af klassetrin
- Fælles skoleledelse· Rullende skolestart
- Mere fleksibel personaleudnyttelse
- Mere fleksible skoledistrikter
- Andre uddannede kan indgå i skolens arbejde
Renovering af folkeskoler
For at skabe de rigtige fysiske rammer i folkeskolen afsættes i 2003 en lånepulje. Kommunerne kan låne 40 pct. af anlægsudgifter til forbedringer af folkeskolerne.
Regeringen foreslår, at udbredelsen af IT i folkeskolen finansieres med omprioriteringer på uddannelsesområdet. F.eks. målrettes voksenuddannelsesstøtten mod formel kompetencegivende uddannelse, ligesom amternes muligheder for fastsættelse af egenbetaling for deltagelse i VUC-kurser øges.
Universitetsreform
Regeringen vil forhandle universitetsreform med Folketingets partier med udgangspunkt i følgende temaer:
- Styringsreform
- Ledelsesreform
- Institutionsreform
- Uddannelsesreform
Regeringen vil i folketingssamlingen 2002/03 fremsætte lovforslag til en ny universitetsreform i forlængelse af de igangværende forhandlinger.
Bevillinger til forskning mv. 2003-05
1) Jf. Budgetoversigt 3, august 2002
Reformens hovedsigte er at give universiteterne øgede frihedsgrader, som skal modsvares af større ansvar, herunder for eksempel indførelse af fleksible ejerformer. Ledelsen på universiteterne skal styrkes markant, og statens styring af universiteterne skal bestå i mere enkle og fleksible rammer, hvor universiteterne forpligtiger sig til at sikre de målsætninger, som er væsentlige for både dem selv og samfundet. Universitetsreformen medfører merudgifter, som foreslås finansieret af reserverne til uddannelsesinitiativer.
Reformen af universiteterne skal udover at styrke kvalitet, kompetenceprofiler og faglighed i uddannelserne sikre bedre rammer for de kommende års prioritering af forskningen.
Forskning og innovation bedre end tilskud
Regeringen vil styrke både den private og den offentlige indsats inden for forskning og innovation, herunder sikre at ny viden også anvendes i erhvervslivet.
Regeringen har derfor afsat nye bevillinger til fremtidsrettet forskning og innovation for i alt ca. 3¼ mia.kr. i perioden 2003-2005 på finanslovforslaget for 2003. Tilførslen af midler til forskningsområdet genopretter indsatsen på forskningsområdet i budgetoverslagsårene, dvs. årene 2004-2005. Bevillingerne fastholdes på niveau med 2002, hvor staten anvendte ca. 9,4 mia.kr. til forskning og udvikling.
UMTS-udmøntning fra 2002
Partierne bag forliget om salg af mobiltelefonlicenser blev i marts 2002 enige om fordelingen af i alt 0,9 mia.kr. af provenuet fordelt over fire år, hvor ½ mia.kr. vedrører perioden 2003-2005. De 0,9 mia.kr. anvendes til:
- Frie forskningsmidler
- Særlig indsats inden for naturvidenskab og teknik
- Jysk-fynsk IT-satsning· Digital forvaltning
- IT-forskning· Yngre forskere
- Digitalisering af kulturarven
Regeringen vil ifm. FFL03 forhandle om yderligere 1,2 mia.kr. af UMTS-provenuet for perioden 2003-2005.
Også erhvervslivet har mere gavn af forskning og innovation end af direkte tilskud. Regeringen foreslår derfor, at forskningsmidlerne skaffes ved at nedlægge en række erhvervstilskudsordninger på blandt andet Videnskabsministeriets, Fødevareministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets områder, samt ved en afskaffelse af overkompensationen af CO2.
De nye penge skal blandt andet sikre kontinuitet i forsknings- og innovationsbevillingerne blandt andet som følge af, at bevillingerne til en række midlertidige programmer mv., som blev igangsat i løbet af 1990’erne, udløber i disse år.
