2.2. Appendiks: Indkomst- og formueforhold for parfamiler, hvor kun den ene er over 67 år
I dette appendiks beskrives sammensætningen og fordelingen af indkomsterne for par, hvor den ene er over 67 år, og den anden er yngre end 67 år. Variationen i indkomstforholdene for disse par er noget større end for par, hvor begge er over 67 år. Det skyldes, at der er langt større indkomstforskelle blandt personer i den erhvervsaktive alder end blandt de ældre. Da aldersforskellen imellem parterne i et par typisk er lille, er det ofte kun i ganske få år, at et par består af én over og én under 67 år[1]. Indkomstforholdene for disse blandede par er derfor karakteriseret ved, at de økonomiske omstændigheder for den yngste af personerne er af afgørende betydning for parrets samlede indkomst.
Sammensætningen af den samlede indkomst for de blandede par er også væsentligt anderledes end for par, hvor begge er over 67 år, jf. tabel 1. Først og fremmest er den sociale pension mindre. Til gengæld har mange af parrene en betydelig erhvervsindkomst.
Den gennemsnitlige disponible indkomst (inkl. lejeværdikorrektion) udgør ca. 237.700 kr., dvs. ca. 15 pct. mere end for par, hvor begge er over 67 år. Den sociale pension udgør i gennemsnit 90.700 kr. og er dermed hovedindkomstkilden, men udgør dog kun godt en fjerdedel af den samlede bruttoindkomst. Dernæst følger erhvervsindkomst med 75.200 kr. og privat pension med 70.600 kr. i gennemsnit. Andre overførsler omfatter især efterløn og udgør i gennemsnit 50.400 kr.
Tabel 1. Gennemsnitsindkomster for de ældre, 2001
|
Gennemsnitsindkomst |
Enlige o. 67 år2) |
Par, begge over 67 år |
Par, den ene o. 67 år |
|
1.000 kr. | |||
|
Bruttoindkomst (inkl. lejeværdikorrektion) |
169,7 | 289,0 | 344,0 |
|
Social pension |
94,6 | 140,4 | 90,7 |
|
Boligydelse |
10,7 | 3,8 | 2,4 |
|
Varmetillæg |
0,9 | 0,8 | 0,3 |
|
Andre overførsler |
0,1 | 0,1 | 50,4 |
|
Erhvervsindkomst |
3,7 | 12,2 | 75,2 |
|
ATP |
3,8 | 9,8 | 9,4 |
|
Privat pension |
32,7 | 73,5 | 70,6 |
|
Anden privat indkomst |
1,0 | 1,9 | 2,7 |
|
Lejeværdikorrektion |
11,8 | 26,5 | 32,7 |
|
Nettokapitalindkomst |
11,2 | 21,8 | 19,6 |
|
Skat |
48,0 | 82,8 | 106,4 |
|
Disponibel indkomst med lejeværdikorrektion |
121,7 | 206,2 | 237,7 |
|
Disponibel indkomst uden lejeværdikorrektion |
109,9 | 179,7 | 205,0 |
|
Antal |
350.940 | 239.430 | 64.650 |
Kilde: Egne beregninger på basis af striprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
En fordeling af gruppens bruttoindkomst på indkomstdeciler viser, at det først og fremmest er størrelsen af erhvervsindkomsten, den private pension og kapitalindkomsten, som er afgørende for placeringen på indkomstdecilerne, jf. figur 1. Derudover øger lejeværdikorrektionen uligheden i forbrugsmulighederne inden for gruppen, idet parrene med de største indkomster ejer de dyreste boliger.
Figur 1. Bruttoindkomstens sammensætning, par, den ene over 67 år, 2001
Anm.: I figuren er personerne rangordnet efter størrelsen af den disponible indkomst således at de ti pct., der har de laveste indkomster, befinder sig i 1. søjle, svarende til 1. decil osv.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
I modsat retning trækker de sociale pensioner, der er med til at udjævne forskellene i forbrugsmuligheder som følge af, at pensionstillægget indkomstreguleres efter såvel pensionisten som ægtefællens/samleverens supplerende indtægter. Andre overførsler og i særdeleshed skattebetalingen udligner også indkomsten inden for gruppen, og resultatet er derfor en relativ jævn fordeling af de disponible indkomster, jf. figur 2.
Figur 2. Indkomst før og efter skat, par, den ene over 67 år, 2001
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
De blandede par har i gennemsnit en nettoformue på omtrent samme størrelse som parrene, hvor begge er over 67 år, jf. tabel 2. Formuen er dog sammensat væsentligt anderledes. De blandede par har således bundet en større andel af formuen i bolig- og ejendomsaktiver, ligesom passiverne er større. Dette afspejler, at flere af de blandede par ejer deres bolig.
Tabel 2. Sammensætning af gennemsnitsformue, 2001
|
Gennemsnitsformue |
Enlige over 67 år |
Par, begge over 67 år |
Par den ene over 67 år |
|
1.000 kr. | |||
|
Boligformue |
293,5 | 656,8 | 805,6 |
|
Andre ejendomsaktiver |
45,2 | 100,0 | 176,9 |
|
Andre aktiver |
316,1 | 549,1 | 493,2 |
|
Passiver |
55,6 | 139,0 | 278,4 |
|
Nettoformue |
599,2 | 1.166,8 | 1.197,4 |
Note: Boligformuen er beregnet på baggrund af personernes ejerandele af beboelse eller sommerhus mv. og vurderingen af disse ejendomsaktiver. Andre ejendomsaktiver er beregnet som residual mellem ejendomsaktiverne i modelbefolkningen og den beregnede boligformue og består hovedsagelig af ejendomsaktiver i forbindelse med virksomhed.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
På trods af, at de blandede par har ligeså store formuer som de par, hvor begge er over 67 år, har de væsentlig ringere mulighed for formueforbrug. Det skyldes, at de blandede par er yngre, hvorfor formuen må forventes at skulle strække længere.
Formuefordelingen for de blandede par adskiller sig ikke væsentligt fra formuefordelingen for de par, hvor begge er over 67 år. En markant undtagelse er dog 1. formuedecil, hvor de blandede par har en væsentlig større gennemsnitlig nettogæld end de par, hvor begge er over 67 år, jf. figur 3.
Figur 3. Nettoformue, formuesammensætning og –fordeling på formuedeciler, par, den ene over 67 år, 2001[1] I de blandede par, hvor kun den ene er over 67 år er den anden i cirka 85 pct. af tilfældene over 60 år.