2.1. Appendiks: Datagrundlag og metode

Grundlaget for analysen af de ældres økonomiske vilkår er en stikprøve (lovmodelbefolkningen) på 3,3 pct. af den danske befolkning i 2001 baseret på en samkøring af Danmarks Statistiks centrale personregistre. Stikprø­ven udgør, i kraft af dens størrelse og høje detaljerings­grad, et i internatio­nal sammenhæng enestående grundlag for analyser af befolkningens øko­nomiske og sociale forhold.

Indkomsten er opgjort på C-familieniveau og derefter fordelt på familiens medlemmer. Lovmodellens C-familie kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemme­boende børn under 18 år.

For hver familie i stikprøven findes fuldstændige oplysninger om de fak­tiske registrerede indkomster, fradrag, direkte skatter og overførsler fra det offentlige. Den disponible indkomst opgøres som:

For at sikre sammenlignelighed imellem ejeres og lejeres disponible indkomster forøges ejernes kapitalindkomst med et imputeret afkast af ejerboligen, en såkaldt økonomisk lejeværdi. Det skal afspejle, at boligeje­re, i form af ejerboligen, besidder et formueaktiv, hvis afkast består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst.

Det imputerede afkast forudsættes i hvert af årene at udgøre 4 pct. af ejendomsvurderingen, uafhængigt af renteniveauet. Dette svarer til frem­gangsmåden i Fordeling og incitamenter 2002.

Det er valgt at anvende en fast sats i form af 4 pct. af ejendoms­vurderingen i beregningen af det imputerede afkast af ejerboligen. Resul­tatet er, at den del af de stigende ejendoms­vurderinger, der skyldes et faldende renteniveau, ikke dæmpes af en modgående, lavere afkastsats. Dermed bliver udsvingene i det imputerede afkast af ejerboliger større, end de ellers ville være.

Kun familier, hvor mindst én person er 68 år eller derover, er medtaget i analysen af de ældres økonomiske vilkår. Familierne er inddelt i 3 grup­per:

- enlige,

- par, hvor begge er over 67 år (gifte eller samlevende),

- par, hvor kun den ene er over 67 år (gifte eller samlevende.

Pr. 1. januar 2002 var der, jf. tabel 1, i alt 708.966 personer, der var 67 år eller derover og modtog social pension fra Danmark. Heraf var knap 13.000 personer bosiddende udenfor Danmark og således ikke omfattet af datagrundlaget for analysen.

Anm.: Tabellen omfatter ikke oplysninger om, hvor mange i Danmark bosiddende personer på 67 år eller derover, der ikke modtager social pension.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2001.

Personer, der fyldte 67 år i løbet af 2001, har, sammenlignet med de øvri­ge pensionister, atypiske indkomstforhold, fordi de i en andel af året har været beskæftigede, efterlønsmodtagere eller andet. Disse personer er derfor udeladt af analysen af de ældres økonomiske vilkår. Det drejer sig om knap 44.000 personer.

Analysen af de ældres økonomiske vilkår er derfor gennemført på en stik­prøve svarende til ca. 655.000 personer over 67 år.

Dog er indkomst- og formueforholdene for par, hvor kun den ene er over 67 år, generelt langt mere varierede end for par, hvor begge er over 67 år. Samtidig er aldersforskellen imellem parterne i et par typisk højst nogle få år, og det er derfor kun i en ”overgangsperiode”, disse familier består af både en over 67 år og en yngre person. Det er derfor valgt at koncentrere analysen af de ældres økonomiske vilkår om henholdsvis enlige og par, hvor begge er over 67 år, jf. appendiks 2.2. Sammensætningen af hen­holdsvis 67-årige og 68-årige og derover på diverse demografiske karakte­ristika adskiller sig i et vist omfang, jf. tabel 2.

Kilde: Egne beregninger på stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2001.