Samtidig vil regeringen fremlægge forslag til en forskningsreform, som gennem bedre strukturer og mere åben konkurrence om midlerne skal medvirke til at optimere de samfunds- og erhvervsmæssige resultater af forskningen.
Afvikling af erhvervsstøtteordninger
Når de bedre strukturer er på plads, vil regeringen arbejde for at skaffe et råderum til at løfte de samlede offentlige midler til forskning og innovation yderligere, jf. også signalet i Det Europæiske Råds erklæring herom på topmødet i Barcelona.
Regeringen vil forhandle med Folketingets partier om prioriteringen af midlerne på forskningsområdet, herunder med forligskredsen bag UMTS-forliget.
Regeringen vil gennemføre en omlægning af sektorforskningsområdet med udgangspunkt i den gennemgang, som Danmarks Forskningsråd offentliggjorde i maj 2002. Hen over efteråret 2002 vil regeringen således formulere en ny samlet politik for sektorforskningen, tage skridt til at gennemføre strukturændringer på området samt pege på forskellige måder at overflytte midler fra sektorforskningen til den frie forskning.
Det er regeringens mål, at der skal skabes langt bedre rammer for samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Langt flere unge skal have tilbud om forløb, hvor der er mulighed for alternative karrierer gennem forskning og uddannelse på højt niveau. Flere unge skal gå forskervejen, og det sker bedst i et tæt og udfordrende samarbejde med moderne virksomheder.
Moderniseret hjemme-PC ordning
Der er indført en moderniseret hjemme-PC ordning og skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation til at fremme anvendelsen af IT og øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Videndeling skal styrkes, så nye resultater hurtigere kan finde praktisk anvendelse. Flere højt uddannede unge skal tilskyndes til at starte egne videnstunge virksomheder.
Iværksættere
Der er på finanslovforslaget afsat en reserve på i alt 200 mio.kr. i perioden 2003-2006 som opfølgning på regeringens kommende iværksætterhandlingsplan. Handlingsplanen vil bl.a. fokusere på:
- Den danske iværksætterkultur
- Iværksætternes adgang til finansiering
- Rådgivningsindsatsen målrettet iværksætterne
- Udnyttelse af offentlig forskning til flere iværksættere
Det er regeringens mål, at Danmark i år 2010 ligger i den europæiske elite på iværksætterområdet. Målet er, at flere vælger at starte deres egen virksomhed, og at flere overlever de første svære år og hurtigere kommer ind i et vækstforløb. Regeringen fremlægger derfor en handlingsplan for flere iværksættere i november 2002.
Udbredelse og anvendelse af IT
Globaliseringen og internationaliseringen betyder, at højteknologi hele tiden bliver vigtigere, når Danmark skal konkurrere med udlandet. Det samfund, der er bedst til at bruge ny teknologi, vil klare sig bedst.
Regeringens IT-politik er derfor fokuseret på tre hovedområder. Den skal bidrage til at:
- Skabe vækst i dansk erhvervsliv
- Reformere den offentlige sektor
- Kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund
Mange borgere og virksomheders kontakt til det offentlige kan fremover ske pr. computer, så der bliver bedre tid til kerneopgaverne og til at betjene dem, der har behov for hjælp. Derved udnyttes skatteborgernes penge bedre, borgerne skal ikke være afhængige af korte åbningstider hos offentlige myndigheder, og det bliver nemmere at finde information, når det passer borgeren.
IT-forskerpark
Ørestaden skal være et vækstcenter på IT-området, bl.a. ved at skabe en ny forskerpark i området, hvor forskere og iværksættere kan udvikle og realisere nye ideer. Regeringen ønsker desuden at bidrage aktivt til, at det spændende samarbejde Crossroads Copenhagen mellem virksomheder og offentlige institutioner i Ørestad bliver en succes.
Hvor borgerne i dag står i kø hos det offentlige, skal der fremover gives nemme IT-tilbud til alle, som kombinerer tryghed og sikkerhed. Samme ubureaukratiske principper skal gælde for virksomhederne, der i dag døjer med administrativt bøvl.
Der er på finanslovforslaget afsat samlet godt 100 mio.kr. over 4 år til projekter, der fremmer digitalisering i staten.
Erhvervsportal
Erhvervsportalen skal fra primo 2003 give virksomhederne bedre overblik over krav og tilbud fra det offentlige og mulighed for at klare mellemværender med flere myndigheder på én gang direkte over nettet. Der blev med FL02 afsat i alt 80 mio.kr. til udvikling af nye internettjenester, der letter erhvervslivets administrative byrder. Alle de nye tjenester skal tilbydes portalens brugere. Der er med FFL03 afsat i alt yderligere 15 mio.kr. til drift af portalen over de kommende fire år. Formålet med portalen er at lette erhvervslivets administrative byrder.
Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal støtte virksomhederne i omstillingen til nye digitale forretningsprocesser. Regeringen har ligeledes besluttet at etablere en Erhvervsportal med henblik på at give virksomhederne en samlet indgang til de offentlige myndigheder.
Regeringen vil prioritere IT-sikkerhed højt og sikre en større udbredelse af IT-sikkerhedsløsninger. Der er afsat midler til at fremme udviklingen af en digital signatur, som kan anvendes af både stat, kommuner og amter, og som skal gøre det muligt for borgerne og virksomhederne at kommunikere digitalt og sikkert med de offentlige myndigheder. Den digitale signatur forventes tilgængelig primo 2003.
Digital signatur
En digital signatur giver mulighed for, at borgerne og virksomhederne kan kommunikere elektronisk med det offentlige på en forsvarlig måde.
Regeringen vil som opfølgning på sin IT-handlingsplan og inden for rammerne af UMTS-reserverne afsætte midler til nye IT-initiativer.
Social- og sundhedsområdet
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti udmøntet en pulje på 150 mio.kr. i 2002 til forbedringer på social- og sundhedsområdet.
- Influenzavaccination for ældre
- Efterlevelseshjælp
- Forebyggelse af astma hos børn
- Register for knoglemarvsdonorer
- Udvidelse af ledsageordningen
- Hjælp til sklerosepatienter
Flere initiativer fortsætter i 2003.
Det er også regeringens ambition, at endnu flere unge rustes med stærke IT-færdigheder og viden inden for andre nye teknologier, der giver udfordringer og gode muligheder for succes på arbejdsmarkedet.
En indsats for de svageste
Et samfund som det danske skal blandt andet måles på, hvordan vi behandler de svageste. Regeringen prioriterer indsatsen overfor de svageste højt.
Der findes i Danmark en gruppe mennesker, der ikke har fundet sig til rette i samfundet. De lever et liv på kanten eller helt ved siden af. Det er et fælles ansvar at sørge for de svageste grupper i samfundet. Stofmisbrugerne, de prostituerede, de hjemløse, alkoholikerne og de svageste sindslidende – mennesker der lever på skyggesiden af samfundet.
På finanslovforslaget indbudgetteres satspuljen, som i 2003 er på ca. 600 mio.kr. i alt. Samlet rummer satspuljen mere end 2 mia.kr. i hele perioden 2003-2006, som blandt andet kan gå til at forbedre forholdene for de svage grupper.
Fælles ansvar for de svageste
- Satspulje
- Psykiatriaftale
- Behandlingsgaranti for narkomaner
- Ekstra 50 mio.kr. årligt til udmøntning af handlingsprogrammet om det fælles ansvar
Regeringen vil søge tilslutning til, at psykiatriaftalen forlænges for en ny tre-årig periode. Psykiatriaftalen bør blandt andet målrettes børne- og ungdomspsykiatrien. Regeringen vil søge tilslutning til at afsætte midler fra satspuljen til indførelse af en behandlingsgaranti for motiverede stofmisbrugere. Behandlingsgarantien vil være et væsentligt skridt i retning af at forbedre indsatsen for denne gruppe.
Derudover vil regeringen afsætte årligt 150 mio.kr. inden for satspuljen til initiativer, der forbedrer vilkårene for de svage grupper, herunder hjemløse.
Endelig afsætter regeringen udover satspuljemidlerne ekstra 50 mio.kr. årligt i 2003-2006 til udmøntning af handlingsprogrammet om det fælles ansvar.
Flere boliger til unge under uddannelse
Boligområdet er i dag præget af manglende mobilitet og manglende udbud. Igen i år vil vi opleve unge, der skal starte på en uddannelse, stå uden bolig. Regeringen har derfor valgt at omprioritere de offentlige midler inden for boligområdet.
Omprioriteringen betyder, at de offentlige midler i mindre grad skal gives til personer, der allerede har en bolig eller til boligformer, der i forvejen er attraktive. Midlerne går til flere boliger, primært til unge under uddannelse. Ungdomsboliger
Der afsættes i alt 1 mia.kr. til boliger til unge under uddannelse i 2003-2007. Ungdomsboligerne skal primært opføres i de store uddannelsesbyer.
Regeringen vil derfor omprioritere midler fra byfornyelsen til initiativer, der skaffer flere boliger til unge under uddannelse. Regeringen vil nytænke boligpolitikken, så flere bygherrer vil være interesseret i at bygge ungdomsboliger og byde på opgaven. Det kan f.eks. være fonde, private investorer, selvejende institutioner mv. Der er brug for alle hænder til at skaffe boliger til uddannelsessøgende.
Privat boligbyggeri
Regeringen vil iværksætte nye initiativer for at fremme det private udlejningsbyggeri:
- Økonomiske incitamenter til pensionsinstitutter og privat investorer til at opføre privat udlejningsbyggeri
- Mulighed for at pensionsinstitutterne kan frasælge en andel af nyopførte lejligheder til ejerlejligheder mod, at den resterende andel skal udlejes i mindst 20 år
- Mulighed for at tage markedsleje for nyindrettede taglejligheder i uudnyttede tagetager
Regeringens nye initiativ ventes at medføre 3.500-4.000 nye boliger til unge under uddannelse. Sammen med de forventede 500 almene ungdomsboliger pr. år, det vil sige i alt ca. 2500 almene ungdomsboliger over de kommende 5 år, vil der i de kommende år blive givet tilsagn om godt 6.000 boliger.
Privat udlejningsbyggeri
Der skal gives bedre muligheder for byggeri af private udlejningsboliger. Siden begyndelsen af 1990’erne har det private udlejningsbyggeri været yderst begrænset med undtagelse af luksusbyggeri. For at få gang i byggeriet er det nødvendigt at skabe økonomisk tilskyndelse for pensionsinstitutter og andre private investorer til at igangsætte byggeri af private udlejningsboliger.
Der er på finanslovforslaget afsat midler til privat udlejningsbyggeri, som finansieres gennem yderligere omprioriteringer inden for boligområdet.
Initiativerne vil øge boligudbuddet og skabe større ligevægt mellem de forskellige boligformer. Det vil øge mobiliteten blandt beboerne.
Initiativerne til fremme af ungdomsboliger og privat udlejningsbyggeri indgår som en del af regeringens samlede boligpolitiske oplæg, der skal forbedre balancen på det samlede boligmarked.
En fremadrettet kulturpolitik
Kulturområdet styrkes i 2003 gennem initiativer, der gavner talentudviklingen i den skabende kunst, filmområdet, forskning på de kulturbærende institutioner, uddannelsesområdet og medieområdet.
Hovedpunkter i medieaftalen
- Privatisering af TV2/Danmark
- Udlægning af 21 pct. af DR’s produktion til uafhængige producenter
- Fastfrysning af licensen
- Brud på DR’s monopol på landsdækkende radio
- Styrkelse af kommercielt lokal-tv og opretholdelse af støtten til græsrods-tv
- Ansvarsfuld liberalisering af reklamereglerne
- Digitalisering af TV-sendenet
Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for den skabende kunst. Derfor afsættes der i perioden 2003 til 2005 40 mio.kr. årligt til nye initiativer, der skal sikre øget kunstnerisk aktivitet og udvikling af talenter fortrinsvis inden for litteratur og musik samt på tværs af de traditionelle kunstneriske udtryksformer.
Oplæg til filmaftale
Dansk film har haft stor succes de senere år og har høstet stor international anerkendelse til gavn for Danmarks kulturelle image. Det gælder f.eks. film som ”Dancer in the Dark”, ”Festen” og ”Italiensk for begyndere”. Filmområdet er samtidig et eksempel på, hvordan et effektivt samspil mellem offentlige og private midler kan være til gavn for begge parter. Regeringen vil gerne bidrage til, at denne udvikling fortsætter, og afsætter i alt 100 mio.kr. ekstra til filmområdet i perioden 2003-2006.
Der afsættes i alt 100 mio.kr. i 2003-2006 til dansk film for at konsolidere og videreudvikle dansk films succes både med hensyn til produktion og langsigtet talentudvikling. Regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en politisk aftale på filmområdet.
Regeringen har indgået en ny medieaftale, der sikrer danskerne konkurrencedygtige radio- og tv-stationer, som kan levere programmer og tjenester af høj kvalitet. Med medieaftalen skabes den rette balance mellem behovet for at styrke public service og dermed dansk sprog og kultur på den ene side og på den anden side behovet for at skabe de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor, der kan møde de udfordringer, der skabes af den teknologiske udvikling og den stigende globalisering af mediemarkedet.
Dansk bidrag til global udvikling og miljø
Danmark vil også i 2003 være i det absolutte førerfelt, når det gælder bistand til udviklingslandene. Hver dansker betaler ca. 2.500 kr. om året til ulandsbistand. Bistanden skal være effektiv. Det er en pligt at sikre, at pengene går til de rigtige formål. Succeskriteriet for indsatsen må ikke være opfyldelse af udgiftsmål. Bevillingsniveauet i 2002 fastholdes i 2003.
”Good governance” i bistandspolitik
Danmark lægger vægt på, at modtagerlandene respekterer grundlæggende krav om god regeringsførelse, overholdelse af menneskerettigheder og demokrati, som er en forudsætning for at ulandsbistanden giver resultater. Åbenhed, retssikkerhed og borgernes frie udfoldelsesmuligheder går hånd i hånd med økonomisk udvikling. Regeringen viderefører omlægningen af udviklingsbistanden, bl.a. med øget vægt på god regeringsførelse, idet det erkendes, at der ikke kan stilles absolutte krav til de fattige lande, og at det ofte vil tage tid at opnå afgørende forbedringer på disse områder.
Som et led i nyorienteringen af Danmarks samlede bistand, vil der ske en styrkelse af blandt andet miljøprofilen i bistanden i de kommende år. Samtidig fastholdes den stærke fokus på sundhed, uddannelser og kvinder i udviklingsbistanden. Udenrigsministeriet vil endvidere fremover i højere grad systematisk fastlægge konkrete og målbare resultatmål for udviklingsbistanden. Endvidere sker der en styrkelse af Danmarks indsats på Balkan.
Øststøtte
Samtidig fortsætter Danmark de sidste 1½ år frem til EU-udvidelsen med at give betydelig støtte til de Central- og Østeuropæiske lande. Den danske støtte vil blive justeret i lyset af, at de nye medlemslande vil modtage øget støtte direkte fra EU. Det gælder blandt andet på miljøområdet, som fortsat udgør hovedindsatsområdet for Danmark.
Nyorientering af udviklingsbistand
- Miljø
- God regeringsførelse og demokratisering
- Nærområder
- Erhvervsudvikling
- Handel
Det er afgørende, at Danmarks miljøindsats koncentreres dér, hvor effekten af investeringerne er størst.
Det betyder blandt andet, at Danmark med fordel kan yde en miljøindsats i udviklingslandene og Østeuropa, hvor forureningsbekæmpelsen typisk er mindre udviklet end i de rige lande. Regeringen har øremærket en reserve på 130 mio.kr. til såkaldt joint implementation i Central- og Østeuropa.
Danmarks kontinentalsokkel
Rettigheder og jurisdiktion over kontinentalsoklen omfatter de levende ressourcer, der er hjemmehørende på selve havbunden, samt ikke-levende ressourcer på og under havbunden. Der er afsat ca. 150 mio.kr. over 10 år til undersøgelser, som kan danne baggrund for krav om udvidelse af kontinentalsoklen. Muligheden er relevant for 5 havområder ved Færøerne og Grønland (Færø Rockall-Hatton Plateauet og nordøst for Færøerne, syd for Grønland, nordøst mod Jan Mayen/Svalbard og i Det Arktiske Ocean).
FN’s havretskonvention
Danmark forventer at tiltræde FN’s havretskonvention i løbet af 2003 efter drøftelser med Færøernes og Grønlands hjemmestyrer. Ifølge FN’s havretskonvention kan kyststater kræve en kontinentalsokkel, der strækker sig ud over 200 sømil og indtil 350 sømil fra basislinierne og i visse situationer mere.
Konventionens muligheder for at opnå krav på en udvidelse af kontinentalsoklen kan være relevante for to havområder ved Færøerne og tre havområder ved Grønland, mens muligheden ikke er relevant for det øvrige Danmark.
Til denne opgave vil regeringen derfor afsætte ca. 150 mio.kr. over 10 år til undersøgelser, som kan danne baggrund for kravene.
Reduktion af CO2
Danmark skal som led i Kyoto-aftalen reducere CO2 udledningen. Vi har længe gjort meget, og udledningen er reduceret betydeligt. Yderligere nedbringelse har relativt store omkostninger. Der er afsat en reserve på 130 mio.kr. til såkaldt joint implementation i samarbejde med lande, hvor der med færre penge kan ske væsentlige reduktioner. Danmarks nationale og internationale miljøindsats skal ses i sammenhæng og koncentreres der, hvor effekten af investeringerne er størst.
Miljø
Regeringen vil i dialog med borgerne sikre en rig og mangfoldig natur. Regeringen har fremlagt en samlet politik, ”Danmarks natur – Ansvaret for at beskytte den og glæden ved at benytte den”.
Regeringen vil gå foran med at udvikle et bredt spekter af faciliteter og aktiviteter for børn og unge på statens arealer. Regeringen ønsker desuden mere natur omkring byerne, og regeringen vil derfor forstærke indsatsen for den bynære skovrejsning.
Regeringen fremlægger ved årsskiftet en handlingsplan for biologisk mangfoldighed, som bliver den overordnede ramme for den fremtidige indsats for naturbeskyttelsen.
Regeringen vil næste år forhandle om Vandmiljøplan III, der skal afløse den tidligere vandmiljøplan, som udløber med udgangen af 2003.
Strategi for bæredygtighed
- Sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skal afkobles
- Et sikkert og sundt miljø for alle
- Høj biologisk mangfoldighed
- Ressourcerne skal udnyttes bedre
- Yde en aktiv international indsats
- Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer
- Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling
- Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle vores fremskridt
På finanslovforslaget for 2003 er der i 2004-2006 teknisk indarbejdet bevillinger som følge af vandmiljøplan II svarende til ca. 900 mio.kr.
Regeringen har præsenteret en national strategi for bæredygtig udvikling. Strategien viser, hvordan Danmark yder sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling, der tager hensyn til fremtidige generationer og beskytter naturen.
Dette følger regeringens strategi ved verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i Sydafrika.
Afvikling af Risøs nukleare anlæg
Regeringen prioriterer højt, at afviklingen af Risøs nukleare anlæg foregår på en fuldt miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Til efteråret fremlægger regeringen et forslag til folketingsbeslutning om den nærmere tilrettelæggelse af afviklingsopgaven. Der er reserveret i alt knap ½ mia.kr. over de næste år til projektet.
Regeringen forbereder desuden en redegørelse om grøn markedsøkonomi. Fokus for redegørelsen er at sikre mest miljø for pengene. Det skal i højere grad være markedet, der sikrer både økonomisk vækst og et godt miljø. I den forbindelse undersøges blandt andet mulighederne for, at virksomhederne i højere grad kan bruge deres miljøindsats som konkurrenceparameter på markedet.
Danmark yder samtidig væsentlige bidrag til forbedret miljø som et led i den internationale bistand. Samlet udgør den danske miljøbistand til ulandene i 2003 ca. to mia. kr. Dertil kommer miljøinitiativerne i den danske øststøtte. Fremover skal en større andel af ulandsbistanden målrettes miljøforbedringer, herunder forbedring af vandressourcerne i det sydlige Afrika.
Flere pladser i fængslerne
Forbrydelser mod personer er alvorligere end forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske – hvad enten det er vold eller voldtægt – er en forbrydelse mod det helt fundamentale i vores samfund: Respekten for det enkelte menneske.
Hårdere straf for vold
Regeringens lovforslag om strafskærpelse er vedtaget. Lovændringerne skærper strafferammerne for bl.a.:· Voldtægt· Vold (simpel, grov og farlig)· Uagtsomt manddrab· Menneskesmugling· Menneskehandel· BiltyveriPå finanslovforslaget for 2003 er der sat ekstra midler af til Kriminalforsorgen.
På den baggrund har regeringen fået gennemført en række skærpelser af strafferammerne for alvorlig kriminalitet som vold, voldtægt og uagtsomt manddrab samt menneskehandel og menneskesmugling.
Strafskærpelserne øger behovet for fængselspladser. På finanslovforslaget er Kriminalforsorgens bevillinger derfor øget med ca. 40 mio.kr. i 2003. De økonomiske virkninger af strafskærpelserne efter 2003 vil indgå i forbindelse med drøftelserne om en eventuel ny flerårsaftale.
Investeringer i infrastruktur
De offentlige investeringer er et centralt element i opfyldelsen af regeringens målsætning om øget vækst og velfærd som fremlagt i regeringens vækststrategi Vækst med vilje.
Investeringer i infrastruktur
Det er besluttet med forligspartierne, at der anlægges en motorvej mellem Herning og Brande, som vil bidrage til at skabe vækst og udvikling i regionen, samt at motorvej til Frederikssund og udvidelse af jernbanenettet mellem Lejre og Vipperød vil blive undersøgt nærmere.
Det handler om sikring af rammerne for øget privat produktion gennem en modernisering og udbygning af infrastrukturen særligt på trafikområdet.
Regeringen offentliggør i efteråret 2002 en plan for de offentlige investeringer i de næste 10 år frem mod 2012. Det er nødvendigt med langsigtet planlægning, når det gælder investeringer. Et særligt indsatsområde bliver forbedringer af trafikken i hovedstadsområdet. Der er allerede igangsat nye anlægsprojekter – og flere vil følge i de kommende år. Danmark og Tyskland vil i løbet af 2003 tage stilling til etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.
Det er regeringens mål at fremme den kollektive trafik – især togtrafikken – ved at gøre den mere attraktiv. Det vil ske gennem en målrettet indsats for bedre service, kortere rejsetider og øget regelmæssighed.
Banenettet er imidlertid ikke alle steder i en stand, der muliggør dette. Regeringen vil derfor i løbet af 2003 fremlægge en plan for bedre vedligeholdelse og opgradering af banenettet i 2004-2007.
Finansieringen foreslås blandt andet at ske ved at omlægge de tilskud, der i dag gives til trafikselskaberne, idet disse tilskud ikke har haft den ønskede effekt. Det er regeringens overbevisning, at midlerne skal komme brugerne til gavn, for eksempel ved at medvirke til, at togene kører til tiden.
Grænsehandel
Regeringen vil forhandle med Folketingets partier om en nedsættelse af afgifter for udvalgte varer, som skal finansieres af forhøjelser på andre områder.
